Projektbeskrivelse for partnerskabet ABC for mental sundhed

Projektbeskrivelse for partnerskabet ABC for mental sundhed Indhold 1. Baggrund... 3 2. Projektidé og -baggrund... 3 2.1 Projektets idé og vision... 3 2.2 Indsatsens fundament... 4 2.3 Oplysnings- og aktiveringsindsats målrettet det enkelte individ... 5 2.4 Partnerskab og aktiviteter... 5 2.5 Derfor tror vi på projektet... 6 2.5.1 Positive erfaringer fra Australien... 6 2.5.2 Foreløbige erfaringer fra Danmark understøtter optimismen... 7 2.5.3 Efterspørgsel fra nøgleaktører... 7 2.5.4 Vi taler ind i en trend... 8 2.5.5 Vi kan sikre systematisk vidensindsamling og erfaringsudveksling på et højt fagligt grundlag... 9 3. Målsætninger, kommunikation, aktiviteter og evaluering... 9 3.1 Oplysning og aktivering... 9 3.1.1 Oplysning:... 9 3.1.2 Partnerskabskommunikation... 10 3.1.3 Aktivering målrettet det enkelte individ... 10 3.1.4 Kommunikativt ståsted... 11 3.1.5 Målsætning... 11 3.1.6 Evaluering... 11 3.1.7 Langsigtet målsætning... 12 3.2 Partnerskab... 12 3.3 Aktiviteter gennem partnere... 12 3.3.1 Udbredelse af en række større ABC-arrangementer skaber synlighed i udvalgte kommuner... 12 3.3.2 Vi forankrer indsatsen i kommuners og foreningers daglige virke og aktiviteter gennem opkvalificering af frontmedarbejdere og frivillige... 13 3.3.3 Målsætning... 14 3.3.4 Evaluering... 15 3.3.5 Udbredelse af viden om hvilke indsatser der virker, for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder... 15 3.3.6 Langsigtet målsætning... 15 1

4. Organisation... 15 4.1 Projektgruppen... 15 4.2 Kort præsentation af partnerne og de faglige kompetencer... 16 4.3 Styre- og baggrundsgruppe... 17 5. Derfor er projektet vigtigt... 17 6. Tidsplan... 18 2

1. Baggrund Ude i verden er danskerne kendt som verdens lykkeligste folkefærd. Men spørger vi danskerne selv, så smuldrer glansbilledet og i stedet fremtoner et billede, der viser et folkefærd, hvor mange oplever dårlig mental trivsel, ensomhed og en hverdag, hvor det er svært at få tingene til at hænge sammen. Det vil vi ændre. Vi vil skabe en ramme, hvor vi inviterer danskerne med til at finde løsninger på, hvordan vi i højere grad får virkeligheden til at afspejle det gode omdømme. Vi vil populært sagt gøre Danmark gladere ved at øge danskernes mentale sundhed og derved vende statistikkerne, der viser et boom af dårlig trivsel, ensomhed, stress, depression og angst. Vi vil skabe nye fællesskaber og sammenhængskraft på tværs af køn, socialgrupper, etnicitet og alder. Det vil vi bl.a. gøre ved at engagere folk i nye aktiviteter, fordi vi ved, at det understøtter vores mentale sundhed. Ved at etablere positive fællesskaber, skabe større følelse af samhørighed i et fællesskab og ved at skabe en ramme, der giver danskerne bedre mulighed for aktivt at gøre noget for egen og andres trivsel, kan vi forebygge mistrivsel, ensomhed, psykisk sygdom og øge den mentale sundhed i befolkningen. Med indsatsen vil vi udbrede et budskab om, at vi kan gøre noget for vores egen og hinandens trivsel, og at vejen derhen er enkel og skabes i fællesskab. Vi vil skabe et miljø, hvor øget mental sundhed kan gro. Det vil vi gøre ved at motivere det enkelte individ til aktivt at bruge de ressourcer, de besidder, og derigennem være med til at skabe større trivsel for sig selv og andre. Samtidig vil vi engagere en række stærke aktører, fx kommuner og idræts- og frivilligorganisationer, og skabe et fælles tredje, der går på tværs af og understøtter de enkelte aktørers egentlige kerneydelser : At fremme mental sundhed og trivsel. Vi håber, Nordea-fonden vil støtte indsatsen for at øge danskenes mentale sundhed i alle livets faser og arbejdet for at få sat en ny trivselsfremmende agenda på dagsordenen både på samfunds- og individniveau. 2. Projektidé og -baggrund 2.1 Projektets idé og vision Visionen for indsatsen er at øge danskernes mentale sundhed. Hidtil har fokus for mental sundhed primært været på behandling og risikofaktorer, og vi ved derfor i dag langt mere om, hvad der gør os syge, end om hvordan vi holder os mentalt sunde og robuste. Der er brug for at give et nyt, positivt og handlingsorienteret fokus på mental sundhed, så det også omfatter alt det, der fremmer trivsel og styrker os som mennesker også så vi bedre kan modstå perioder, hvor livet kan være svært. 3

Med dette projekt ønsker vi at styrke viden om, hvordan vi i Danmark skaber de bedste betingelser for at fremme mental sundhed og trivsel for det enkelte individ på tværs af organisationer, kommuner og foreninger. Projektet skal pege på faktorer og handlemuligheder, der påvirker mental sundhed positivt. Projektet vil have form af et to årigt afprøvningsprojekt, i udvalgte kommuner. Erfaringer skal bruges som grundlag for videre udrulning af en landsdækkende indsats efter afprøvningsfasens afslutning i 2018. Den viden vi opnår gennem indsatsen, skal desuden bidrage til nationale anbefalinger for mental sundhed. I første omgang søger vi således Nordea-fonden om støtte til en afprøvningsfase over en to-årig periode fra september 2016 august 2018, hvor vi gennem afprøvning, udvikling, implementering og evaluering vil arbejde i en række udvalgte kommuner: Aalborg, Odense, Frederiksberg, Læsø, Slagelse og Gribskov. Partnerskabet består derudover af Statens Institut for Folkesundhed, Psykiatrifonden, Sund By Netværket, Center for Forebyggelse i Praksis, Røde Kors Hovedstaden, Det Sociale Netværk, Det Danske Spejderkorps, DGI Storkøbenhavn og Dansk Oplysnings Forbund. Gennem projektet vil vi: fortælle danskerne det enkle budskab, at der er meget man selv kan gøre for at styrke egen og andres trivsel, og at vejen til mental sundhed og trivsel er fyldt med positive oplevelser og aktiviteter. øge danskernes trivsel gennem tværsektorielle aktiviteter og indsatser, der understøtter de enkle, trivselsfremmende budskaber, som fremmer fællesskaber og styrker det enkelte menneske. sikre, at indsatsens oplysning og aktiviteter hele tiden udbredes på det bedst tænkelige grundlag. Det gør vi ved systematisk at undersøge og udbrede viden om, hvad der virker, hvordan, for hvem og under hvilke omstændigheder. Den viden vi opnår igennem projektet skal understøtte og styrke Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed. 2.2 Indsatsens fundament Partnerskabet ABC for mental sundhed arbejder ud fra et salutogent perspektiv (saluto = sundhed; genese = årsag til) dvs. ud fra en ressource- og mulighedsorienteret forståelse af mental sundhed og trivsel. Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse, og fokus for indsatsen er på faktorer, der styrker mental sundhed, håb, handlekraft og lysten til livet [1]. Der findes ganske få eksempler på indsatser med enkle budskaber om, hvordan man styrker sin mentale sundhed: Five ways to wellbeing fra Storbritannien, Ten Commandments on Mental Health fra Island og Act-Belong-Commit fra Australien. Budskaberne i alle tre indsatser dækker de samme generiske og evidensbaserede aspekter, der har positiv betydning for mental sundhed og trivsel. Indsatsen for partnerskabet ABC for mental sundhed, er inspireret af Act-Belong-Commit, har kørt i over ti år i Australien. Act-Belong-Commit er den første forskningsbaserede universelle indsats, som har et klart formål om at fremme mental sundhed på befolkningsniveau, og som samtidig både har vist sig bæredygtig og mulig at implementere og udbrede i stor målestok på tværs af sektorer (for mere baggrundsinformation se evt. bogen For mental sundhed et nyt perspektiv). I 2014 4

