LANDBRUGSØKONOMI OPGAVEHÆFTE

SEGES Forlag LANDBRUGSØKONOMI OPGAVEHÆFTE Bent E. Nielsen Jens Christian Huusmann

Landbrugsøkonomi opgavehæfte Forfattere: Bent E. Nielsen, Gråsten Landbrugsskole Jens Christian Huusmann, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus De tidligere udgaver af Landbrugsøkonomi er skrevet af Bent E. Nielsen, Erik Lauritzen og Jens Christian Huusmann. Redaktør: Lise Majgaard, SEGES Forlag Layout: Lene Kruse Kessler, Grafica Forsidefoto: Torben Worsøe, LandbrugsMedierne Tryk: Specialtrykkeriet Arco Papir: Amber Graphic 90 gram ISBN: 978-87-93050-60-0 Udgiver: SEGES Forlag Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T 8740 5501 E forlag@seges.dk W seges.dk/forlag Bestilling: W netbutikken.seges.dk 1. udgave 2006 2. udgave 2009 3. udgave 2012 4. udgave 2014 5. udgave 2017 Copyright 2017 SEGES Forlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har ind gået aftale med Copydan, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Forord Denne opgavesamling er beregnet til brug i økonomiundervisningen på 2. hovedforløb på landbrugsuddannelsen. Rækkefølgen af opgaverne følger kapitlerne i teoribogen Landbrugsøkonomi. Opgaverne er af varierende sværhedsgrad, og hvert kapitel afsluttes med en repetitionsopgave. SEGES Forlag august 2017

Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper... 7 Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder... 7 Opgave 1.3. Interessentmodel.... 8 Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget 8 Opgave 1.5. Repetition... 8 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene... 9 Opgave 2.2. Intern omsætning... 9 Opgave 2.3. Besætningsforskydning... 10 Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion.... 10 Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning. 11 Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter)... 11 Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handels - gødning)... 12 Opgave 2.8. Stykomkostninger... 12 Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding... 13 Opgave 2.10. Årets omkostning til tilskudsfoder 13 Opgave 2.11. Årets omkostning til planteværn. 13 Opgave 2.12. Årets bruttoudbytte i hvede... 13 Opgave 2.13. Dækningsbidrag.... 14 Opgave 2.14. Dækningsbidrag.... 14 Opgave 2.15. Repetition.... 15 3. Planter Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder........... 16 Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder).. 18 Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede).... 19 Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning.... 20 Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte... 22 Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler) 23 Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs)... 24 Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage)... 25 Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder)... 26 Opgave 3.10. Udbytte (økologisk grovfoder)... 27 Opgave 3.11. Intern pris på grovfoder (majs)... 28 Opgave 3.12. Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde)... 29 Opgave 3.13. Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde)... 30 Opgave 3.14. Dækningsbidrag (sukkerroer).... 31 Opgave 3.15. Repetition.... 32 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning... 33 Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning. 34 Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger... 35 Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion 36 Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld)... 37 Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning 38 Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv.... 39 Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion... 40 Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion... 42 Opgave 4.10. DB i økologisk besætning opdelt på malkekøer og opdræt... 44 Opgave 4.11. Produktionsomfang (slagtekalve) 46 Opgave 4.12. Dækningsbidrag (slagtekalve)... 46 Opgave 4.13. Nøgletal slagtekalve.... 46 Opgave 4.14. Samlet DB på kvægejendom... 47 Opgave 4.15. Repetition.... 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold... 48 Opgave 5.2. Besætningsforskydning (sohold og smågrise)... 49 Opgave 5.3. Besætningsforskydning (sohold). 49 Opgave 5.4. Bruttoudbytte (sohold)... 50 Opgave 5.5. Analyse af bruttoudbytte (sohold) 51 Opgave 5.6. Stykomkostninger (sohold)... 52 Opgave 5.7. Årets foderforbrug (sobesætning) 53 Opgave 5.8. Analyse af foderforbrug (sobesætning)... 54 Opgave 5.9. Gæld og tilgodehavende... 55 Opgave 5.10. Dækningsbidrag (udendørs sohold)... 56 Opgave 5.11. Dækningsbidrag i sohold... 58 Opgave 5.12. DB i smågriseproduktion (8-32 kg)... 60 Opgave 5.13. Produktionsomfang... 61 Opgave 5.14. Dækningsbidrag for slagtesvin (I) 62 Opgave 5.15. Besætningsforskydning (slagtesvin)... 63 Opgave 5.16. Dækningsbidrag for slagtesvin (II) 64 Opgave 5.17. Samlet DB på svineejendom... 66 Opgave 5.18. Repetition.... 66 6. Kapacitetsomkostninger Opgave 6.1. Produktionsanlæg................ 67 Opgave 6.2. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger... 68 Opgave 6.3. Energiomkostninger (I)... 68 Opgave 6.4. Energiomkostninger (II)... 69 Opgave 6.5. Bygningsværdier... 69 Opgave 6.6. Værdi af driftsbygninger på svineejendom... 70 Opgave 6.7. Værdi af driftsbygninger på kvægejendom... 70 Opgave 6.8. Afskrivninger (bygninger).... 71 Opgave 6.9. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom)... 71 Opgave 6.10. Afskrivninger (driftsbygninger på svineejendom)... 72

