SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Relaterede dokumenter
SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Skole & Børneudvalget Budget Budget forslag 2016

Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

Børne- og Skoleudvalget

Bilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

I Roskilde Kommune arbejdes der med flere indsatser for at sikre sammenhængende og gode overgange:

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

INTRODUKTION TIL DET NYE BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALG 2018

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Skole & Børneudvalget Budget Budget forslag 2018

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

:51:24. Budget Skole- og Børneudvalget. Page 1 of 6

Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016

Alle børn og unge har ret til et godt liv

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Økonomirapport pr. 30. september 2017 for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget.

BLU. Præsentation af ansvarsområder

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Børne- og Ungepolitik

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Skole & Børneudvalget Budget Budget forslag 2019

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning af 80

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Greve Kommunes skolepolitik

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Hjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Børne-, Unge- og Familieudvalget

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Børne- og Ungepolitik

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Regnskabsbemærkninger

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

Nøgletal. v. Søren Trier Høisgaard Centerchef. Udvikling og effektivisering af skoleområdet workshop 24. august 2017

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Note Område Beløb i kr. Uddannelsesudvalget 00 Serviceudgifter Overførsler Den centrale refusionsordning -114

Center for Skole Skolepolitik

Børne- og Ungepolitikken

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Økonomirapport pr. 31. marts 2018 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Skole & Børneudvalget Budget Budget forslag 2017

SKOLEPOLITIK

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Effektmål Børn og Skoleudvalget

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Fælles ansvar for lokale løsninger. Dagtilbud Skoler. Politik for dagtilbud. bistand til småbørn. Anbringelsesgrundlag.

Skole & Børneudvalget Budget Budget forslag 2019

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Økonomirapport pr. 31. marts 2017 for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget.

Favrskov Kommune Budget 2018 Driftsforslag

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Økonomirapport pr. 31. marts 2016 for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget.

Dialogbaseret aftale mellem

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

Introduktion til Børneog Skoleudvalget

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Børn og Unge i Furesø Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Velkommen i vores folkeskoler

Børne- og Skoleudvalget. Budgetopfølgning pr. 30/4 2019

Effektmål Børn og Skoleudvalget

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde

3. forventet regnskab - Serviceudgifter

Kortlægningsundersøgelse 2017

Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget

Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen. Møde i Folkeskolereformudvalget den 26.

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Transkript:

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisning Skolefritidsordninger Tilskud til privat- og efterskoler Fritids- og ungdomsklubber Tilbud til børn og unge med særlige behov i form af forebyggende foranstaltninger og anbringelser uden for hjemmet Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til forældre til børn med handicap eller kronisk sygdom Udvalgets opgaver er reguleret efter dagtilbudsloven, lov om social service, retssikkerhedsloven og folkeskoleloven. OPGAVER OG ØKONOMI I mio. kr. -=indtægter 2017 udgifter 2017 indtægter 2017 netto 2018 2019 2020 +=udgifter Fælles område -8 0-8 -16-16 -16 Dagtilbud 509-136 373 377 377 377 Skoler 1.169-109 1.060 1.055 1.055 1.055 Specialskoler 45-42 3 3 3 3 Børn og unge 271-56 214 214 214 214 Skole- og Børneudvalget i alt 1.986-344 1.642 1.633 1.633 1.633 Indeks 100 99 99 99 Skolerne udgør med 1.060 mio. kr. udvalgsområdets største nettoudgiftspost, hvilket svarer til knap 2/3 af budgettet i 2017. Herefter kommer Dagtilbudsområdet og Børn og unge, hvor der i 2017 er budgetteret med nettoudgifter på hhv. 373 mio. kr. og 214 mio. kr. UDVIKLINGSTENDENSER Skoleområdet På skoleområdet er der fortsat fokus på målene i folkeskolereformen om, at eleverne skal blive så dygtige de kan, uanset social baggrund, at eleverne skal trives bedst muligt, og at inklusionsindsatsen skal styrkes. Det betyder, at der blandt andet arbejdes med: At sikre sammenhængende indsatser for børn og unge, der styrker læring og trivsel. Det inkluderer, at overgangene og brobygningen mellem dagtilbud og skole, skole og fritidstilbud samt mellem folkeskole og ungdomsuddannelse er planlagte og opleves meningsfulde. Nye og varierede læringsformer, herunder samarbejde med det omkringliggende samfund indenfor den åbne skole. Fysisk renovering og indretning af skolerne, så indeklima forbedres, og læringsmiljøerne understøtter intentionerne i reformen. Kompetenceudvikling af pædagoger og lærere, herunder læringsledelse og opkvalificering på linjefag. Deltagelse i Program for Læringsledelse i samarbejde med Ålborg Universitet, 11 andre kommuner og COK finansieret af A.P. Møller Fonden. Deltagelse medfører mål om, at undervisningen på Roskildes skoler skal være data- og forskningsinformeret. Der gennemføres omfattende kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere og skabes grundlag for strategiske og pædagogiske indsatser.

