Redegørelse om tilsyn med Socialområdets tilbud 2016

Relaterede dokumenter
Redegørelse om tilsyn i dag- og botilbud på Psykiatri og Handicaps område

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Uddannelse og beskæftigelse

Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn 2017

Sundhedsfagligt uanmeldt tilsyn på Bøgelunden. Anmodning om tids- og handleplan.

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Furesø Kommune Center for Social og Sundhed 7. februar Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn. Plejecentret Lillevang - Syrenhaven

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013

Årsredegørelse Tilsyn på ældreområdets plejecentre 2011

Oversigt over embedslægetilsynets konklusioner og krav til de enkelte plejecentre 2014

Driftsorienteret tilsyn 2017

Tilsynet blev foretaget af: Sygeplejerske konsulent Marianne Presskorn-Thygesen

Tilsynspolitik

Bilag SSU : Samlet formidling af tilsynsrapporter til SSU 1. halvår 2017

BDO har fra december 2013 og til begyndelsen af januar 2015 gennemført tilsyn på følgende tilbud på socialområdet:

Årlig redegørelse for tilsyn med ældrecentre 2017

Tilsynsrapport 2011 Midgården

Driftsorienteret tilsyn i omsorgscentrene 2017

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Redegørelse om tilsyn i dag- og botilbud på Psykiatri og Handicaps område

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Endelig

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Opfølgende tilsynsrapport

Tre af vurderingerne betegnes således som 'meget tilfredsstillende' og de resterende tre vurderinger som 'tilfredsstillende'.

Embedslægetilsyn 2012

Opfølgende tilsynsrapport 2013

Tilsynsrapport Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn. J. nr.: /5 P nr.: Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse

Uanmeldt tilsyn. Søglimt. Nørrevang 30, Sunds Gitte Houensgaard. Mia Mortensen. Joan Nørgaard

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

Tilsynsrapport Opfølgende tilsyn E - huset. Adresse: Thorsgade , 2200 København N. Kommune: København.

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Tilsynsrapport Botilbuddet Dronninggårdsallé Adresse: Dronninggårds Allé 24-26, 2840 Holte. Kommune: Rudersdal

Boligerne på Skovstien 8-12

Tids- og handleplan i forbindelse med uanmeldt Embedslægetilsyn i Bøgelunden den 22. maj 2012.

Uanmeldt tilsyn. Hc Bofælleskabet Lindegårdsvej 5, 7400 Herning Lene Sumborg. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

1. Indledning. 2. Tilsynsforpligtelsen. 3. Formål. Tilsynspolitik

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2009.

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Uanmeldt tilsyn. Plejecenter Lindegården Lindegårdsvej 3, 7400 Herning Eva Østergaard. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard

Tilsynsrapport Demenscenter Mimosen. J. nr.: /4 P nr.: Adresse: Ellevej 38, 47 og 49. Kommune: Allerød

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Tilsynspolitik. For de fem socialtilsyn i Danmark. For de fem socialtilsyn i Danmark 1

Redegørelse om magtanvendelse i 2014 Psykiatri og Handicap

Opfølgende tilsynsrapport 2012

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Velkommen! Erfa-møde for handicaptilbud den 13. maj 2019

Handleplan for opfølgning på tilsynsrapport for Kuben 2011

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Velkommen! Erfa-møde for psykiatri- og misbrugstilbud den 13. maj 2019

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig

Kommunal Årsrapport for Plejehjemstilsynet Nordfyns Kommune

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Kongsted Ældrecenter den 22. maj 2013

Orientering om Socialtilsynets afgørelser vedr. det tidligere Sundbygård, nu Sundbygårdsvej og Røde Mellemvej

Tilsynsrapport 2010 Vinklen

Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn på det specialiserede voksenområde. Botilbud i Frederikssund Kommune 2014

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Oversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL)

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget:

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Foreløbig

Oversigt over re-godkendelser af sociale tilbud 2014

Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter

Fælles for de tilsyn der gennemføres på institutioner i Børne og Velfærdsforvaltningen er, at der gennemføres:

Uanmeldt tilsyn. Sandfeldgården. Sandfeld Allé 25, Kibæk. Lilian Vium. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn i Grøndalshusene den 17. juni 2013

Furesø Kommune Center for Social og Sundhed 15. november Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn. Plejecentret Lillevang - Magnoliehaven

Uanmeldt tilsyn. Engholm centret. Nørregade 11, 7280 Sdr. Felding Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Tilsynsrapport 2009 Rosenvang

Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 26. februar 2019 et påbud til Team Midt om:

Fanø Kommune Sundhed og Ældre

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Hjemmeplejen privat leverandør Helles Pleje og Service

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Velkommen! Erfa-møde for børne- og ungetilbud den 16. maj 2019

Tilsynsrapport 2010 Bofællesskabet Skolegade

Tilsynspolitik

Årlig redegørelse for tilsyn med plejehjem og ældrecentre 2016

Effektiv drift. KKR Styringskonference den 6. november 2015

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Tilsynsrapport 2009 Dorthe Mariehjemmet

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn

Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn på det specialiserede voksenområde. Botilbud i Frederikssund Kommune 2015

Opfølgende tilsynsrapport 2015

Tilsynsrapport Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup

Transkript:

Redegørelse om tilsyn med Socialområdets tilbud 2016

Indholdsfortegnelse Indhold 1. INDLEDNING...3 2. TILSYNSMODELLEN I RUDERSDAL KOMMUNE...3 3. SAMMENFATNING AF TILSYNENE I 2016...4 Tilsyn udført af Socialtilsynet...4 Pædagogisk og organisatorisk tilsyn med dagtilbud...5 Sundhedsfagligt tilsyn...5 4. FORVALTNINGENS OPFØLGNING PÅ TILSYNSRAPPORTER...6 5. OPSUMMERING AF TILSYNSRAPPORTERNE VEDRØRENDE DE ENKELTE TILBUD...6 Botilbud Ebberød og Dagtilbud Bøgen...6 Boligerne Dronninggårds Allé 24-26 (SPC)...8 Dag- og Botilbud Gefion...10 Boligerne Sophie Magdalenes Vej 4 (SPC)...13 Bofællesskabet Bregnerødvej 55 57 (SPC)...14 Bofællesskabet Gl. Holtegade 9 (SPC)...14 Bofællesskabet Birkerød Parkvej 18 (SPC)...15 Bofælleskabet Langebjerg (SPC)...16 Bofællesskabet Biskop Svanes Vej 63 (SPC)...17 Værkstederne ved Rude Skov...17 Teglporten - Rusmiddelcenter...19 2

1. Indledning I henhold til lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gennemføres årligt en række forskellige tilsyn på Socialområdets område. På baggrund af tilsynsrapporterne udarbejdes en årlig redegørelse til Social- og Sundhedsudvalget om de tilsyn, der er gennemført i Socialområdets tilbud det forudgående år. Redegørelsen indeholder resultatet af de førte tilsyn på området. Formålet med denne redegørelse er at give et overblik over de tilsyn, der blev udført i 2016, og hvilke udfald tilsynene har haft i de enkelte tilbud. 2. Tilsynsmodellen i Rudersdal Kommune Socialtilsynet fører i henhold til 4 i lov om socialtilsyn driftsorienteret tilsyn med døgntilbud efter 107-110 i lov om social service, tilbud om stofmisbrugsbehandling efter 101 i lov om social service, samt (med virkning fra 1. januar 2016) tilbud om alkoholbehandling efter 141 i sundhedsloven. Ifølge 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har Rudersdal Kommune tilsynsforpligtelsen i forhold til dagtilbud, der ikke er tilknyttet et botilbud. I 2016 er tilsyn gennemført efter tilsynsmodellen, vedtaget den 6. november 2013. Social- og Sundhedsudvalget vedtog den 8. februar 2017 et nyt tilsynskoncept. Efter den tidligere tilsynsmodel skulle der afholdes følgende tilsyn i dag- og botilbud på Socialområdets område: Kommunernes Revision BDO fører pædagogisk og økonomisk tilsyn med Værkstederne ved Rude Skov en gang årligt. Den af Socialområdet valgte tilsynsmyndighed på det sundhedsfaglige område fører sundhedsfagligt tilsyn med Botilbud Ebberød og Botilbud Gefion samt Boligerne på Dronninggårds Allé 24 26 en gang årligt. Der gennemføres spørgeskemaundersøgelse om pårørendes tilfredshed med botilbuddene Ebberød og Gefion hvert andet år. Der gennemføres dialogbaseret tilsyn med bruger- eller pårørenderåd ved samtlige botilbud hvert andet år. 3

Sagsbehandlerne i Socialområdet fører individuelle personrelaterede tilsyn med borgere, som har botilbud, minimum en gang årligt i forbindelse med møde med borgeren/pårørende/værge om servicelovens 141 handleplan. For alle tilsyn gælder, at Socialområdets forvaltning modtager en tilsynsrapport, som sendes til centerleder til kommentering samt til evt. bruger- eller pårørenderåd. Socialtilsynet træffer på baggrund af det udførte tilsyn afgørelse om godkendelse. Hvis socialtilsynet vurderer, at der er forhold, som ikke er i orden, kan det træffe afgørelse om godkendelse med vilkår. Det vil sige, at overholdelse af et eventuelt påbud kan gøres til en betingelse for forsat godkendelse. Socialtilsynet kan også sætte tilbuddet under skærpet tilsyn, hvis det vurderes, at tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet. På baggrund af tilsynsrapporterne fra Kommunernes Revision BDO og den af Socialområdet valgte tilsynsmyndighed på det sundhedsfaglige område, giver forvaltningen en tilbagemelding til det pågældende tilbud. 3. Sammenfatning af tilsynene i 2016 Tilsyn udført af Socialtilsynet Socialtilsynet har i alt gennemført 13 tilsyn i 2016, herunder 9 anmeldte driftsorienterede tilsyn, 3 uanmeldt driftsorienteret tilsyn og 1 nyt godkendelsestilsyn. Socialtilsynet foretager på baggrund af tilsynene en vurdering af, om tilbuddet opfylder betingelserne for at drive tilbuddet og leverer den fornødne kvalitet i forhold til bl.a. tilbuddets pædagogiske tilgang, behandling af borgerne og tilbuddets styringsmæssige forhold. Generelt har de gennemførte tilsyn i 2016 vist, at: Tilbuddene i Rudersdal Kommune er velfungerende, både for så vidt angår dag- og botilbud, bofællesskaber og ambulant stofmisbrugs- og alkoholbehandling De fysiske rammer er tilfredsstillende og velegnet til målgrupperne. På Botilbud Ebberød er de fysiske rammer dog utidssvarende, og tilbuddet står overfor opførsel af nyt byggeri i 2017 Medarbejderne i tilbuddene har en høj faglighed. Herudover skal det bemærkes, at alle tilbud er blevet godkendt uden vilkår. Socialtilsynet har peget på en række opmærksomhedspunkter, som forvaltningen har fundet relevant at arbejde videre med. 4