6 Indholdsfortegnelse Opgave 6.11. Afskrivninger (driftsbygninger på kvægejendom)... 72 Opgave 6.12. Afskrivninger (staldinventar på kvægejendom)... 73 Opgave 6.13. Afskrivninger (traktor)... 74 Opgave 6.14. Afskrivninger (samlet maskinpark) 74 Opgave 6.15. Værdi af maskiner og inventar på svineejendom... 75 Opgave 6.16. Værdi af maskiner og staldinventar på kvægejendom... 75 Opgave 6.17. Afskrivninger (økologisk planteavl) 76 Opgave 6.18. Afskrivninger (blandede driftsmidler)... 76 Opgave 6.19. Repetition.... 77 7. Maskiner Opgave 7.1. Maskinomkostninger ved såning.. 78 Opgave 7.2. Maskinomkostninger ved gylleudbringning... 79 Opgave 7.3. Maskinstationsudgift... 80 Opgave 7.4. Maskinomkostninger sammenligning... 82 8. Fra kassebog til årsrapport Opgave 8.1. Kassebogføring.... 84 Opgave 8.2. Bogføring af bilag.... 85 Opgave 8.3. Bilagenes påvirkning på regnskabet 85 Opgave 8.4. Ejendomskontoplan... 86 Opgave 8.5. Repetition... 86 9. Resultatopgørelse Opgave 9.1. Resultatopgørelse (I)... 87 Opgave 9.2. Resultatopgørelse (II)... 88 Opgave 9.3. Resultatopgørelse (mink og svin). 90 Opgave 9.4. Resultatopgørelse (økologisk mælkeproduktion)... 92 Opgave 9.5. Årets resultat... 94 Opgave 9.6. Repetition... 94 10. Balance og egenkapital Opgave 10.1. Balance (I).... 95 Opgave 10.2. Balance (II)... 96 Opgave 10.3. Egenkapitalforklaring... 98 Opgave 10.4. Kursændringer... 99 Opgave 10.5. Landbrugssaktiv eller finansaktiv?... 99 Opgave 10.6. Afslutning af regnskab... 100 Opgave 10.7. Afslutning af regnskab (minkejendom)... 103 Opgave 10.8. Afslutning af regnskab (mælkeproduktion).... 107 Opgave 10.9. Afslutning af regnskab (smågriseproduktion)... 110 Opgave 10.10. Repetition... 114 11. Likviditet / pengebinding Opgave 11.1. Kassekredittens saldo... 115 Opgave 11.2. Likviditetsopgørelse (I)... 116 Opgave 11.3. Likviditetsopgørelse (II)... 117 Opgave 11.4. Repetition.... 118 12. Regnskabsanalyse Opgave 12.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) 119 Opgave 12.2. Regnskabsanalyse II (rentabilitet) 119 Opgave 12.3. Regnskabsanalyse (soliditet)... 120 Opgave 12.4. Regnskabsanalyse... 120 Opgave 12.5. Regnskabsanalyse (mælkeproduktion).... 122 Opgave 12.6. Regnskabsanalyse (kapacitetsomkostninger)... 124 Opgave 12.7. Repetition.... 125 13. Budgettering Opgave 13.1 Budget dækningsbidrag... 126 Opgave 13.2 Resultatbudget... 128 Opgave 13.3 Likviditetsbudget... 129 Opgave 13.4 Budgetkontrol / afvigelser... 129 Opgave 13.5 Repetition... 130 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor... 131 Opgave 14.2. Bilomkostninger.... 132 Opgave 14.3. Arbejdsmiljø.... 132 Opgave 14.4. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (I).... 133 Opgave 14.5. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (II)... 134 Opgave 14.6. Investering i plansilo til opbevaring af ensilage (III)... 134 Opgave 14.7. Investering i såsæt... 135 Opgave 14.8. Restværdier.... 136 Opgave 14.9. Investering i kalvestald.......... 137 Opgave 14.10. Investering i gyllevogn... 138 Opgave 14.11. Forlængelse af løsdriftsstald... 139 Opgave 14.12. Investering i stald til slagtesvin 140 Opgave 14.13. Følsomhed ved investering i foderudstyr... 141 Opgave 14.14. Repetition... 142 15. Finansiering Opgave 15.1. Lån til traktor.... 143 Opgave 15.2. Annuitetslån... 144 Opgave 15.3. Lån til køb af ny bil.... 145 Opgave 15.4. Annuitetslån og serielån (traktor) 146 Opgave 15.5. Finansiering med realkredit (I)... 147 Opgave 15.6. Finansiering med realkredit (II).. 147 Opgave 15.7. Forskellige låneudtryk.... 148 Opgave 15.8. Kursværdi og kurstab... 149 Opgave 15.9. Nettoprovenue.... 149 Opgave 15.10. ÅOP.... 150 Opgave 15.11. Nominel rente og effektiv rente 150 Opgave 15.12. Terminsydelse ved finansiering med realkredit... 151 Opgave 15.13. Repetition... 152

7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning Plejehjem Landbrug med gårdbutik Mejeri Foderstofforretning Fitnesscenter Supermarked Lægepraksis Hundekennel Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder I denne opgave skal du gå på nettet. Hvad beskæftiger følgende virksomheder sig med og hvilken ejerform er der tale om? A) Thise Fremstilling af økologiske mejeriprodukter / andelsselskab B) Kopenhagen Fur Fremstilling og eksport af pels / andelsselskab C) DLF (www.dlf.dk) Frøvirksomhed, der afsætter frø til fodergræs, plænegræs og frø til andre afgrøder / andelsselskab D) Knuthenlund Økologisk landbrug med mejeri, mølleri og gårdbutik / enkeltmandsvirksomhed

8 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.3. Interessentmodel Lav en interessentmodel for et landbrug (eller landbrugsvirksomhed), som du kender. Beskriv interessenterne. Hvilke ydelser tilbyder de og hvilke modydelser kræver de? Brug boksen til at tegne modellen. Individuel besvarelse Svaret kan evt. ligne case 1.1 i teoribogen. Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget A) Hvad forstår man ved udtrykket den politiske forbruger? Det betyder populært sagt, at forbrugerne stemmer med indkøbsvognen. Via deres efterspørgsel giver forbrugerne signal til producenterne om, at de skal lægge vægt på bestemte værdier i deres produkter og markedsføring for at få forbrugerne med, f.eks. mindre miljøbelastning. B) Giv eksempler på, hvordan den politiske forbruger har påvirket landbruget. Økologiske produkter / Produkter baseret på lokale råvarer / Produkter, hvor der er lagt vægt på dyrevelfærd, etc. Opgave 1.5. Repetition Rigtigt eller forkert? De fleste landbrug er enkeltmandsvirksomheder. I et andelsmejeri får andelshaverne samme beløb i udbytte. Naturmælk er en produktionsvirksomhed. Virksomhedens leverandører er også miljøinteressenter. Økologisk mælk har en markedsandel på 30 % Ca. 1/3 af landbrugets produktion eksporteres. a.m.b.a. betyder aktieselskab med begrænset ansvar. Tyskland er vores vigtigste eksportmarked. En maskinstation er en produktionsvirksomhed. Rigtigt Forkert

9 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom: Salgsafgrøder: Hvede Byg Raps Græsfrø Grovfoder: Majs Græs Helsæd Roer Opgave 2.2. Intern omsætning A) Hvad forstås ved intern omsætning på en landbrugsbedrift? Produkter, der overføres fra en produktionsgren på bedriften til en anden produktionsgren på samme bedrift. B) Giv eksempler på intern omsætning: på en kvægejendom: Foderenheder fra majsmark til mælkeproduktion. Kælvekvier fra kvieopdræt til mælkeproduktion. Gylle fra malkekøer til markbrug. på en svineejendom: Foderkorn fra hvedemark til slagtesvin. 30 kg grise fra smågriseproduktion til slagtesvin. Gylle fra sohold til markbrug.

10 2. Dækningsbidrag Opgave 2.3. Besætningsforskydning På en landbrugsbedrift produceres mælk, smågrise og slagtesvin. A) Find den samlede besætningsforskydning ud fra tallene i nedenstående skema: Værdi, kr. pr. 31/12 Værdi, kr. pr. 1/1 Besætningsforskydning Køer 310.800 298.600 12.200 Kvier 145.500 146.900-1.400 Kalve 53.700 65.100-11.400 Søer, gylte og polte 255.800 259.700-3.900 Smågrise 216.700 214.800 1.900 Slagtesvin 61.400 66.000-4.600 I alt 1.043.900 1.051.100-7.200 B) Er besætningsforskydningen positiv eller negativ? Bliver dækningsbidraget større eller mindre? Negativ. Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion På et landbrug med økologisk ægproduktion er der et år registreret følgende: Salg af æg (605.000 kr.), fuldfoder (269.000 kr.), grovfoder (27.000 kr.) og diverse stykomkostninger (18.250 kr.). Der er indsat hønniker for 95.000 kr., og besætningsværdien faldt med 15.000 kr. fra primo til ultimo. A) Hvor stort har bruttoudbyttet været? 605.000 95.000 15.000 = 495.000 kr. B) Hvor meget udgør foderforbruget? 269.000 + 27.000 = 296.000 kr. C) Nævn et par eksempler på øvrige omkostninger? F.eks. dyrlæge, strøelse D) Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? 495.000 296.000 = 199.000 kr. Besætningens størrelse er på 1.825 høner. E) Hvad bliver dækningsbidraget pr. høne? 199.000 / 1.825 = 109 kr.

