Tema: Skolens og undervisnings Historie



Relaterede dokumenter
Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser

Tema: Imperier før og nu

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)

Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Undervisningsbeskrivelse

Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Sundhed, krop og bevægelse

Delmål og slutmål; synoptisk

Undervisningsbeskrivelse

Grauballemanden.dk i historie

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsbeskrivelse

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

færdigheds- og vidensområder

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

Undervisningsbeskrivelse

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

WORKSHOP AT med historiefaget

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE

Undervisningsbeskrivelse

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Undervisningsbeskrivelse

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Historie 5. klasse

Historie i fagligt samspil

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Praktik i pædagoguddannelsen

Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Det Moderne Danmark. E

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Transkript:

Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål s. 4: Litteratur og kilder s. 5 Forslag til undervisningsstrategier

Historie i Grundforløb 2004/05 2/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolen undervisningens historie Didaktiske overvejelser Mål Målet med temaet Skolen undervisningens historie i grundforløbet kunne være at eleven skal: have en forståelse for hvad samfundet gennem historien har opfattet som målet med skole og undervisning have en indsigt i hvorledes herskende samfundssyn har påvirket synet på skole og undervisning forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper kunne relatere ud fra et konkret empirisk skoleeksempel i Danmarkshistorie til relevante aktuelle diskussioner i vores tid Begrundelser Ud fra lærerplan for historie kan dette begrundes med at eleven gennem dette forløb får: viden om udviklingslinjer i Danmarkshistorien analyseret samspillet mellem menneske og samfund if.m. skole og undervisning gennem tiderne formuleret historiske problemstillinger og relaterer disse til deres egen tid analyseret eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i relation til skole og undervisning gennem tiderne indsigt i hvorledes samfund styrer skole og undervisning og hvorledes dette får konsekvenser for individets vilkår reflekteret over mennesket som historieskabt og historieskabende bearbejdet forskelligartet historisk materiale og forholder sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksampler på brug af fortiden

Historie i Grundforløb 2004/05 3/6 Tema: Skolen undervisningens historie Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål Mulige vinkler Skolens og undervisningens samfundsmæssige funktion gennem tiderne Skolens og undervisningens forhold til religion og statslige institutioner Vor tids skole og uddannelsessystem set i lyset af Skolelovene 1814 Mulige problematiseringer Hvilke mål har været højest prioriteret i skolen gennem tiderne? Hvilke samfundsgrupper har skolen været rettet mod og hvorledes har dette ændret sig i forhold til samfundets udvikling? Hvilke grupper har gennem tiderne haft størst indflydelse på skolens og undervisningens indhold? Hvorfor har skole og religion været så snævert knyttet sammen og hvorfor skal vi så langt op i tiden før vi kan iagttage en voksende adskillelse? Hvorfor har skole og statens institutioner været knyttet så tæt sammen? Hvilken rolle har udviklingen af den danske skole haft for samfundets udvikling de sidste 150 år? Oplagte spørgsmål Hvad er skolens oprindelse i det danske samfund? Hvorfor fik Danmark Skolelovene af 1814 og hvilken betydning fik de for samfundsudviklingen i 1800-tallet? Hvilken rolle og funktion har skolen for børn og familie i det danske samfund i dag hvorledes er denne ændret siden 1960 erne? Hvilke betydning har skolens fysiske udformning for det der sker i den?