indgik Statens Institut for Folkesundhed (SIF) et samarbejde, med Curtin University, der står bag Act-Belong-Commit, om en dansk tilpasning. Indsatsen er i skrivende stund derfor forankret ved SIF, der har stået bag de indledende undersøgelser af grundlaget for en dansk tilpasning. Indsatsen skal tilpasses, så den blandt andet tager højde for og udnytter de styrker, det danske civilsamfund indeholder, ligesom der skal udvikles en ny kommunikationsstrategi. Act-Belong-Commit har tre underbudskaber som skal danne grundlag for den danske indsats nemlig: Gør noget aktivt, Gør noget sammen, Gør noget meningsfuldt Selve indsatsen skal operere på to niveauer: på individniveau gennem en oplysnings- og aktiveringsindsats, der skal udbrede indsatsens styrkebaserede tilgang til mental sundhed og trivsel og motivere den enkelte til handling. på samfundsniveau med trivselsfremmende aktiviteter og indsatser via partnerskaber med foreninger, organisationer og kommuner. 2.3 Oplysnings- og aktiveringsindsats målrettet det enkelte individ Gennem en oplysnings- og aktiveringsindsats opfordres danskerne til aktivt at gøre noget for egen og andres trivsel ved at engagere sig i aktiviteter og fællesskaber og række hånden ud til andre for at få dem til at tage del i disse. Gennem enkle budskaber skal indsatsen oplyse om, hvor lidt der skal til for at styrke mental sundhed og trivsel. Indsatsen skal desuden motivere folk til at tage del i eller selv iværksætte nye aktiviteter. Med udgangspunkt i forskning om hvad der fremmer mental sundhed og trivsel, vil vi udbrede budskabet om, at man styrker sin mentale sundhed ved at: Holde sig fysisk, mentalt, socialt og spirituelt aktiv: Gå en tur, danse, læse en bog, spille musik, løse et krydsord, lave mad, spille kort, få en snak, nyde naturen (Gør noget aktivt). Være en del af og pleje fællesskaber: Se familie og venner, melde sig ind i en bogklub eller idrætsforening, tage et madlavningskursus, engagere sig mere i de grupper, man allerede er en del af, deltage i arrangementer i sit lokalområde (Gør noget sammen). Fylde sin hverdag med kan- og vil-ting og ikke kun skal-ting - ting man har lyst til og som giver mening: Involvere sig i en god sag, hjælpe en nabo eller en kollega, lære noget nyt, sætte sig selv et mål eller tage initiativ til en løbeklub, bogklub, madlavningsgruppe eller lignende (Gør noget meningsfuldt). Enkle budskaber om, hvad vi alle sammen kan gøre for at fremme egen og andres trivsel, gør det lettere for den enkelte dansker at handle (ovenstående budskaber vil i resten af ansøgningen omtales som ABC-budskaberne). 2.4 Partnerskab og aktiviteter Tværsektorielt samarbejde skal styrke mulighederne for at handle på indsatsens budskaber. Det gøres bl.a. ved at udbyde og henvise til trivselsfremmende aktiviteter, der faciliteres af samarbejdspartnere i en række kommuner, som er udvalgt, så de repræsenterer forskellige dele af landet. I afprøvningsfasen skal det afdækkes, hvordan vi skaber de bedste rammer for at få individet til at handle og gøre noget for egen eller andres mentale sundhed. En nøgleaktivitet i den forbindelse er at blive klogere på, hvordan civilsamfundets forskellige aktører kan aktiveres og 5

bidrage til at sætte fokus på et fælles tredje: Danskernes mentale sundhed. Indsatsen og aktiviteterne, der skal få det enkelte individ til at handle udføres derfor i samarbejde med foreninger, organisationer og kommuner. I indsatsen vil vi arbejde målrettet på, at: partnerne samarbejder ud fra en fælles forståelses- og arbejdsramme om, hvad der fremmer trivsel. Ved at have et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad der skaber trivsel, er det lettere at samarbejde og trække i samme retning på tværs af sektorer. følgeforskning bidrager til hele tiden at sikre, at oplysning og aktiviteter udvikles, tilpasses og udbredes på det bedst mulige grundlag, og, den viden og de erfaringer, vi opnår gennem projektet, samles og deles på systematisk vis. ABC for mental sundhed er således et partnerskab, hvor foreninger, kommuner, kulturelle institutioner, frivillige og uddannelses- og forskningsinstitutioner sammen skal bidrage til at fremme danskernes trivsel. Vores forskellige ressourcer, kompetencer og tilgange bidrager til at finde nye veje til dette. Ambitionen er, at vi i fællesskab kan gøre en betydningsfuld forskel. 2.5 Derfor tror vi på projektet 2.5.1 Positive erfaringer fra Australien Det tværsektorielle samarbejde med mental sundhedsfremme ud fra et ressourceorienteret perspektiv og med en fælles forståelsesramme i form af Act-Belong-Commit, har i Australien vist følgende positive effekter [2, 3]. Indsatsen har: øget andelen af befolkningen, som er bevidste om, at der er noget, de selv kan gøre for at passe på deres egen og andres mentale sundhed og trivsel med 75 %. fået 20 % til at ændre adfærd og engagere sig i aktiviteter, der fremmer deres trivsel, ændret holdninger til mental sundhed og psykisk sygdom (ca. 70 % svarer, at de er mere åbne omkring mental sundhed og psykisk sygdom efter at have hørt om Act-Belong- Commit). etableret effektive og bæredygtige partnerskaber med private og offentlige institutioner og foreninger (fx har partnerskab med Act-Belong-Commit øget medlemstallet i mange foreninger, og blandt deltagende organisationer oplever 65 %, at partnerskabet med Act- Belong-Commit har øget interessen for deres forening). fremmet udbredelsen af en lang række lokale trivselsfremmende aktiviteter (blandt deltagende foreninger oplever 72 %, at partnerskabet har bidraget til at promovere lokale initiativer). Act-Belong-Commit er blevet vel modtaget på tværs af socialgrupper, aldersgrupper, køn og kulturer og af folk både med og uden psykiske helbredsproblemer. Det er usædvanligt for sundhedsindsatser og kampagner, at de appellerer så bredt. Den australske forskningsgruppe peger på, at det sandsynligvis skyldes, at budskaberne er positive og ikke stigmatiserende. De er konkrete nok til, at folk forstår, hvad de skal gøre, men samtidig brede nok til individuelle præferencer i forhold til handling. 6