2. Dækningsbidrag 11 Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning En minkavler solgte et år skind for 625.000 kr. Foderudgifterne udgjorde 140.000 kr. Der blev brugt 10.000 kr. på dyrlæge og 35.000 kr. på diverse. Besætningsværdien primo var 572.400 kr. og ultimo 586.000 kr. A) Hvad blev det samlede dækningsbidrag? 638.600 kr. - 145.000 kr. = 493.600 kr. Besætningens størrelse var på 2.385 tæver, og antal producerede skind var 11.995. B) Beregn dækningsbidraget pr. minktæve: 5493.600 / 2.385 = 207 kr. C) Hvor mange skind blev der i gennemsnit produceret pr. tæve? 11.995/2.385 = 5 D) Beregn dækningsbidraget pr. minkskind: 493.600 / 11.995 = 41 kr. Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) En landmand vil opgøre årets udbytte ved produktion af byg og ærter. A) Ved årets begyndelse var beholdningen af byg på 1.650 kg. I løbet af året er der solgt 98.200 kg, og 12.000 kg er opfodret, dvs. brugt internt på bedriften. Ved årets slutning er beholdningen 2.400 kg. Hvor stort har årets udbytte været? 98.200 + 12.000-1.650 + 2.400 = 110.950 kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af ærter på 46.100 kg. I løbet af året er der solgt 57.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 26.800 kg. Hvor stort har årets udbytte været? 57.500-46.100 + 26.800 = 38.200 kg

12 2. Dækningsbidrag Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handelsgødning) En landmand vil opgøre årets forbrug af foder og handelsgødning. A) Ved årets begyndelse var foderbeholdningen på 2.500 kg. I løbet af året er der indkøbt 119.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 3.300 kg. Hvor stort har foderforbruget været? 119.500 + 2.500-3.300 = 118.700 kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af handelsgødning på 28.100 kg. I løbet af året er der indkøbt 41.300 kg, og ved årets slutning er beholdningen 24.900 kg. Hvor stort har forbruget af handelsgødning været? 41.300 + 28.100-24.900 = 44.500 kg Opgave 2.8. Stykomkostninger A) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med planteavl. Udsæd - Handelsgødning - Husdyrgødning - Planteværn - Bindegarn - Planteavlsrådgivning B) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med svineproduktion. Foder, f.eks. tilskudsfoder, byg, hvede og smågriseblanding - Dyrlæge - E-kontrol - Destruktionsomkostninger - Halm - Avl - Inseminering C) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med mælkeproduktion. Foder, f.eks. kraftfoder, byg, afgræsning, græsensilage og majsensilage - Halm - Dyrlæge - Avl -Kontrol - Rådgivning - Klovbeskæring

2. Dækningsbidrag 13 Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding Der foreligger følgende oplysninger om en mælkeproducents C-blanding: Primo: værdi af beholdning 2.000 kr. Ultimo: værdi af beholdning 4.500 kr. I årets løb har han fået leveret C-blanding for 210.000 kr. Hvor meget er årets omkostning til C-blanding? 210.000 + 2.000-4.500 = 207.500 kr. Opgave 2.10. Årets omkostning til tilskudsfoder Der foreligger følgende oplysninger om en svineavlers tilskudsfoder: Værdi af beholdning: primo 20.300 kr. og ultimo 16.100 kr. I årets løb har han fået leveret tilskudsfoder for 245.000 kr. Hvor meget er årets omkostning til tilskudsfoder? 245.000 + 20.300-16.100 = 249.200 kr. Opgave 2.11. Årets omkostning til planteværn Et landbrug har i et regnskabsår fået leveret planteværnsmidler for 43.000 kr. Primo var beholdningen værdisat til 1.500 kr., og ultimo var beholdningsværdien 0 kr. Hvor meget udgør dette landbrugs planteværnsomkostninger i regnskabsåret? 43.000 + 1.500 = 44.500 kr. Opgave 2.12. Årets bruttoudbytte i hvede En planteavler har solgt hvede for 225.000 kr. i et regnskabsår. Værdien af kornbeholdningen var ved årets start 31.000 kr. og ved årets slutning 38.000 kr. Hvor meget er værdien af årets hvedehøst? 225.000-31.000 + 38.000 = 232.000 kr.

14 2. Dækningsbidrag Opgave 2.13. Dækningsbidrag (I) Der foreligger følgende oplysninger om en landmands udbytte og stykomkostninger: Besætningsforskydning 12.800 Foderomkostninger 516.850 Udsæd 184.500 Gødning 140.400 Salg af produkter 1.398.050 Dyrlæge 74.400 Planteværn 105.200 Beholdningsændring (gødning) -21.600 Køb af dyr 85.000 Beregn landmandens dækningsbidrag i nedenstående skema. Salg af produkter 1.398.050 Besætningsforskydning 12.800 Køb af dyr -85.000 Udbytte i alt 1.325.850 Foder -516.850 Udsæd -184.500 Gødning -162.000 Planteværn -105.200 Dyrlæge -74.400 Stykomkostninger i alt -1.042.950 Dækningsbidrag 282.900 Opgave 2.14. Dækningsbidrag (II) Der foreligger følgende oplysninger fra et landbrug: Betalt foder 1.040.000 kr. Salg af produkter 2.680.000 kr. Beholdningsændring (foder) - 20.000 kr. Beholdningsændring (salgskorn) 3.000 kr. Dyrlæge 51.000 kr. Udsæd 65.000 kr. Planteværn 36.000 kr. Beholdningsændring (udsæd) - 2.000 kr. Maskinstationsindtægt 8.500 kr. Gødning 19.000 kr. Indkøb af dyr 63.000 kr. Beholdningsændring (gødning) 2.000 kr. Endvidere kan det oplyses, at besætningsværdien primo var 820.000 kr. og ultimo 845.000 kr.

2. Dækningsbidrag 15 Beregn landmandens dækningsbidrag: Salg af produkter 2.677.000 Maskinstation 8.500 Besætningsforskydning 25.000 Indkøb af dyr -63.000 Bruttoudbytte: 2.647.500 Foder -1.060.000 Udsæd -67.000 Planteværn -36.000 Gødning -17.000 Dyrlæge -51.000 Stykomkostninger i alt: -1.231.000 Dækningsbidrag i alt 1.416.500 Opgave 2.15. Repetition Rigtigt eller forkert? Bruttoudbyttet er værdien af den samlede produktion. Alle omkostninger regnes med i dækningsbidraget. Indtægter fra maskinstationsarbejde indgår i dækningsbidraget. Dækningsbidraget skal kunne dække de faste omkostninger. Indkøb af husdyr er en stykomkostning. Brændstof er en stykomkostning. Besætningsforskydning kan være negativ. Stykomkostninger afhænger af produktionens størrelse. Bruttoudbytte Stykomkostninger = Dækningsbidrag. Slagtesvin er en produktionsgren. Fodring af køer med eget grovfoder er en intern omsætning. Rigtigt Forkert

16 3. Planter Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i de tre produktionsgrene. A) Vinterraps Der foreligger følgende oplysninger: Der er solgt oliefrø for i alt 70.500 kr. Gennemsnitsprisen er 2,75 kr./kg. Der ligger ca. 24.100 kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 2,70 kr./kg. Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Salg 25.636 1.165 70.500 3.205 Beholdning 24.100 1.095 65.070 2.958 I alt 49.736 2.261 135.570 6.162 B) Vinterhvede Der foreligger følgende oplysninger: Der er solgt 128.200 kg foderhvede til foderstofforretningen for 1,10 kr./kg. Der er leveret 97.500 kg til slagtesvinene. Intern pris er 1,05 kr./kg. Der ligger ca. 98.200 kg på lager den 31/12. Markedsprisen er 1,09 kr./kg. Der er leveret 55 tons halm til gårdens halmfyr. Den interne pris er 0,45 kr./kg. Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Salg korn 128.200 3.127 141.020 3.440 Overført til svin 97.500 2.378 102.375 2.497 Beholdning 98.200 2.395 107.038 2.611 Halm solgt 24.750 604 I alt 213.900 5.217 375.183 9.151

