DØVBLINDEKONSULENTERNE DØVEKONSULENTERNE FAMILIEKONSULENTERNE FORÆLDREVEJLEDERNE ÆLDREVEJLEDERNE. Årsberetning '08

DØVBLINDEKONSULENTERNE DØVEKONSULENTERNE FAMILIEKONSULENTERNE FORÆLDREVEJLEDERNE ÆLDREVEJLEDERNE Årsberetning '08

Indhold Indledning 3 Center for Døves konsulenter får topkarakterer 4 DØVBLINDEKONSULENTERNE Generelt om døvblindekonsulentordningen 6 At finde sit jeg gennem deltagelse i en netværksgruppe - Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab - 9 Jeg er ikk` så dårlig endda NYT fra projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne 12 Statistik vedr. døvblindekonsulentordningen 14 DØVEKONSULENTERNE Generelt om døvekonsulentordningen 17 Døve elever og Mentorordningen 20 Når indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig 24 Statistik vedr. døvekonsulentordningen 27 FAMILIEKONSULENTERNE Generelt om familiekonsulentordningen 30 Mind Map et livslandskab et tankekort 34 Det tværfaglige samarbejde vægtes højt i familiesager 36 FORÆLDREVEJLEDERNE Generelt om forældrevejlederordningen 39 Det visuelle barn 42 ÆLDREVEJLEDERNE Generelt om ældrevejlederordningen 45 3 små cases fra ældrevejlederens dagbog 48 2

Indledning I årsberetningerne for de to foregående år har vi haft meget fokus på kommunalreformen og de ændringer, som fulgte i dens kølvand, som stillede Center for Døve overfor store udfordringer. 2008 har været et år præget af større stabilitet, og vi har derfor i langt højere grad kunnet sætte fokus på den faglige udvikling af vores konsulentområder. Samarbejdet mellem Center for Døve og VISO angående specialrådgivning til gruppen af døvblindblevne har fundet et tilfredsstillende leje, og der er sket væsentlige administrative forenklinger, som har givet konsulenterne mere tid og overskud til at servicere den enkelte borger. En undersøgelse på dette område iværksat af Servicestyrelsen viser en meget høj grad af tilfredshed med døvblindekonsulenternes tilbud og er yderligere med til at styrke samarbejdet mellem VISO og Center for Døves konsulenter. Fra kommunernes side er der en meget høj grad af opbakning omkring Center for Døves tilbud, som også har været en væsentlig medvirkende faktor til en stabilisering af konsulentområdet. Vores årsberetning er en vigtig information til vores samarbejdspartnere om konsulenternes arbejde i det forgangne år, men også om indholdet i de forskellige tilbud. Arbejdet med de faglige indlæg tjener til at synliggøre og dokumentere den helt særlige faglige viden som Center for Døves konsulenter besidder, som er vigtig at bevare, sådan at den kan komme andre til gode både internt i vores organisation og eksternt blandt samarbejdspartnere. Indholdet i de faglige artikler spænder vidt og viser bredden i vores tilbud Der er indlæg omhandlende behovet for netværksdannelse, lovgivningsmæssige problemer, beskæftigelses og uddannelsessituationen for døve og døvblinde samt tilbud til døve og døvblinde med psykiatriske lidelser. Desuden gives eksempler på metoder i familiekonsulenterne arbejde, og på hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer. Endelig bringes nogle små cases til belysning af ældrevejledernes arbejde. Som noget nyt har vi i år medtaget Forældrevejledningen til Døve, som er et projekt iværksat for satspuljemidler og organisatorisk forankret i vores Kompetencecenter. Området er medtaget med det formål at skabe større klarhed over forskellen mellem vores forskellige konsulenttilbud, især familiekonsulentordningen og forældrevejledningen, som nogle samarbejdspartnere har haft vanskeligt ved at adskille. God fornøjelse med læsningen. Helle Brøgger Chef for konsulentområdet 3

INDLEDNING Center for Døves konsulenter får topkarakterer I Center for Døves konsulentområde har vi de seneste år haft særligt fokus på kompetenceudvikling. Der har været afsat mange ressourcer til efteruddannelse, både til kurser i tegnsprog og til andre faglige kurser, herunder diplomuddannelse alt sammen naturligvis med det formål at kvalificere vores medarbejdere til at yde den bedst mulige service både overfor døve og døvblinde borgere, men også over for andre professionelle medarbejdere i de kommunale forvaltninger. AF OMRÅDECHEF HELLE BRØGGER En nylig offentliggjort undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Capacent for Servicestyrelsen viser også, at Center for Døves konsulenter scorer højt både hos døvblinde brugere af rådgivningen, men også hos de kommunale medarbejdere. Servicestyrelsen iværksatte i anden halvdel af 2008 en stor undersøgelse og analyse af døvblindblevne området, idet der fra interesseorganisationernes side havde været fremført en række kritikpunkter af den service, som blev tilbudt døvblindblevne efter kommunalreformen. Man havde bl.a. anført, at serviceniveauet var blevet uensartet at ikke alle døvblinde havde mulighed for at trække på døvblindekonsulenternes ekspertise, idet nogle kommuner havde valgt ikke at indgå aftale med Center for Døve om specialrådgivning til gruppen af ældre døvblindblevne. Denne gruppe var ikke omfattet af VISO s tilbud om special rådgivning. Både kommuner og borgere er blevet spurgt Undersøgelsen blev foretaget af Capacent i sidste halvdel af 2008, og resultaterne er netop blevet offentliggjort. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt alle landets kommuner samt 619 døvblinde borgere, som har fået rådgivning fra Center for Døve og/eller VISO. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet suppleret med dybdegående interviews med både kommuner og borgere. Stor tillid både til VISO og til døvblindekonsulenterne Undersøgelsen viser, at Center for Døve er den dominerende aktør som leverandør af specialrådgivning på døvblindblevne området. 75 % af de adspurgte kommuner har angivet, at de benytter døvblindekonsulenterne enten gennem en kontraktaftale eller gennem VISO. Kendskabet i kommunerne både til døvblindekonsulentordningen og til VISO er stort, og der er generelt stor tillid til både ydelser og rådgivning. Generelt viser undersøgelsen en stor grad af tilfredshed med den service som ydes både af VISO og af døvblindekonsulenterne både fra borgernes side og fra kommunernes side. Kommunernes tilfredshed Det fremgår af de kvalitative interviews, at de kommuner, som benytter Center for Døves tilbud om rådgivning til døvblindblevne har stor tillid til døvblindekonsulenternes ekspertise. Bl.a. beskrives døvblindekonsulenterne som seriøse folk, der sætter borgeren i centrum og har en god etik 1. Kompetenceniveauet vurderes også til at være højt, og nogle kommuner mener slet ikke at kunne undvære hjælp fra døvblindekonsulenterne. En af de ting, som kommunerne værdsætter døvblindekonsulenterne for, er deres hjælp til at finde egnede kontaktpersoner til de døvblinde borgere. Borgernes vurdering Også blandt de adspurgte døvblinde borgere er der stor tilfredshed med døvblindekonsulenternes rådgivning. 86 % af de adspurgte døvblinde borgere svarer således, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Ud af disse svarer 50 % meget tilfreds. Kun 3 % angiver at være utilfredse og kun en enkelt meget utilfreds Det skal nævnes, at undersøgelsen ingen sammenhæng har vist mellem den 4 1 Servicestyrelsen, Undersøgelse af døvblindblevne området, Capacent 2008, afsnit 5.4.

86 % af de adspurgte borgere er meget tilfredse eller tilfredse med døvblindekonsulenternes service. døvblinde borgers tilfredshed og alderen. Ligeledes kan der heller ikke påvises nogen sammenhæng mellem tilfredsheden og handicappets kompleksitet altså om VISO har været inddraget. De ikke adspurgte døvblindblevne Resultaterne fra Servicestyrelsens undersøgelse baserer sig som nævnt på en omfattende undersøgelse med henvendelse til både kommuner og borgere, langt overvejende døvblinde borgere, som Center for Døve allerede var i kontakt med på undersøgelsestidspunktet. De borgere, som ikke har haft kontakt med en døvblindekonsulent eller med VISO, og som ikke er identificeret som døvblinde, har man af gode grunde ikke kunnet kontakte. Man ved fra flere internationale undersøgelser, at der findes langt flere funktionelt døvblinde end de knap 700, som er kendte af døvblindekonsulenterne. Om man i kommunerne er opmærksomme på disse borgere og sikrer, at de bliver kompenseret for deres handicap, er uvist, og undersøgelsen giver ikke noget fingerpeg om dette. Kommunernes forebyggende medarbejdere Erfaringerne fra de opsporings- og undervisningsprojekter, som Videnscenter for Døvblindblevne har foretaget i samarbejde med døvblindekonsulenterne er, at kommunernes forebyggende medarbejdere er nøglepersoner, når det drejer sig om at skærpe opmærksomheden på den lille sårbare gruppe af ofte meget gamle mennesker, som har alvorlig kombinerede syns- og høreproblemer. Døvblindekonsulenterne tilbyder vederlagsfri undervisning til de forebyggende medarbejdere i de kommuner, som har indgået betalingsaftale med Center for Døve, men hvad med de øvrige kommuner? Er der her tilstrækkelig opmærksomhed på gruppen af ældre med synsog høreproblemer? Det ved man faktisk ikke noget om, men man ved, at ældre i den gruppe vi taler om, hvor gennemsnitsalderen er omkring de 85 år, er mennesker, der ikke er vant til at råbe op, og som ikke stiller store krav. Stadig behov for faglig udvikling Vi er i Center for Døve naturligvis meget glade for, at døvblindekonsulenterne har fået så gode skudsmål i.f.m. Servicestyrelsens undersøgelse, som tilfældet er, men vi er også klar over, at vi ikke skal hvile på laurbærene, men fortsat have fokus på at forbedre kvaliteten af vores arbejde. Målet må være 100 % tilfredshed med vores servicetilbud både fra kommuners og borgeres side. I undersøgelsen peges der også på nødvendigheden af en proaktiv indsats med henblik på at identificere de døvblindblevne, som endnu ikke er blevet fundet, og som ikke kommer til orde i den foreliggende undersøgelse. Her ligger en meget vigtig opgave for konsulentordningen fremover, sådan at man sikrer, at alle døvblindblevne i hele landet får samme rehabiliteringstilbud. 5