Tilsynene fra Socialtilsynet har ikke givet forvaltningen anledning til at iværksætte ekstra tilsyn. Pædagogisk og organisatorisk tilsyn med dagtilbud BDO Kommunernes Revision har på vegne af Rudersdal Kommune gennemført 1 anmeldt pædagogisk organisatorisk tilsyn med kommunens beskyttede beskæftigelse og dagtilbud i Værkstederne ved Rude Skov. Tilsynet blev efter aftale med Rudersdal Kommune udført efter principperne fra socialtilsynets kvalitetsmodel. Forvaltningen har efter modtagelse af BDO s tilsynsrapport givet Værkstederne ved Rude Skov 2 anbefalinger i forhold til den videre udvikling af tilbuddet. Sundhedsfagligt tilsyn Socialområdet valgte en ekstern konsulent til at foretage tilsyn på det sundhedsfaglige område. Der er gennemført i alt 3 tilsynsbesøg, som alle har været uanmeldte. Følgende tilbud har haft uanmeldt tilsyn: Botilbud Ebberød Dag- og Botilbud Gefion Boligerne Dronninggårds Allé 24-26. I forbindelse med det sundhedsfaglige tilsyn bliver der foretaget en vurdering af, om der i fornødent omfang er instrukser, således at medarbejderne kan gennemføre plejen og behandlingen sundhedsmæssigt forsvarligt, om den sundhedsfaglige dokumentation og medicinhåndtering er tilstrækkelig, og om beboernes patientrettigheder tilgodeses. Endvidere vurderes der, om den hygiejniske standard er tilfredsstillende, om beboernes behov for sund kost og ernæring tilgodeses, samt om beboere med særlige behov tilbydes fysisk aktivitet for at vedligeholde deres funktionsniveau. Endelig vurderes der, om den nødvendige dokumentation i Bostedsystemet er tilgængelig og opdateret. Generelt har de gennemførte tilsyn vist følgende: I Botilbud Ebberød blev der ikke fundet fejl og mangler Der blev fundet fejl og mangler i Dag- og Botilbud Gefion og i Boligerne Dronninggårds Allé 24-26. I Dag- og Botilbud Gefion blev der fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patient- 5

sikkerheden. I Boligerne Dronninggårds Allé 24-26 blev der fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden. 4. Forvaltningens opfølgning på tilsynsrapporter Tilsynsrapporterne bliver gennemgået af forvaltningen efterhånden, som de modtages. Hvis der er emner beskrevet i rapporterne, som giver anledning til bekymring eller handling, tager forvaltningen straks kontakt til tilbuddet. Tilsynsrapporterne bliver sendt til centerleder til kommentering og videre handling samt til brugereller pårørenderåd. 5. Opsummering af tilsynsrapporterne vedrørende de enkelte tilbud Botilbud Ebberød og Dagtilbud Bøgen Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på driftsorienteret anmeldt tilsyn den 17. og 18. august 2016. Socialtilsynet konkluderede, at tilbuddet har haft fokus på og arbejdet med udviklings- og opmærksomhedspunkterne fra seneste tilsyn. Tilbuddet arbejder i positiv retning på at implementere nye faglige tilgange og metoder og afprøve velfærdsteknologiske løsninger for at sikre større selvstændighed til borgerne. Socialtilsynet konkluderede, at tilbuddet har en bred målgruppe, hvor den pædagogiske referenceramme med Kvalikombo er bærende og tydelig i omgangen med borgerne. Tilbuddet benytter herudover flere forskellige metoder og tilgange for at sikre borgerne understøttes i deres behov og udvikling. Socialtilsynet konkluderede også, at ledelsens fokus på nærhed og organisering med faglige koordinatorer har givet positive reaktioner og synlig effekt i organisationen. Socialtilsynet konstatererede, at tilbuddet har et dokumentationssystem, som kan udfoldes yderligere, for at sikre en systematisk og veldokumenteret indsats. Den faglige dokumentation kan samtidig medvirke til øget læring og forbedring af indsatsen i de faglige refleksioner. Socialtilsynet er desuden opmærksom på, at tilbuddets fysiske rammer er utidssvarende. Tilbuddet står overfor opførsel af nyt byggeri, hvor første del forventes ibrugtaget i 2017. Socialtilsynet har 6

særlig opmærksomhed på, at de fysiske rammer og den kultur, der er opbygget her, ikke giver anledning til begrænsning i borgernes frie bevægelighed i daglige gøremål. Socialtilsynet har efter tilsynsbesøget truffet afgørelse om at regodkende Botilbud Ebberød uden vilkår. Efter tilsynsbesøget har Socialtilsynet udarbejdet en tilsynsrapport, som har været fremsendt til ledelsen af Botilbud Ebberød til faktuel høring. På baggrund af tilsynsrapporten bad forvaltningen om en tilbagemelding på, hvordan tilbuddet vil arbejde videre med de opmærksomhedspunkter, der fremgår af tilsynsrapporten, herunder: Yderligere udfoldelse af dokumentationssystemet med henblik på at sikre en systematisk og veldokumenteret indsats og medvirke til øget læring og forbedring i indsatsen i de faglige refleksioner. arbejdet med mål i samarbejdet med borgeren om beskæftigelse, uddannelse osv., herunder inddragelse af borgeren i arbejdet. arbejdet med dokumentation af den faglige indsats og de faglige refleksioner arbejdet med forebyggelse af magtanvendelser og overgreb mellem borgerne arbejdet med borgernes trivsel. Forvaltningen er i dialog med Botilbus Ebberød om det videre arbejde med opmærksomhedspunkterne. Sundhedsfagligt tilsyn Tilsynet blev udført den 12. og 13. april 2016. Tilsynet fandt ikke anledning til bemærkninger, da det ved tilsynet kunne konstateres, at alle kravene var opfyldt. Det var den tilsynsgåendes vurdering, at ledelsen og personalet havde fortsat det konstruktive og målrettede arbejde for at imødekomme Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer på det sundhedsfaglige område. Det kunne ved tilsynet konstateres, at ledelse og personale siden tilsynet i 2015 havde haft fokus på, at den sundhedsfaglige dokumentation blev ført, så den fremtrådte systematisk og overskueligt. Der var oprettet relevante mål/delmål på alle de sundhedsfaglige problemstillinger, hvori også observationer, opfølgning og evaluering blev dokumenteret systematisk. 7