3. Planter 17 C) Vinterbyg Der foreligger følgende oplysninger: Der er leveret 131.300 kg foderbyg til slagtesvinestalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg. Der er leveret 115.600 kg foderbyg til sostalden. Den interne pris er 1,05 kr./kg. Den 31/12 ligger der 63.300 kg byg på planlageret. Markedsprisen er 1,09 kr./kg. Der er leveret 1,7 tons halm fra hver ha til halmfyret. Den interne pris er 0,45 kr./kg. Beregn kornudbyttet i kg i alt og kg pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og kr./ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Overført til slagtesvin 131.300 2.794 137.865 2.933 Overført til søer 115.600 2.460 121.380 2.583 Beholdning 63.300 1.347 68.997 1.468 Halm solgt 35.955 765 I alt 310.200 6.600 364.197 7.749 D) Bruttoudbytte planteavl Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Nygård. Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Vinterraps 135.570 6.162 Vinterhvede 375.183 9.151 Vinterbyg 364.197 7.749 I alt 874.950 7.954

18 3. Planter Opgave 3.2. Dækningsbidrag (salgsafgrøder) På ejendommen Nygård fra opgave 3.1 er der i de tre produktionsgrene registreret følgende stykomkostninger pr. ha: Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg 4.230 kr. 3.510 kr. 3.235 kr. A) Beregn dækningsbidraget i vinterraps. Kr. i alt Kr. pr. hektar Udbytte (se opg. 3.1) 135.570 6.162 Stykomkostninger -93.060-4.230 Dækningsbidrag 42.510 1.932 B) Beregn dækningsbidraget i vinterhvede. Kr. i alt Kr. pr. hektar Udbytte (se opg. 3.1) 375.183 9.151 Stykomkostninger -143.910-3.510 Dækningsbidrag 231.273 5.641 C) Beregn dækningsbidraget i vinterbyg. Kr. i alt Kr. pr. hektar Udbytte (se opg. 3.1) 364.197 7.749 Stykomkostninger -152.045-3.235 Dækningsbidrag 212.152 4.514 D) Beregn det samlede dækningsbidrag fra planteavlen på Nygård. Kr. i alt Kr. pr. hektar Vinterraps 42.510 1.932 Vinterhvede 231.273 5.641 Vinterbyg 212.152 4.514 I alt 485.935 4.418

3. Planter 19 Opgave 3.3. Dækningsbidrag (vinterhvede) En landmand med svineproduktion har en mark på 28 ha med vinterhvede. Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede: Afregnet for hvede i høst Køb af udsæd Køb af handelsgødning Køb af kemikalier Diverse udgifter 176.400 kg à 1,12 kr. 4.480 kg à 2,55 kr. 750 kr. pr. ha 625 kr. pr. ha 11.500 kr. Følgende ind- og udbetalinger vedrører vinterhvede: Hvede til svin Gylle til mark Halm til halmfyr 30.000 kg à 1,10 kr. 30 tons pr. ha à 32,00 kr. 45.500 kg à 0,45 kr.* *Resten af halmen er snittet og nedmuldet Øvrige oplysninger vedrørende vinterhvede: Hvedebeholdning ved årets start Hvedebeholdning ved årets slutning Maskinomkostninger 50.000 kg à 1,14 kr. 90.000 kg à 1,11 kr. 3.100 kr. pr. ha Opstil en DB-opgørelse for vinterhvede: Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt korn 176.400 kg à 1,12 kr. 197.568 Overført til svin 30.000 kg à 1,10 kr. 33.000 Beholdningsforskydning 99.900 57.000 42.900 Halm til halmfyr 45.500 kg à 0,45 kr. 20.475 Bruttoudbytte 293.943 10.498 Udsæd 4.480 kg à 2,55 kr. -11.424 Handelsgødning 750 x 28-21.000 Husdyrgødning 30 x 32 x 28-26.880 Kemikalier 625 x 28-17.500 Diverse -11.500 Stykomkostninger i alt: -88.304-3.154 Dækningsbidrag 205.639 7.344 Maskinomkostninger 3.100 x 28-86.800 DB efter maskinomkostninger 118.839 4.244

20 3. Planter Opgave 3.4. DB 1 og DB 2 ved korndyrkning En landmand har en mark på 25 ha, som har været dyrket med byg. Det meste af kornet fodres op i egen besætning, mens en mindre del sælges. Fra regnskabet er der følgende oplysninger, som vedrører bygmarken: Status Primo Ultimo Beholdning af byg 260 hkg = 28.600 kr. 190 hkg = 21.280 kr. Gødningsbeholdning 10.000 kr. 8.000 kr. Kemikaliebeholdning 8.000 kr. 6.000 kr. Betalinger Salg af byg 185 hkg 20.535 kr. Salg af halm 4.500 kr. Køb af udsæd 2.500 kr. Køb af gødning 45.000 kr. Køb af kemikalier 5.600 kr. Maskinstation 22.500 kr. Brændstof 7.000 kr. Øvrige oplysninger Opfodret mængde byg Intern pris byg Omkostninger ved brug af egne maskiner 1.460 hkg 114 kr. pr. hkg 35.000 kr. A) Beregn udbyttet (hkg byg pr. ha). Salg 185 hkg + Opfodret 1.460 hkg - Beholdningsforskydning 70 hkg = Udbytte i alt 1.575 hkg Pr. ha = 1.575/25 = 63 hkg/ha

3. Planter 21 B) Beregn i nedenstående skema DB (i alt og pr. ha). Dækningsbidrag for bygmark I alt Pr. ha Salg af korn 20.535 Overført til husdyr 166.440 Beholdningsforskydning -7.320 Salg af halm 4.500 Bruttoudbytte i alt 184.155 7.366 Udsæd -2.500 Beholdningsforskydning -2.000 Gødning -45.000 Beholdningsforskydning -2.000 Kemikalier -5.600 Stykomkostninger i alt -57.100-2.284 Dækningsbidrag 127.055 5.082 C) Beregn DB efter maskin- og arbejdsomkostninger DB 127.055 kr. - Maskinstation 22.500 kr. - Brændstof 7.000 kr Omkostninger, egne maskiner DB efter maskin- og arbejdsomkostninger 35.000 kr. 62.655 kr. 62.555/25 = 2.502 kr. pr. ha D) Sammenlign med tal fra Farmtal Online (2016). Hvordan ligger landmanden i forhold til?

22 3. Planter Opgave 3.5. Årets forbrug og årets udbytte A) En planteavler har i løbet af året fået leveret kunstgødning for 140.000 kr. Ved årets begyndelse havde han et lager af kunstgødning til en værdi af 3.300 kr., og ved årets slutning lå der for 1.000 kr. Hvad var årets forbrug af kunstgødning? 14.000 kr. + 3.300 kr. -1.000 kr. = 142.300 kr. B) Samme planteavler havde det år modtaget 1.095.000 kr. for salg af hvede til en grovvareforretning. Ved årets begyndelse havde han et tilgodehavende fra grovvareforretningen på 55.000 kr. Ved årets slutning havde han et tilgodehavende på 20.000 kr. Hvor meget har han solgt hvede for det år? 1.095.000 kr. - 55.000 kr. + 20.000 kr. = 1.060.000 kr. C) Ved årets begyndelse havde planteavleren en beholdning af hvede på 85.000 kg. Ved årets slutning var lageret vokset til 102.000 kg. Afregningsprisen var det år 1,20 kr. pr. kg. Han har haft hvede 86 ha. Hvor stort var årets udbytte? Der er solgt 1.060.000/1,20 = 883.333 kg hvede. Så det samlede udbytte er: 883.333-85.000 + 102.000 = 900.333 kg. Hvor stort var udbyttet pr. ha? 900.333 / 86 = 10.469 kg pr. ha.

