Bhagavan Sri Sathya Sai Baba



Relaterede dokumenter
Offentlig studiekreds om Atma-princippet marts 2019 i København

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Vær forenet i guddommelig kærlighed

appendix Hvad er der i kassen?

: Thiruvanmiyur, Chennai (tidligere Madras). Thiruvanmiyur er et område i den sydligste del af Chennai.

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Selvkontrol. Annie Besant.

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

3. søndag efter påske

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Offentlig studiekreds 24. april 2019 i København (praktiser de menneskelige værdier i hverdagen)

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Den buddhistiske tilflugt

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

I skal altid være glade og fredfyldte

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

Nytårsdag d Luk.2,21.

Juledag d Luk.2,1-14.

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Salmer: , (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep Tekst: Matt 22,34-46

Installer Gud på jeres hjertes alter og mediter konstant på Ham. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Læsning. Prædikeren kap 3.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem?

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

Pinsedag 4. juni 2017

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Note fra forfatteren

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept kl

Den religiøse dimension

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

Hvad er rigtig handling (dharma), og hvad er ikke? Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Historien om Rama i jeres hjerter. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Svar der fordriver åndelig tvivl

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Livet giver dig chancer hver dag

Et godt liv. Et liv med fundament

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

Eksempler på alternative leveregler

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Bedre Balance testen:

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse

Bruger Side Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Transkript:

Dato : 13. december 1964 Sted Anledning : Venkatagiri. (By med ca. 35.000 indbyggere i delstaten Andhra Pradesh). : Møde i Prasanthi Vidhwan Mahasabha (Det Indiske Akademi af Vedisk Lærde). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Ishwara (Herren Siva) skænker rigdom af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Jeg ser, at denne store gårdsplads er blevet for lille til denne umådelig store tilhøreskare. Men hvis I alle udviser en smule tålmodighed, så vil I blive i stand til at drage nytte af de foredrag, som de skriftkloge holder. Hvis I tillader besværlighederne at bortlede jeres opmærksomhed, så vil I blot miste alle tiders mulighed. Hvad går livet ud på? Er det at kæmpe i sølet, eller er det at marchere lige frem mod det evige? I kan få millioner af mennesker til at fortælle jer det, der behager jer. Men det er vanskeligt at finde én ud af en million, der kan fortælle jer det, der er godt for jer. Hvad der er godt for jer, er beslægtet med sandheden; sandheden er hård, men gavnlig. Det er et ubehageligt råd at fortælle et menneske, at vedkommende for enhver pris skal holde sig til sandheden, men alene sandheden betaler et udbytte, der er tilfredsstillende. Sid stille et øjeblik og undersøg med jer selv, hvad det er, der er blivende og varigt, og hvad der ikke er det. I forsøger at få kendskab til verdens nyheder og til menneskers og bevægelsers skiftende skæbne i alle verdens lande. Men I tørster ikke efter af vide noget om de tilstande og konflikter, der er at finde i jeres egen indre verden; de tilstande og konflikter, der konstant sker på baggrund af den evige Atma (Den guddommelige Gnist), der er jeres inderste kerne. Kend til disse tilstande, og I vil vide alt; hvis I handler således, vil ingen anden handling være nødvendig; hvis I besidder dette, vil I besidde alt! Denne guddommelige Gnist er Den universelle guddommelige Gnist; dette jeg er det universelle jeg. Tænk over omfanget af den ananda (lyksalighed), der vil fylde jer, når I bliver klar over, at I er alt dette, at alt dette er jer! Den glæde, som I oplever gennem sanserne, er en ubetydelig lille del af denne lyksalighed. I vil ikke opleve denne lyksalighed, hvis den guddommelige lyksalighed ikke bliver afspejlet gennem sanserne. Når en krukke med ni huller bliver placeret over en tændt lampe, så er det lys, der strømmer gennem hullerne, lampens lys, er det ikke sandt? Når kroppen bliver ophævet, det vil sige, når lampen bliver åbenbaret, så ses jyothi (Det Guddommelige Lys) fuldt ud; Den guddommelige Gnist bliver erkendt. Men når uvidenhedens tykke dække bliver placeret over krukken, så kan I end ikke se, at der er en lampe inden under den, som oplyser sanserne. I mennesket findes der en kraftig tilskyndelse til at visualisere Den Ene bag de mange. Videnskaben søger at finde en lov, der kan forklare alle energikilder og alle former for materie. I kan også komme til at vide det, der, når det vides, bevirker, at I ved alt. I skal blot lade jer 1