2.5.2 Foreløbige erfaringer fra Danmark understøtter optimismen Vores indledende undersøgelser af hvad danskerne oplever som væsentligt for mental sundhed og trivsel er i tråd med de australske og andre udenlandske erfaringer. At holde sig i gang, at pleje venskaber og familie, at føle sig som en del af et fællesskab, og at engagere sig i aktiviteter, der giver en følelse af mening og formål, har i en kvalitativ undersøgelse vist sig at være gennemgående temaer, som danskerne mener, er afgørende for mental sundhed på tværs af køn, social- og aldersgrupper og på tværs af landet. Det indledende afprøvede oplysningsmateriale, herunder en selvhjælpsguide (bilag 2), med budskaber om og idéer til at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt, opleves som et nyttigt redskab, der motiverer til handling. Deltagerne efterspørger imidlertid et fokus på ligeledes at prioritere perioder med ro og afslapning. Derudover efterspørges en interaktiv elektronisk udgave af selvhjælpsguiden. Dette udvikles som del af den fremtidige indsats. Vores undersøgelser viser, at selvom danskerne intuitivt godt ved, hvad der er vigtigt for deres trivsel, når de bliver spurgt ind til det, så glemmer mange at tillægge det en betydning i hverdagen. Dermed glemmer mange også at prioritere noget af alt det, der styrker dem. Når vi føler os pressede, er der samtidig en tendens til at skrue ned for sociale aktiviteter eller at melde os ud af fritidsaktiviteter fx stoppe til spejder eller håndbold noget af det, der ellers netop kan være med til at fremme trivsel og styrke mental sundhed. I forhold til at fremme danskernes trivsel er et vigtigt første skridt derfor at minde folk om, at der er nogle ganske enkle ting, vi allesammen kan gøre for at styrke og passe på vores egen og andres mentale sundhed og dernæst motivere til handling og hjælpe det første skridt på vej. 2.5.3 Efterspørgsel fra nøgleaktører Kommuner Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe gode betingelser for borgernes trivsel, idet de har en bred kontaktflade til børn, unge, voksne og ældre, ligesom de i forvejen har gode erfaringer med at samarbejde om fysisk sundhed med lokalsamfundet, herunder idrætsforeninger, patientforeninger, boligforeninger, frivillige på fx aktivitetscentre, praktiserende læger, fysioterapeuter m.fl. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en forebyggelsespakke om mental sundhed med det formål at understøtte kommunernes arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed i dagligsprog borgernes trivsel [4]. Pakkens anbefalinger og indsatser bygger på den bedst foreliggende dokumentation med vægt på danske og nordiske undersøgelser. Den tilbagemelding, som vi får fra praktikere i kommunerne er imidlertid, at pakken er mangelfuld hvad angår bedste viden og handleanvisninger på en række områder. Det gælder bl.a. for hvad der gør os mentalt sunde og robuste, og hvordan man fremmer trivsel i praksis. Omvendt fortæller praktikerne os, at de i arbejdsrammen for ABC for mental sundhed, finder en nyttig forståelses- og arbejdsramme, som kan supplere og forstærke Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke. Arbejds- og forståelsesrammen tager kort fortalt udgangspunkt i et salutogent perspektiv på mental sundhed, med fokus på at skabe de bedste betingelser for at alle uanset køn, alder, kultur, social baggrund, fysiske eller psykiske begrænsninger kan gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre, og gøre noget der for dem føles meningsfuldt. Arbejdsrammen er nyttig i forhold til at samarbejde om trivselsfremmende indsatser og aktiviteter på en helt ny måde, på tværs af faggrupper og med inddragelse af civilsamfundet. Den giver en fælles forståelse af et ressourceorienteret fokus på mental sundhed og trivsel, et fælles sprog samt nogle specifikke fokuspunkter for indsatsen. 7

Arbejdsrammen kan bruges til at styrke det tværfaglige samarbejde på sundheds-, social- og kulturområdet i en kommune, samt skabe en platform for samskabelse mellem kommunale aktører, frivillige foreninger og aktive borgere. Vores erfaringer peger på, at det vil være hensigtsmæssigt indledningsvis at kunne tilbyde kommunerne målrettet rådgivning i forhold til at understøtte deres arbejde med at implementere og forankre denne nye måde at arbejde med mental sundhedsfremme på. Center for Forebyggelse i Praksis kan løfte opgaven med at bistå kommunerne i dette arbejde. Sammen med Sund By Netværket vil de endvidere bidrage til at udbrede viden om og erfaringer fra ABC for mental sundhed til kommunale aktører på tværs af landet. Aktuelt har flere af landets kommuner henvendt sig med interesse i at indgå i ABC-samarbejde. Udover de inkluderede projektkommuner har også Høje-Tåstrup, Holbæk, Thisted, Varde og Kolding vist interesse. Forenings- og frivilligheds-danmark Vi har i Danmark et stærkt foreningsliv og en frivillighedssektor, der allerede skaber gode betingelser for at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt. Det skal være med til at understøtte indsatsen. I det seneste år har vi løbende fået en række henvendelser fra lokale foreninger fx Frederiksberg Speed Stacking Klub og Doktorerne et lokalt Oldboys fodboldhold, der identificerer sig med ABC budskaberne, og som ønsker at være med til at understøtte og udbrede dem. Vi har ligeledes fået mange henvendelser fra lokale borgere, der ønsker at blive en del af ABC for mental sundhed. Indsatsen skal brede sig ud fra en bottom-up tilgang på samme måde som Act- Belong-Commit har gjort det i Australien, og vores erfaringer peger på, at dette er muligt. Bottomup tilgangen er afgørende for lokal forankring og medejerskab. Det Danske Spejderkorps og DGIhovedstaden bidrager til at skabe øget synlighed for indsatsen og motiverer foreninger rundt om i landet til yderligere at engagere sig i at fremme trivsel, både for eksisterende medlemmer og for det øvrige lokalsamfund. Motivationen for foreningerne til at indgå samarbejde handler bl.a. om en følelse af stolthed over deres bidrag til danskernes trivsel og en øget oplevelse af eksistensberettigelse, som en repræsentant fra en stor idrætsorganisation udtrykte det. Derudover ses et samarbejde også som en mulighed for fastholdelse af eksisterende medlemmer og tiltrækning af nye medlemmer på baggrund af ABC-budskaberne. 2.5.4 Vi taler ind i en trend Ud over den tydelige interessetilkendegivelse fra mange aktører, ser vi en række samfundstrends, som betyder, at timingen af indsatsen er den rette. Velgørenhed: Markedet for velgørenhed er stigende og vi ser en tendens til at velgørenhed kan udmåles i andet end kroner og øre. Velgørenhed kan lige så vel komme til udtryk ved at man deler ud af sine egne personlige ressourcer til fællesskabet eller andre, der har behov. Frivillighed: Velfærdsstaten er under pres. Derfor er der behov for at tænke i nye løsninger og nye fællesskaber, hvor det enkelte individs ressourcer i højere grad sættes i spil, hvis vi vil sikre trivsel og velfærd. Med indsatsen vil vi komme med løsninger og værktøjer, der inspirerer den enkelte til at tage del i aktiviteter til egen eller andres gavn. Dele-tankegangen: Andelsbevægelsen har sine rødder i Danmark. Den er nu ved at blive genopfundet, så nye fællesskaber opstår med udgangspunkt i et tankesæt om, at ideer og ressourcer får en større værdi, hvis de deles med andre (fx open source, crowd sourcing, dele-økonomi), og at der er en samfundsmæssig stor bæredygtighed i at dele. 8

