Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette Skovgaard Væver, PhD lektor, Institut for Psykologi Københavns Universitet
Børn har brug for tryghed og for at blive set og forstået indefra Børn fødes med et behov for tryghed -> og udvikler i første leveår en stabil følelsesmæssig tilknytning til de omsorgspersoner, som er nødvendige for deres overlevelse og trivsel Tryg tilknytning udvikles -> når børnfår dækket deres følelsesmæssige behov for kontakt med en nærværende voksen Børn fødes også med et behov for at udforske og lære: -> men for at kunne være nysgerrig og udforske, så må barnet føle sig trygt og beskyttet Tryghed er altså forudsætning for små børns læring -> og for læreplaner Mette Skovgaard Væver Dias 2
Hvad er en tryg tilknytning? Barnets tilknytning udvikler sig i omsorgsrelationerne -> når sensitive voksne hjælper det lille barn med at organisere dets følelser både de positive og de vanskelige følelser Tryghed udvikles når børn bliver forstået indefra og deres følelser bliver taget alvorligt -> børnene udvikler en forståelse for egne og andres følelser -> de udvikler evne til emotions og selvregulering -> de udvikler sociale og følelsesmæssige kompetencer Kvaliteten af børns tilknytningsrelation varierer -> børn kan være trygge, utrygge og desorganiserede i deres tilknytning -> dette har afgørende betydning for barnets videre udvikling og læring Mette Væver Dias 3
Tidlig tilknytning er fundamentet for trivsel og læring Tryg tilknytning er en beskyttende faktor: -> trygge børn er tillidsfulde, de har effektive strategier til at regulere negative følelser og stress de er psykisk og socialt robuste -> kan bruge deres tid på at udforske, lege og lære og de nyder det! Utryg og særligt desorganiseret tilknytning er en risikofaktor: -> utrygt og desorganiseret tilknyttede børn er mindre tillidsfulde, de har mindre effektive strategier til at regulere negative følelser og stress -> alvorlig risikofaktor ifttil senere psykiske vanskeligheder, sociale relationer, skolegang og uddannelse.
Sensitiv omsorg er afgørende for kvaliteten i tilknytningen Sensitiv forældreomsorg -> forældrene eller plejeforældrene er de primære omsorgspersoner og vigtigste prædiktor for kvaliteten af barnets tilknytning Andre fagprofessionelle kan blive sekundære tilknytningsfigurer -> fx det pædagogiske personale og dermed også utrolig vigtige for børnene tilknytning og udforskning Kvaliteten af børnenes daglige relationer og samspil -> har afgørende betydning for børnenes følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. 5
Fordeling af tryg og utryg tilknytning Fordeling i en typisk population: 65% trygt tilknyttede børn 25 % er utrygt tilknyttede børn 5-10 % desorganiseret tilknyttet børn I belastede populationer: -> Er forekomsten af utryg og desorganiseret tilknytning langt højere. Danske estimater -> I énudaffem familiererder risikofor utilstrækkeligeforældreressourcer og omsorgssvigt og dermed utrygge børn. Vigtig viden fra de rumænske børnehjemsbørn -> Tidlig indsats SKAL være tidlig. Mette Væver Dias 6
Professionel omsorg kræver viden Fagprofessionelle der arbejder med udsatte børn -> møder børn med forskellige tilknytningserfaringer Børn med utryg og desorganiseret tilknytning udsender vildledende signaler i deres behov for omsorg -> det gør det svært for omsorgspersonerne at forstå, hvad de har brug for: -> nogle børn lader som om de har det fint, selv om de har brug for omsorg og trøst -> de har brug for støtte til at kunne bede om hjælp og trøst Mette Væver Dias 7 -> nogle børn søger trøst, men har svært ved at lade sig trøste -> de har brug for støtte til leg og udforskning -> nogle børn fremstår modsætningsfyldte, forvirrede, skræmte, aggressive, kontrollerende her vil der være brug for ekstra hjælp og særlig viden