Den sundhedsfaglige dokumentation var særdeles fyldestgørende, og medicinadministrationen blev håndteret systematisk, overskueligt og korrekt. Det blev ved tilsynet drøftet, hvorledes ledelse og personale fremover kunne sikre, at de indscannede samtykkeerklæringer, og det aktuelle og konkrete samtykke i relation til varetagelse af de helbredsmæssige interesser, blev anvendt og dokumenteret på en sådan måde, at Sundhedslovens retningslinjer for informeret/stedfortrædende samtykke blev overholdt. Ledelsen oplyste, at det netop var blevet besluttet sammen med forvaltningen, at der i Bostedssystemet ville blive oprettet en selvstændig Dagbogstype til registrering af samtykke. Desuden oplyste ledelsen, at forvaltningens interne retningslinjer vedrørende anvendelsen af samtykkeerklæringen, når borgeren var inhabil og ingen pårørende havde til at varetage de helbredsmæssige interesser, var blevet revideret, og snarest ville blive implementeret. Forvaltningen anerkendte det store arbejde og den intensive indsats i forbindelse med den sundhedsfaglige dokumentation. Dialog med Pårørenderåd Der blev afholdt pårørendemøde den 17. januar 2017, hvor områdechef deltog. På mødet bad forvaltningen om rådets vurdering af tilbuddets udviklingspunkter. Pårørenderådet oplever generelt, at rådet bliver orienteret og inddraget i udviklingen af tilbuddet. Der er et ønske om bedre information om medarbejdere, der ikke er til stede i længere tid. Pårørendeundersøgelse Der er ikke gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende, da den sidst fandt sted i 2015. Boligerne Dronninggårds Allé 24-26 (SPC) Driftsorienteret uanmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på driftsorienteret uanmeldt tilsyn den 6. januar 2016. Socialtilsynet havde under regodkendelsestilsynet fokus på samtlige temaer i kvalitetsmodellen. Socialtilsynets samlede vurdering var, at tilbuddet har den fornødne kvalitet i forhold til kvalitetsmodellens temaer og at der er tale om et velfungerende tilbud til målgruppen. 8

Socialtilsynet vurderede, at tilbuddet arbejder aktivt på at understøtte borgernes mulighed for at komme i uddannelse, beskæftigelse eller på anden vis føre dem tættere på arbejdsmarkedet. Derudover vurderede socialtilsynet, at der er fokus på at sikre borgernes sundhed og helbred gennem relevant samarbejde med læger, hjemmesygepleje og andre sundhedsfaglige instanser. Endelig vurderede Socialtilsynet, at tilbuddets ledelse og medarbejdere arbejder med relevant fokus på såvel magtanvendelser som overgreb. Socialtilsynet har efter tilsynsbesøget truffet afgørelse om at regodkende Boligerne Dronninggårds Allé 24-26 uden vilkår. Tilsynsrapporten gav ikke anledning til bemærkninger fra forvaltningen. Sundhedsfagligt tilsyn Tilsynet blev udført den 6. april 2016. Det fremgik af tilsynsrapporten, at tilsynet fandt fejl og mangler, som kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden. Der var tale om enkelte mindre fejl og mangler i relation til den sundhedsfaglige dokumentation og dokumentation af patientrettigheder, som samlet kun indebar ringe risiko for patientsikkerheden. Det kan for eksempel være, at der ikke er dato på alle notater, og at det ikke på alle notater fremgår oplysninger om, hvem der har skrevet dem. Det var den tilsynsgåendes vurdering, at ledelse og personale havde fortsat det konstruktive og målrettede arbejde for at imødekomme Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer på det sundhedsfaglige område. Det kunne ved tilsynet konstateres, at næsten alle krav var opfyldt, og at den sundhedsfaglige dokumentation generelt fremstod fyldestgørende. Tilsynsbesøget gav anledning til følgende: Påbud: Sundhedsfaglig dokumentation: - at de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk 9