DØVBLINDEKONSULENTERNE De der er født døve og benytter tegnsprog kan have særlige støttebehov. Om døvblindekonsulentordningen Center for Døve har haft døvblindekonsulenter ansat siden 1991, hvor ordningen blev oprettet, fordi amterne ikke selv kunne dække behovet for specialrådgivning til en forholdsvis lille handicapgruppe. I forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, blev finansieringen af specialrådgivning til handicappede borgere, delt mellem kommunerne og staten (VISO). Der er indgået kontrakt mellem VISO og Center for Døve om specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede sager. De fleste af landets kommuner har desuden indgået aftale med Center for Døve om den øvrige specialrådgivning for døvblindblevne borgere. Om erhvervet døvblindhed Uanset årsagen til syns- og hørenedsættelsen er døvblindhed et særdeles alvorligt handicap, idet begge de to vigtigste fjernsanser er ramt. Normalt kompenserer man for tabet af den ene sans ved brug af den anden, men når både syns- og høresans er reduceret, er denne mulighed ikke tilstede. Døvblindhed er derfor et selvstændigt, specifikt handicap, som medfører særlige vanskeligheder i forhold til: Kommunikation og socialt samspil Muligheder for informationstilegnelse Evne til orientering i omgivelserne For gruppen af døvblindblevne, som er født døve og opvokset med tegnsprog, er situationen yderligere kompliceret. Manglende tilbud om kompensation til mennesker med døvblindhed vil betyde manglende muligheder for samfundsdeltagelse og dermed alvorlig isolation. 6

GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTORDNINGEN Døvblindekonsulenternes lovgrundlag Kommunerne er ansvarlige for at deres borgere får den nødvendige rådgivning. I de mest specialiserede sager kan de benytte sig af statens rådgivningstilbud, som er organiseret igennem VISO, Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation. Servicelovens 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De fleste kommuner har valgt at indgå kontrakt med Center for Døve om specialrådgivning vedrørende ældre døvblindblevne og i forbindelse med kontaktpersonordningen. Servicelovens 13: Omhandler statens (organiseret igennem VISO) forpligtelse til at yde specialrådgivning og udredning for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager Center for Døve har indgået aftale med VISO om både specialrådgivning og udredning for personer med erhvervet døvblindhed. Døvblindekonsulenternes arbejdsopgaver Specialrådgivning til voksne døvblindblevne og til professionelle, som er i kontakt med disse om muligheder for kompensation Udredning i de få mest komplicerede og specialiserede enkeltsager Specialrådgivning i forbindelse med etablering af kontaktpersonordning efter Servicelovens 98 og supervision og undervisning til døvblindblevnes kontaktpersoner Deltagelse i udviklingsarbejde således at mennesker med erhvervet døvblindhed i hele landet kan få bedre tilbud om rehabilitering Målgrupper for døvblindekonsulenternes rådgivning Døvblindekonsulenterne ved Center for Døve yder specialrådgivning til voksne døvblindblevne og til professionelle, der kommer i kontakt med disse. Man skelner imellem døvblindblevne og døvblindfødte. Døvblindblevne, også kaldet mennesker med erhvervet døvblindhed, er personer, som først er blevet døvblinde efter, at de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme og et sprog, enten dansk eller tegnsprog. Mennesker med erhvervet døvblindhed er meget forskellige og benytter sig af forskellige kommunikationsformer. Gruppen omfatter både mennesker, der taler dansk med støtte af tekniske hjælpemidler, tegnsprogsbrugere, taktilbrugere og brugere af andre alternative kommunikationsformer. Døvblindekonsulenternes rådgivning foregår uden tolk og tilpasses borgerens behov for kommunikationsmetode. 7

GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTERNE Visitation og finansiering Der skelnes imellem de ydelser som finansieres af kommunerne og de ydelser, som finansieres af VISO. Den kommunale finansiering Har kommunen indgået kontrakt med Center for Døve om specialrådgivning, kan både borgere, pårørende og professionelle frit benytte rådgivningstilbuddene. Dette gælder også konsulenternes kursustilbud. VISO s tilbud Ønsker en borger eller en kommune at benytte VISO s tilbud om specialrådgivning, skal dette godkendes af VISO. Visitationen kan finde sted efter henvendelse fra kommunen, borgeren eller dennes pårørende. Når det drejer sig om udredning, skal anmodningen til VISO altid foretages af kommunen. Når VISO har godkendt visitationen, er både specialrådgivning og udredning gratis for både borgere og kommunale medarbejdere. Hvor findes døvblindekonsulenterne Center for Døve har ansat 11 døvblindekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i Århus, Fredericia, Odense og København. Ledelse Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense Grete Jensen, afdelingsleder i København 8

DØVBLINDEKONSULENTERNE Kære alle I dejlige kvinder Jeg vil sige tusind tak for i går. Det er dejligt at møde sådan en opbakning, lydhørhed og forståelse som i jeres selskab. Det er smadder hårdt, men også meget givende. En god proces i livet for mig i hvert tilfælde. Jeg har aldrig drømt om, at jeg ville blive så heldig at komme i så god en gruppe. Jeg føler mig meget tryg sammen med jer, også selvom. jeg både græder og griner indimellem... 2 2 Citatet er udpluk fra en e-mail. AF DØVBLINDE- KONSULENTERNE ELSE MARIE JENSEN OG ANETTE RUD JØRGENSEN At finde sit JEG gennem deltagelse i en netværksgruppe Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab. at jeg ville blive så heldig at komme i så god en gruppe. Citatet er udpluk fra en e-mail. Citaterne på siden er udpluk af ordene fra en yngre kvinde med erhvervet døvblindhed, som åbenhjertet beskriver, hvordan mødet med ligestillede, har givet hende en personlig oplevelse, som berører hende dybt. Hun har nu igennem et år med intervaller på ca. 6 uger deltaget i en netværksgruppe sammen med 5 andre kvinder, alle med et alvorligt kombineret syns og høretab. Kvinderne har i årets løb udvekslet erfaringer om både små og store emner, som relaterer sig til en hverdag med syns-og høreproblemer. De nikker genkendende til hinandens beretninger. Pludselig føler man sig ikke længere som Palle alene i verden. Det giver en særlig styrke, som man kun kan opleve sammen med andre, som helt præcist ved, hvordan det er at leve med nedsat syn og hørelse. Flere af kvinderne beskriver mødet med de andre kvinder som et centralt vendepunkt i livet. Ved at deltage i gruppen kan man finde nye måder og strategier til at klare hverdagen på ved at lytte til, hvordan andre i samme situation møder forskellige udfordringer. Deltagelse i gruppen bliver således også indledningen på en læringsproces. 9

DØVBLINDEKONSULENTERNE Jeg føler mig nogle gange så utrolig ensom. Er der mon nogen, som har det ligesom mig? Hvordan tackler andre døvblindblevne deres rolle som mor, som ægtefælle, som kollega? Modelfoto, den døvblinde kvinde på billedet har ikke selv deltaget i netværksgruppen. Vi er to døvblindekonsulenter, som har haft den faglige udfordring at lede denne proces. Fra ide til realitet netværksgruppen opstår Via vores arbejde som døvblindekonsulenter er vi blevet mødt med ovenstående udsagn og spørgsmål flere gange. Velvidende, at vi ikke har de rette forudsætninger for at svare på det hele, har vi i stedet valgt at udnytte vores kompetencer til at skabe mulighed for at døvblinde kan mødes: Anette: Jeg havde i en periode haft kendskab til en yngre kvinde med ægtefælle og små børn, som skulle forholde sig til at være nydiagnosticeret med syndromet Usher 2. Else Marie: Jeg havde kontakt med en kvinde, hvis synstab var progredieret og i den forbindelse oplevede, at rollen som mor var besværliggjort. Anette: Så opstod ideen om at lade de to kvinder møde hinanden. Samtidig havde en tredje kvinde tidligere udtrykt ønske om at træffe ligestillede. Else Marie: Ved at udbrede vores tanker om netværksgruppen endte vi pludselig med at have seks kvinder fra forskellige steder i Danmark, som gerne ville være med. To kvinder i 30 erne og de øvrige kvinder i 40 erne. En betingelse for deltagelse i gruppen var, at kvinderne havde børn, hvilket vi dog valgte at se bort fra i et enkelt tilfælde. Den pågældende kvinde har til gengæld haft store overvejelser omkring, hvor vidt hun vil have børn eller skal fravælge dette. Forcen ved gruppen er, at vi har haft mulighed for at fordybe os i sådanne svære problematikker. Det er okay, at man ikke altid kan gøre, som andre gør Og vi har været omkring mange problematikker. Fælles for kvinderne er, at de frygter at være en belastning for deres omgivelser især deres partner. Syns- og hørenedsættelsen påvirker rollerne i familien og ansvarsfordelingen i hjemmet. Spørgsmålet er, hvordan man alligevel bevarer et ligeværdigt forhold til sin ægtefælle. Relationen til børnene er også forbundet med bekymring. Nogle af kvinderne oplever, at børnene bliver små voksne og nogle gange fungerer som en slags formidler mellem far og mor. Når mor ikke kan høre, hvad far siger, så løber barnet hen til mor og gentager det sagte. Enkelte af kvinderne beretter om, hvordan kommunikationsbarrierer gør det svært at skabe kontakt med andre forældre i børnenes børnehave eller skole. Fælles for kvinderne er også, at de bruger mange ressourcer på at kompensere for syns- og høretabet, og at selv almindelige hverdagssituationer tapper dem for megen energi. En kvinde fortæller, hvordan hun forbereder sig i mindste detalje dagen før, hendes barn skal have en legekammerat med hjem, således at hun på selve dagen kun skal koncentrere sig om 10