Dagtilbudsområdet Visionen for Roskilde Kommunes dagtilbud er, at alle børn skal trives og deres nysgerrighed, kreativitet og lyst til leg og læring skal støttes og udfordres. Trivsel og læring har betydning for børns liv og udviklingsmuligheder her og nu, og de tidlige år er afgørende for børnenes udbytte af skolegang og for deres voksenliv. Med udviklingsindsatsen Trivsel og læring for alle vi udvikler fremtidens dagtilbud er målet at skabe den bedst mulige trivsel, udvikling og læring for alle børn i kommunens dagtilbud og dermed høj kvalitet i kerneydelsen. Indsatsen fokuserer på, hvordan dagtilbuddene i samarbejde med forældrene bedst bidrager til og understøtter, at alle børn trives, udvikler sig og lærer så meget, som de kan. Som en del af indsatsen deltager alle medarbejdere i læringsgrupper for at lære af hinandens praksis samt fastholde og implementere ny viden og nye metoder fra de kompetenceudviklingsforløb, som alle ledere og medarbejdere har deltaget i. Primo 2017 gennemføres der igen en kortlægningsundersøgelse blandt de 4-6 årige børn, medarbejdere og forældre, hvori det undersøges, i hvor høj grad børnene trives og lærer i dagtilbuddene. Udover trivsel, udvikling og læring rettes der i 2017 fokus på vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem dagtilbud og skole. Målet er, at alle børn oplever gode og trygge overgange mellem dagtilbud og skole, og at dagtilbud og skoler samarbejder om fælles læringsbegreber, længerevarende samarbejdsforløb om børnene og indgår formaliserede samarbejdsaftaler. I 2017 er der fortsat fokus på at styrke forældreinddragelsen i børnenes trivsel og udvikling, og alle dagtilbud implementerer et digitalt dialogredskab, der anvendes ved årlige samtaler med alle forældre. Klubområdet Klubberne er samlet i fem klubområder, og en evaluering fra 2015 viser, at strukturen understøtter klubbernes mulighed for at tilbyde et større udbud af aktiviteter for børn og unge. Det har betydning for at kunne fastholde de unge i klubtilbuddene. Der arbejdes som udgangspunkt ud fra princippet om en skole en klub, for at styrke samarbejdet og sammenhængende forløb for børnene mellem skole og klub. Klubberne har fokus på, at børn og unge indgår i meningsfulde fællesskaber og på at støtte børn og unge, der hvor de er: i klassefællesskaber, interessefællesskaber, klubfællesskaber, fritidsfællesskaber og digitale fællesskaber. Børn og Unge Det overordnede mål i forhold til udsatte børn og unge er at sikre en tidlig, forebyggende og effektiv indsats. I 2017 er der fokus på det tværgående samarbejde internt i kommunen med dagtilbud, skoler, sundhedspleje, UU m.m. for at understøtte en tidlig og sammenhængende indsats for børnene og deres familier. Både i forhold til forebyggende indsatser og anbringelser udenfor hjemmet arbejdes der med at udvikle de lokale indsatser med det formål, at de hurtigst muligt bringer barnet og den unge i trivsel. Derved kan støtten gives så tæt på en normal hverdag som muligt. I forhold til de uledsagede flygtninge under 18 år, der kommer til Roskilde Kommune, arbejdes der med at udvikle indsatser, som kan støtte børn og unge til en hurtig integration i det danske samfund, herunder etablering af venskabsfamilier. Roskilde Kommune medvirker også til at skabe fremtidens indsats for udsatte børn og unge gennem en helhedsorienteret omlægning og nytænkning af indsatsen i et samarbejde med Socialstyrelsen og 21 andre kommuner. POLITISKE MÅL Skolepolitik Byrådet vedtog den gældende skolepolitik den 18. august 2015. Skolepolitikken tager afsæt i Byrådets godkendte vision og målsætninger anbefalet af Folkeskolereformudvalget. Visionen er, at Roskilde Kommunes skoler hjælper alle børn til at kende og udvikle deres styrker. Roskilde Kommunes skoler skaber samspil i livet med målsætninger om brobygning, fællesskaber og frivillighed.