- at navn og personnummer er anført på alle dokumenter og notater i den sundhedsfaglige dokumentation - at der er dato på alle notater, og at alle notater indeholder oplysninger om, hvem der har skrevet dem Patientrettigheder: - at det fremgår korrekt af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang beboeren/patienten er i stand til at give et habilt samtykke til behandling/varetage sine helbredsmæssige interesser, eller i hvilket omfang disse interesser varetages helt eller delvist af pårørende eller en værge. Anbefaling: Der skal oprettes mål/delmål (pleje/handleplan) i forhold til den sundhedsfaglige problemstilling. Forvaltningen anmodede om en tids- og handleplan, hvoraf det fremgår, hvordan tilbuddet vil efterkomme de givne påbud og anbefalinger. Forvaltningen har efterfølgende godkendt den indsendte tids- og handleplan. Dag- og Botilbud Gefion Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på driftsorienteret anmeldt tilsyn den 20. januar 2016, uanmeldt tilsyn den 16. juni 2016 og anmeldt tilsyn som led i ansøgning om væsentlige ændringer den 14. juli 2016. Tilsynet den 16. juni 2016 blev afholdt for at følge op på etableringen af afdelingen på Sophie Magdalenes Vej 13 B samt magtanvendelser. Der var forud for tilsynet den 14. juli 2016 ansøgt om godkendelse af en midlertidig skærmet plads og dertilhørende nye fysiske faciliteter i en anden bygning samt flytning af to skærmede dagtilbudspladser til nye lokaler. Socialtilsynet konkluderede, at tilbuddet samlet set har den fornødne kvalitet i henhold til kvalitetsmodellens temaer. Socialtilsynet konkluderede endvidere, at tilbuddet har opmærksomhed på og arbejder med udviklings- og opmærksomhedspunkt fra 2015. Der pågår således fortsat et arbejde med den skriftlige dokumentation omkring den systematisk refleksion over den pædagogiske indsats. 10

Socialtilsynet vurderede, at tilbuddets pædagogiske referenceramme og metoder i høj grad dækker borgernes behov for trivsel og udvikling. Der er fokus på systematisk at opsætte mål i relation til myndighedsmål samt at dokumentere resultater herved. Tilbuddet forebygger magtanvendelser og overgreb, og der er fra ledelsen særligt fokus på behov for særlig indsats eller ændret tilgang i perioder. Endvidere vurderede socialtilsynet, at tilbuddets ledelse varetages kompetent, og at medarbejderne generelt besidder de kompetencer, borgerne har behov for, og der er opmærksomhed på at rekruttere mere faglært personale. Endelig konkluderede socialtilsynet, at de fysiske rammer samlet set er med til at understøtte borgernes udvikling og trivsel, og der er fra ledelsen fortsat opmærksomhed på udviklingen af tilbuddet på Sophie Magdalenes Vej 13 b. Socialtilsynet anførte som opmærksomhedspunkt i sin rapport, at ledelsen fortsat skal have fokus på, hvordan dokumentation af indsatsen, herunder borgernes reaktioner på denne, dokumenteres mere systematisk. Socialtilsynet har efter tilsynsbesøget truffet afgørelse om at regodkende Dag- og Botilbud Gefion uden vilkår. På denne baggrund bad forvaltningen om en tilbagemelding på, hvordan tilbuddet vil arbejde videre med ovenstående opmærksomhedspunkt, og hvordan tilbuddet fortsætter arbejdet med forebyggelsen af magtanvendelser og overgreb. Sundhedsfagligt tilsyn Tilsynet blev foretaget i henhold til aftale mellem Rudersdal Kommune, Socialområdet, og konsulent sygeplejerske Marianne Presskorn-Thygesen og blev udført den 4. april 2016. Af tilsynsrapporten fremgår det, at tilsynet fandt fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden i relation til sundhedsfaglige instrukser, håndhygiejne, sundhedsfaglig dokumentation, medicinhåndtering samt patientrettigheder. Ved tilsynet kunne det konstateres, at flere af de sundhedsfaglige instrukser ikke blev fulgt konsekvent af personalet i det daglige arbejde. Desuden kunne det konstateres, at instruksen vedrørende 11

håndhygiejne - ligesom i 2015 ikke blev overholdt, og at der fortsat var personale, der ikke havde kendskab til retningslinjerne på området på trods af, at botilbuddet oplyser at have undervist personalet i disse. I alle tre stikprøver fandt tilsynet, at den sundhedsfaglige dokumentation på flere områder ikke var fyldestgørende og ikke levede op til lovgivningen på området. Der var derfor risiko for, at beboerne ikke modtog korrekt pleje og behandling, hvilket kunne medføre risiko for patientsikkerheden. Det var vanskeligt at få overblik over den sundhedsfaglige indsats og den planlagte pleje og behandling, idet optegnelserne mangler systematik. Væsentlige oplysninger om plejen og behandlingen af beboerne blev ført i de daglige journalnotater, slet ikke eller i indscannede dokumenter, der ingen henvisning var til. Der var oprettet relevante mål/delmål på de sundhedsfaglige problemstillinger, men observationerne, opfølgningen og evalueringen blev ikke ført systematisk og konsekvent. I de tre stikprøver fremgik det ikke konsekvent, hvilke aftaler, der var indgået med beboernes behandlende læge om kontrol og behandling af beboernes kroniske sygdomme. I én af stikprøverne fremgik det af medicinlisten, at beboeren skulle trappe ud af et medicinpræparat med en halv tablet om uge, men det fremgik ikke fra og til hvornår denne udtrapning skulle finde sted. Udtrapningen var formodentlig afsluttet i 2015, men dette fremgik ingen steder. Der var derfor stor risiko for, at beboerne kunne blive fejlmedicineret. I ingen af de tre stikprøver blev retningslinjerne om patienter/beboeres retsstilling, og retningslinjerne om information samt samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger overholdt. I ingen af de tre stikprøver fremgik det, om der var indhentet samtykke til pleje og behandling, samt kontakt til læge mv. Desuden blev de indscannede samtykke skemaer ikke anvendt efter hensigten. Det var tilsynets vurdering, at Helhedstilbudet Gefion ikke havde formået at efterleve Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer på det sundhedsfaglige område på samme høje niveau, som ved tilsynet i 2015. På baggrund af rapporten andmodede forvaltningen ledelsen af Dag- og Botilbud Gefion om en tids- og handleplan. 12