Professionel omsorg kræver viden Professionelle omsorgsgivere skal være sensitive -> de skal kunne forstå alle børn indefra og møde dets behov For alle fagprofessionelle, der arbejder med udsatte børn, er det nyttigt at vide noget om -> forskellen på tryg, utryg og desorganiseret tilknytning -> fordi det utrygge barn har en tendens til at udsende signaler, der gør det svært at forstå, hvad det har brug for. Vanskelige situationer i den konkrete professionelle omsorg af udsatte børn -> børnene larmer, laver ballade, hører ikke efter, råber, græder, er svære at trøste, er klæbende eller klynkende -> omsorgspersonen kan opleve sig opgivende, irriteret, vred, truende, ligeglad eller hjælpeløs ift et barns adfærd
Tænk over egne tilknytningserfaringer og se dig selv udefra Omsorgspersonens egne tilknytningserfaringer -> alle har vi en barndom med i bagagen -> alle har vi forskellige erfaringer med hvilke følelser der blev mødt af ens forældre og hvilke der ikke blev -> disse oplevelser har betydning for hvilke situationer, man oplever som vanskelige og hvordan man er i stand til at møde barnets behov Hvordan sikres en god og sensitiv omsorgskultur i arbejdet med udsatte børn: -> øget viden om børns tilknytningsbehov og tilknytningsadfærd og refleksion over egne tilknytningserfaringer -> fælles sprog for udsatte børns sociale og følelsesmæssige udvikling
Særligt spædbørn er usynlige og deres trivsel er svær at vurdere for de fagprofessionelle Særligt de helt små børn (0-1 år) -> er mere usynlige for samfundet end de ældre børn, som går i institution De fagprofessionelle, især sundhedsplejerskerne er vigtige -> kun 2 ud af 1000 familier takker nej til dette tilbud Det lille barn har endnu ikke udviklet sprog -> vi kan ikke spørge barnet, hvordan det har det, og barnet kan ikke bede om hjælp. Vi må observere børnenes adfærd og vurdere deres trivsel ->vanskelig opgave ->træning i standardiserede metoder 06/06/2017 10
Løsninger? Viden, kompetencer og systematik Tidlig opsporing dvsallerede i barnets første leveår: -> Implementering af videnskabeligt solide redskaber til tidlig opsporing af risiko og mistrivsel -> fx Alarm DistressBaby Scale(ADBB) -evalueres aktuelt i Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP) et forskningssamarbejde mellem KU og Københavns Kommune på baggrund af en bevilling fra Tryg Fonden Tidlige målrettede evidensbaserede indsatser: -> Fremme af forældre/plejeforældre ressourcer og tryg tilknytning - bare en lille en forandring i de tidlige år får stor effekt ->fx TryghedsCirklen-Forældre programmet evalueres også i CIMHP Systematisk evaluering af indsatserne ->Virker det vi gør? Hvad virker bedst og hvad kan bedst betale sig? 06/06/2017 11
Visionen -> En national strategi Udvikling af en national strategi -> fremme spæd-og småbørns psykiske sundhed med det formål at give kommunerne konkrete anbefalinger til handleplaner, f.eks. Specifik kompetenceopbygning hos de fagprofessionelle -> træning i solide videnskabeligt baserede redskaber til tidlig opsporing af mistrivsel og forebyggende indsatser -> etablering af en fælles viden og et fælles sprog -> systematisering af det tværfaglige samarbejde Specifikke metoder til systematisk evaluering af de tidlige indsatsers kvalitet Resultatmål -> sikre at tidlige indsatser bliver en vedvarende og effektiv del af kommunernes kerneydelse fremadrettet. -> flere udsatte spæd-og småbørn får den bedste og mest effektive hjælp tidligst muligt og dermed gør en forskel i forhold til at bryde den negative sociale arv 06/06/2017 12