2.5.5 Vi kan sikre systematisk vidensindsamling og erfaringsudveksling på et højt fagligt grundlag Hvis vi skal blive klogere på, hvordan vi kan samarbejde på tværs af sektorer om at fremme trivsel ud fra et salutogent perspektiv, er vi nødt til på systematisk vis at undersøge og indsamle viden om, hvilke indsatser og aktiviteter der sættes i værk, hvordan de virker, for hvem og under hvilke betingelser. Dernæst er det afgørende, at den indsamlede viden deles bredt. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) vil bidrage med følgeforskning af en høj kvalitet for at sikre, at den oplysning og de aktiviteter der udbredes, udbredes på det bedst mulige grundlag. Derudover vil SIF i samarbejde med de øvrige partnere bidrage til systematisk vidensdeling og erfaringsudveksling bl.a. via regelmæssige netværksmøder, nyhedsbreve, mundtlige oplæg, rapporter m.m. 3. Målsætninger, kommunikation, aktiviteter og evaluering Kampagne- og kommunikationsindsatsen skal sikre, at de mange initiativer kommer hele vejen ud til borgerne også til dem, indsatsens partnere ikke har en direkte berøringsflade med. Målet er i første omgang at give borgerne i de deltagende kommuner nogle enkle forskningsbaserede råd og anbefalinger til, hvad de selv kan gøre for at fremme mental sundhed og trivsel samtidig med, at vi hjælper dem til at tage det første skridt til handling. Via et tværsektorielt netværk af partnere udbredes og henvises der til konkrete aktiviteter, hvor man kan engagere sig i fællesskab med andre. Oplysning udbredes således i tråd med CEN-LOK principper [5], der handler om at forankre nationale kampagner med lokale partnerskaber med idrætsforeninger, sundhedscentre, biblioteker etc. I afprøvningsperioden fra september 2016-august 2018 lægger vi op til en model, hvor bred oplysning og aktivering skal gå hånd i hånd med aktiviteter gennem projekts partnerskaber. 3.1 Oplysning og aktivering Oplysnings- og aktiveringsindsatsen vil stå på tre ben, der vil blive integreret i eksekveringen: Oplysning Partnerskabskommunikation Aktivering 3.1.1 Oplysning Gennem oplysning ønsker vi at øge befolkningens bevidsthed om, at vi alle sammen kan gøre noget for at styrke egen og andres trivsel og at vejen dertil er gennem fællesskaber og positive, meningsfulde aktiviteter. Budskaber, der opmuntrer til at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget, der giver følelsen af mening og formål, danner grundlag for aktiviteterne, som enten udspringer fra de forskellige partnere eller fra det enkelte individ. Der vil blive udviklet en solid kommunikativ platform med nøglebudskaber, grafiske elementer, inspirations- og idékataloger til kampagneaktiviteter og prototyper på kommunikationselementer til forskellige medie- og kommunikationskanaler, som vil være frit tilgængelige for alle partnere, der ønsker at engagere sig i indsatsen også uden for projektkommunerne. 9

En udførlig kommunikationsstrategi vil blive udformet i forbindelse med projektopstart. I kommunikationsstrategien vil der blive lagt særligt vægt på digitale og sociale medier, da disse giver bedst mulighed for at engagere slutbrugeren. 3.1.2 Partnerskabskommunikation Kommunikationsindsatsen står på et solidt fundament gennem en række stærke partnere, der hver især har kontakt til en bred snitflade af danskere. Denne snitflade skal bruges til at udbrede materialer og budskaber gennem de kanaler, hvor fx lokale aftenskoler, biblioteker og kulturhuse, sundhedscentre og andre samarbejdspartnere kan kommunikere direkte til deres specifikke målgrupper. Kommunikationen udformes, så den appellerer og opfordrer til handling og inklusion. Vi vil lave materialer, som partnere såvel som slutbrugere kan anvende online til at invitere folk ind i nye fællesskaber og aktiviteter. 3.1.3 Aktivering målrettet det enkelte individ Indsatsens ultimative mål er at få flere folk til at fylde deres liv med ting, som vi fra forskningen ved skaber større mental sundhed og trivsel. Vi skal gøre det nemt for folk at tage det første skridt. I takt med, at den enkelte på sin egen krop kan mærke effekten af at fylde sit liv med flere, positive elementer, er det vores forventning, at motivationen til at fastholde de nye handlingsmønstre ogvaner vil opstå bl.a. via de nye fællesskaber, der etableres som den enkelte involveres i. Derfor er et af indsatsens succeskriterier, at flere borgere selv tager initiativ til at invitere andre ind i aktiviteter eller fællesskaber. I den to-årige afprøvningsfase vil vi afsøge, hvad der virker bedst, i f.h.t. at skabe et miljø, der i videst muligt omfang bliver drevet af brugerne/samfundsborgeren. I kommunikationen vil vi arbejde ud fra en model, som består af tre elementer, der understøtter oplysning og aktivering: Indtrækker: Har til formål at skabe opmærksomhed og nysgerrighed og få taletid hos borgerne. Dette kan fx være i form af en online test, der viser i hvor høj grad man efterlever ABC-budskaberne. Undervejs i testen informeres brugeren om hvorfor de enkelte positive elementer til mental sundhed er vigtige, så indtrækkeren, udover at være en effektiv måde at få fat i folk på, også er et oplysende element i sig selv. 10

Oplysning/motivering der skaber grobund for ny handling: Fra testen ledes man videre til en hjemmeside, hvor der er inspiration og eksempler på aktiviteter, der skaber større trivsel. Kommunikationen skal være enkel, nærværende og delbar, og den skal motivere til, at man tager første skridt til at gøre noget for egen eller andres mentale trivsel. Siden kan evt. også give overblik over aktiviteter i nærmiljøet (leveret af partnere og enkeltpersoner) Facebook-gruppe med aktivitetskalender lavet til den enkelte by. Fordelen ved Facebook er, at det i forvejen er et sted folk færdes. PR: bl.a. engagering af lokale ambassadører som foregangsfolk for at skabe nye, overraskende møder mellem folk gennem events Mini-interventioner i lokalmiljøet: Fx samarbejde med lokale erhvervsdrivende, der giver små skub og inspiration til at gøre noget aktivt, at gøre noget sammen eller at gøre noget meningsfuldt (eksempel i supermarkedet hvor kaffen står label med Drikkes i godt selskab inviter naboen til næste kop samt ABC budskab) Oplysning skal ske gennem partnerskaber med lokale medier og ambassadører, som skal bruges til at fortælle de PR-egnede historier om ABC-budskaberne. Fastholdelse: Nyhedsbrev til slutbrugeren på kommunalt niveau. Nyhedsbrevet vil bestå af inspiration fra hjemmesiden samt aktiviteter fra privatpersoner, kommune og partnere. Man kan bl.a. tilmelde sig nyhedsbrevet, i forbindelse med testen Aktiveringsindsatsen understøtter de aktiviteter, partnerne i første omgang står for, og hjælper med at skabe opbakning og opmærksomhed om disse. 3.1.4 Kommunikativt ståsted Kommunikationen vil tage udgangspunkt i ABC budskaberne. Vi vil imidlertid prioritere at gøre budskaberne konkrete og lette at relatere sig til for slutbrugeren. Derfor vil vi have fokus på at kommunikere værdien af indsatsens budskaber og præsentere dem i kendte situationer fra hverdagen, som den enkelte dansker nemt kan relatere sig til. I kommunikationen vil vi arbejde på at skabe små forpligtelser blandt de mennesker, vi får fat i. Chancen for at vi tager et første skridt til ny handling er markant større, hvis vi føler, vi har givet nogen et tilsagn om det. I indsatsen rettet mod slutbrugeren, laves et subbrand som har større kommunikativ appel end ABC for mental sundhed. ABC for mental sundhed fastholdes imidlertid som den organisatoriske afsender af indsatsen. Det endelige kommunikative ståsted vil blive besluttet som del af en samlet kommunikationsstrategi inden projektopstart. Vi vil etablere en sparringsgruppe bestående af repræsentanter fra de respektive partnere til at komme med input til kommunikationen. 3.1.5 Målsætning Ved udgangen af afprøvningsfasen er målet, at 20 % af borgerne i projektkommuner kender til indsatsen. Vi vil involvere lokale borgere til at komme med feedback, forslag til forbedringer eller nye idéer til fremtidig kommunikation. 3.1.6 Evaluering Via kvantitative surveys vil vi undersøge kendskab til indsatsen i udvalgte projektkommuner. Kvalitativ forskning bidrager til forståelsen af, hvordan vi bedst når forskellige befolkningsgrupper. Vi vil undersøge hvordan indsatsen modtages af forskellige målgrupper (herunder eventuelle 11