Forvaltningen har efterfølgende godkendt den indsendte tids- og handleplan, hvor det bl.a. blev besluttet, at social- og sundhedsassistenter i perioden fra 1. maj 2016 til august/september 2016 blev taget ud af den almindelige borgerrelaterede vagtplan for i stedet at prioritere direkte sundhedsfaglige opgaver. Det blev også besluttet, at Dag- og Botilbud Gefion i samme periode evaluerer og tilretter det sundhedsfaglige set up, således at det fremadrettet sikres, at Gefion lever op til lovgivning og retningslinjer. Dialog med Pårørenderåd Der blev afholdt pårørendemøde den 23. januar 2017, hvor områdechef deltog. På mødet bad forvaltningen om rådets vurdering af tilbuddets udviklingspunkter. Der er enighed om ønsket om mere stabilitet og genkendelighed i hverdagen for borgerne, samt mere ensartet pædagogik i forhold til de enkelte borgere. Et andet udviklingspunkt er tydelig ledelse og bedre opfølgning på planer og tidligere trufne beslutninger. Derudover skal der være fokus på tværfagligt samarbejde. Pårørendeundersøgelse Der er ikke gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende, da den sidst fandt sted i 2015. Boligerne Sophie Magdalenes Vej 4 (SPC) Godkendelsestilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på tilsyn som led i nygodkendelsen af tilbuddet Boligerne Sophie Magdalenes Vej 4 den 9. maj 2016. Tilbuddet har tidligere været en afdeling under Botilbud Ebberød og har eksisteret siden 1. april 2012. Socialtilsynet konkluderede i tilsynsrapporten, at tilbuddet samlet set har den fornødne kvalitet i henhold til kvalitetsmodellens temaer og kan godkendes på denne baggrund. Dog gør Socialtilsynet samtidig opmærksom på, at tilbuddets budget skal udarbejdes, så det tager udgangspunkt i, at borgerne er visiteret i henhold til Servicelovens 107 samt at alle indtægter og udgifter skal medtages i budgettet. Tilbuddet anvender relevante tilgange og metoder i forhold til målgruppen og opsætter mål sammen med borgerne. Der dokumenteres løbende, men dokumentation ses ikke konsekvent og systematisk, hvilket ledelsen er opmærksom på. Medarbejderne har samlet set relevante kompetencer 13

og pædagogisk erfaring fra arbejdet med målgruppen, og der sikres mulighed for løbende kompetenceudvikling ud fra den aktuelle borgergruppers behov. I forhold til de fysiske rammer konkluderer socialtilsynet, at tilbuddets fysiske rammer er egnede til målgruppen og understøtter borgernes udvikling og trivsel i et midlertidigt botilbud. Socialtilsynet anførte som opmærksomhedspunkt i sin rapport, at Socialpædagogisk Center skal udarbejde nyt budget, som lever op til gældende lovgivning i forhold til offentlige botilbud i henhold til servicelovens 107. Socialtilsynet har efter tilsynsbesøget truffet afgørelse om at regodkende Boligerne Sophie Magdalenes Vej 4 uden vilkår. Forvaltningen bad på baggrund af tilsynsrapporten om en tids- og handleplan i forhold til udarbejdelse af et nyt budget. Forvaltningen har efterfølgende godkendt den indsendte tids- og handleplan, og socialtilsynet har godkendt det nye budgetskema. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 57 (SPC) Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på driftsorienteret anmeldt tilsyn den 20. juni 2016. Socialtilsynet konkluderede i tilsynsrapporten, at tilbuddet har høj pædagogisk faglighed, og at borgerne generelt trives. Tilbuddet opnår positive resultater for borgerne og er proaktive for yderligere at forbedre sig. Socialtilsynet konkluderede endvidere, at tilbuddets dokumentation er på højt niveau. Borgerne er inddraget og ledende i eget liv, og der ydes relevant støtte og hjælp fra kompetente medarbejdere. Socialtilsynet konkluderede, at tilbuddet ledes kompetent, så borgerne og deres udvikling er i centrum, ligesom driften forløber stabilt. Socialtilsynet noterer sig, at tilbuddet har arbejdet godt med udviklingspunkter fra seneste tilsyn, og der pågår afklaring af punktet omkring økonomien til servicearealer. Socialtilsynet har efter tilsynsbesøget truffet afgørelse om at regodkende Bofælleskabet Bregnerødvej 55-57 uden vilkår. 14

Tilsynsrapporten gav ikke anledning til bemærkninger fra forvaltningen. Bofællesskabet Gl. Holtegade 9 (SPC) Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på driftsorienteret anmeldt tilsyn den 1. september 2016. Det fremgår af tilsynsrapporten, at Socialtilsynet samlet set vurderede, at tilbuddet har den fornødne kvalitet i forhold til kvalitetsmodellens temaer, og at der er tale om et velfungerende tilbud til målgruppen. Socialtilsynet vurderede, at interviewede borgerne trives i tilbuddet. Socialtilsynet vurderede endvidere, at tilbuddets fysiske rammer er velegnede til formålet og i det hele taget fremstår velholdte, rene og pæne. Socialtilsynet har efter tilsynsbesøget truffet afgørelse om at regodkende Bofællesskabet Gl. Holtegade 9 uden vilkår. Tilsynsrapporten gav ikke anledning til bemærkninger fra forvaltningen. Bofællesskabet Birkerød Parkvej 18 (SPC) Regodkendelsestilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på driftsorienteret anmeldt tilsyn den 1. september 2016. Det fremgår af tilsynsrapporten, at Socialtilsynet samlet set vurderede, at tilbuddet grundlæggende har den fornødne kvalitet i forhold til den beskrevne målgruppes behov, men at kvaliteten og borgernes trivsel aktuelt er udfordret af, at der er visiteret borgere til tilbuddet med et højere behov for støtte, end hvad rammer og økonomi for tilbuddet kan tilgodese. Socialtilsynet vurderede i samme forbindelse, at tilbuddets medarbejdere grundlæggende har relevant uddannelse og erfaring med målgruppen, men at de til en vis grad ligeledes er udfordret set i forhold til ovenstående. Tilbuddets ledelse udviser initiativ til at håndtere den aktuelle situation relevant, og det er socialtilsynets forventning, at der indenfor en begrænset periode vil være genskabt en tryg stemning i tilbuddet til gavn for borgernes trivsel og udvikling, hvilket socialtilsynet vil følge. 15