fordybe i Den guddommelige Gnists lyksalighed. På en mølles møllesten er den nederste sten, grundlaget, roligt, ubevægeligt. Det er den øverste sten, der bevæger sig, men begge er sten. Tilsvarende er chara en (det faste) og achara en (det foranderlige), grundlaget og overbygningen, alt sammen Brahman. (Gud, Herren. Brahman er Det Upersonlige Højeste Væsen, den oprindelige kilde til og det endelige mål for alle eksistenser. Således er Brahman identisk med Atma, Den guddommelige Gnist). Prakrithi (det sansemæssige univers) bevæger sig, Brahman er fast og ubevægelig. Begge er uløseligt forbundet med hinanden; den ene med den anden i et indbyrdes afhængigt slægtskab. Gud bør være den grundvold, på hvilken I træffer jeres beslutninger; så vil livet forløbe problemfrit. Det fysiske, det mentale, den objektive verden alt dette kredser om Gud, og hvis dette tætte slægtskab med Gud erkendes, leder det jer ind i Lyset. På samme måde som en hammers slag giver guld form og skønhed, får Den guddommelige Gnist navn og form gennem karma s mangeartede slag, hvilket sker fra fødsel til fødsel. Formen gør det misdannet. Det misdannede må nødvendigvis bringes i orden gennem streng åndelig disciplin. I dag gøres der ingen bestræbelser på at udvikle en sådan selvdisciplin. Der gennemføres ingen lektioner om dette emne på landets uddannelsesinstitutioner. Det er forkert at give mangel på tid skylden. Tid kan aldrig være en hindring. Det er jer, der er hindringen, ikke tiden. Aben, der ikke kan trække sin knyttede næve op ad krukkens snævre hals, skyder skylden på krukken eller på ham, der har fremstillet den. Men hvis den blot slap de jordnødder, som den har fat i, så ville den let kunne trække sin hånd til sig. Fejlen ligger hos den selv. Tilsvarende er menneskets grådighed årsagen til denne mangel på tid. Ingen skubber hånden ned i krukken; ingen tvinger aben til at gribe fat i nødderne. Den er blevet et offer for sin egen grådighed, det er det hele. Mennesket lider også, fordi han ikke kan befri sig selv fra grådigheden efter sanseobjekter og sansemæssige glæder. Han ved, at han før eller siden må opgive alt, hvad han ejer og har. Men alligevel tiltager hans tilknytning i stedet for at aftage som årene går. Hvis alle mennesker på Jorden kunne tage blot en håndfuld jord med sig, når de dør, så ville der ikke være ret meget jord tilbage, og jord ville blive rationeret, så der kun var så og så mange gram per hoved! Når folk glemmer Den Ene og løber efter de mange, så svækkes dharma ( rigtig handling ), for så kan der ikke være nogen kærlighed, selvopofrelse og ikke-tilknytning i de menneskelige anliggender. (Sai Baba siger, at der ikke eksisterer et ord eller et begreb, der kan forklare ordet dharma. Dharma er det, der understøtter og opretholder hele universet. Dharma er den pligt, som alting er eller burde være underlagt. Det er ildens pligt at fortære, varme, lyse, nedbyde osv. Det er græssets pligt at omdanne kuldioxid til ilt, være føde, se smukt ud osv. Det er menneskets overordnede pligt at søge forening med Gud. Alt efter deres rolle i livet, har forskellige mennesker forskellige pligter livet igennem. Jeg har valgt at oversætte begrebet dharma med rigtig handling ). Så Herren antager menneskelig skikkelse og færdes blandt mennesker for at genetablere deres sans for sande værdier. I spørger muligvis, hvorfor Herren Selv inkarnerer? Hvorfor giver Han ikke opgaven med at genetablere rigtig handling til de mange mindre betydningsfulde guder, som Han har under Sig? Dette spørgsmål stillede kejser Akbar til sine hofmænd, for han lo af hinduernes idé om, at Det Formløse antager form og stiger ned til verden som en Avatar for at frelse rigtig handling. (Akbar var en kejser, der havde hovedsæde i Delhi. Han blev også kaldt for Akbar den Store, og han levede fra 1542-1605). Tansen bad om at måtte får en uge til at skaffe svaret. (Tansen var en berømt sangskriver og musisker, der var tæt knyttet til Akbar s hof. Han blev regnet for at være meget vis). Dette blev bevilliget af Hans Kejserlige Højhed. Nogle få dage senere sejlede Tansen tværs over søen i kejserens fritidsbåd sammen med dennes familie. Tansen gjorde nu en kløgtig og smart ting. Han smed en dukke, der var en kopi af kejserens lille søn, over bord, idet han råbte: Oh! Prinsen er faldet i vandet. Straks han hørte dette, sprang kejseren ud i søen for at frelse sin søn! 2