De konkrete mål i politikken er: Trivsel for den enkelte og i fællesskaber Styrkelse af forældresamarbejdet Vellykkede overgange. Dagtilbudspolitik De konkrete mål i dagtilbudspolitikken, der er vedtaget i byrådet den 28. oktober 2015 er: At dagtilbud skal styrke alle børns trivsel, udvikling og læring At børn skal have vellykkede overgange og sammenhængende forløb mellem hjem og dagtilbud, mellem dagtilbud og mellem dagtilbud og skole At forældrenes inddragelse i børnenes trivsel, udvikling og læring skal styrkes At alle børns sproglige udvikling skal styrkes. I 2016/2017 udvides projektet Fart på sproget hos 2-3 årige med otte nye dagtilbud Klubpolitik De konkrete politiske mål i klubpolitikken, der er vedtaget i byrådet den 2. september 2015 er: At styrke børn og unges sociale kompetencer og understøtte, at de indgår i meningsfulde fællesskaber. Målet kan blandt andet nås ved at synliggøre klubbernes aktiviteter og tilbud til børn og unge, forældre og voksne med relationer til børn og unge i klubalderen. Det sker fx på elektroniske medier og med ung til ung metoder. At børn og unge i klubtilbud får adgang og kendskab til blandt andet kreative, musiske og sociale aktiviteter, som de ikke ellers ville møde. At børn og unge trives og oplever, at der er sammenhængende forløb mellem skole og fritidstilbud. Sammenhængende børnepolitik Byrådet godkendte den 2. september 2015 den sammenhængende børnepolitik. Byrådets vision på området er, at alle børn og unge i Roskilde Kommune oplever sig som en del af et fællesskab. Børn og unge med behov for støtte skal tilbydes tidlig forebyggende indsats i nærmiljøet. De konkrete politiske mål i den sammenhængende børnepolitik er: At opspore børn og unge med behov for støtte inden problemerne vokser sig store, og at støtte børn og unge tæt på barnet og den unges hverdag. At kvaliteten af samarbejdet med og inddragelsen af børn og unge skal styrkes. At udsatte børn og unges uddannelsesniveau skal styrkes. At anbringelse i slægt/netværk skal medvirke til størst mulig kontinuitet i anbringelsen. NØGLETAL Nøgletalsbeskrivelse Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 Dagtilbud Børn i dagplejen 190 218 218 Børn i vuggestuer 1.275 1.320 1.389 Børn i børnehaver 2.531 2.375 2.353 Børn i SFO 3.739 3.695 3720 Børn i klubber 3.232 3.252 3.305 Personalenormering i dagplejen 1 3,25 3,12 3,12 Personalenormering i vuggestuer 1 5,27 4,94 4,83 Personalenormering i børnehaver 1 10,55 9,88 9,67 Personalenormering i SFO 1 12,91 12,91 12,91 Personalenormering i klubber 1 20,26 20,26 20,26 Dækningsgrad 0-2 års området 64% 66% 66% Dækningsgrad 3-5 års området 88% 85% 86%