uønskede bivirkninger), identificere hvilke styrker og svagheder der er i forhold til målet med indsatsen, hvilke centrale elementer der bør arbejdes videres med i relation til den fremtidige kommunikation, vurdering af slogans, oplevet relevans, motivationseffekt etc. 3.1.7 Langsigtet målsætning Med indsatsen ønsker vi på længere sigt at øge antallet af danskere med god mental sundhed med 10 % og reducere antallet, der mistrives med 10 %. Det tager tid at ændre adfærd og derfor er målet i første omgang at skabe en bevidsthed om, at det er mindst lige så vigtigt at passe på sin mentale sundhed, som det er at passe på sin fysiske sundhed og at vejen dertil er enkel. På baggrund af erfaringer fra afprøvningsfasen sigter vi mod i 2019 at lave en national kampagne understøttet af lokale indsatser. Målsætningen for kampagnen er, at mindst 800.000 efterfølgende vil kende til ABC budskaberne og vide, hvad de skal gøre for at styrke egen og andres mentale sundhed. Derudover vil minimum 20 % af dem (dvs. 160.000 danskere) handle med det samme og gøre noget aktivt for at opnå bedre trivsel. Vi forestiller os, at kampagnen skal køre hvert år eventuelt som en del af en uge med fokus på mental sundhed og trivsel. 3.2 Partnerskab Det tværsektorielle partnerskab understøtter oplysning om indsatsen og dens budskaber og fremmer mental sundhed gennem en fælles indsats på tværs af de deltagende kommuner og foreninger. For at få flere danskere til at engagere sig i trivselsfremmende aktiviteter, herunder deltagelse i foreningsliv, kulturliv og øvrige aktiviteter i lokalområdet, er det målet, at der i projektperioden vil blive udviklet og afholdt en række større arrangementer i disse kommuner og foreninger. Arrangementerne skal være med til at synliggøre og eksemplificere indsatsens budskaber og derved styrke kampagnens effekt. 3.3 Aktiviteter gennem partnere 3.3.1 Udbredelse af en række større ABC-arrangementer skaber synlighed i udvalgte kommuner (for uddybende information se evt. bilag 3). For at fremme medejerskab og lokal forankring er det vigtigt, at vi trækker på de styrker og erfaringer som de respektive partnere har, og at der tages hensyn til lokale ønsker og behov. Vi vil derfor benytte en bottom-up tilgang, hvor partnere har mulighed for medinddragelse af relevante målgrupper og øvrige partnere i udarbejdelsen af lokale arrangementer. De vil derfor først blive endeligt udviklet i forbindelse med en projektopstart. Foreløbig er følgende typer af arrangementer foreslået af partnerne: Det Danske Spejderkorps udvikler og afholder mindst 10 ABC-arrangementer for børn og børnefamilier i udvalgte kommuner. Aktiviteterne vil have fokus på fællesskab, aktiviteter i naturen, familier og generationer på tværs. Disse arrangementer kan udvikles og arrangeres i samarbejde med sundhedsforvaltningen, by- og kulturforvaltningen, børne- og ungeforvaltningen og/eller andre foreninger og frivillige i en af projektkommunerne. Foreløbige tanker til videre idéudvikling er at lave aktiviteter til pop-up i naturen, arrangementer i forbindelse med Kulturnat, måltider over bål, Naturens Dag og sov-ude arrangementer. DGI Storkøbenhavn laver mindst 5 større arrangementer (~200 deltagere) med inddragelse af flerstrengede foreninger, samt 5 mindre arrangementer. Arrangementerne vil have karakter af tværgående aktivitet og inddragelse af hele familien. Foreningerne vil afholde events, som samler afdelingerne om et fælles tredje: Mental sundhed og trivsel. Dette skal 12

støtte op om de enkelte foreningers aktiviteter men også skabe grobund for et større frivilligt engagement i foreningerne. På samme måde som i eksemplet ovenfor kan aktiviteterne med fordel udvikles i samarbejde med de øvrige partnere. Sund By Netværket vil holde en årlig konference, der er åben for alle, hvor erfaringer fra partnerskabet er i fokus, samt stå for og afholde en årlig ABC-event i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Arrangementerne bidrager til 1) at ansatte og frivillige bliver opmærksomme på indsatsens trivselsfremmende budskaber og deres underliggende betydning for deres egen trivsel 2) at vække interesse hos andre i forhold til deltagelse i nye aktiviteter og at tiltrække nye medlemmer til at gå til fx spejder eller sport 3) at skabe øget synlighed og forståelse for de underliggende budskaber om at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt via konkrete eksempler og aktiviteter. 3.3.2 Vi forankrer indsatsen i kommuners og foreningers daglige virke og aktiviteter gennem opkvalificering af frontmedarbejdere og frivillige Foruden de ovenstående arrangementer skal indsatsen udbredes og forankres i kommuners, organisationers og foreningers daglige virke og aktiviteter. Alle partnere udpeger relevante koordinatorer, der trænes i mental sundhedsfremme med ABC budskaberne som forståelses- og arbejdsramme, så de trækker i samme retning. De får indsigt i, hvordan man fremmer trivsel ud fra et salutogent perspektiv, den forskning, der ligger bag budskaberne, og eksempler på hvordan de konkret kan bruge ABC-rammen til at tilrettelægge trivselsfremmende aktiviteter for forskellige målgrupper. Derudover får de værktøjer og vejledning til lokal implementering. De bliver en del af et fælles netværk med mulighed for løbende rådgivning og sparring, samarbejde og vidensdeling på tværs af netværket. Tanken med netværket og opkvalificeringen er således at skabe grobund for en lang række trivselsfremmende aktiviteter på tværs af kommuner og foreninger. Vi klæder koordinatorer på til at kunne facilitere samarbejde om trivsel internt i foreningen eller kommunen på tværs af afdelinger eller forvaltninger, samt at etablere tværfagligt samarbejde med lokale aktører om gennemførelse af trivselsfremmende aktiviteter. En kommunal ABC-koordinator vil eksempelvis blive trænet i at have blik for, hvordan kommunen skaber eller udnytter eksisterende rammer og relevante tilbud, der understøtter borgernes muligheder for at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt; hvordan eksempelvis sundhedsforvaltningen og skoleforvaltningen kan samarbejde med lokale foreninger om at fremme trivsel; hvordan sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, boligsociale medarbejdere, SOSU er og hjemmesygeplejersker får viden om kommunale og lokale tilbud, som de kan videreformidle til den enkelte borger, og hvordan disse medarbejdergrupper i øvrigt kan understøtte borgernes trivsel med udgangspunkt i ABC rammen. Ud over koordinatorer træner vi derfor også lokale frontmedarbejdere og frivillige (udvalgt af de respektive partnere), så de ligeledes får kompetencer og motivation til at gennemføre trivselsfremmende aktiviteter og støtte deres målgrupper ved fx at: spørge ind til den enkelte borgers interesseområder. informere om kommunale eller lokale tilbud eller muligheden for at blive frivillig. 13