Nu afslørede Tansen, at det blot var en dukke, og at sønnen var i sikkerhed. Han mildnede Akbar s vrede ved at forklare, at han havde fundet det nødvendigt at lade dette drama udspille sig for at demonstrere sandheden i hinduernes tro; at Gud Selv antager menneskelig skikkelse for at frelse rigtig handling uden at overdrage hvervet til andre. Rigtig handling er som sønnen; Gud elsker den så højt. Akbar kunne have givet en af de mange undersåtter, som han havde med sig på båden, ordre om at springe i søen og frelse sin søn. Men hans kærlighed var så stor og opgaven så presserende, at kejseren selv sprang i søen for at trække sønnen op ad vandet. Svækkelsen af rigtig handling er så akut og presserende en tragedie; kærlighedens intensitet, som Herren nærer til gode mennesker, er så stor, at Han Selv er kommet. Herren er kærligheden selv. Han kommer i menneskelig skikkelse, så I kan tale med Ham, færdes sammen med Ham, tjene Ham, forgude Ham og nå Ham, så I kan erkende jeres slægtskab med Ham. De mennesker, der har forkastet fortidens kostbare åndelige visdom, er dømt til ulykke. Det er grunden til, at folk, da de begyndte at fordømme og udvise ligegyldighed over for Vedaerne og de hellige skrifter, begyndte at svækkes med hensyn til moral og styrke, mod og tillid. Et af de argumenter, som disse indbildske kritikere anvendte, når de skulle finde fejl ved Vedaerne, var, at kastesystemet ikke var at finde blandt vestens udviklede lande. De talte, som om der i disse lande ikke findes religiøse ledere, våbenføre mænd, handlende, arbejdere og landmænd. Uundgåeligt vil et samfund dele sig op i disse fire grupperinger, og disse grupperinger er tilbøjelige til at blive hærdet til kaster, hvor hver kaste har sin egen moralkodeks. Hvad er Vedaernes grundlæggende lære? Det er, at I, uanset hvilken økonomisk, social eller intellektuel gruppe I tilhører, er børn af udødeligheden! Det siges, at mennesket ikke er et produkt af slim eller jord. Mennesket er en eksistens, som i sit liv besidder viveka (skelneevne), så han er i stand til at nå det guddommelige, der findes latent i ham. (Begrebet skelneevne betegner evnen til at skelne mellem det varige og det flygtige; at erkende at verden er flygtig, mens Gud er varig. Ligeledes betegner skelneevnen evnen til at kunne skelne mellem, hvad der er godt eller dårlig; hvad der er rigtigt eller forkert). Ma betyder ajnana (grundlæggende uvidenhed), na betyder uden. Den, der er uden uvidenhed, der er vis, der kender sig selv, der er klar over, at han er udødelig, er et menneske. (Et menneske hedder på sanskrit manava). Gud er det største mysterium. Den mørkeblå farve, i hvilken Han bliver skildret, er et symbol på dette mysteriums dybde. (Både Rama og Krishna skildres med en mørkeblå hudfarve). Himlen og havet er blåt på grund af deres umådelige dybde. Nogle beskriver den episode, hvor Krishna dræber slangen Kalinga, som det største blandt mysterier. For i den mørke Yamunaflods mørke dyb, hvor den mørke himmel blev genspejlet, dansede den mørke Krishna på de mørke hoveder på den dødsensfarlige mørke slange ved navn Kalinga! Og folk bebrejder deres øjne, der søger at visualisere denne scene, at de selv er udstyret med en mørk hornhinde! Fjern ondskabens og uvidenhedens mørke fra hjertet. På denne hvide baggrund kan Meghashyama let ses. (Meghashyama betyder: Han, der har en farve som en regnsky ). I stedet for dette mørkner mennesket yderligere sin bevidsthed ved at bebrejde Gud, at Han undviger hans søgen. Selv i sin søgen efter Lyset, fører hans skridt ham længere og længere ind i mørket. Det er en skam. Det er bedre at leve et øjeblik som en svane, der lever af mælk, end det er at leve et århundrede som en krage, der lever af ådsler. Tungen bør anvendes til at fremsige Guds navn og ikke til at hvæse som en slange eller snerre eller brøle i den hensigt at skabe frygt. Det var ikke derfor, mennesket fik skænket tungen. Ens tale indikerer ens karakter, afslører ens personlighed, uddanner andre og kommunikerer oplevelser og informationer. Så vær vagtsom med jeres ord. Hvis I begår en fejl, når I handler, så kan skaden udbedres! Hvis I begår en fejl, når I taler, så er skaden uoprettelig! 3