Folkeskole Børn i folkeskoler (normalområdet) 9.301 9.361 9.404 Klassekvotient (normalområdet) 21,3 20,9 20,9 Elev/Lærer ratio 12,0 11,7 11,6 Afgangskarakterer i 9. klasse 2 7,9 7,5 > landsgns. Aflysning af planlagt undervisning - < 1,0% < 1,0% Undervisning med liniefagslærere 3 81,1% 81,0 % > 85 % Børn i specialundervisningstilbud 4 373 304 304 Børn og unge Forebygg. hjælpeforanstaltninger (pr. 1.000 0-17 årig) 5 39,4 38,7 29,7 Anbragte børn og unge (pr. 1.000 0-17årig) 5 8,8 8,5 7,8 1) Børn pr. medarbejder. Budget 2017 indeholder en styrkelse af normeringen på dagtilbudsområdet. Udmøntningen heraf blev vedtaget på mødet i Skole og Børneudvalget primo december 2016. De heraf følgende nye normeringer vedrørende vuggestue og børnehave fremgår i tabellen. 2) Gns. karakter i bundne prøvefag. Kommunens mål er, at afgangskarakteren hvert år skal være større end landsgennemsnittet, som i 2015/2016 var 7,0. 3) Andel af linjefagslærere, der underviser i linjefag. 4) Antal Roskilde børn på kommunens specialskoler, 10 klasses specialtilbud, børn i specialundervisningstilbud uden for Roskilde kommune, samt børn i kommunens specialklasserækker. 5) Antal helårspladser. Fra 2017 pr. 1000 0-22 årige og eksklusiv borgere fra andre kommuner NYT I BUDGET 2017 Nye tiltag/budgetudvidelser Opnormering på 0-6 års området Stabil service på børneområdet er højt prioriteret i kommunen. Der afsættes årligt 5,0 mio. kr. til styrkelse af normeringen på dagtilbudsområdet. Kortere skoledage Efter folkeskolelovens bestemmelser gives der mulighed for at afkorte skoledagen for eleverne og konvertere understøttende undervisning til timer med to voksne. Der er afsat 2,5 mio. kr. til mulighed for at afkorte skoledagen og konvertere max 2 ugentlige timers understøttende undervisning til timer med 2 voksne. Støttefunktion til Netværksanbringelser Der afsættes 500.000 kr. årligt til en støttefunktion med henblik på, at de netværksplejefamilier, der tager børn og unge i pleje, kan søge råd og vejledning for derigennem at sikre, at netværksplejen giver den optimale støtte til barnet/den unge. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Der afsættes 1,5 mio. kr. i budget 2017 og frem til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) målrettet unge udviklingshæmmende og andre med særlige behov op til 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. De væsentligste anlægsprojekter Skolerenovering - lokaleoptimering Der er i foråret 2015 vedtaget strategi for skolerenovering. Der er afsat 10 mio. kr. i 10 år til lokaleoptimering, læringsmiljøer og ventilation og i alt 48 mio. kr. fordelt i årene 2016-2018 til renovering af faglokaler. Udvidelse af Trekronerskolen Projektet omfatter udvidelse af skolen til en 4-sporet skole, så den kan rumme de kommende ekstra elever. Projektet er igangsat i 2015, og der i alt afsat 19,5 mio. kr. i årene 2015-2017. Trivselsmiljø i dagtilbud Der afsættes 2 mio. kr. årene i 2017-2019 til at fremme trivsel og læringsmiljøer i dagtilbuddene. Midlerne skal anvendes til forbedring af de fysiske rammer, herunder også støjdæmpende løsninger.

Skademosegård dagtilbud Et stigende kapacitetsbehov på 0-6 års området i Himmelev/Trekroner-området bevirker at den tidligere klub Skademosegård ombygges til dagtilbud. Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2019. Bjerget kapacitetsudfordring For varigt at imødekomme kapacitetsbehovet for pladser på 0-6 års området for børn med særlige behov afsættes 3,0 mio. kr. i 2019 og 3,0 mio. kr. 2020 til en permanent løsning, som skal erstatte den eksisterende pavillon løsning.