3. Planter 23 Opgave 3.6. Dækningsbidrag (fabrikskartofler) På denne ejendom produceres der kartofler, som leveres til en kartoffelmelsfabrik. Ejendommen har dette år haft 14 hektar med kartofler. A) Ud fra oplysningerne skal du beregne dækningsbidrag for produktionsgrenen. Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Leveret og afregnet 465.000 kg à 0,56 kr. Købt læggekartofler 35.000 kg à 1,75 kr. Handelsgødning 32.400 kr. Kemikalier 41.100 kr. Diverse udgifter 3.500 kr. Udgift til maskinstation 29.400 kr. Der er foretaget følgende notater: Ved årets slutning ligger der 200 tons kartofler på lager til senere salg. Markedsprisen er 0,55 kr./kg. Maskinomkostningerne ved egne maskiner inkl. vanding vurderes til 6.700 kr./ha. B) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for kartoffelproduktionen. Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Salg 465.000 x 0,56 260.400 Beholdning 200.000 x 0,55 110.000 Udbytte i alt 370.400 26.457 Læggekartofler 35.000 x 1,75-61.250 Gødning -32.400 Kemikalier -41.100 Diverse -3.500 Stykomkostninger i alt -138.250-9.875 Dækningsbidrag 232.150 16.582 Maskinstation -29.400 Egne maskiner 14 x 6.700-93.800 Dækningsbidrag 2 108.950 7.782

24 3. Planter Opgave 3.7. Intern pris på grovfoder (majs) En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret majs fra 82 hektar. Der foreligger følgende oplysninger vedr. majsproduktionen: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Solgt ensilage til naboen Købt udsæd Sprøjtemidler Maskinstation for såning Maskinstation for høst Diverse udgifter (plastik m.m.) 200.000 FE à 1,10 kr. 102.500 kr. 55.700 kr. 35.260 kr. 1.800 kr. pr. ha 24.600 kr. Der er foretaget følgende notater vedr. majsdyrkningen: Til handelsgødning er der brugt 590 kr. pr. ha. Der er udbragt 45 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. Køerne har af den nye høst ædt 120.000 FE. Ved årets slutning ligger der en beholdning på ca. 580.000 FE. Landmanden har et DB2 i byg på 1.230 kr./ha (alternativ afgrøde). Omkostningerne til egne maskiner er beregnet til 2.100 kr. pr. ha. Beregn i nedenstående skema den interne pris på majsensilagen. Beregning FE i alt FE pr. ha Udbytte Foder overført til husdyr 200.000 + 120.000 320.000 Beholdning 580.000 Udbytte i alt, FE 900.000 10.976 Kr. i alt Kr. pr. FE Stykomkostninger Udsæd 102.500 Handelsgødning 590 x 82 48.380 Husdyrgødning 45 x 30 x 82 110.700 Kemikalier 55.700 Diverse stykomkostninger 24.600 Stykomkostninger i alt 341.880 0,38 Maskinomkostninger Maskinstationsudgifter 35.260 + (1.800 x 82) 182.860 Omkostninger egne maskiner 2.100 x 82 172.200 Maskin- og arbejdsomkostninger i alt 355.060 0,39 Dyrkningsomkostninger i alt 696.940 0,77 Mistet dækningsbidrag 100.860 Intern pris for majs 797.800 0,89

3. Planter 25 Opgave 3.8. Intern pris på grovfoder (græsensilage) En kvægproducent vil gerne have beregnet prisen på det grovfoder, der er produceret. Der er høstet og ensileret græs fra 54 hektar. Der foreligger følgende oplysninger vedr. græsproduktionen: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Købt udsæd Købt handelsgødning Maskinstation for høst Diverse udgifter (plastik m.m.) 21.600 kr. 138.400 kr. 3.645 kr. pr. ha 27.600 kr. Der er foretaget følgende notater vedr. græsdyrkningen: Af de samlede udgifter til handelsgødning er der brugt 750 kr. pr. ha til græsmarken. Der er udbragt 60 tons gylle pr. ha. Værdien af gyllen er 30 kr. pr. ton. Køerne har i løbet af året ædt 440.000 FE. Ved årets start lå der en beholdning på 230.000 FE i siloen. Ved årets slutning ligger der en beholdning på 280.000 FE. Landmanden har et DB2 i byg på 970 kr./ha (alternativ afgrøde). Omkostningerne til egne maskiner og vanding er beregnet til 3.100 kr. pr. ha. Beregn i nedenstående skema den interne pris på græsensilagen. Beregning FE i alt FE pr. ha Udbytte Foder overført til husdyr 440.000 Beholdning 280.000 230.000 50.000 Udbytte i alt, FE 490.000 9.074 Kr. i alt Kr. pr. FE Stykomkostninger Udsæd 21.600 Handelsgødning (54 x 750) 40.500 Husdyrgødning 60 x 30 x 54 97.200 Kemikalier Diverse stykomkostninger 27.600 Stykomkostninger i alt 187.200 0,38 Maskinomkostninger Maskinstationsudgifter 3.645 x 54 196.830 Omkostninger egne maskiner 3.100 x 54 167.400 Maskin- og arbejdsomkostninger i alt 364.230 0,74 Dyrkningsomkostninger i alt 551.430 1,13 Mistet dækningsbidrag 52.380 0,11 Intern pris for græs 603.810 1,23

26 3. Planter Opgave 3.9. Udbytte (grovfoder) Kvægejendommen Søndergård har et samlet areal på 84 ha. Der dyrkes udelukkende grovfoder til mælkeproduktionen. Markplanen indeholder 33 ha majs, 29 ha byg/ærter til helsæd og 22 ha græs til slæt. A) Majs Der er overført 391.000 FE til kostalden. Værdi 1,20 kr. pr. FE. Ved årets start var der en beholdning på 157.000 FE. Der ligger nu ved årets afslutning en beholdning på 98.000 FE. Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald 391.000 11.848 469.200 14.218 Beholdningsforskydning -59.000-1.788-70.800-2.145 I alt 332.000 10.061 398.400 12.072 B) Byg/ært helsæd I kostalden er der brugt 109.000 FE i løbet af året. Værdi 1,20 kr./fe. Beholdningen af byg/ært helsæd er i løbet af året vokset med 82.000 FE. Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Opfodret 109.000 3.758 130.800 4.510 Beholdningsforskydning +82.000 2.828 98.400 3.393 I alt 191.000 6.586 229.200 7.903 C) Græsmarkerne Der er høstet 3 slæt græs til ensilering. Kostalden har opfodret 149.300 FE. Værdi 1,20 kr./fe. Beholdning af græsensilage ved årets start var 112.000 FE. Beholdning ved årets slutning er 71.000 FE. Beregn udbyttet i FE i alt og pr. ha. samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i FE Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Opfodret 149.300 6.786 179.160 8.144 Beholdning -41.000-1.864-49.200-2.236 I alt 108.300 4.923 129.960 5.907 D) Bruttoudbytte planteavl Beregn det samlede bruttoudbytte i kr. og kr./ha for planteavlen på Søndergård. Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Majs 398.400 12.072 Byg/ært helsæd 229.200 7.903 Sædskiftegræs 129.960 5.907 I alt 757.560 9.019