Det mest ønskværdige, man kan besidde, er Herrens nåde; det vil sige, at den mest ønskværdige form for rigdom er Guds nåde. Han vil beskytte jer, som øjelåget beskytter øjet. Det må I ikke tvivle på. En tro på Forsynet er selve livets åndedrag. Den lyksalighed, som Det skænker, er blevet oplevet af mange helgener og vismænd, der, med tro i deres hjerte, har modstået fattigdommens voldsomme angreb, vanrøgt og grusomhed. I stedet for at fæstne sin opmærksomhed på dette, sløser mennesket sin energi væk på at samle smagsløst flitterstads, idet han glemmer de diamanter, han lige så godt kunne have fået. Begge er til stede og tilgængelige på Jorden, men mennesket bliver tiltrukket af flitterstands og ikke af sande værdier. Når I slår en kokosnød itu i templet, bør I føle, at I også slår jeres egoisme itu. Ofringen af en kokosnød foretages ikke, for at Gud kan spise kernen! Denne handling symboliserer tilintetgørelsen af ahamkara (egoisme; jeg-bevidstheden), der skal kløves i to ved et slag, visdommens slag. Hvornår kan I opnå denne effekt? Hvornår kan I flække kokosnødden i ét slag? Det kan I, når nøddens fiberholdige skal bliver fjernet, ikke sandt? Tilsvarende må mennesket fjerne det fiberholdige stof, der indeslutter hans hjerte nemlig begær, vrede, misundelse og resten af det forfærdelige kuld. Mennesket indeholder umådelig styrke; han er ikke en svækling. Det er de ondsindede og modbydelige tilbøjeligheder, der gør ham svag. Få inspiration fra det guddommelige i jer, og gør jer fortjent til den hæder, der ligger i at være god, oprigtig, ærlig, selvopofrende og elskelig. Hør det gode, se det gode, gør det gode, tænk det gode så vil alle de onde tilbøjeligheder blive rykket op med rode. I kan godt blive involveret i og viklet ind i samsara (den objektive verden) eller i livet. Men husk på, at ingen skade vil tilskrives jer, hvis I betragter livet som familieforsørger, med kone og børn, som en øvelsesplads for det åndelige liv. I bærer briller for at korrigere synet, for at forbedre synet. Tilsvarende skal I gå ind i familielivet, samfundet og endog i politik for at korrigere jeres livsanskuelse og forbedre jeres livssyn. Anvend de muligheder, som I vil komme til at stå over for, til at udvikle ikke-tilknytning og selvopofrelse. (Begrebet ikketilknytning omhandler ønsket om og evnen til at kunne give afkald på alle flygtige glæder). Hvis I ikke gør det, så vil I være som tåben, der bærer forkerte briller og ødelægger sit syn! Denne mikrofon står foran Mig. Den forhindrer jer, der sidder lige foran Mig, i at være helt tæt på Mig. Men I finder jer i den, fordi den bevirker, at I bedre kan høre Mig. På samme måde må I finde jer i kroppen, som I er lukket inde i, fordi den gør jer i stand til at erkende Virkeligheden, det guddommelige, som I i virkeligheden er. Kroppen er et middel til at nå dette glorværdige mål. Den er ikke et mål i sig selv. Kroppen får muligvis nok at spise, den er velklædt, den bliver passet og plejet, og den bor godt, men alligevel gælder, at hvis I ikke har dykket ned i glædens dyb, der findes i jer, så vil den ikke opleve nogen fred. Denne glæde er grænseløs, ubeskrivelig. Den glæde, der stammer fra materielle besiddelser, er begrænset; den er i fare for at formindskes eller helt at forsvinde. For megen materiel bekvemmelighed er skadelig for ens helbred og lykke. For mange retter ødelægger festmiddagen. Der er mange kvinder til stede her, så Jeg vil fortælle dem følgende: Skønt kvinder besidder tro og hengivenhed, så fremmer de asanthi (uro) gennem deres attituder og opførsel. De bærer et stort ansvar, som de har forsømt at leve op til. Ængstelse og bekymring vokser i familien og i samfundet. Det sker på grund af, at de tilsidesætter og forsømmer de bestemmelser, der træner folk i at kunne leve et selvkontrolleret liv. De skelner ikke mellem, om de er i biografen, på et marked eller på en udstilling. De taler og pludrer alle vegne, og det selv i templer og i hellige forsamlinger. Børn tager ved lære af dem, og når de vokser op, så vil de heller ikke udvise ærbødighed over for de ældre og de hellige steder. De taler højlydt og længe og meget uærbødigt. De bidrager til uroen i stedet for at formindske den. Engang var kvinder den rigtige handlings søjler, men i dag ved de ikke, hvad rigtig handling betyder, hvordan den skal praktiseres i hverdagen. 4