Fakta Hovedparten af de seks kvinder er funktionelt døvblinde som følge af et medfødt høretab og den progredierende øjensygdom retinitis pigmentosa. Sidstnævnte medfører bl.a. indskrænket synsfelt (kikkertsyn) og mørkeblindhed. En af kvinderne har brug for, at den mundtlige kommunikation bliver understøttet af tegnsprog. De øvrige kvinder er, ved flere personer tilstede, afhængige af høretekniske foranstaltninger. Mødet med andre kvinder kan give det fornødne overskud til komme videre i omstillingsprocessen. kommunikationen med børnene. For kvinderne vil gerne kunne det og gøre det, som andre kvinder kan og gør. De forsøger længst muligt at agere ligesom andre, og i det omfang det er muligt, forsøger de at skjule deres begrænsninger. Vi har i gruppen talt om, at man ikke altid kan gøre tingene på den måde, andre gør, og at det ikke er ensbetydende med at være en dårlig mor, en dårlig ægtefælle, en dårlig veninde etc. Det handler ikke om at være god eller dårlig, men blive bevidst om, hvad man har overskud til. Ligesom det er vigtigt, man ikke får bragt sig i situationer, som er for svære at tackle. Erkendelse er her et vigtigt nøgleord, idet det er udgangspunktet for, at man kan begynde at udforske nye måder at håndtere hverdagen på. Når erfaringsudveksling bliver en del af livsomstillingen At skulle omstille sig til en tilværelse som døvblind er en svær udfordring. Kvinderne befinder sig forskellige steder i denne omstillingsproces. Med et progredierende syns- og høretab vil kvinderne ikke kun en gang, men flere gange i livet opleve at skulle omstille sig. Nogle har kendt deres diagnose i flere år, mens andre først for nylig er blevet konfronteret med en diagnose. Enkelte har stadig tilknytning til arbejdsmarkedet, nogle kæmper for at blive der, mens andre har måttet opgive et arbejdsliv. For nogle er det fortsat hårdt at skulle fortælle om sine syns- og høreproblemer, mens andre er parate til at indvie omgivelserne i deres vanskeligheder. Erfaringsudvekslingen i gruppen er en ressource, som den enkelte kvinde kan udnytte i sin egen omstillingsproces. Nordiske undersøgelser 3 peger netop på, at flere mennesker med erhvervet døvblindhed oplever at være ensomme i denne proces. Den professionelle samtalepartner Vi har hørt mange eksempler på, hvordan kvinderne ofte føler sig anderledes blandt deres omgivelser. I flere situationer mangler de samhørighed med de andre, når de oplever at stå uden for kommunikationen. I netværksgruppen er alle ligestillede medlemmer. Her er ingen den svage part. Vi har i denne kontekst defineret vores opgave til at være professionelle samtalepartnere for kvinderne. Kort opridset betyder det, at vores centrale rolle har været at igangsætte og støtte gruppens proces. Vi har indledningsvist haft ansvar for sammen med kvinderne at fastsætte rammerne og indholdet for møderne, og vi har undervejs fungeret som tovholdere. Det er ukompliceret at være i gruppen her kan man være sig selv Som en af kvinderne formulerer det, handler det netop om at kunne være sig selv. At turde være sig selv og at finde sit jeg. Det er i mødet med de andre kvinder, at den enkelte kvinde kan få mod til at virkeliggøre sig selv og sine muligheder. 3 Göransson, Lena.(2007): Dövblindhet i ett livsperspektiv, HAREC Samhällsmedicinska institutionen, Universitetssjukhuset MAS, Malmö. Ravn Olesen, Birgitte og Kirsten Jansbøl.(2005): Nordisk Projekt, Videnscentret for Døvblindblevne. 11

DØVBLINDEKONSULENTERNE Nyt projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne Jeg er ikk` så dårlig endda Som led i et kursusforløb under projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne har Lisbet netop gennemført et 5 ugers praktikophold i en boghandel. Lisbet kan med tilfredshed tænke tilbage på praktikopholdet, hvor hun også fik en flot anbefaling at føje til sit CV. AF DØVBLINDE- KONSULENT OG PROJEKTLEDER ANETTE RUD JØRGENSEN Fra den tidligste barndom har Lisbet haft et svært høretab, og da hun i starten af 1990 erne yderligere fik et fremadskridende synstab, måtte hun opgive sin tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. I dag har hun et ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet i et job med løntilskud til førtidspensionister (tidligere skånejob). Hvad laver du så? Dette er ofte det første spørgsmål, som vi stiller hinanden i festligt lag. Spørgsmålet afspejler det faktum, at vi identificerer og kategoriserer hinanden ud fra, hvad vi laver. Således kan man nemt føle sig sat uden for det gode selskab, hvis man ikke har et job. Denne følelse kan flere af deltagerne i projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne genkende. For nogle af deltagerne er tilværelsen som førtidspensionist forholdsvis ny, mens andre deltagere for længe siden har forladt arbejdsmarkedet. En gang imellem vil jeg gerne kunne fortælle, at jeg har et arbejde, når andre spørger, hvad jeg laver, siger Lisbet. Udover at arbejdet giver identitet, er der andre motivationsfaktorer, som er afgørende for, at hun søger et job med løntilskud: Jeg vil gerne gøre en indsats, gøre en forskel. Jeg vil gerne have nye input. Jeg vil gerne være en del af et team. At komme hjemmefra et par gange om ugen og snakke med nogle kolleger har betydning for mig. Ønskerne er blevet realiseret i boghandlen, hvor Lisbet har oplevet at få arbejdsmæssige udfordringer, sociale relationer til kolleger og virksomhedens anerkendelse af hende som både medarbejder og kollega. At være ærlig over for sig selv og virksomheden En forudsætning for et vellykket praktikophold og på sigt et vellykket job er, at de nødvendige skånehensyn som fx reduceret arbejdstid bliver tilgodeset allerede fra begyndelsen. I takt med at høreeller synstabet er forværret, har flere af deltagerne måtte opgive deres arbejde. Arbejdet udgjorde til sidst en så stor belastning, at de blev tappet for al energi. Som forberedelse til praktikken har vi haft fokus på, hvordan deltagerne kan passe på sig selv - hvordan de får sagt fra og til. For at skabe de optimale arbejdsvilkår kræver det også, at arbejdsgiver og kolleger får en orientering om, hvad et høre- og synstab betyder for personens udførelse af arbejdsopgaverne. Hvad betyder det fx at have et kraftigt høretab på 80 db og et synsfelt på mindre end 10 grader? Hvordan skal omgivelserne forholde sig til det? Og hvordan tackler personen selv konkrete situationer? Jeg har brug for at lære at fortælle, hvad jeg kan høre, og hvad jeg kan se. Og hvad der kræves i kommunikationen med kolleger. Deltagerne har øvet sig i at præsentere deres syns- og høremæssige situation for hinanden via bl.a. rollespil. En uvant situation for de fleste og svært fordi deltagerne generelt mangler viden om deres diagnose. Undervisningsdage i både syn og hørelse har givet deltagerne en større indsigt i egen situation. Men ud- 12

Fakta Med en bevilling fra Socialministeriet på ca. 1.8 mill. for en to-årig periode igangsatte Center for Døve marts 2007 projekt Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne med det formål at understøtte døvblindblevnes muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har gennemført to kurser bestående af undervisning og praktik for henholdsvis tegnsprogsbrugere og talebrugere. Kurserne er tilrettelagt som rehabiliteringsforløb. Der er bl.a. etableret praktikker på hotel, mejeri, sygehuskøkken, plejehjem og i en kiosk. Projektet afsluttes sommeren 2009. Lisbet på arbejde i boghandlen Bøger og Papir. fordringen er ikke kun at skulle formidle faktuelle oplysninger, men også at være åben om sin situation. At turde være ærlig og have lyst til at være ærlig. Ønsket om ikke at skille sig ud fra de andre medarbejdere og at kunne det samme som dem kan fraholde personen fra at være ærlig om sin situation. Dette er netop årsag til, at nogle deltagere kan berette om misforståelser i deres tidligere arbejdsliv. Misforståelser som betød, at deres reelle skånebehov ikke blev opfyldt. Lisbet har erkendt, at det er vigtigt at få ryddet misforståelser af banen. Det kræver åbenhed fra min side. Jeg skal turde at spørge om hjælp og ikke gå og fumle med noget, fordi jeg ikke har hørt en besked rigtigt. Mine kolleger skal lære, at de ikke bare peger ud i luften og snakker med hovedet halvt nede i en kasse. Jeg skal også have god tid til at lære arbejdspladsen at kende. Tid til at få den ind på nethinden. Som projektets leder har jeg sammen med deltagerne været med ved den indledende praktiksamtale på arbejdspladsen og bidraget med informationer og efterfølgende deltaget i opfølgning i det omfang, der har været behov for det. At finde det rigtige match Lisbet fremhæver især to ting, som har haft en positiv indflydelse på hendes trivsel i boghandlen: 1. de fysiske omgivelser og 2. de ansatte. Eftersom boghandlen er en relativt lille virksomhed, følte Lisbet sig hurtigt sikker ved at færdes. Samtidig gjorde kollegerne hende opmærksom på, hvis de havde sat kasser eller andet på gulvet. Bagerst i butikken er der ekstra belysning, og derfor var der her de optimale betingelser for Lisbet at arbejde under. Der er få ansatte i butikken. Dvs. få nye mennesker at forholde sig til (en person med erhvervet døvblindhed bruger mange ressourcer i kontakten med andre mennesker). Få mennesker i frokostlokalet. Det minimerer både støjniveauet og snakken på kryds og tværs, således at Lisbets chancer for at følge med i kommunikationen blev øget. Lisbet deltog bl.a. i følgende opgaver: varemodtagelse, udpakning og kontrol, prismærkning og vareopfyldning. Med en kontoruddannelse og erhvervserfaring fra kontor- og butiksbranchen var arbejdet i boghandlen ikke ukendt for Lisbet. I afklaringen af deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet er der taget udgangspunkt i den enkelte deltagers interesser samt faglige og personlige kvalifikationer. Som det fremgår af ovenstående, er der flere kriterier, som skal være opfyldt, for at vi kan tale om det rigtige match mellem deltager og virksomhed. Kan jeg magte et arbejde? Denne tanke har naturligt nok strejfet flere af deltagerne. På kurset har Lisbet og de øvrige deltagere hørt mennesker med et funktionstab fortælle om, hvordan de magter et job på særlige vilkår. Især oplægget fra en mand med samme syndrom, som er årsag til Lisbets døvblindhed gjorde indtryk på hende. Det fik mig til at tænke, at når han kan, så kan jeg også. Det kan lade sig gøre på arbejdsmarkedet. Flere af deltagerne har bevist, at det kan lade sig gøre. Lisbet er nu på vej i en ny praktik og måske på vej til fast arbejde. Ti timer om ugen fordelt på tre dage, hvor hun på en skole tæt på sin bolig skal løse opgaver på skolens kontor og bibliotek. 13

STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE Tal & Statistik Døvblindekonsulenternes rådgivning i 2008 1. Antal døvblinde kendt af døvblindekonsulenterne Region 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt Region Nordjylland 2 7 5 30 44 Region Midtjylland 2 17 9 44 72 Region Syddanmark 22 22 29 116 189 Region Sjælland 10 10 13 92 125 Region Hovedstaden 15 27 37 162 241 I alt 51 83 93 444 671 Døvblindekonsulenterne havde ved udgangen af 2008 kendskab til i alt 671 borgere med erhvervet døvblindhed. Det er en lille smule færre end foregående år. Samlet set har der dog været tale om en markant stigning i antallet af nyhenviste borgere til rådgivningen (jf. statistik nr. 6) 2. Kommunikationsform Region Dansktalende Tegnsprogsbrugere I alt Region Nordjylland 41 3 44 Region Midtjylland 61 11 72 Region Syddanmark 144 45 189 Region Sjælland 119 6 125 Region Hovedstaden 207 34 241 I alt 572 99 671 572 af de døvblinde borgerne var talesprogsbrugere, mens 99 var tegnsprogsbrugere. 14

STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE 3. Social status Social status fordelt på alder 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt Folkepension 0 0 92 445 537 Førtidspensionist uden beskæftigelse 20 57 0 0 77 Førtidspensionist med ansættelse m. løntilskud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats 51. (skånejob) 0 5 0 0 5 Førtidspensionist med beskyttet beskæftigelse efter serviceloven 87 5 8 0 0 13 Kontanthjælpsmodtager 6 1 0 0 7 Har fleksjob efter Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats 3 2 0 0 5 Har beskæftigelse på almindelige vilkår 6 1 0 7 Får hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven 3 0 0 0 3 Skoleelev (folkeskole, døveskole eller Nyborgskolen) 7 0 0 0 7 Foreningsarbejde 2 4 0 0 6 Andet 4 0 0 4 I alt 52 82 92 445 671 Langt de fleste kendte døvblinde borgere er folkepensionister, nemlig 537 ud af 671 kendte. 95 er førtidspensionister, heraf 18 i skånejob eller beskyttet beskæftigelse. De resterende knap 40 fordeler sig med nogle få på kontanthjælp, i almindelig beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse og beskæftiget med foreningsarbejde. 4. Antal kontakter Hele landet 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80 år og derover I alt 1 kontakt 9 4 9 107 129 2-10 kontakter 17 37 55 213 322 Over 10 kontakter 22 38 25 32 117 I alt 48 79 89 352 568 Døvblindekonsulenterne har i årets løb været i kontakt med 568 ud af de 671 kendte døvblinde borgere. 15

STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE 5. Antal betalingsaftaler med kommuner i.f.m. kontaktpersonordning Region Antal betalingsaftaler primo 2008 Opsagte aftaler i løbet af 2008 Nye betalingsaftaler 2008 Antal betalingsaftaler ultimo 2008 Antal betalingsaftaler vedr. døvblinde tegnsprogsbrugere Antal kontrakter vedr. døvblinde dansktalende Region Nordjylland 17 1 4 20 2 18 Region Midtjylland 38 7 8 39 11 28 Region Syddanmark 96 6 12 102 44 58 Region Sjælland 27 4 5 28 1 27 Region Hovedstaden 86 11 12 87 19 68 I alt 264 29 41 276 77 199 Ved udgangen af 2007 var der 264 døvblinde, der havde en kontaktpersonordning. Dette tal var ved udgangen af 2008 steget til 276. I samtlige disse tilfælde har kommunen indgået kontrakt med Center for Døve om konsulentbistand og supervision til kontaktpersonerne. 6. Førstegangsbesøg i løbet af 2008 og henvisende instans Region Henvist fra syns- og hørerådgivninger/ kommunikationscentre Henvist fra kommunal medarbejder (fx hjemmehjælpen, hjemmesygeplejen, forebyggende medarbejder eller sagsbehandler) Fra læge- eller sygehusregi (fx egen læge, speciallæge, audiologisk afdeling eller synsafdelingen) Henvist fra Pårørende Henvist fra Brugerorganisationerne (fx FDDB eller Dansk Blindesamfund) Henvist fra Andre I alt Region Nordjylland 9 2 3 1 6 21 Region Midtjylland 11 5 5 3 24 Region Syddanmark 16 10 1 7 31 65 Region Sjælland 3 8 1 3 15 Region Hovedstaden 10 15 10 2 37 Hele landet 49 38 2 5 26 42 162 Der har i 2008 været aflagt besøg hos i alt 162 nyhenviste borgere, en markant stigning i forhold til året før, hvor antallet var 126. De fleste henvisninger er kommet fra syns og hørerådgivningerne, kommunerne og konsulenter i brugerorganisationerne. 16

GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE Tegnsprog er at betragte som døves modersmål, mens dansk er første fremmedsprog. Om døvekonsulentordningen Døvekonsulentordningen har eksisteret som et landsdækkende, gratis rådgivningstilbud til døve og til offentlige myndigheder siden 1939. I forbindelse med Servicelovens indførelse blev ordningen i 1998 flyttet fra Socialministeriet til den landsdækkende, selvejende institution, Center for Døve, som nu har overenskomst med Gladsaxe kommune. Fra 2007, i forbindelse med kommunalreformen, blev det besluttet at videreføre døvekonsulentordningen som en samlet ordning under Center for Døve, nu finansieret af kommunerne efter objektive kriterier. Om døve og døvhed Man regner med, at der i Danmark er ca. 4000 voksne døve, som benytter sig af tegnsprog. Det drejer sig om en lille gruppe mennesker, som er født med en alvorlig hørenedsættelse, eller har fået denne så tidligt i barndommen, at de ikke har nået at udvikle et talesprog eller har fået en auditiv referenceramme. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at give kommunikationsproblemer også kan betyde, at borgeren har et informations - og videnshandicap. Det er svært for døve at tilegne sig den samme viden og få de samme informationer som andre mennesker i samfundet. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er dansk at betragte som det første fremmedsprog. Grammatikalsk er dansk meget forskelligt fra tegnsprog, og mange døve har derfor problemer med det danske skriftsprog. Dette gælder både evnen til selv at udtrykke sig skriftligt og evnen til at indholdslæse. I dag får de fleste døve børn foretaget en CI - operation (cochlear implant, som er et avanceret elektronisk høreapparat). Det betyder, at mange kommer til at kunne klare sig med det danske sprog og derfor kan integreres i normalskolerne. Denne operation skal dog foretages meget tidligt i barndommen for at give det optimale udbytte 17

GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE Døvekonsulentordningens lovgrundlag Lovgrundlaget for døvekonsulentordningen har siden 1. januar 2007 været Servicelovens 12 og 13 samt bekendtgørelse nr. 781 af 6.7. 2006 om kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Servicelovens 12: Omhandler den kommunale forpligtelse til at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Servicelovens 13: Omhandler statens forpligtelse til at stille specialrådgivning og udredning til rådighed for borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager via Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation, VISO. Der har ikke vist sig at være et større behov for tilbud om specialrådgivning gennem VISO på døveområdet i 2007 og 2008, idet døvekonsulenterne har dækket behovet. Center for Døve har dog en aftale med VISO om at påtage sig særlige opgaver om specialrådgivning og udredning efter behov. Døvekonsulenternes arbejdsopgaver Døvekonsulenterne yder specialrådgivning til voksne døve. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan kommunikere direkte med døve uden brug af tegnsprogstolk. Rådgivningen omfatter: Specialkonsulentbistand til professionelle, som kommer i kontakt med døve om spørgsmål i relation til handicappet, herunder kommunikation og muligheder for kompensation. Specialrådgivning direkte til døve om forhold, som har relation til handicappet, særligt på følgende områder: Rådgivning til unge døve, som forlader skolesystemet om muligheder for revalidering og uddannelse Rådgivning til alle voksne døve om kompenserende muligheder efter lovgivningen, herunder om hjælpemidler Rådgivning i relation til arbejdsmarkedet Rådgivning og vejledning til døve forældre med hørende børn, som har behov for en særlig indsats med støtte i hjemmet Rådgivning om eksisterende støttemuligheder til andre voksne døve med særlige behov, fx døve med behov for særlig pædagogisk indsats, ældre døve og døve med anden etnisk baggrund Specialrådgivning og udredning i særligt komplicerede sager efter aftale med VISO 18

GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE Målgrupper for døvekonsulenternes rådgivning Døvekonsulenterne yder konsulentbistand til døve, deres netværk og til professionelle. Målgrupperne for ydelsen er især: Kommunale sagsbehandlere. Andre professionelle, der kommer i kontakt med døve eller mennesker med et svært hørehandicap. Unge og voksne døve eller svært hørehandicappede, der benytter sig af tegnsproglig kommunikation eller har behov for døvekonsulenternes særlige ekspertise. Døves familie og netværk. Visitation og finansiering Der er fri, gratis adgang til uden visitation at benytte sig af døvekonsulenternes rådgivningstilbud for både døve borgere, deres netværk og for andre professionelle. Hvis en kommune ønsker specialrådgivning eller udredning gennem VISO, skal der ske en visitation. Hvor findes døvekonsulenterne Center for Døve har ansat 15 døvekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. Ledelse Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense Grete Jensen, afdelingsleder i København 19

DØVEKONSULENTERNE Døvekonsulenten rådgiver unge døve om uddannelses- og erhvervsmuligheder. AF DØVEKONSULENT INGER SWIATECKA Døve elever og Mentorordninger Samfundsmæssigt er der et voksende krav om generelt højere uddannelsesniveau for at sikre job i fremtidens videnssamfund, og her er den lave uddannelsesprocent blandt døve et problem, idet resultatet er få integrationsmuligheder på arbejdsmarkedet for unge døve. En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at 48 % af døve i alderen 18-65 år er i beskæftigelse mod 70 % af den hørende befolkning 4. Derfor er det relevant at se på, hvad der kan få flere unge døve elever igennem Ungdomsuddannelser. 20

DØVEKONSULENTERNE Fakta En undersøgelse foretaget af EPINION i 2006 om døves uddannelses- og arbejdsmarkedsfor-hold viste, at næsten halvdelen af alle unge døve får ikke en uddannelse efter folkeskolen. Denne kendsgerning er dokumenteret i den seneste undersøgelse fra Epinion om Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold 4. Tallene viser, at for 53 % af de voksne døve er grundskolen eneste uddannelse. For den hørende befolkning er tallet 31 %. I forbindelse med min Masterafhandling, Master i Social Integration, fra Aarhus Universitet i januar 2007, valgte jeg derfor at sætte fokus på. Døve elever og Erhvervsuddannelser - et anerkendelsesteoretisk perspektiv 5. For alle elever er læsefærdigheder, forældrenes socialøkonomiske baggrund, elevens personlige, sociale eller psykiske problemer, faktorer, der spiller ind på chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For døve elever er der yderligere faktorer ud over de generelle, primært et kommunikationsproblem samt betydeligt større vanskeligheder med at skaffe praktikpladser. Funktionsnedsættelse eller et handicap? Om døve borgere beskrives ud fra en medicinsk synsvinkel (ICF klassifikationer), som anvendes i rehabiliteringssammenhænge, eller som en sproglig minoritet er i høj grad kontekstafhængigt og et holdningsmæssigt spørgsmål. Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mange af de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. (FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede, 1994). Man kan sige, at en funktionsnedsættelse kun er et handicap i de situationer, hvor samfundet ikke kan kompensere for funktionsnedsættelsen, og hvor samfundet ikke åbner mulighed for integration. Ligeværdig kollega Anerkender man på arbejdspladsen en person med funktionsnedsættelse, en døv medarbejder, som en ligeværdig kollega, kompenseres der for funktionsnedsættelsen med tegnsprogstolkning, og kan kollegaer lidt tegnsprog, så vil funktionsnedsættelsen i form af manglende hørelse ikke nødvendigvis være et handicap i den arbejdsmæssige situation, men alene en funktionsnedsættelse. Det er dog de færreste døve, der arbejder i et tegnsprogsmiljø - og netop eleverne på erhvervsskolerne er typisk på private arbejdspladser, hvor eleven er den eneste døve medarbejder, og hvor der ikke anvendes tegnsprog. Som konsulenter medvirker vi til at sikre døve borgeres rettigheder, og bagved sikringen af rettigheder ligger der implicit en mulighed for anerkendelse. En anerkendelse af at være borger med rettigheder og selvstændigt ansvar for planer og beslutninger om eget liv. 4 Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, Epinion management analyse 2006 5 Døve elever og Erhvervsuddannelser et anerkendelsesteoretisk perspektiv Masterafhandling, Master i Social Integration, Aarhus Universitet 2007. Inger Swiatecka 21