3. Planter 27 Opgave 3.10. Udbytte (økologisk grovfoder) En økologisk kvægejendom råder over 95 ha. I det seneste regnskabsår er der dyrket majs og græs på hele arealet. A) Majs: Areal: 25 ha Der er overført 210.000 FE til kostalden. Værdi: 1,40 kr./ha. Ved starten af året var der en beholdning på 186.000 FE. Ved slutningen af året var der en beholdning på 197.000 FE. Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha). FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald 210.000 8.400 294.000 11.760 Beholdningsforskydning 11.000 440 15.400 616 I alt 221.000 8.840 309.400 12.376 B) Græs: Areal: 70 ha Der er overført 446.000 FE til kostalden. Værdi 1,40 kr./ha. Ved starten af året var der en beholdning på 115.000 FE. Ved slutningen af året var der en beholdning på 109.000 FE. Beregn udbyttet i FE (i alt og pr. ha) og udbyttet i kr. (i alt og pr. ha). FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald 446.000 6.371 624.400 8.920 Beholdningsforskydning -6.000-86 -8.400-120 I alt 440.000 6.285 616.000 8.800 C) Bruttoudbytte planteavl: Beregn udbytte i FE (i alt og pr. ha) og udbytte i kr. (i alt og pr. ha). FE i alt FE pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr./ha Fodret op i kostald 656.000 6.905 918.400 Beholdningsforskydning 5.000 53 7.000 I alt 661.000 6.958 925.400 9.741

28 3. Planter Opgave 3.11. Intern pris på grovfoder (majs) Der foreligger følgende oplysninger om en kvægbondes produktion af majs: Areal med majs Samlet udbytte Stykomkostninger Maskin- og arbejdsomkostninger Mistet dækningsbidrag 95 ha 1.050.000 FE 458.000 kr. 325.000 kr. 120.000 kr. A) Hvad er udbyttet pr. ha? 1.050.000/95 = 11.053 ha B) Hvad er den interne pris pr. FE? (458.000 + 325.000 +120.000)/1.050.000 = 0,86 kr./fe

3. Planter 29 Opgave 3.12. Dækningsbidrag (majs som salgsafgrøde) På en planteavlsejendom produceres majs på 26 ha til salg til en nabo. Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen ud fra følgende oplysninger: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Købt udsæd 26.800 kr. Handelsgødning 19.260 kr. Kemikalier 14.367 kr. Plastik til afdækning 890 kr. Maskinstation for såning 11.324 kr. Maskinstation for høst 42.450 kr. Solgt foder til naboen 220.000 FE à 1,20 kr./fe Der er foretaget følgende notater vedr. produktionen: Der er udbragt 725 tons gylle. Den interne pris er 25 kr./ton. Ved årets start lå der ca. 138.000 FE i markstakkene. Ved årets slutning lå der ca. 167.000 FE i stakkene. Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til 1.275 kr./ha. A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for majsproduktionen. Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt majs 220.000 x 1,20 264.000 Beholdningsforskydning 29.000 x 1,20 34.800 Udbytte i alt, kr. 298.800 11.492 Udsæd -26.800 Handelsgødning -19.260 Kemikalier 14.367 Plastik -890 Gylle fra stalden 725 x 25-18.125 Stykomkostninger i alt -79.442 3.055 Dækningsbidrag 219.358 8.437 Maskinstation 11.324 + 42.450-53.774 Omkost. egne maskiner 26 x 1.275-33.150 Dækningsbidrag 2 132.434 5.094 B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for majsen. 220.000 + 29.000 = 249.000 FE 249.000 FE/26 ha = 9.577 FE/ha

30 3. Planter Opgave 3.13. Dækningsbidrag (græs som salgsafgrøde) En planteavler har i sin markplan 42 ha kløvergræs til slæt. Han sælger ensilage til en nabo. Der skal opstilles en dækningsbidragsopgørelse for produktionsgrenen. I løbet af året er der blevet solgt 275.000 FE græsensilager til naboen. Prisen var 1,35 kr./fe. Der foreligger følgende oplysninger: Udbetalinger i løbet af året: Købt udsæd Handelsgødning Plastik til afdækning Maskinstation for høst 16.380 kr. 46.500 kr. 2.730 kr. 83.160 kr. Der er foretaget følgende notater vedr. dyrkningen: Der er udbragt 1.250 tons gylle. Den interne pris er 30 kr./ton. Ved årets start lå der ca. 46.000 FE i plansiloen. Ved årets slutning lå der ca. 38.000 FE i siloen. Maskinomkostningerne ved egne maskiner vurderes til 550 kr./ha. A) Opstil en dækningsbidragsopgørelse for græsproduktionen. Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt græsensilage 275.000 x 1,35 371.250 Beholdningsforskydning -8.000 x 1,35-10.800 Udbytte i alt, kr. 360.450 8.582 Udsæd -16.380 Husdyrgødning 1.250 x 30-37.500 Handelsgødning -46.500 Plastik -2.730 Stykomkostninger i alt -103.110-2.455 Dækningsbidrag 257.340 6.127 Maskinstation -83.160 Omkost. egne maskiner 42 x 550-23.100 Dækningsbidrag 2 151.080 3.597 B) Beregn udbyttet i FE pr. ha for græsmarkerne. 275.000-8.000 = 267.000 FE 267.000 FE/42 ha = 6.357 FE/ha

3. Planter 31 Opgave 3.14. Dækningsbidrag (sukkerroer) En planteavler på Sydsjælland har et areal på 21,6 ha med sukkeroer, som leveres på kontrakt. Følgende ind- og udbetalinger vedrører sukkerroerne: Leveret mængde i roekampagnen Leveret roeaffald til fabrik Køb af roefrø (udsæd) Køb af handelsgødning Køb af kemikalier Fragt af roer til fabrik 1.376.546 kg à 0,26 kr. 571.860 kg à 0,01 kr. 48.600 kr. 41.105 kr. 1.714 kr. pr. ha 0,05 kr. pr. kg Øvrige oplysninger vedrørende sukkerroerne: Roebeholdning ved årets start Roebeholdning ved årets slutning Maskinomkostninger 1.552 kg à 0,26 kr. 2.008 kg à 0,27 kr. 5.940 kr. pr. ha A) Beregn udbyttet pr. ha: (1.376.546 1.552 + 2.008)/21,6 = 63.750 kg pr. ha B) Opstil en DB-opgørelse: Beregning Kr. i alt Kr. pr. ha Solgt mængde 1.376.546 x 0,26 357.902 Beholdningsændring (2.008 x 0,27) (1.552 x 0,26) 139 Solgt roeaffald 571.860 x 0,01 5.719 Bruttoudbytte 363.760 16.841 Købt roefrø -48.600 Købt handelsgødning -41.105 Købt kemikalier 1.714 x 21,6-37.022 Fragt af roer 1.376.546 x 0,05-68.827 Stykomkostninger -195.554-9.053 Dækningsbidrag 168.206 7.787 5.940 x 21,6-128.304 DB efter maskinomkostninger 39.902 1.847 C) Nævn eksempler på maskinomkostninger ved sukkerroedyrkning:

32 3. Planter Opgave 3.15. Repetition Rigtigt eller forkert? Stykomkostninger minus udbytte giver dækningsbidrag. Kemikalier er en stykomkostning. En stigning i beholdning af korn medregnes i udbyttet. Grovfoder leveret til køerne er en stykomkostning for marken. Salg af halm fra en hvedemark medregnes i udbyttet. Maskinstationsudgifter er en stykomkostning. Husdyrgødning er en stykomkostning for marken. Omkostninger til egne maskiner skal ikke medregnes i stykomkostningerne. Den interne pris er afhængig af antallet af FE pr. ha. Et højere DB i den alternative afgrøde giver en lavere intern pris på grovfoder. Rigtigt Forkert