vejlede den enkelte om relevante tilbud, der understøtter muligheden for at lære nye mennesker at kende. støtte borgeren til at overkomme eventuelle barrierer for deltagelse, fx ved at etablere kontakt til en frivillig, som kan følge vedkommende til en aktivitet, eller som kan ringe til en forening og aftale, at der er en, der tager i mod borgeren. Dem vi træner får ikke alene en øget opmærksomhed og konkrete redskaber til at skabe de bedste betingelser for andres trivsel gennem deres egne daglige aktiviteter og virke. De får samtidig en øget indsigt i og støtte til hvordan de kan række ud og samarbejde med folk fra andre områder, forvaltninger eller foreninger for at fremme trivsel. Sidst men ikke mindst får de nyttig viden og redskaber til at kunne gøre noget for deres personlige, deres naboers, familiers og venners trivsel. Eksempler på hvordan indsatsen forankres i kommuners og foreningers daglige virke og aktiviteter: Odense Kommune bruger ABC-rammen som værdigrundlag for deres community centre (se evt. bilag 4). I første omgang udbreder de indsatsen via ansatte og brugere af deres første community center kaldet VIVO. Community centeret er en kombination af det, vi i dag kender som sundhedshus, forsamlingshus, kulturhus og medborgerskabshus. Samtlige ca. 90 ansatte i community centeret vil blive trænet i at arbejde ud fra ABC-rammen. Huset tilbyder alt fra sundhedsvejledning til lektiehjælp, undervisning, koncerter, teater, film, udstillinger og foredrag. Community centrene skal danne rammen for talrige aktiviteter, der samler mennesker og styrker fællesskabet. Udvalget af aktiviteter i centrene bliver dynamisk og i løbende udvikling. Hensigten er, at mange aktiviteter på sigt bliver selvkørende og kan drives af frivillige. Eksempler på aktiviteter kunne være: Kunstgruppen, der sammen skaber en kreativ og kunstnerisk udstilling. Madgruppen, som serverer fællesmiddage for borgerne i lokalområdet mod en lille skilling. Strikkeklubben, der mødes og strikker tøj til for tidligt fødte børn på OUH. Interessegrupper af forskellig art, der holder ugentlige/månedlige møder, og evt. får oplægsholdere på besøg. Sundheds- og kulturforvaltningen i Aalborg Kommune vil som en del af ABC for mental sundhed samarbejde med en række fritids- og kulturtilbud, kommunale institutioner, uddannelser og foreninger om at udvikle og udbyde en række trivselsfremmende aktiviteter. Læsø kommune vil tænke ABC rammen ind i deres forebyggelses- og sundhedsfremmetiltag ved eksempelvis at inddrage budskaberne som grundlag for konfirmationsforberedelse, forældregrupper, menighedsplejernes besøgs- og vågetjeneste, frivillige på plejecentre, ledere i foreningslivet etc. Det Danske Spejderkorps træner deres frivillige i mental sundhedsfremme og ABCbudskaberne. De laver et sundhedsmærke til forløbsaktiviteter for spejdergrupper. ABCrammen bruges også til at involvere og fastholde spejderledere. DGI Storkøbenhavn gør ABC-budskaberne og arbejdsrammen til et naturligt grundlag for deres foreningsudviklingstilbud og deltagelse fx i Bevæg dig for livet. Røde Kors Hovedstaden og Det Sociale Netværk træner deres frivillige, så de kan tage udgangspunkt i ABC-budskaberne i deres møde med borgere. Derudover ses ABC for mental sundhed som en mulighed for at tiltrække og fastholde frivillige. 3.3.3 Målsætning På baggrund af de erfaringer vi får fra projektet, udarbejder vi et idékatalog med inspiration til aktiviteter, som kommuner og foreninger kan drage nytte af i fremtiden. Dermed skal projektet bidrage til at konkretisere og udmønte anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed. 14

3.3.4 Evaluering ABC-arrangementer og aktiviteter monitoreres gennem kvantitative undersøgelser af, hvor mange, og hvem der deltager. Forhold, som fremmer eller begrænser deltagelse i ABC-aktiviteter, belyses gennem kvalitative metoder. Det er et overordnet mål, at ABC-rammen skal bidrage med en nyttig og let anvendelig forståelses- og arbejdsramme på tværs af foreninger, organisationer og kommuner. Hvordan arbejdsrammen herunder oplysningsmateriale, opkvalificering og organisering af netværket modtages i praksis vil blive belyst via kvalitative interviews, surveys og statusrapporter fra ABC-partnerne med registreringer om deres aktiviteter. 3.3.5 Udbredelse af viden om hvilke indsatser der virker, for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder Ud over den viden, der deles internt i netværket af ABC-partnere, skal erfaringer fra ABCkommuner og -foreninger formidles til øvrige kommuner og foreninger, som er interesserede i at arbejde ud fra ABC-rammen fremadrettet. Resultater og erfaringer fra ABC for mental sundhed bliver kommunikeret via nyhedsbreve, på hjemmesiden og i offentligt tilgængelige rapporter og mundtlige oplæg til ABC-partnere og øvrige interessenter. Vi afholder også temadage, hvor der bl.a. vil være mulighed for erfaringsudveksling. Endelig vil resultater fra evalueringerne blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter, samt præsenteret på nationale og internationale konferencer. 3.3.6 Langsigtet målsætning Vi vil etablere en bæredygtig organisering for at fastholde og udbygge en tværsektoriel og landsdækkende indsats med fokus på at fremme trivsel. Indsatsen går på tværs af sportsforeninger, kulturorganisationer, kommuner, frivillige, forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Inden for en treårig periode efter afprøvningsfasen vil størstedelen af landets kommuner proaktivt arbejde med at fremme borgernes trivsel i samarbejde med lokale foreninger og civilsamfund ud fra den arbejdsog forståelsesramme, der bruges i ABC for mental sundhed. 4. Organisation 4.1 Projektgruppen ABC for mental sundhed vil i første omgang være forankret ved et mindre sekretariat på SIF, der skal stå for organisering og koordinering af partnerskabet, træning af koordinatorer, frontmedarbejdere og frivillige (i samarbejde med CFP) og følgeforskning. Kommunikationen varetages af Psykiatrifonden. I forbindelse med en projektopstart nedsættes en sparringsgruppe med repræsentanter fra de respektive partnere til at komme med input til kommunikationsstrategien. Beslutningsmandatet ligger hos Psykiatrifonden og SIF. Center for Forebyggelse i Praksis og Sund By Netværket står for henholdsvis implementeringsrådgivning målrettet kommunerne, videndeling til øvrige kommuner, kommunale temadage, en årlig konference og en årlig event på Folkemødet på Bornholm. Øvrige samarbejdspartnere står for udrulning af oplysningsindsats, aktiviteter og indsatser. De omfatter Odense Kommune, Aalborg Kommune, Frederiksberg Kommune, Slagelse Kommune, Læsø kommune og Gribskov Kommune, Det Danske Spejderkorps, DGI Storkøbenhavn, Røde Kors Hovedstaden, Det Sociale Netværk og Dansk Oplysnings Forbund. 15