DØVEKONSULENTERNE Offentlig/formel ret og pligt Uvejleder, studievejleder, praktikvært Mentor Den unge praktikant Mentor Privat/uformel familie, venner, fritid En mentor kan være brobygger mellem den unge døve og praktikpladsen. Om anerkendelsesteori i forhold til personer med funktionsnedsættelse/ døve borgere. I min masterafhandling om døve elever og erhvervsuddannelserne valgte jeg at bruge Axel Honneths teorier om anerkendelse beskrevet i: Kamp om anerkendelse. 6 Fokus var ikke en psykologisk udviklingsorienteret beskrivelse af anerkendelsesbegrebets forskellige faser, men teorien anvendtes som en sociologisk forståelsesramme for, hvordan mennesker interagerer og derfor i dannelse af deres identitet er afhængig af omverdenens respons. Særligt personer med funktionsnedsættelse (døve) kan derfor få problemer med egen identitet pga. mangelfuld interaktion og kommunikation både i deres nære miljø og med personer i det omgivende samfund. Nu er anerkendelse jo et gensidigt forhold, og der skal to ligeværdige parter til at anerkende hinanden, så anerkendelse er ikke noget naturgivet, man kan kræve af sine medmennesker, men en proces hvor begge parter ved kendskab til hinanden udvikler accept og anerkendelse. For unge døve elever, der skal ud i en hørende virksomhed, hvor der kan være fordomme om døve (læs manglende kendskab til) er det afgørende, at eleven får mulighed for at vise sine evner og potentialer, så der kan opstå en gensidig respekt og anerkendelse gennem deltagelse i samfundslivet. At få åbnet dørene kræver derfor, efter en individuel vurdering, somme tider særlige økonomiske tilskud eller mentor aftaler. Kommunikationsproblemet: Døve elever vil have behov for tegnsprogstolke, men tolke løser ikke alle kommunikationsproblemerne. En grundig forberedelse og information om brug af og samarbejdet med et fast team af tegnsprogstolke, ekstra timer til udvikling af fagtegn, et tolkebrugerkursus og information til lærere og elever er nogle af de ting, der skal bruges ekstra tid på at få planlagt og introduceret for at få et uddannelsesforløb til at fungere. For samarbejdspartnere kan døvekonsulentens forudgående almene kendskab til målgruppen og det individuelle kendskab til den unge døve elev medvirke. til at få tydeliggjort de individuelle ressourcer frem for udelukkende at fokusere entydigt på funktionsnedsættelsen. Ved ansættelse af praktikanter/elever med ikke synlige handicaps er det vigtigt med en åben dialog om det skjulte handicap. Hvordan skal de øvrige ansatte tackle de problemer, der vil opstå, så der ikke er berøringsangst overfor det ukendte kommunikationsproblem. Her viser erfaringerne at information og aftale om ansættelse af mentor kan spille en vigtig rolle, hvor mentoren kan fungere som mediator og fast kontaktperson. Mentorer: En mentoraftale kan forebygge frafald og medvirke til at få problemer opfanget i tide. Figuren øverst skal tydeliggøre, at særligt for en gruppe unge døve, der ikke har haft fritidsjob eller erhvervsarbejde, og som står uden kendskab til kulturen på en hørende arbejdsplads og uden kend- 6 Honneth, Axel, Kamp for anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. Hans Reitzels forlag, København 22

DØVEKONSULENTERNE Der kan være behov for vejledning, hvis den unge døve støder på forhindringer i forbindelse med uddannelsen. skab til alle de uformelle regler, kan have gavn af en mentor, som kan være brobygger imellem praktik/ arbejdspladskultur og den unge døve elev 7. For døve elever må der, som for hørende elever, skelnes mellem, om der i forbindelse med uddannelse er brug for en faglig eller en socialmentor, eller evt. begge dele. Manglende boglige eller faglige forudsætninger kan ikke løses via mentorer alene, og kan kræve samarbejde om en specialpædagogisk indsats. En prioritering og afklaring af indsatsområderne er derfor vigtige forudsætninger for et godt resultat. Mentorens rolle: At være brobygger imellem de unge døves kultur og uddannelsesinstitutionens kultur/praktikpladsens kultur At anerkende de døve elever som elever med potentiale, der kan udvikles Vejlede i at overvinde de forhindringer, der opstår i forbindelse med uddannelse og praktik Praktikpladsproblemer Mange falder fra, fordi de ikke får praktikplads, og en stor del af eleverne giver udtryk for, at de mangler støtte og vejledning i praktikken og har for mange skiftende praktikpladser. Selv med en lav arbejdsløshedsprocent har det i 2008 været svært for døve elever at få praktikpladser i Region Midtjylland. Ved etablering af de nye Jobcentre med en statslig og kommunal del er virksomhedsbesøg med information om tilskudsmuligheder blevet nedprioriteret, derfor er der et ekstraordinært behov for information om kompenserende muligheder og tættere samarbejde mellem implicerede parter. Specialfunktionen Job og Handicap påpeger netop i deres årsrapport 2007, at mange små private virksomheder ikke har kendskab til kompensationsmuligheder, ligesom mange døve heller ikke selv har kendskab til kompensationsmuligheder, som udover mentorordninger kan være: Personlig assistance (tegnsprogstolk) og hjælpemidler, løntilskud, revalideringsydelse, eller for udlærte en Isbryderordning. Tilskud til arbejdsgiver Økonomisk kompensation til arbejdsgiveren kunne være et effektivt redskab til at smelte isen ved at give de unge mulighed for at komme ind og vise, hvad de kan tilbyde virksomheden. I forhold til elevens eget selvværd/anerkendelse er det også af betydning at tilskuddet er begrænset til en veldefineret indkøringsperiode. I modsat fald vil eleven kunne opleve et tilskud som en krænkelse negationen til anerkendelse. Efter en kortere tilskudsperiode vil netop den gensidige anerkendelse mange gange overflødiggøre behovet for tilskud. For at få flere unge elever igennem en ungdomsuddannelse og for at forebygge frafald er der derfor behov for et tættere samarbejde imellem elever, studievejledere, jobkonsulenter, praktiklærere, sagsbehandlere og døvekonsulenter. 7 Hvordan kan mentorordninger medvirke til at flere unge døve elever gennemfører erhvervsuddannelser? Inger Swiatecka, Opgave, 2. Modul, Masteruddannelse i Social Integration. 23

DØVEKONSULENTERNE Når indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig Center for Døves konsulenter har mange samarbejdspartnere, og der iblandt et tæt samarbejde med Region som modtager døve, døvblinde og svært hørehæmmede patienter, der har behov for, at kommunikationen foregår på tegnsprog. AF DØVEKONSULENT ANNE-DORTE KROGH Anne-Dorte Krogh, som igennem mange år har været ansat som døvekonsulent og senest døvblindekonsulent ved Center for Døve og haft en koordinerende funktion i forhold til afdelingen i Ballerup, sætter her fokus på arbejdet med døve borgere, der har en psykiatrisk lidelse. Undersøgelser og drøftelse i døveteamet Når en døv eller døvblind patient indlægges på døvepsykiatrisk afdeling, tilbydes en grundig undersøgelse og udredning, inden behandling iværksættes. I undersøgelsesfasen indhentes relevante akter fra tidligere indlæggelser, skoleforløb m.v., idet også audiologiske, kommunikative og udviklingsmæssige aspekter om muligt søges belyst. Efter den første psykiatriske undersøgelse drøftes patienten af døveteamet ved det ugentlige fællesmøde, og den videre udredning planlægges. Der foretages efter behov psykologiske undersøgelser og evt. neurologiske, audiologiske eller oftalmologiske undersøgelser. Undersøgelserne og observationsfasen kan derved strækkes over 2 til 3 uger. Tegnsprog er et vigtigt led i behandlingen I behandlingsfasen tilbydes en kombination af medicinsk og psykologisk behandling, samtidig med at man yder den nødvendige bistand til vedligeholdelse eller bedring af patientens sociale funktioner. Her er afdelingens tegnsprogskompetencer en meget vigtig del af behandlingen. Muligheden til at blive forstået og få relevant feedback på tegnsprog er yderst vigtig. Dette kombineret med indsigt i døves kultur og den psykiske lidelse er vigtige ingredienser i behandlingen. Behandlingsvarigheden er individuel og kan strække sig fra dage til flere måneder. Center for Døves konsulenter er en del af døveteamet, hvor vi i samarbejde med den psykiatriske overlæge samt plejepersonalet drøfter den konkrete behandlingsmulighed i forhold til udslusning og rehabilitering. 24