Når I én gang har smagt amritha (udødelighedens nektar), kan I så nyde nogen anden føde? Indien har én gang smagt Sanathana dharma s udødelige nektar, så hvor er det tåbeligt at løbe efter det hæslige og det overfladiske. (Sanathana dharma betyder Den Tidløse og Universelle Religion). Der findes kynikere, der med foragt afviser Den Tidløse og Universelle Religion som værende forældet, meningsløs, tåbelig og så videre. Årsagen er, at rigtig handling insisterer på, at de anvendte midler og metoder skal være lige så rene som målet; at hver handling skal udføres lige så virkningsfuldt som en egentlig tilbedelse; at sand og ægte kærlighed skal glemme alt om forskelligheder, der skyldes social status, alder og rigdom; at man ikke kan gøre fordring på at tilhøre menneskeheden, uden man praktiserer selvkontrol og ikke-tilknytning. Nu til dags kan en mand blive en hero (en helt) for millioner uden at besidde nogle dyder, og være en zero (ingenting) for så vidt angår rigtig handling eller moral. Det er den bedrøvelige tilstand. I dag ses en guddom som en sten, men i fortiden så de det guddommelige ligge latent i alle sten. I dag er intelligensen begavelsens tjenerinde; i fortiden var den det første skridt mod åndelig visdom, der så alle ting som værende gennemtrængt af Det Guddommelige Princip. Hvis jeres ønsker ikke går i opfyldelse, begynder I at bebrejde den Gud, som I har bedt til. Fejlen ligger hos jer selv. I har ikke den nødvendige kvalifikation til at gøre jer fortjent til, at ønsket skal gå i opfyldelse. Eller den ligger i den følelse, der ligger bag ønsket. I kan ikke opdage hvilken årsag, der er tale om. Mine handlinger er det fundament, hvorpå Jeg bygger Mit arbejde; den opgave Jeg er kommet for at udføre. Alle de mirakuløse handlinger, som I er vidne til, skal tolkes i dette lys. Fundamentet for en dæmning kræver mange forskellige materialer. Uden disse vil den bryde sammen, og den vil ikke kunne holde vandet tilbage. Når Herren har inkarneret, skal mennesket drage nytte af Ham på forskellig vis. Det skal han gøre for sin egen højnelses skyld. Krishna holdt Govardhana-bjerget højt løftet. Det gjorde Han ikke for at demonstrere Sine åndelige færdigheder og evner, men for at beskytte gopa erne (røgterdrengene) og gopi erne (røgterpigerne) og det kvæg, som de så kærligt tog sig af. Han var nødt til at gøre noget, som mennesket ikke kunne udrette. Han havde ingen intension om at vise sig og komme i offentlighedens søgelys. Det er udelukkende tarvelige sjæle, der vil sole sig i det offentlige søgelys i selvforherligelse. Sådanne