Historie i Grundforløb 2004/05 4/6 Tema: Skolen undervisningens historie Litteratur og kilder Til læreren: Generelt: 1. Coninck-Smith, Ning de: Skolen, lærerne, eleverne og forældrene: 10 kapitler af den danske folkeskoles historie i det 19. og 20. århundrede / Ning de Coninck-Smith. - 1. udgave. - Århus: Klim, 2002. 2. Possing, Birgitte: Zahle: at vække sjælen / Birgitte Possing. - [Kbh.]: Gyldendal, 2001. 3. Skolehistorier. - Århus: Aarhus Universitetsforlag, 1993. - 248 sider: ill.. - (Den jyske historiker; nr. 62-63 (april 1993)) 4. Possing, Birgitte: Viljens styrke: Natalie Zahle - en biografi om dannelse, køn og magtfuldkommenhed / Birgitte Possing. - 2. oplag. - [Kbh.]: Gyldendal, 1992. 1-2 bind 5. Pigernes skole / redaktion: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse; billedredaktion: Inger Johnsen. - 1. oplag. - Århus: Klim, 1989. 6. Et folk kom i skole: 1814-1989 / Tage Kampmann... [et al.]. - [Kbh.]: Danmarks Lærerhøjskole: Undervisningsministeriet ved Institut for Dansk Skolehistorie, 1989. 7. Ussing Olsen, Peter: Skolen for samfundet: folkeskolens historie / [af] Peter Ussing Olsen. - [Frederikshavn]: Dafolo Inprent, 1986. 8. Ungdommens historie: en antologi / redigeret af Claus Clausen; skrevet af: Steffen Kiselberg... [et al.]. - Kbh.: Tiderne Skifter, cop. 1985. 9. Larsen, Joakim (f. 1846): Bidrag til den danske skoles historie. - Kbh.: Unge Pædagoger, 1984-1985. Bd. 1-4 10. Andersen, Birte: Adelig opfostring. Adelsbørns opdragelse i Danmark 1536-1660. 1971. 166 sider 11. Kjærulf Tuxen, Jette og Tuxen, Ole: Vejen til Universitetet. Litteraturen om universitetsforberedende undervisning fra reformationen til nutiden. En bibliografi. 1978. 320 s. 12. Et lille Stykke Kulturhistorie. Peder Kroghs erindringer 1827-54. Udg. Tyge Krogh. 1991. 128 s. 13. Nørr, Erik: Skolen, præsten og kommunen. Jurist og Økonomforbundets Forlag. 1994 Til eleverne: 14. Dagligliv i Danmark i vor tid. Nd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kbh. 1988 Kilder: Web-steder: 15. http://dpb.dpu.dk/ress/skolelove/folkeskole/ 16. http://www.skolemuseum.dk/ 17. http://www.skolehistorie.dk/text/index.htm

Historie i Grundforløb 2004/05 5/6 Tema: Skolen undervisningens historie Undervisningsstrategier: Straf og forbrydelse Eksempel 1 Traditionel kronologisk forløb Middelalderens skoleformer Kirkeordinansen og de Lutherske skoleformer latinskolen og adelsskoler Oplysningstidens Skoler rytterskoler i 1700-tallet Den Store Skolekommission -1814 Skolelovene Enhedsskolen 1903 Skoleloven Eksempel 2 Diakrone perspektiv Magthaverne og lærdom - cases Brainstorming Begrebsafklaring Teoriafklaring: Viden, lærdom, kompetencer, socialisering Case 1: Kirkeordinansen og de Lutherske skoleformer latinskolen og adelsskoler Hvem definerer lærdom og hvad skulle denne tjene? Hvilke gruppers interesser definerede skoleformen? Hvilken rolle spillede religionen? Case 2: Den Store Skolekommission 1814 Skolelove Hvilke filosofiske strømninger inspirerede kommissionen. Hvilken rolle spillede Reventlow? Hviilke interesser skulle skolelovene tjene? Hvilke konsekvenser fik lovene for socialiseringen i 1800-tallets Danmark? Eksempel 3 Perspektivering ud fra nutiden Hvilke uddannelses- og skolediskussioner er centrale i den aktuelle uddannelses- og skoledebat? Brainstorming hvorfor de temaer? Hvilke formål tjener skole, undervisning og uddannelse i Danmark i dag? Hvem definerer rolle og funktion? Den Store Skolekommission - 1814 Skolelove Hvilke filosofiske strømninger inspirerede kommissionen. Hvilken rolle spillede Reventlow? Hvilke interesser skulle skolelovene tjene? Hvilke konsekvenser fik lovene for socialiseringen i 1800-tallets Danmark? Hvilke samfundsmæssige udfordringer stod samfundet overfor den gang og hvilken rolle havde skole i dette? Skolen for alle 1958-skoleloven Opsamling/perspektivering Relatering til aktuelle diskussioner i dag Case 3: Uddannelseseksplosionen efter 1950 erne Hvorledes ændrede det danske skolesystem efter 1950 erne? Hvilke kræfter stod bag denne udvikling? Hvilken rolle havde stat og kirke i forhold skolen? Hvilken betydning fik Uddannelseseksplosionen efter 1950 erne Hvorledes ændrede det danske skolesystem efter 1950 erne? Hvilke kræfter stod bag denne udvikling? Hvorledes var samspillet mellem samfundets økonomiske og sociale udvikling og skolen?

Historie i Grundforløb 2004/05 6/6 Tema: Skolen undervisningens historie skolen det for den enkelte elev og deres familie? Opsamling/perspektivering Opsamling/perspektivering