Døvekonsulenten tilbyder en samtale enten på afdelingen eller på konsulentens kontor. Et eksempel på et sygdomsforløb Et konkret eksempel er en døv ung mand boende i egen bolig et sted Jylland, som på baggrund af en svær psykose med angst og aggressiv adfærd først bliver indlagt på en lokal psykiatrisk afdeling, og efterfølgende overflyttes til afdelingen for døvepsykiatri i Ballerup. I sin psykotiske tilstand er han overbevist om, at han bliver forfulgt. Derudover er han sikker på, at den mad, som han kan købe, er forgiftet. Hans psykose har derfor betydet et tiltagende misbrug af alkohol, som har medført, at den daglige struktur i hverdagen er forsvundet. Det har igen betydet isolation, tankemylder, søvnløshed, og dårlig ernæringstilstand. Med andre ord en rigtig ond cirkel, som den unge mand ikke selv har kunnet bryde. Efter en periode med indlæggelse, samtaler på tegnsprog og medicinsk behandling drøftes mere fremadrettede mål: Hvordan kan den unge mand vende tilbage til lokalmiljøet? Hvem kan han ved en hjemmeweekend være sammen med? Og hvilke delmål skal der opstilles for at vende tilbage? Konsulenten, der kommer på afdelingen, tilbyder at være behjælpelig med at skabe kontakt til den lokale døvekonsulent, der så på baggrund af henvendelsen tilbyder en samtale enten i form af et besøg på afdelingen eller et besøg på konsulentens kontor, fx i forbindelse med at den unge mand er på weekendophold i egen bolig. Konsulenterne tilbyder altid den døvblinde, døve og svært hørehæmmede borger hjælp til at afklare sin situation i forhold til rehabilitering. Da alle konsulenter, som har behov for det, behersker tegnsprog, foregår kommunikationen direkte med borgeren uden brug af tolk. Drøftelserne kan omhandle: Hvordan bryder jeg den isolation, som jeg gennem de sidste år er havnet i? Hvad skal der til? Og hvor kan jeg møde andre? Det kan også være drøftelse af, hvordan den enkelte får ændret vaner? Hvad skal der til for, at jeg kan komme op om morgenen? Og hvorledes får jeg struktur på hverdagen? Hvordan finder jeg ud af, om jeg kan klare et arbejde? Eller hvordan får jeg støtte til at komme ud af mit misbrug? Der skabes kontakt til kommunen På baggrund af samarbejdet med psykiatrisk afdeling og den unge døve er der ofte behov for at skabe kontakt til kommunen. Det kan være kontakt til jobcenteret, handicapafdelingen, sygedagpengekontoret, pensionskontoret eller andre afdelinger. For Center for Døves konsulenter er det vigtigt at få etableret et frugtbart samarbejde med den kommunale medarbejder, der sidder med vigtig viden om kommunens tilbud, men måske ikke har så meget viden om konsekvenserne af handicappet og den psykiske lidelse. Konsulenten kender ikke den enkelte kommunes tilbud, men har stor viden om konsekvenserne af handicappet og den psykiatriske lidelse. Viden om handicappet og løsningsmuligheder Konsulenternes tilbud er her dels at oplyse om handicappet og dets konsekvenser, men også at undersøge og være behjælpelig med at udrede de individuelle gener, som den psykiatriske lidelse 25

DØVBLINDEKONSULENTERNE og handicappet medfører som døvblind, døv og svært hørehæmmet i forhold til at pege på mulige løsninger. Det kan være løsninger, der foregår i døveverdenen, hvor kommunikationen er tegnsprog. Men det kan også være løsninger, der foregår i den hørende verden, og hvor der etableres tolkeordning og supervision fra konsulenterne til den kommunale medarbejder, der skal være borgeren behjælpelig med at reetablere sit liv. I disse tider, hvor kommunerne arbejder med meget afgrænsede områder, kan konsulenten efter aftale også være behjælpelig med at koordinere de tilbud, der er nødvendige for en vellykket rehabilitering. Konsulenterne finder det vigtigt at være den kommunale medarbejder behjælpelig med at skabe overblik og få indsigt, som betyder, at den kommunale sagsbehandler kan træffe en beslutning til gavn for den psykisk syge døvblinde, døve eller hørehæmmede borger, og som medfører, at den pågældende bliver i stand til at leve et frugtbart liv med udviklingsmuligheder og aktiv deltagelse i samfundet. Afstand til bopælen kan være en barriere Et af de dilemmaer, der kan være i forbindelse med en indlæggelse på døvepsykiatrisk afdeling i Ballerup er, at der kan være lang vej fra Ballerup til det sted i Jylland, hvor man bor. Det kan betyde, at man i forbindelse med indlæggelsen ikke så ofte får besøg af venner eller familie, og den isolation, som man har levet i, fastholdes, fordi det er vanskeligt på den afstand at begynde at reetablere kontakter, således at man bliver rustet til at vende hjem. Endvidere er det et dilemma, at den efterfølgende ambulante efterbehandling, som er vigtig for at fastholde en positiv udvikling, kan være vanskelig, hvis man som døvblind, døv eller svært hørehæmmet ikke rigtig kan se behovet for, at der bliver fulgt op. Man kan også finde transporten uoverskuelig og ikke vedkommende. Dette skal vejes op mod, som tidligere beskrevet, behovet for at komme et sted med tegnsprogskompetencer og særlig viden om kulturen, handicappet og den psykiatriske lidelse. Og derved den særlige ekspertise der er opnået på døvepsykiatrisk afdeling i Ballerup. Fakta Om døvepsykiatrisk afdeling i Ballerup: Døvepsykiatrisk afdeling i Ballerup er et landsdelsdækkende behandlingstilbud for sindslidende døvblinde, døve og svært hørehæmmede patienter, som er afhængig af tegnsprog i deres kommunikation med andre, og hvis døvhed er opstået i den tidlige barndom, eller hvor 1. sproget er tegnsprog. Afdelingen tilbyder råd og vejledning i forhold til spørgsmål vedr. behandling af døve med psykiatriske problemer, og afdelingen har derved funktion som videnscenter for døvepsykiatri. I 2008 var der 25 døvblinde, døve og svært hørerhæmmede indlagt på afdelingen. Afdelingen har siden 1992 haft til huse på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup. Nuværende leder af det døvepsykiatriske tilbud er overlæge Per Jensen. Afdelingen i Ballerup har landsdækkende funktion. 26

STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE Tal & Statistik Døvekonsulenternes rådgivning i 2008 Antal døve brugere i perioden 2002 til 2008 Årstal Hele Landet København Odense Fredericia Århus Aalborg Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 2002 1268 506 40 162 13 287 23 128 10 185 15 2003 1267 548 43 161 13 252 20 138 11 168 13 2004 1275 543 43 156 12 253 20 157 12 166 13 2005 1317 544 41 130 10 264 20 199 15 180 14 2006 1327 564 43 152 11 260 20 180 14 171 13 2007 1288 549 43 158 12 240 19 178 14 163 13 2008 1176 498 42 157 14 228 19 159 14 134 11 Ovenstående tabel viser antallet af døve brugere i perioden 2002 til 2008. Som det ses er tallene lidt svingende, men viser også en mindre tilbagegang i forhold til foregående år. Der er tale om små udsving, hvor faktorer som sygdom i konsulentgruppen, skift af døvekonsulent m.v. kan være medvirkende årsag. De ændrede forhold i børnegruppen med CI operationer har endnu ikke haft en afsmittende virkning på voksenområdet, hvorimod de bedre muligheder for anvendelse af tolk spiller ind. Antal døve brugere kendt af døvekonsulenterne Regioner Antal Hovedstaden 921 Sjælland 303 Syddanmark 718 Midtjylland 518 Nordjylland 252 I alt 2712 Ovenstående tabel viser det antal døve i hele Danmark, som man havde kendskab til i døvekonsulentordningen ved udgangen af 2008. I alt er det 2712 for hele landet. Antal døve brugere som døvekonsulenterne har været i kontakt med i 2008 Regioner Antal Hovedstaden 374 Sjælland 115 Syddanmark 363 Midtjylland 201 Nordjylland 123 I alt 1176 Døve konsulenterne har haft kontakt med 1176 ud af 2712 registrerede døve borgere, dvs. i alt 43 %. 27

STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE Social status Social status Hele landet Antal % Beskæftigelse på alm. vilkår 257 22 Dagpenge ved barsel 2 0 Dagpenge ved arbejdsløshed 39 3,5 Dagpenge ved sygdom 16 1,5 Efterlønsmodtager 46 4 Fleksjob 85 7 Folkepension 218 18,5 Forrevalidering 7 0,5 Forsørget af ægtefælle 8 0,5 Førtidspension uden beskæftigelse 164 14 Førtidspension med ansættelse m/løntilskud 51 7 0,5 Førtidspension med beskyt. beskæftigelse 87 24 2 Kontanthjælpsmodtager 116 9 Ledighedsydelse 16 2 Skoleelev 23 2 SU 38 3 SU og handicaptillæg 18 1,5 SU og revalidering 9 0,5 Hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven 20 2 Andet 17 1,5 Ved ikke 46 4 Ialt 1176 99,5 Antal kontakter i 2008 Antal kontakter Hele landet Antal % 1 383 33 2-10 535 45 Over 10 258 22 I alt 1176 100 Ovenstående tabel viser, hvor mange gange de 1176 døve borgere har haft kontakt med døvekonsulenterne i løbet af et år. Knap halvdelen har været i kontakt med døvekonsulenten mellem 2 og 10 gange, mens 22 % har haft mere end 10 kontakter. Antallet af døve, som har mere end 10 kontakter i løbet af et år er steget markant, idet der i 2007 var tale om i alt 206 borgere, mens tallet for 2008 var 258. Dette stemmer overens med døvekonsulenternes generelle opfattelse af udviklingen, nemlig at der ganske vist er lidt færre døve, som benytter sig af tilbuddet om specialrådgivning. Til gengæld er der en svag gruppe, som falder udenfor samfundets almindelige netværk og har et meget stort behov for rådgivning. Tabellen er en opgørelse over døve brugeres sociale status pr. 31.12. 2008. Sammenlagt er der 171 som får arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse svarende til 14,5 %. Der kan desuden i ved ikke gruppen gemme sig et antal arbejdsløse. 28

STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE Oversigt over døve under uddannelse i skoleåret 2007-2008 Uddannelsesretning Aalborg Århus Fredericia Odense København I alt Ungdomsuddannelse: 9.- 10. kl. VUC 1 3 2 6 Gymnasium 9 9 HF + HF-VUC 10 10 20 HGV 1 1 2 HHX 2 1 3 HTX 2 1 9 12 Erhvervsuddannelser: Bygningssnedker 2 2 Chauffør uddannelse 1 1 Dyrepasser 2 2 Frisør 2 2 Grafiker/mediegrafiker 1 1 1 2 5 Gulvlæger, EUC 1 1 Hotel og restaurationsskolen 2 2 Idrætsskole 1 1 Introkursus til Teknisk Skole 2 1 3 Kleinsmed 4 7 11 Klinikassistent 1 1 Kok 1 1 Landtransportskolen 1 1 Maler 1 1 1 5 8 Medie Teknisk Kommunikation 1 1 Murer 1 2 3 Skiltetekniker 1 1 Social- og Sundhedshjælper 1 1 4 6 Tandtekniker 1 1 Tømrer 1 2 3 Videregående uddannelser: Administrations økonomom 1 1 Antropologi 1 1 Arkitekt 1 1 Bioanalytiker 1 2 3 Diakonhøjskole 1 1 Diætist 1 1 DTU 5 5 Dyrlæge 1 1 Jura 2 2 4 Lærer 1 2 3 Markedsføringsøkonom 1 1 2 Pædagog 1 4 5 Samfundsfag 1 1 Socialrådgiver 2 1 1 4 8 Sociolog 4 4 I alt 1 33 10 8 97 149 29

GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN De fleste døve familier får hørende børn. Om familiekonsulentordningen Familiekonsulentordningen blev oprettet under Center for Døve i 1992, idet der havde vist sig et stigende behov i de kommunale forvaltninger for tilbud om intensiv hjælp fra professionelle tegnsprogskyndige medarbejdere til døve familier med særlige behov. Der var desuden et tiltagende behov for et tilbud om støtte i hjemmet til en gruppe af døve med særlige pædagogiske behov samt til en enkelte unge døve i.f.m. udskrivning fra Nyborgskolen. Ordningen blev derfor etableret som et tilbud både til døve familier og til enlige med særligt behov for pædagogisk støtte. Familiekonsulenternes arbejde er karakteriseret ved en langt mere omfattende og intensiv indsats end den generelle rådgivning, som tilbydes af døvekonsulenterne og forældrevejlederne. Rådgivningen foregår primært i de døve familiers hjem. Familiekonsulentordningen er baseret på indtægtsdækket virksomhed, således at der indgås kontrakt mellem handlekommunen og Center for Døve om indsatsen. Om døve familier Døve familier er familier, hvor den ene eller begge forældre er døve eller svært hørehandicappede og derfor benytter tegnsprog i kommunikationen. De fleste døve familier har hørende børn, og der anvendes derfor to sprog, dansk og dansk tegnsprog. Tilbuddet om familiekonsulentbistand henvender sig til familier, der på grund af særlige behov, har brug for en intensiv støtte i en periode. 30

GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN Familiekonsulentordningens lovgrundlag Ansvaret for at yde intensiv støtte til familier med børn ligger hos handle-kommunen og præciseres i Servicelovens kapitel 11. De foranstaltninger som kan iværksættes er beskrevet i lovens 50 (børneundersøgelse), 52 (bl.a. konsu-lentbistand, støtte i hjemmet og familiebehandling) og 54 (støtteperson til forældre hvis barn er anbragt udenfor hjemmet. Familiekonsulenternes arbejdsopgaver Center for Døves familiekonsulenter behersker tegnsprog på højt niveau. De har desuden viden om døve, døves kultur og familier, hvor der anvendes både tegnsprog og dansk talesprog. Familiekonsulenternes indsats sker altid i respekt for og i samråd med den døve familie og i overensstemmelse med familiens ønske om forandring. Familiekonsulenterne kan tilbyde: Rådgivning og vejledning til døve familier med hørende børn, som har behov for intensiv støtte Udredning og pædagogiske observationer efter særlig aftale med handlekommunen Rådgivning og vejledning til hørende familier med døve børn, hvor der er behov kendskab til tegnsprog og tosprogede familier Rådgivning og vejledning til familiens netværk, herunder daginstitutioner, skole og sagsbehandlere i samarbejde med familien Støtte i hjemmet til døve familier, som har anbragte børn Støttende og/eller overvåget samvær, hvor der er behov for kommunikation på tegnsprog Støtte i hjemmet til enlige døve eller familier uden børn, som har et særligt behov for støtte i eget hjem, fx unge der skal etableres i egen bolig efter endt skolegang Terapeutiske samtaleforløb efter særlig aftale med kommunale myndigheder og familien Supervision til andre professionelle som er i kontakt med døve familier Oprettelse og ledelse af netværksgrupper for døve familier eller deres pårørende

GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN Målgrupper for familiekonsulenternesrådgivning Døve forældre med hørende børn Hørende forældre med døve børn Døve forældre med døve børn Unge og voksne døve med særlige behov Andre professionelle som er i kontakt med ovennævnte målgrupper Visitation og finansiering Familiekonsulenterne går først ind i en sag, når kommunen har givet tilsagn om betaling, og der er oprettet en kontrakt mellem kommunen og Center for Døve med præcisering af arbejdspunkter, indsatsens omfang og længde og betaling for indsatsen. Disse aftaler foretages oftest af den døvekonsulent, som kender familien. Prisen for indsatsen aftales individuelt og afhænger bl.a. af kommunens ønske om besøgsfrekvens, besøgenes længde, kørselsafstand fra Center for Døves kontor, og behov for samarbejde og mødedeltagelse. Hvor findes familiekonsulenterne Center for Døve har ansat 8 familiekonsulenter, som er placeret ved de regionale kontorer i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København. Ledelse Helle Brøgger, chef for konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg og koordinator for familiekonsulenterne Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense Grete Jensen, afdelingsleder i København 32

33

FAMILIEKONSULENTERNE Mind Map Et livslandskab et tankekort I mit arbejde som familiekonsulent har jeg god erfaring med at bruge Mind Map som arbejdsredskab. Mind Map er en visuel arbejdsmetode, som giver mulighed for at få flere perspektiver på et tema. Hovedpersonens navn bliver skrevet i en cirkel, midt på et stort papir. Herudfra bliver personens ideer/tanker, skrevet som et landkort. Det betyder at meningsbærende udsagn bliver fastholdt på papiret som visuelle symboler/stikord. AF FAMILIE- KONSULENT TRINE E. CHRISTENSEN Mit arbejde som familiekonsulent kan enten foregå hos familier, hvor den ene eller begge forældre er døve, mens børnene er hørende. Der kan også være tale om familier med et døvt eller CI-opereret barn, med svære livsarenaer, eller arbejdet kan foregå hos enlige døve med psykiske vanskeligheder. Jeg vil her give to eksempler på hvordan relationen, med Mind Map som arbejdsmetode, kan forløbe. Samarbejde med en 12-årig hørende pige med døve forældre Efter at være kommet i familien gennem et par måneder og opnået at skabe en gensidig relation, vælger jeg at lave en Mind Map med en 12-årig pige. Pigen er genert og har ingen bedste venner. Hun er tidligere blevet mobbet meget. Pigens mor er psykisk syg. Min tanke er, at Mind Map vil give pigen mulighed for at udtrykke tanker og følelser, som kan være svære. Dette kan give pigen mulighed for at være mere deltagende i familiesamtalerne, som jeg har med familien én gang ugentlig. Det er skoleferie og vi har aftalt, at jeg skal komme hos familien en formiddag. Kun pigen er hjemme, og hun er med på, at det kun er os to, der skal arbejde sammen denne dag. Pigen vil gerne, at vi sidder i sofaerne i stuen, hvor vi tænder stearinlys for at gøre stemningen rar/ rolig. Pigen, der ved familiesamtalerne virker meget genert og kun lidt talende, snakker under Mind Map arbejdet om skolen, klubben, mors sygdom, tre kammerater, men ingen bedste veninde. Vi har sporadisk øjenkontakt. Jeg gør Mind Map en konkret med et stort papir, med pigens navn i midten. Alle meningsbærende ord, som hun fortæller visualiseres på papiret: Farven blå, er hverdagens oplevelser/ tanker. Farven grøn, tryllefarven, er det der drømmes om. Farven rød, det som er svært. Sidste spørgsmål er, hvad er vigtigst for dig at ændre? Disse svar skrives med farven sort, på det hvide papir. En del af essensen i pigens svar er, jeg vil danse med min veninde, som er flyttet. Vi aftaler, afslutningsvis, at jeg tager Mind Map en med for at kopiere arbejdet og derefter sende det til pigen med posten. Det er hendes personlige papir og hun skal overveje, om hun vil have det med til næste familiesamtale ugen efter. Der kunne også dukke nye tanker op, som pigen så gerne måtte skrive/ tegne på papiret. Bevidning Pigen vil ugen efter gerne have, at jeg læser Mind Map en op for forældrene på tegnsprog, samtidig med at den ligger på bordet. Det er klart at øjenkontakten er mere intens, når kommunikationen om Mind Map en foregår på tegnsprog. Pigens forældre er meget interesserede i pigens oplevelser. De vil gerne hjælpe med at finde adressen på pigens tidligere veninde. Et venskab, der viser sig at stamme helt fra børnehaveklassen. Der bliver under familiesamtalen endvidere udtrykt følelser omkring pigens oplevelse af at have en syg mor. Svære følelser bliver lettere, mere konkrete at tale om, fordi alle om bordet bevidner Mind Map en, som ligger der på bordet. Behovenes behov er ikke at blive opfyldt, men at blive udtrykt. 34

Fakta Om Mind Map: Hele forløbet med Mind Map tager max. en time: 1. Fokus skrives på papiret. 2. Iscenesættelse. Papiret er et fælles tredje i relationen og kan give mulighed for flugt da der derved ikke er tvungen øjenkontakt. 3. Lineære spørgsmål, hvem, hvad, hvor, hvornår. 4. Afløses af cirkulære spørgsmål, undersøgende, nysgerrige. 5. Konsulentens bevidning. 6. Foto/ kopiering af Mind Map. Giver mulighed for at vende tilbage til dokumentet, som danner udgangspunkt for kommende samarbejde og samtaler. Samarbejde med en 20-årig døv mand med tvangstanker I mit arbejde med en 20-årig døv mand med tvangstanker/ stemmer har arbejdet med Mind Map været med den unge mands navn som fokus. Men når stemmerne har været kraftige, har vi sat stemme 1 og stemme 2 på som fokus. Manden fortæller, hvad stemmerne siger, dette skriver jeg med den blå farve. De siger fx: kør galt i bilen. Med den grønne farve skrives de drømme, som manden har fx: stemmerne skal ud af mit hoved. Med den røde farve skrives det der opleves svært fx: Jeg er bange for at dø, jeg vil først dø, når jeg bliver gammel. Med den sorte farve skrives mandens tanker på papiret, sort på hvidt, fx: Hvorfor skal stemmerne bestemme over mig? Min medicin hjælper også Det hjælper mig at løbe en lang tur Cirklerne på papiret hjælper, nu er jeg ikke så bange Jeg vil have et godt liv Ved at stemmerne visualiseres på papiret, og vi sidder der sammen, oplever jeg, at manden bliver mere rolig. Vi to kan tilsammen klare stemmerne. Jeg bliver Det tager tid at opbygge en god kontakt. lukket ind i mandens verden og bevidner hans tanker og angst. Gennem visualiseringen og ved at det farlige berøres, bliver det mindre farligt. Nogle uger efter dette forløb er stemmerne igen kraftige, og manden beder selv om, at vi skal lave en Mind Map. Jeg starter med cirklen i midten og skriver igen stemme 1 og stemme 2. Herefter ligger farverne frit på bordet. Manden tager dem og skriver heftigt. Efter ca. 10 min intenst arbejde kigger manden op og siger, jeg har det lidt bedre nu, nu er stemmerne der på papiret. Jeg tager Mind Map` en med og sender den som tidligere til manden. Jeg opfordrer ham til at kigge på den igen hvis det bliver svært at styre stemmerne. Skrive løs på den, tegne på den, spytte på den, rive i den, måske brænde den? Fordi det er en måde at få magten over stemmerne på. Eksemplerne viser to meget forskellige måder at arbejde med Mind Map på. Fælles kan siges, at sproget er med til at skabe mening i forhold til det, som er sket, sker og kan ske i fremtiden. En narrativ proces En af de mest blivende, men uhåndgribelige måder, som mennesket skaber mening om sig selv på, er ved at vise sig selv, for sig selv, på mangfoldige måder. Ved at synliggøre ønskværdige og aktuelle sandheder om sig selv og betydningen heraf i iscenesatte fremstillinger. Mennesker kan blive så isolerede og udstødte, at de umiddelbart mangler et naturligt publikum (vidner) til deres livsfortælling. Mind Map kan ses som del i en narrativ proces, hvor vi fortæller, får svar og genfortæller individuelle og kollektive historier. Denne proces er vigtig for, hvem vi er, og hvem vi kan blive. Mind Map giver mulighed for at gå ind i den fortælling, hvor vi selv bliver fortalt. Jeg oplever Mind Map som et meget brugbart redskab i mit arbejde som familiekonsulent. Arbejdsmetoden hjælper til med at give et holistisk syn på mennesket, og samtidig hæve niveauet, for hvad vi kan og skal forvente at få ud af livet. Inspiration Burian.eu.com Reggioemilia.dk Fokus På Familien, Universitetsforlaget, 03/2008. Sarah Z. Kølpin, Lev dig lykkelig, Gyldendal, 2008. Michael White, Narrativ Teori, Hans Reitzels Forlag, 2006. Daniellea Cecchin, Den Integrerende Baggrund, Forlaget Børn & Unge, 1999. 35