ting har ingen relevans for Avatarer. De har intet behov for nogen form for reklame. De, der taler nedsættende om det overmenneskelige, er de uvidende eller de ondsindede; det vil sige dem, der ikke har nogen autoritet til at dømme det åndelige. Genetableringen af rigtig handling er Mit mål. At lære folk om rigtig handling, at udbrede kendskabet til rigtig handling, det er Mine midler og metoder til at nå målet. Disse mirakler, som I kalder dem, er blot nogle få at de midler, der skal føre mod målet. Nogle mennesker udtaler, at Ramakrishna Paramahamsa påstod, at siddhis (åndelige kræfter og evner) er forhindringer på den åndelige aspirants vej. (Ramakrishna Paramahamsa var en berømt vismand og mystiker, der levede fra 1836 1886). Selvfølgelig er de det. Den åndelige aspirant kan blive ført på afveje af disse åndelige kræfter og evner. Han skal fortsætte den lige vej uden at blive involveret i dem. Hvis han giver efter for fristelsen til at demonstrere sine åndelige kræfter og evner, så vil hans ego vokse. Det er det råd, som alle åndelige aspiranter bør rette sig efter. Fejlen ligger i at sidestille Mig med de åndelige aspiranter, som Ramakrishna ønskede at hjælpe, vejlede og advare. At skabe ting er slet og ret en Avatars natur. Han gør det med en intention om at beskytte, vejlede og skænke glæde; der er tale om en skabelse, der er spontan og varig. Det er udelukkende Den Almægtige, der kan fuldbyrde skabelse, opretholdelse og nedbrydning. Det kan ingen andre gøre. Kynikere kritiserer uden at besidde viden. Hvis de lærer de hellige skrifter at kende, så vil de kunne forstå Mig, eller de vil kunne få en direkte oplevelse. 5

Jeres medfødte dovenskab afholder jer fra at udføre de åndelige øvelser, der er nødvendige for at kunne opdage guddommens sande natur. Guruen siger: I skal afklare jeres intellekt gennem karma. Disciplen er doven. Han foretrækker meditation, at sidde stille et bestemt sted. Efter nogle få forsøg beder han om, at en anden vej må blive fastlagt for ham. Dovenskaben bør fordrives fra menneskets natur, uanset hvilken form den viser sig i. Det er Min mission. Det er det første skridt i at omdanne manava (mennesket) til Madhava (Gud). Alene Gud er evig, mennesket er et forbigående glimt, en lillebitte bølge, der opstår og forsvinder. Så fyld jer med store tanker, storslåede ideer og udefinerlig stråleglans ved at fremsige Guds navne; navne, der beskriver Ham for jeres modtagelige bevidsthed. Det er denne tidsalders vigtigste og væsentligste åndelige øvelse. Oversat af www.saibabapaadansk.dk 6