4.2 Kort præsentation af partnerne og de faglige kompetencer Indsatsens partnere er valgt, da de hver især bidrager med kompetencer, der understøtter projektets implementering og forankring: Statens Institut for Folkesundhed: SIF har været initiativtagere til ABC for mental sundhed. De har mange års erfaring med at udvikle, implementere og evaluere mentalt sundhedsfremmende indsatser, samt med projektstyring og tværfagligt samarbejde. Psykiatrifonden: Psykiatrifonden har solid erfaring med formidling og kampagneindsatser på et solidt, fagligt fundament. I kommunikations- og kampagneindsatsen kan Psykiatrifonden trække på mange forskellige faglige ressourcer inden for bl.a. markedsføring, digital kommunikation og pressearbejde. Kommunerne: Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe gode betingelser for borgernes trivsel, idet de har en bred kontaktflade til børn, unge, voksne og ældre, ligesom de i forvejen har gode erfaringer med at samarbejde om fysisk sundhed med lokalsamfundet, herunder idrætsforeninger, patientforeninger, boligforeninger, frivillige på fx aktivitetscentre, praktiserende læger, fysioterapeuter m.fl Sund By Netværket: Temagruppen for mental sundhed, der bl.a. består af Peter Thybo, har fokus på at bidrage til viden om, hvad der skaber mental sundhed og robusthed, og udbrede viden om hvordan regioner og kommuner kan arbejde trivselsfremmende. Der vil i projektet være et tæt samarbejde med denne gruppe. SBN vil udover en årlig konference, stå for en årlig event på Folkemødet på Bornholm. Center for Forebyggelse i praksis har til formål at bidrage til en bedre folkesundhed ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen. CFP formidler, understøtter implementering og udvikler evidensbaserede indsatser til kommunerne. CFP vil understøtte implementering i projektkommunerne. Det Sociale Netværk: Har som mål at være en forening, der på nye og anderledes måder udvikler, implementerer og kommunikerer nye og banebrydende initiativer, der kan forbedre den mentale trivsel i det danske samfund. De arbejder med at fremme trivsel hos alle unge i Danmark. Derudover har de samtidig solid erfaring og succes med at nå en lang række borgere, der ellers kan være svære at nå, samt gode erfaringer med at få dem positivt involveret i aktiviteter med fokus på fællesskab. Røde Kors Hovedstaden: Røde Kors har et af Danmarks største netværk af frivillige. I Projektets afprøvningsfase er det centralt at finde løsninger, der kan aktivere frivilligheds-danmark i en ny, samlet kontekst: Mental sundhed Det Danske Spejderkorps: DDS er det største spejderkorps i Danmark for børn og unge af begge køn. Ved udgangen af 2015 havde DDS 35.500 medlemmer. De har gennem deres virke haft stor succes med at opnå deres formål om at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar. Deres mangeårige erfaringer og kompetencer vil styrke dette projekts fokus på at inddrage civilsamfund og foreninger i det trivselsfremmende arbejde. DGI Storkøbenhavn: DGI arbejder for at give foreningslivet de bedste muligheder for at udvikle sig. Gennem samarbejde med foreninger, kommuner og eksterne samarbejdspartnere er det målet at få flere danskere ud i naturen og ind på banerne. I 2015 havde DGI Storkøbenhavn 157.472 medlemmer. Dansk Oplysnings Forbund: DOF ønsker gennem medlemsskolernes aktiviteter at bidrage til udviklingen af deltagernes personlige, sociale og faglige kompetencer for derigennem at styrke den brede almene dannelse og trivsel. DOF afholder gennem deres 250 aftenskoler årligt kurser for 170.000 danskere og repræsenterer en anden type mødeplads for borgerne end frivilligorganisationer som fx Røde Kors. 16

4.3 Styre- og baggrundsgruppe Ved projektopstart nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra samtlige partnere. Styregruppen har til primær opgave at sikre projektets fremdrift og godkende eventuelle ændringer i f.h.t. den oprindelige plan. Derudover vil der være en baggrundsgruppe, der rådgiver og sparrer om projektet. Den består foreløbigt af: Professor Robert Donovan, der står bag Act-Belong-Commit i Australien Peter Thybo (Formand for gruppen Mental Sundhed i Sund By Netværket) Jacqueline Albers Thomasen (Chefkonsulent hos MacMann Berg har været med til at udvikle Fællesskabsagenterne og har stor erfaring inden for samskabelse og medborgerskab) Tine Jørgensen (Formand for Bibliotekarforbundet) Anna Paldam Folker (Chefkonsulent på SIF, tidl. ansat ved SST og Psykiatrifonden) 5. Derfor er projektet vigtigt Mental sundhed og trivsel er afgørende for vores muligheder for at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt og for at kunne indgå i og bidrage positivt til fællesskabet [6]. Hvis vi skal gøre os håb om at nedbringe antallet af danskere, der mistrives og fremme antallet der trives, så er vi på samfundsniveau nødt til at investere i og prioritere mental sundhedsfremme, ved siden af forebyggelse og behandling. Vi skal altså øge fokus på det, der styrker os som mennesker, og vi skal arbejde på tværs af sektorer. Det er af stor betydning, at vi føler, at vi har noget at stå op til om morgenen, at vi er en del af et fællesskab, og at vi bidrager aktivt med og til noget, der rækker ud over os selv [6-9]. Partnerskabet ABC for mental sundhed bidrager til, at vi som samfund skaber de bedste betingelser for, at vi holder os mentalt sunde og robuste nøjagtig som, når vi som samfund forsøger at skabe de bedste betingelser for, at vi holder os fysisk sunde. Der er i foreninger og kommuner en markant interesse for ABC-rammen og dens budskab. For at kunne udvikle og afprøve indsatsen har vi brug for Nordea-fondens støtte. Synlighed for Nordea-fonden: Ved at blive hovedsponsor for indsatsen vil Nordea-fonden tage en unik position omkring et nyt og positivt fokus på mental sundhed. I alle pjecer, mundtlige oplæg, guides, på hjemmesiden etc. vil Nordea-fonden blive nævnt som sponsor, jf. Nordea-fondens vejledning om kommunikation af projekter. 17

6. Tidsplan 2016 2017 2018 Efterår Forår Efterår Forår PLANLÆGNING OG UDVIKLING Udvikling og afholdelse af workshops Kommunikations- og kampagnestrategi Udvikling af ABC-arrangementer Udvikling af hjemmeside og elektronisk guide Løbende aktiviteter i foreninger og kommuner IMPLEMENTERING OG GENNEMFØRELSE Træning af koordinatorer og frontmedarbejdere Udrulning af national ABC kampagne Implementering og gennemførelse af ABC-arrangementer Løbende aktiviteter i foreninger og kommuner EVALUERING Løbende evaluering af indsatsen FORMIDLING AFRAPPORTERING Referencer 1. Thybo, P., Det Dobbelte KRAM - Et salutogent arbejdsgrundlag for temagruppen om Mental Sundhed i Sund By Netværket. 2014, Sund By Netværket: Danmark. 2. Anwar McHenry, J., et al., Impact evaluation of the Act Belong Commit mental health promotion campaign. Journal of Public Mental Health, 2012. 11(4): p. 186-194. 3. Jalleh, G., et al., Impact on community organisations that partnered with the Act-Belong-Commit mental health promotion campaign. Health Promotion Journal of Australia, 2013. 24(1): p. 44-48. 4. The Danish National Board of Health, The Preventive Packages - Mental health and well-being (In Danish: Forebyggeslespakkerne - Mental Sundhed). 2012, The Danish National Board of Health: Copenhagen. 5. Nürnberg R, L. Highlights fra Fremtidens kampagner. 2013; Available from: http://www.kommunikationsforening.dk/artikler/highlights-fra-%e2%80%99fremtidenskampagner%e2%80%99. 6. Herrman, H.S., S; Moodie, R;, Promoting mental health: Concepts, emerging evidence, practice. 2004, WHO: Switzerland. 7. Huppert, F., Positive mental health in individuals and populations, in The Science of Well-being, F. Huppert, N. Baylis, and B. Keverne, Editors. 2005, Oxford Scholarship online. p. 1-36. 8. Keyes, C., Promoting and protecting mental health as flourishing: a complementary strategy for improving national mental health American Psychologist, 2007. 62(2): p. 95-108. 9. Huppert, F. and C. Cooper, Interventions and Policies to Enhance Wellbeing Wellbeing: A Complete Reference Guide ed. Huppert FA and C. CL;. Vol. 6. 2014, United Kingdom: Wiley. 18