Socialtilsynet vurderede derudover, at tilbuddets fysiske rammer er velegnede til formålet og i det hele taget fremstår velholdte, rene og pæne, samt at tilbuddets økonomi grundlæggende understøtter tilbuddets drift og udvikling, set i forhold til målgruppen. Socialtilsynet anførte i tilsynsrapporten følgende opmærksomhedspunkter: Borgernes trivsel er udfordret af, at der er visiteret borgere til tilbuddet med et højere behov for støtte end rammer og økonomi for tilbuddet kan tilgodese. Borgernes trivsel og udvikling er truet på grund af flere borgeres adfærd i form af trusler, overgreb og misbrug. Socialtilsynet udbeder sig, at tilbuddets ledelse løbende informerer Socialtilsynet om, hvordan situationen håndteres. Forvaltningen bad om en tilbagemelding på, hvordan tilbuddet vil arbejde videre med opmærksomhedspunkterne, og hvordan tilbuddet løbende vil informere Socialtilsynet om håndtering af situationen. Endvidere bad forvaltningen om at blive orienteret, hver gang tilbuddet informerer Socialtilsynet om situationen. Tilbuddet har som opfølgning på rapporten bl.a. foretaget en ændring af arbejdstilrettelæggelsen med henblik på at opfylde behovet for ekstra støtte hos nogle borgere. Uanmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på uanmeldt tilsyn den 21. december 2016. Det fremgår af tilsynsrapporten, at Socialtilsynet samlet set vurderede, at tilbuddet grundlæggende har den fornødne kvalitet i forhold til den beskrevne målgruppes behov. Kvaliteten og borgernes trivsel har været udfordret af, at der har været visiteret borgere til tilbuddet med et højere behov for støtte end rammer og økonomi for tilbuddet kunne tilgodese. Tilbuddets ledelse har udvist initiativ til at håndtere denne situation, og dette har genskabt den trygge stemning i tilbuddet til gavn for borgernes trivsel og udvikling. Socialtilsynet kunne imidlertid konstatere, at der på ny er visiteret borger, der ligger uden for tilbuddets målgruppe og at denne disposition igen kan risikerer, at udfordre borgernes tryghed og trivsel samt medarbejdernes kompetencer. Socialtilsynet vurderede fortsat, at Botilbuddet Birkerød Parkvej samlet set har den fornødne kvalitet i forhold til kvalitetsmodellens temaer, og at der er tale om et velfungerende og veldrevet tilbud til målgruppen. 16

Socialtilsynet anførte i tilsynsrapporten følgende opmærksomhedspunkt: Socialtilsynet vurderede, at der aktuelt arbejdes på at visitere en borger til tilbuddet, som ligger udenfor den målgruppe, som tilbuddet er godkendt til at modtage. Socialtilsynet anbefalede på denne baggrund, at tilbuddets ledelse tager initiativ til at ansøge om væsentlig ændring af tilbuddet nuværende godkendelse hos Socialtilsyn Hovedstaden. Forvaltningen modtog tilsynsrapporten den 27. februar 2017 og er i skrivende stunde i gang med at forholde sig til den i samarbejde med tilbuddet. Bofælleskabet Langebjerg (SPC) Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på driftsorienteret anmeldt tilsyn den 26. og 29. september 2016. Det fremgår af tilsynsrapporten, at socialtilsynet konkluderede, at borgerne får en individuel tilrettelagt støtte, som tager udgangspunkt i borgernes interesser og behov. Tilbuddet arbejder ud fra relevante faglige tilgange og metoder, som er med til at sikre udvikling for den enkelte borger. Tilbuddet understøtter borgernes selvstændighed og sociale liv i tilbuddet med mange fællesaktiviteter. Borgere er aktive i idrætsklubber og har mulighed for socialt liv i Levuk og klub, med den støtte de får i tilbuddet. Borgerne høres og har indflydelse på eget liv. Socialtilsynet vurderede, at tilbuddet ledes kompetent, såvel med fokus på den daglige drift og en strategisk tilgang blandt andet til kompetenceudviklingen. Tilbuddets ledelse og medarbejdere reflekterer over egen praksis, og der er en åben dialog mellem ledere og medarbejdere om udvikling af tilbuddet. Tilbuddets økonomi er bæredygtigt og giver mulighed for at skabe kvalitet i indsatsen. Tilbuddet fysiske rammer giver mulighed for trivsel og tilgodeser borgeres behov med moderne lejligheder og stort fællesrum med mulighed for aktivitet og samvær i skærmede rammer. Socialtilsynet har efter tilsynsbesøget truffet afgørelse om at regodkende Bofællesskabet Langebjerg uden vilkår. Tilsynsrapporten gav ikke anledning til bemærkninger fra forvaltningen. Bofællesskabet Biskop Svanes Vej 63 (SPC) 17