33 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående skema. Værdierne er normalhandelsværdier. 31/12 1/1 Antal Pris pr. stk. Beløb Antal Pris pr. stk. Beløb Malkekøer SDM 136 6.400 870.400 140 6.200 868.000 Kvier over 2 år 32 7.100 227.200 33 6.900 227.700 Kvier 1-2 år 56 4.800 268.800 56 4.700 263.200 Kviekalve under 1 år 58 3.200 185.600 51 2.900 147.900 Tyrekalve under 1 år 32 1.900 60.800 41 1.800 73.800 Besætningsværdi i alt 1.612.800 1.580.600 Besætningsværdi 31/12 (ultimo) 1.612.800 Besætningsværdi 1/1 (primo) -1.580.600 Samlet besætningsforskydning 32.200

34 4. Kvæg Opgave 4.2. Udbytte i malkekvægsbesætning Du skal opgøre årets udbytte for en jersey-besætning på 138 årskøer ud fra følgende oplysninger: Der er solgt mælk for 3.106.000 kr. Landmanden har fået efterbetaling fra mejeriet på 115.230 kr. I løbet af året er der solgt 75 tyrekalve for 800 kr. pr. stk. Der er solgt udsætterkøer til slagteri for i alt 152.000 kr. Der er solgt 12 kvier til slagtning. Pris 6.000 kr. pr. stk. Besætningsforskydningen i kostalden er beregnet til -78.600 kr. Markbruget har udnyttet 1.200 tons gylle til en værdi af 25 kr. pr. ton. Mælkesalg 3.106.000 Efterbetaling 115.230 Kr. Kr. pr. årsko Mælkeindtægter i alt 3.221.230 23.342 Tyrekalve 75 x 800 60.000 Udsætterkøer 152.000 Solgte kvier 12 x 6.000 72.000 Besætningsforskydning -78.600 Tilvækstværdi i alt 205.400 1.488 Husdyrgødning til marken 1.200 x 25 30.000 Udbytte i alt 3.456.630 25.048

4. Kvæg 35 Opgave 4.3. Opgørelse af stykomkostninger Omkostninger er lig med værdien af forbruget af en produktionsfaktor. A) Beregn forbruget af og omkostningen til kraftfoder, når: beholdningen ved årets start (primo) var 7.850 kg à 1,45 kr. der i løbet af året er købt 65.600 kg til en gennemsnitspris på 1,35 kr./kg. beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på 6.500 kg à 1,32 kr. Kg Kg i alt Kr. pr kg Kr. i alt Årets køb 65.600 1,35 88.560 Beholdning primo 7.850 1,45 - Beholdning ultimo -6.500 1.32 Beholdningsforskydning 1.350 2.803* Forbrug 66.950 Omkostning 91.363 *Værdi primobeholdning minus værdi ultimobeholdning. B) Beregn forbruget af og omkostningen til kalveblanding når: beholdningen ved årets start (primo) var 1.300 kg à 1,85 kr. der i løbet af året er købt 15.600 kg til en gennemsnitspris på 1,92 kr./kg. beholdningen ved årets slutning (ultimo) var på 3.400 kg à 1,97 kr. Kg Kg i alt Kr. pr. kg Kr. i alt Årets køb 15.600 1,92 29.952 Beholdning primo 1.300 1,85 - Beholdning ultimo -3.400 1,97 Beholdningsforskydning -2.100-4.293* Forbrug 13.500 Omkostning 25.659

36 4. Kvæg Opgave 4.4. Dækningsbidrag i mælkeproduktion I en SDM-besætning på 96 årskøer har der været et samlet udbytte på 2.548.000 kr. Stykomkostningerne er opgjort til 15.400 kr. pr. årsko. A) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko. Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko Udbytte 2.548.000 2.548.000/96 26.542 Stykomkostninger -1.478.400 96 x 15.400-15.400 Dækningsbidrag 1.069.600 11.142 I en jersey-besætning på 165 årskøer har der været et udbytte på 24.850 kr. pr. årsko. Stykomkostningerne har været i alt 2.602.760 kr. B) Beregn i skemaet DB i alt og DB pr. årsko. Kr. i alt Beregning Kr. pr. årsko Udbytte 4.100.250 165 x 24.850 24.850 Stykomkostninger -2.602.760 2.602.760/165-15.774 Dækningsbidrag 1.497.490 9.076 C) Er der forskel på dækningsbidraget i en SDM-besætning og en jersey-besætning? Der er oftere lidt højere DB pr. ko i en SDM-besætning, men landmanden kan have flere jerseykøer i sin stald og på sin jord. D) Hvilke indtægter og udgifter er meget forskellige afhængig af race? Mælkemængden er lavere hos jerseykøer, men prisen pr. kg er højere. Foderforbruget er lavere hos jersey.

4. Kvæg 37 Opgave 4.5. Mælkeproduktion (tilgodehavende og gæld) En landmand har i løbet af et år modtaget 1.445.000 kr. for sine mælkeleverancer til mejeriet. Primo var der et tilgodehavende for mælk på 41.000 kr. og ultimo var tilgodehavendet vokset til 55.000 kr. A) Hvor stor er den samlede værdi af årets mælkeproduktion? 1.445.000-41.000 + 55.000 = 1.459.000 kr. Landmanden har samme år også betalt 23.700 kr. for service og vedligehold af malkeanlægget. Primo var gælden på service og vedligehold på 1.100 kr., og ultimo var den 1.650 kr. B) Hvor stor er den samlede omkostning til service og vedligehold det år? 23.700-1.100 + 1.650 = 24.250 kr. C) Påvirker henholdsvis mælkeleverancer og service/vedligehold landmandens dækningsbidrag? Begrund. Mælkeleverancer påvirker dækningsbidraget, da det medregnes i bruttoudbyttet. Service/vedligehold påvirker ikke dækningsbidraget, da det er en kapacitetsomkostning.

38 4. Kvæg Opgave 4.6. Dækningsbidrag i SDM-besætning Fra en besætning på 208 SDM-årskøer foreligger følgende oplysninger: Der har været mælkeindtægter på i alt 4.588.640 kr. Der har været en tilvækstværdi på i alt 37.900 kr. Værdien af husdyrgødning afleveret til marken har været 98.280 kr. Der er brugt indkøbte fodermidler for 852.800 kr. Der er overført 985.000 FE fra markbruget à 1,20 kr. Ifølge kasseregistrering har der været dyrlægeudgifter og diverse omkostninger på 395.200 kr. A) Beregn dækningsbidrag i alt og pr. årsko. Kr. Kr. pr. årsko Mælkeindtægter i alt 4.588.640 22.061 Tilvækstværdi i alt 37.900 182 Husdyrgødning til marken 98.280 Udbytte i alt 4.724.820 22.715 Indkøbt foder -852.800 Grovfoder 985.000 x 1,20-1.182.000 Dyrlæge + diverse -395.200 Stykomkostninger i alt -2.430.000-11.683 Dækningsbidrag 2.294.820 11.033 B) Giv en vurdering af resultatet. Se f.eks. Farmtal Online eller Produktionsøkonomi Kvæg. C) Nævn eksempler på mælkeindtægter. Først og fremmest leverancer til mejeri, men også f.eks. efterbetaling og overført sødmælk til kalve. D) Nævn eksempler på, hvad der indgår i tilvækstværdien. F.eks. salg af køer, salg af kvier, indkøb af kvier og besætningsforskydning.