2016 2017 2018 Total Sekretariat Netværkskoordinator Chefkonsulent (4 mdr. 2016, 12 mdr. 2017 og 8 mdr. i 2018) 266.700 820.000 560.000 1.646.700 Projektledelse Projektleder VK (37 timer pr. uge) (4 mdr.) 220.000 220.000 Projektleder VK (20 timer pr. uge) (12 mdr. I 2017 og 8 mdr. i 2018) 365.000 250.000 615.000 ABC aktiviteter Nationale møder og rejseaktiviteter 20.000 20.000 20.000 60.000 Konferencer 30.000 30.000 60.000 Diverse 5.000 5.000 10.000 Undervisning Undervisningsassistent/Vid.ass. (16 mdr. i 2017 og 8 mdr. i 2018) 654.000 375.000 1.029.000 Undervisningsmateriale inkl. bøger - Forskning og evaluering Forsker (6 mdr. 2017 og 8 mdr. i 2018) 275.500 377.000 652.500 Administration Sekretær 35.000 36.000 71.000 Andre administrative omkostninger 136.000 280.000 288.000 704.000 Total 642.700 2.484.500 1.941.000 5.068.200 SDU afgift 10 %* 64.270 248.450 194.100 506.820 Sekretariat i alt 706.970 2.732.950 2.135.100 5.575.020 Samarbejdspartnere** Psykiatrifonden*** -kommunikationsmedarbejder (løn og administration) 166.666 500.000 333.334 1.000.000 -hjemmeside og test 150.000 200.000 350.000 -indholdsprogrammer, videoer mm. 150.000 150.000 -markedsføring 350.000 150.000 500.000 Center for forebyggelse i praksis**** 310.344 257.601 257.601 825.546 Sund by netværket***** 259.000 220.000 479.000 Det Danske Spejderkorps 614.150 186.400 800.550 DGI Storkøbenhavn 500.400 255.000 755.400 Det Sociale Netværk Røde Kors Hovedstaden - Dansk Oplysnings Forbund Odense kommune****** - Aalborg kommune****** - Frederiksberg kommuner****** - Slagelse Kommune****** - Læsø Kommune****** - Gribskov Kommune****** - Samarbejdspartnere i alt 1.683.894 919.001 257.601 4.860.496 Total ansøgt 2.390.864 3.651.951 2.392.701 10.435.516 *Ansøgte midler til SIF er pr. 1-1-2016 belagt med en obligatorisk SDU afgift på 10 %. Før 1-1-2016 var denne afgift 5 %. **Ansøgte midler til samarbejdspartnere er ikke belagt med en SDU afgift på 10 % ***Psykiatrifonden medfinansierer med 4 måneders løn til Kampagnechef ****Center for forebyggelse i praksis medfinansierer kr. 323.544 i løn og drift *****Aktiviteter med gruppen mental sundhed v. Peter Thybo samt Folkemøde på Bornholm ******Deltagende kommune bidrager hver især til projektet med en lokal ABC medarbejder og aktiviteter

LÆSØ KOMMUNE Doktorvejen 2, Byrum 9940 Læsø www.laesoe.dk Den: 28-04-2016 Sagsnr.: 825-2016-1068 Dok.nr.: 825-2016-5327 Sagsbehandler: Laila Hørby Direkte telefon: 4013 9336 Interessetilkendegivelse fra Læsø Kommune for deltagelse i ABC-partnerskabet Læsø Kommune har særlig opmærksomhed på borgernes mentale sundhed, dels pga. den mentale sundheds betydning for det hele menneskes sundhedstilstand og velbefindende, dels set i lyset af Sundhedsprofilen fra 2013, hvor Læsø Kommune har noteret en forringelse i parametre, der hører under mental sundhed. I regi af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen er der på Læsø, i vinteren 2015 16, sat øget fokus på mental sundhed, dels gennem opstart af samarbejde mellem kommunen og Samvirkende Menighedsplejers besøgs- og vågetjeneste, dels gennem opstart af forældrekurser for forældre med småbørn og endelig med forsøg på opstart af et gruppeforløb for mennesker med aktuel eller tidligere depression. Det sidste har vist sig vanskeligt og bl.a. derfor er Læsø Kommune positiv overfor at engagere sig i ABC-partnerskabet. Vi forestiller os gennem partnerskabet at kunne blive inspireret til at have fokus på sundhedsfremme, med styrkelse af ressourcer hos den enkelte borger og grupper af borgere på tværs af alder, køn og socialgrupper. Ved deltagelse i partnerskabet dedikerer Læsø Kommune dele af øens Sundhedskoordinators arbejdstid til arbejdet med projektet, der opstartes i efteråret 2016 og implementeres og afprøves i projektperioden. Endelig deltagelse i projektet afventer politisk godkendelse. Eksempler på indsatser Læsø Kommune påtænker: - Introduktion af ABC-tankegangen til forældre i forældregruppen - Engagering af konfirmander i ABC-tankegangen - Involvering af ledere i idrætsforeninger - Inddragelse af menighedsplejernes besøgs- og vågetjeneste - Inddragelse af frivillige på plejehjemmet - Inddrage ABC-tankegang som fokus på mental sundhed i forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud Partnerskabet er vigtigt for Læsø kommune, da vi som landets mindste kommune oplever udfordringer i forhold til struktur og bemanding, herudover udfordringer i forhold til demografi og socioøkonomiske faktorer. Vi ser derfor frem til at være en del af et partnerskab, med mulighed for videndeling og sparring og til at være en del af et forskningsprojekt, der har fokus på sundhedsfremme i betydningen styrkelse af det sunde i den enkelte og i samfundet. Vi håber derfor at det nationale partnerskab kan opnå den nødvendige støtte fra Nordea-fonden, der kan muliggøre projektets gennemførelse. Med venlig hilsen Lotte Keller Christensen Socialchef Læsø Kommune Telefax 9849 1406 Telefon- og åbningstider: E-mail:kommunen@laesoe.dk Mandage: 13.00-17.00 Finr.: 82961852 Onsdage: 10.00-14.00 EAN nr. 5798003696379 Uden for åbningstiden: henvises til direkte numre (findes på kommunens hjemmeside)

ABC for mental sundhed Roskilde, 29. april 2016 Vedr.: Interessetilkendegivelse ABC for mental sundhed Dansk Oplysnings Forbund ønsker med denne interessetilkendegivelse at markere, at vi ønsker at indgå i og bidrage til partnerskabet ABC for mental sundhed. Dansk Oplysnings Forbund er landsorganisation for ca. 250 aftenskoler spredt over hele landet, som primært udbyder folkeoplysende voksenundervisning under Folkeoplysningsloven. Årligt har vores skoler mere end 160.000 deltagere. Vi og vores medlemsskoler er solidt placeret i civilsamfundet og ser os som en naturlig partner og bidragyder til ABC for mental sundhed, da den folkeoplysende undervisning og de folkeoplysende aktiviteter i sit fundament er baseret på fællesskabet. Medlemsskolerne bidrager med positive oplevelser og aktiviteter til deltagerne, og vi ser således en fin samklang mellem aftenskolernes virksomhed og underbudskaberne i ABC for mental sundhed: Gør noget aktivt, Gør noget sammen, Gør noget meningsfuldt. Med venlig hilsen Henrik Christensen Sekretariatsleder