FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Relaterede dokumenter
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Viden, værdi og samspil

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Hvornår og hvorfor skal jeg

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Reduktion af dødelighed

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

FLASKEHALSE I SOHOLDET

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Løse søer i farestalden

Udnyt dine data og boost soholdet

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Erdedanskesøerblevetforstore?

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

Fodringsstrategier for diegivende søer

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Stil skarpt på poltene

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

Optimal fodring af soen før og efter faring

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

GOD FARING OG GODT I GANG

IUGR og andre svagfødte grise

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

CulinaCup & CulinaFlexpro

Korrekt fodring af polte

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

ØKONOMI I TRE BESÆTNINGER MED MINIVÅDFODERANLÆG I FARESTALDEN

FARESTIER TIL LØSE SØER

- så den kan passe 15 grise

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Pigger Cream. - Et unikt flydende koncept til avanceret opdræt af pattegrise

Transkript:

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017

FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere farestier til de ekstra fødte grise, så vil vi se mælkeanlæg nogle år endnu.. FAKTA Resultater fra afprøvninger det sidste år FUP Et fakta-tjek af mælkepulver og anlæg 2..

ØKONOMI Et mælkekop-anlæg koster 12,50 kr. pr. fravænnet gris 80-90 pct. af denne omkostning går til mælkepulver 3..

ØKONOMI Et mælkekop-anlæg koster 12,50 kr. pr. fravænnet gris 80-90 pct. af denne omkostning går til mælkepulver 4..

ØKONOMI Et mælkekop-anlæg koster 12,50 kr. pr. fravænnet gris 80-90 pct. af denne omkostning går til mælkepulver 650 g øget fravænningsvægt 12,50 kr. i omkostning 2,5 procentpoint dødelighed GUDSKELOV, KAN DE ALTID SLUKKE FOR MÆLKEN! 5..

MEN REGN ALDRIG MARGINALT Næsten alle besætninger ændrer deres produktionsform, når de investerer i et mælkeanlæg. De lægger flere grise til søerne og reducerer brugen af ammesøer Øger fravænningsalderen ELLER Øger antallet af faringer pr. sektion (hvis der er kapacitet i drægtighedsstald) 6..

7.. 16 grise hos soen blev hurtigt normal procedure i mælkekop-besætninger

VI HAR TESTET ANTALLET AF GRISE PR. SO Test af 14, 16, 18 og 20 grise hos soen Registreringer af vægt og døde grise: 1-21 dage Alle grise vejede min. 1 kg Kasse-stier og kombi-stier Søer udvalgt efter huld og antal funkt. patter (min.17 mm rygspæk; 14 funkt. patter) Søerne er fodret efter tilnærmet ædelyst 8..

9.. Gruppen med 20 grise i kombistierne blev lukket efter 10 hold

ANDEL AF DØDE OG FLYTTEDE GRISE EFTER KULDUDJÆVNING, % Kombistier Kassestier 14 12 10 8 6 4 2 a b b 14 12 10 8 6 4 2 a ab ab b 0 14 16 18 0 14 16 18 20 10..

ANTAL GRISE I KULDET DAG 21, STK. PR. KULD Kombistier Kassestier 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 c a b 14 16 18 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 c d b a 14 16 18 20 11..

GENNEMSNITLIG VÆGT PR. GRIS I KULDET DAG 21, KG PR. GRIS 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 5,2 5,0 Kombistier a b c 14 16 18 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 5,2 5,0 Kassestier a a b c 14 16 18 20 12..

Procentdel af søer SØERNES PASNINGSEVNE - KASSESTIER 70 60 50 40 30 20 10 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Antal grise i kuldet dag 21 Gr. 1 = 14 grise Gr. 2 = 16 grise Gr. 3 = 18 grise Gr. 4 = 20 grise 13..

KONKLUSION Søer i løsdriftsstier skal kun passe 14 grise på trods af mælkekoppen Søer i kassestier kan passe flere end 14 grise men der gås på kompromis med andel af døde grise og grisenes tilvækst 14..