Driftsorienteret anmeldt tilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet var på driftsorienteret anmeldt tilsyn den 25. maj 2016. Det fremgår af tilsynsrapporten, at Socialtilsynet konkluderede, at tilbuddet har fokus på de ændringer, der kan forekomme i målgruppen og dermed behov for viden, der retter sig mod de behov, og at der er opmærksomhed på behov for opkvalificering af medarbejderne for eksempel omkring aldring og evt. begyndende demens. Det blev vurderet, at der fra ledelsens side er fokus på den skriftlige dokumentation og er mulighed for yderligere udvikling af dokumentationen på effekten af faglige metoder og tilgange samt tydeliggørelse af, hvordan borgerne er inddraget i opsætning af mål. I forhold til tilbuddets økonomi konkluderes det, at den er bæredygtig og gennemsigtig, og at alle udviklingspunkter omkring budgettets detaljeringsgrad er imødekommet. Socialtilsynet konkluderede endvidere, at tilbuddets faglighed genspejles i de fysiske rammer. Indretning er udført efter pædagogiske principper, hvor der blandt andet er fokus på, hvordan borgernes sanser påvirkes. Socialtilsynet har efter tilsynsbesøget truffet afgørelse om at regodkende Bofællesskabet Biskop Svanes Vej 63 uden vilkår. Tilsynsrapporten gav ikke anledning til bemærkninger fra forvaltningen. Værkstederne ved Rude Skov Anmeldt pædagogisk og organisatorisk tilsyn ved BDO BDO har på vegne af Rudersdal Kommune i december 2016 foretaget et anmeldt tilsyn af Værkstederne ved Rude Skov. BDO vurderer samlet set, at Værkstederne ved Rude Skov er et yderst velfungerende tilbud til målgruppen. Det er tilsynets vurdering, at borgerne tilbydes nogle stimulerende og trygge rammer, som giver borgerne mulighed for at indgå i sociale relationer samt at udvikle sig fagligt og personligt. Medarbejderne fremtræder professionelle og arbejder anerkendende med borgeren i centrum. Der opstilles desuden personlige og pædagogiske mål for borgernes udvikling, ligesom der løbende er fokus på relevante faglige tilgange og metoder, samt at udføre disse metoder i praksis. Tilsynet gav anledning til følgende anbefalinger: 18

Tilsynet anbefaler, at man afdækker, om samarbejdet med bostederne har potentiale for forbedring, og i så fald, hvilke tiltag man kan igangsætte med henblik på et konstruktivt samarbejde herunder fokus på en god dialog og kommunikation. Til grund for anbefalingen ligger, at der har været en episode vedrørende en beboer, som mistrivedes, hvor en forbedret kommunikation og samarbejde kunne have forhindret episoden, som førte til magtanvendelse. Tilsynet anbefaler, at man fremadrettet overvejer, hvorvidt man forsat kan have fokus på, at borgerne i Pensionistklubben har mulighed for at udvikle sig, på trods af deres alder. Til grund for anbefalingen ligger, at der i Pensionistklubben alene dokumenteres, når det vurderes at være relevant. Tidligere skulle medarbejderne dokumentere dagligt på hver enkelt borger. Dette valg er truffet på grundlag af, borgerne er pensionister, hvor fokus er, at de skal have omsorg og have det godt, men ikke progression. Forvaltningen bad ledelsen på Værkstederne ved Rude Skov om en tilbagemelding på, hvorvidt Værkstederne ved Rude Skov har nogle overvejelser om, hvilke tiltag man kan igangsætte med henblik på at skabe et forbedret, konstruktivt samarbejde med bostederne. Forvaltningen bad også om en tilbagemelding på, hvilke refleksioner tilsynets anbefaling om fokus på borgernes udvikling har ført til og en beskrivelse af, hvordan dokumentationen på den enkelte borger sikres. Forvaltningen har netop modtaget den ønskede tilbagemelding og er i gang med at se på den. 19

Teglporten - Rusmiddelcenter Regodkendelsestilsyn ved Socialtilsynet Socialtilsynet havde under regodkendelsestilsynet af 22. juni 2016 fokus på samtlige temaer i kvalitetsmodellen. I 2014 og 2015 omfattede tilsynets udelukkende centrets tilbud efter serviceloven (stofmisbrugsbehandling), men fra 1. januar 2016 har også tilbud efter sundhedsloven (alkoholbehandling) været omfattet. Socialtilsynet vurderede, at tilbuddets medarbejdere grundlæggende har relevant uddannelses- og erfaringsgrundlag til at sikre kvaliteten i tilbuddet. Kvaliteten understøttes desuden af en faglig kompetent ledelse, samt at tilbuddets ydelser og indsats dokumenteres i overordnede mål, opsamling og evaluering af mål samt dokumentation af daglig praksis. Det er desuden socialtilsynets vurdering, at tilbuddet arbejder målrettet med at inddrage borgerne i behandlingen igennem en anerkendende og involverende daglig praksis. Tilbuddets fysiske rammer understøtter på relevant vis aktiviteterne i tilbuddet, og tilbuddets økonomi vurderes at give grundlag for at kunne fastholde kvaliteten. Socialtilsynet har efter tilsynsbesøget truffet afgørelse om at regodkende Teglporten - Rusmiddelcenter uden vilkår. Tilsynsrapporten gav ikke anledning til bemærkninger fra forvaltningen. 20