4. Kvæg 39 Opgave 4.7. Dækningsbidrag Dansk Kalv I en Dansk Kalv-slagtekalveproduktion er produktionsomfanget beregnet til 261 stk. Der foreligger følgende oplysninger om produktionen: Oplysninger fra status Primo Ultimo Kalvestartblanding 7.875 kg = 15.000 kr. 5.250 kg = 10.000 kr. Kalveblanding 5.600 kg = 9.100 kr. 4.250 kg = 7.150 kr. Mælkeerstatning 238 kg = 3.355 kr. 270 kg = 3.815 kr. Der har fra primo til ultimo været en besætningsforskydning på 14.235 kr. Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året Slagtet og afregnet på slagteri 256 stk. 1.288.040 kr. Modtaget EU-handyrpræmier 100.024 kr. Køb af kalvestartblanding Køb af kalveblanding Mælkeerstatning 28.600 kg à 1,92 kr. 355.700 kg à 1,50 kr. 5.481 kg à 14,75 kr. Dyrlægeudgifter 34.015 kr. Indkøb småkalve 260 stk. à 600 kr. Husdyrgødningen er afsat til nabo uden betaling. Foretag i skemaet herunder en beregning af DB i alt og pr. produceret kalv. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdningsændringer. I alt kr. Slagtede kalve 1.288.040 Handyrpræmie 100.024 Indkøb af kalve 260 x 600-156.000 Besætningsforskydning 14.235 Tilvækstværdi i alt 1.246.299 Kr. pr. produceret kalv Udbytte i alt 1.246.299 4.775 Startblanding 54.912 + 5.000-59.912 Kalveblanding 533.550 + 1.950-535.500 Mælkeerstatning 80.845-460 -80.385 Dyrlæge -34.015 Stykomkostninger i alt -709.812-2.720 Dækningsbidrag 536.487 2.056

40 4. Kvæg Opgave 4.8. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion Fra ejendommen Vestervang foreligger følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 158 SDMårskøer: Indbetalinger og udbetalinger i løbet af året: Afregninger mejeri 1.279.800 kg EKM mælk 3.114.000 kr. Efterbetaling mejeri 111.500 kr. Solgte tyrekalve 71 stk. 85.910 kr. Afregninger slagteri 56 stk. køer à gennemsnitspris 2.750 kr. Købt C-blanding 125.600 kg à 1,70 kr. Købt A-blanding 64.418 kg à 1,52 kr. Købt sojaskrå 21.050 kg à 1,65 kr. Købt mineraler i alt 38.943 kr. Dyrlæge, avl og kontrolforening 271.000 kr. Diverse andre regninger 11.200 kr. Salg af kvier til slagtning 9 stk. à 5.800 kr. I alt 52.200 kr. I stalden er foretaget følgende notater: Forbrugt byg fra marken Sødmælk til kalve Grovfoder fra marken Overført gylle til marken 140 tons til en intern pris på 0,82 kr./kg Ca. 40 kg pr. dag til en intern pris på 2,00 kr. 840.100 FE til en intern pris på 1,20 kr. 3.800 tons til en intern pris på 30 kr./ton Status den 31/12: Årets start Årets slutning Besætning 2.159.000 kr. 2.189.000 kr. C-blanding 6.000 kg à 1,72 kr. 9.500 kg à 1,69 kr. A-blanding 4.500 kg 4.500 kg Mineraler 2.400 kr. 4.800 kr.

4. Kvæg 41 A) Foretag i skemaet en beregning af DB i alt og pr. årsko. Du skal først beregne totalbeløbet ved de enkelte indtægter og udgifter. Husk at medregne beholdnings- og besætningsændringer. Kr. Kr. pr. årsko Mælkesalg 3.114.000 Efterbehandling 111.500 Mælk til opdræt 40 x 365 x 2,00 29.200 Mælkeindtægter i alt 3.254.700 20.599 Solgte tyrekalve 85.910 Slagtekøer 56 x 2.750 154.000 Solgte kvier 9 x 5.800 52.200 Besætningsforskydning 2.189.000-2.159.000 30.000 Tilvækstværdi i alt 322.110 2.039 Husdyrgødning til marken 3.800 x 30 114.000 Udbytte i alt 3.690.810 23.360 A-blanding 64.418 x 1,52-97.915 C-blanding 213.520-5.735-207.785 Byg 140.000 x 0,82-114.800 Sojaskrå 21.050 x 1,65-34.733 Grovfoder 840.100 x 1,20-1.008.120 Mineraler 38.943 + 2.400-4.800-36.543 Dyrlæge, avl m.m. -271.000 Diverse -11.200 Stykomkostninger i alt -1.782.096-11.279 Dækningsbidrag 1.908.714 12.080 B) Beregn ud fra opgørelsen og oplysningerne fra stalden følgende nøgletal: Udbytte kg EKM mælk pr. årsko (1.279.800 + 14.600)/158 = 8.192 kg Dyrlægeudgifter pr. årsko 271.000 / 158 = 1.715 kr. Gennemsnitspris pr. kg mælk 3.225.500/1.279.800 = 2,52 kr. C) Kommenter resultaterne.

42 4. Kvæg Opgave 4.9. Produktionsøkonomi i mælkeproduktion På en ejendom er der følgende oplysninger om mælkeproduktionen fra 104 årskøer: Ind- og udbetalinger i løbet af året: Mælkesalg 955.300 kg mælk à 2,55 kr. Efterbetaling 116.740 kr. Salg af tyrekalve 52 stk. à 1.180 kr. Salg af udsætterkøer 30 stk. à 3.300 kr. Køb af kvier 2 stk. à 6.075 kr. Køb af køer 12 stk. à 6.800 kr. Køb af C-blanding 218.000 kg à 1,65 kr. Køb af A-blanding 7.950 kg à 1,68 kr. Køb af foderkorn 52.000 kg à 1,40 kr. Køb af mineralblanding 38.400 kr. Køb af hjælpestoffer 2.500 kr. Køb af halm 14.000 kr. Dyrlæge 75.400 kr. Rådgivning 12.000 kr. Inseminering 24.000 kr. Kontrolforening 17.500 kr. Rengøringsmidler 10.600 kr. I stalden er foretaget følgende notater: Forbrugt korn fra marken 21.975 kg à 1,40 kr. Sødmælk til opdræt Ca. 30 kg pr. dag til en intern pris på 2,25 kr. Grovfoder fra marken 697.000 FE à 1,10 kr. Kviekalve overført til opdræt 54 stk. à 1.100 kr. Kælvekvier fra opdræt 46 stk. à 6.000 kr. Overført gylle til marken 3.000 tons. Intern pris 30 kr./ton Mælk til husholdning 550 liter à 2,40 kr. Status 31/12: Årets start Årets slutning Køer 114 stk. à 5.000 kr. 107 stk. à 4.600 kr. Græsensilage 345.000 FE à 1,10 kr. 330.000 FE à 1,10 kr. Helsædensilage 20.000 FE à 1,10 kr. 25.000 FE à 1,10 kr. Fodermajs 431.000 FE à 1,10 kr. 412.000 FE à 1,10 kr. C-blanding 3.000 kg à 1,60 kr. Korn 20.000 kg à 1,40 kr. Gæld til dyrlæge 1.200 kr. 3.600 kr. A) Beregn DB i alt og pr. årsko eksklusiv opdræt. Landmanden her laver altså også et dækningsbidrag for opdrættet, så vær opmærksom på de interne overførsler mellem malkekøer og kvier. Husk forskydninger!