DE SMÅ GRISE PRESSES HUSK, grisene vejede alle over 1 kg ved kuldudjævning Spredningen i grisenes vægt øges (statistisk sikkert) Andelen af grise under 3,5 kg dag 21 var stigende med kuldstørrelse (statistisk sikkert) Der var større sandsynlighed for, at en lille gris ved kuldudjævning forblev en lille gris dag 21 15..

SÅDAN ØGES KULDSTØRRELSEN Øg forsigtigt! - med en gris af gangen Registrer følgende: Andel af døde grise Antallet af opsamlingssøer Mængden af forbrugt mælkepulver (Fravænningsvægt) I SKAL HAVE STOR FOKUS PÅ DE PRESSEDE GRISE SPAR IKKE på søernes foder alle ventiler er i gang 16..

DE MINDSTE GRISE VED FØDSEL 14 grise hos en mindste-amme med og uden mælkeerstatning Gruppe Uden mælk Med mælk Andel af døde og flyttede grise, % 17 20 Fravænningsvægt, kg 5,4 5,4 Tilvækst smågrisestald, g /dag 350 360 Ingen effekt af gruppe men grisene var meget mindre i mælke gruppen. Antal grise i intervallet Uden mælk Med mælk 400-700 g 26 93 700-800 g 45 78 800-900 g 89 80 900-1000 g 104 64 >1000 g 53 30 17..

18.. GRISENES BRUG AF KOP

VÆGT AFHÆNGIG AF BRUG AF KOP 20 % AF GRISENE 19..

TILVÆKST AFHÆNGIG AF BRUG AF KOP SAMT +/- MÆLKEERSTATNING AU undersøger grisenes brug af kop med 14 og 17 grise i kuldet og +/- mælkeerstatning SEGES undersøger tilvækst den første uge i smågrisestalden afhængig af: +/- mælkeerstatning Low/high bruger af kop inden for kuld 20..

FUP ELLER. Kvalitet og pris hænger sammen mht. til mælkepulver NEJ, vi har sammenlignet indholdet i 6 produkter på markedet Ikke flere FEsv i de dyre pulvere Ikke en større andel af fedt i de dyre pulvere Ikke en større andel af mælkeprodukter i de dyre pulvere Vi kender ikke grisens tilvækst afhængig af indtag og forskellige pulvere det ser vi på til næste år Pattegrise vokser på dette 21..

FUP ELLER. Mælkekop-grise får kun mælk og ikke enzymtrænet deres tarm (i forhold til mini-vådfoderanlæg) NEJ, der er et højt indhold af hvedestivelse og endda sojaproteiner i nogle mælkepulvere især til de ældste grise KIG PÅ INDLÆGSSEDLEN! 22..

INPUT TIL VALG AF ANLÆG ** ANLÆG PRODUKTIVITET INVESTERING DRIFTSOMKOSTNING** Mælkekop -Lavere dødelighed -Højere frav.vægt -Flere grise hos so $$ $$ Mini-vådfoder -//- $$$ $ Drikkejern -//- $ $$$ ** Afhænger af valg af mælkepulver 23..

TÆNK PÅ MULIGHEDERNE Når vi har viden nok om mælkens ideelle sammensætning Når farestierne er designet til store kuld Når soens pasningsevne og foder er justeret efter giga-kuld Når vi har lært alle grise at drikke mælken 24..

TAKE HOME I skal regne på om de 12,50 kr. pr. gris kan betales hjem i hver enkelt besætning Søer i løsdriftsstier skal kun passe 14 grise på trods af mælkekoppen Søer i kassestier kan passe flere end 14 grise men der gås på kompromis med andelen af døde grise og grisenes tilvækst De små grise hos en mindste-amme har ingen gavn af mælkekoppen Kig nøje på indlægssedlen, når I skal vurdere hvorvidt grisene kan vokse på mælkepulveret 25..