FAMILIEKONSULENTERNE Det tværfaglige samarbejde vægtes højt i familiesager Telefonen ringer hos døvekonsulenten på Center for Døve det er en skoleleder. Han har fået henvendelse fra klasselæreren i en 5. klasse om, at en af hendes elever har behov for hjælp. Han var indtil for ca. et år siden en social, fagligt velfungerende dreng, der trivedes. Nu har han svært ved at klare sig fagligt, og flere lærere og forældre har bemærket, at han færdes ude sent om aftenen i selskab med ældre drenge, som ikke bliver betragtet som godt selskab for ham. AF AFDELINGSLEDER HELLE DINESS Et barn med andre opvækstbetingelser Situationen er ikke ukendt for skolen. Men denne dreng har døve forældre, og skolen er bevidst om, at han har andre opvækstbetingelser end de fleste andre elever. Forældrene har på møder med klasselæreren hvor der har været tegnsprogstolk tilstede givet udtryk for, at de føler sig magtesløse over for sønnen. Han hører ikke efter, hvad de siger. Han læser ikke lektier, kommer ikke hjem til den tid, de har givet besked om, og de ved ikke, hvor han er, eller hvad han laver. Klasselæreren mener, der er behov for et tilbud til familien, men hvilket? Der er stor usikkerhed om, hvordan drengens situation kan forbedres, da hverken klasselærer eller PPR-konsulent har viden om den livssituation, familier, der består af døve forældre og hørende børn, befinder sig i. Tværfagligt netværksmøde Døvekonsulenten inviteres til at deltage i et netværksmøde sammen med forældrene, tolk, klasselærer, skoleleder, skolepsykolog, PPR-konsulent og rådgiver fra kommunens familiegruppe i håb om, at hun kan rådgive om, hvordan drengen og hans forældre kan få hjælp til at komme ind i en god udvikling. På netværksmødet kommer døvekonsulenten med forslag til, hvordan familiens hjemkommune kan iværksætte foranstaltninger, der kan give drengen mulighed for igen at fungere godt såvel fagligt som socialt og få genoprettet balancen i familien. Døvekonsulentens viden om livsvilkårene for familier med døve forældre og hørende børn gør, at hun med respekt for de døve forældre kan formulere, hvilke hjælpeforanstaltninger der er behov for og hvordan de kan etableres. Familiekonsulenten skal kunne tegnsprog Da de færreste kommuner selv har familiekonsulenter, der behersker tegnsprog, har Center for Døve etableret en familiekonsulentordning, der kan gå ind i et samarbejde omkring familier med døve forældre og hørende børn med særligt vanskelige problemstillinger. Ordningen finansieres via individuelt aftalte kontrakter mellem handlekom- 36

Center for døves familiekonsulenter behersker tegnsprog og har stor viden om døve familiers livsbetingelser. munen og Center for Døve. Familiekonsulenterne behersker tegnsprog på højt niveau, har relevant uddannelse og efteruddannelse og dyb indsigt i døve borgeres livsbetingelser og den situation, de og deres hørende børn befinder sig i som to-sproget (tegnsprog/dansk) og to-kulturel familie (døv/hørende). Kommunen foretager 50 undersøgelse Tager kommunen og familien imod rådgivningen om iværksættelse af familiekonsulentbistand fra Center for Døve, er næste skridt, at den kommunale familierådgiver med familiens accept foretager en undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 og udarbejder en handleplan, der beskriver de punkter, familien og Center for Døves familiekonsulent skal arbejde med. Familiekonsulenten bliver på dette tidspunkt præsenteret for familien og deltager i drøftelser om, hvordan hun gennem samarbejde kan hjælpe drengen og familien til at fungere bedre. Døvekonsulenten udarbejder ud fra handleplanen og samtalen i familien en kontrakt vedr. arbejdspunkter, betaling og varighed. Betalingen afhænger af indsatsen i den pågældende sag. Herefter overtager familiekonsulenten sagen og kontakten med familien og den kommunale familierådgiver. Døvekonsulenten kan dog fortsat have kontakt med forældrene vedr. andre problemer, ex i forhold til arbejdsmarkedet. Indsatsen tager udgangspunkt i aftalte arbejdspunkter I den beskrevne sag hedder arbejdspunkterne kommunikation i familien, forhandling mellem forældre og barn, livet med en teenager i huset, aftaler bl.a. vedr. lektier, grænsesætning og samarbejde med skolen. Familiekonsulenten vil dels samarbejde med drengen alene, med forældrene alene og dels have fællessamtaler med begge parter. Samarbejdet finder sted, når familiekonsulenten kommer hos familien en gang om ugen efter aftale. I den aktuelle sag drejer indsatsen sig om et hørende teenagebarns liv i en familie med døve forældre. Center for Døves familiekonsulenter arbejder også med andre problemstillinger, men de fleste betalingsaftaler Center for døve vil indgå med kommunerne om intensiv støtte til familier med børn, vil være i henhold til Servicelovens 52. Oftest vil det være 52, stk. 3, punkterne 1 3, der drejer sig om konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold, pædagogisk støtte i hjemmet eller familiebehandling. Desuden punkt 10, der omhandler anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Herudover kan familiekonsulenterne gå ind som støtteperson til forældre, hvis børn er anbragt uden for hjemmet, gå ind i sager vedr. støttet eller overvåget samvær mellem forældre og børn anbragt uden for hjemmet. Hertil kommer muligheden for at gå ind i sager om overvåget samvær mellem forældre og børn, hvor Statsforvaltningen har truffet afgørelse om dette. 37

FAMILIEKONSULENTERNE Når fællessproget i familien er tegnsprog Hørende børn med døve forældre er i en speciel livssituation, hvor de skal fungere i både den døve og den hørende verden. De er to-sprogede, da fællessproget i familien nødvendigvis må være tegnsprog, og i skolen og fritiden taler de dansk. De skal også tilegne sig de sociale samspilsregler fra begge verdener. Det kan være svært at være anderledes end kammeraterne og selvom børnene elsker deres forældre, ønsker mange af dem i perioder, at de var ligesom alle andre, dvs. et barn med hørende forældre. Især i puberteten er børnene sårbare, og vi oplever, at de unge vælger den hørende verden til og vælger forældrenes døvhed og tegnsprog fra. De hørende voksne, som den unge har kontakt med i f.eks. skolen, må være opmærksomme på sådanne signaler på en problematisk udvikling. Ofte kender disse voksne ikke til, hvordan man kan støtte den unge, men Center for Døves døvekonsulenter står til rådighed med deres viden og erfaring. Er der behov for en mere intensiv hjælp, vil Center for Døves familiekonsulenter sammen med familien kunne arbejde med f.eks. kommunikationen i familien og give forældrene redskaber til at tackle familiens specielle situation, ligesom hun sammen med den unge kan bearbejde hans særlige livssituation som hørende ung med døve forældre. I døve familier med hørende børn er fællessproget tegnsprog. Fakta Familiekonsulentordningen er baseret på indtægtsdækket virksomhed, således at der indgås kontrakt mellem handlekommunen og Center for Døve om indsatsen. I 2008 har Center for Døve haft kontrakt med kommunerne om i alt 61 sager, hvoraf de 47 er familiesager, mens 14 omhandler hjemmevejledning. Kontrakt mellem kommunen og center for Døve Kontrakter pr. region Familiekontrakter Hjemmevejlederkontrakter I alt Aalborg 2 2 Århus 11 2 13 Fredericia 7 3 10 Odense 9 9 18 København 18 18 I alt 38 14 61 38

GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE Forældrevejledningen skal bidrage til at skabe forståelse for de hørende børns situation som tosprogede. Om forældrevejledning til Døve Forældrevejledning til Døve er et landsdækkende projekt udviklet i samarbejde mellem Danske Døves Landsforbund og Center for Døve. Projektet blev sat i gang i 1998 og er finansieret af Socialministeriets Satsreguleringspulje. I januar 2007 blev der taget hul på den fjerde projektbevilling. Denne projektperiode løber frem til 31. december 2009. Et ønske om at kunne tilbyde døve forældre med hørende børn samme vilkår som hørende forældre med døve børn har været bærende for projektets tilblivelse. Når hørende forældre får et døvt barn, får familien tilbudt forældrevejledning, tegnsprogskurser og anden støtte fra det offentlige. Forældrene har brug for viden om hvordan, det er at vokse op som døv. På samme måde har døve forældre som får hørende børn, brug for viden om hvordan det er at vokse op som hørende. Men døve forældre får ikke tilbud om forældrevejledning og støtte. I begge familier skal barnet vokse op med to sprog; dansk talesprog og dansk tegnsprog. Samtidig har hørende forældre mulighed for at få informationer om børns opvækst og udvikling gennem radio, tv, foredrag og lignende. Døve forældre har ikke de samme muligheder for at tilegne sig information. Forældrevejledning til Døve har til formål at tilbyde døve forældre information og vejledning, som skal bidrage til øget selvværd og sikkerhed i rollen som forælder, samt at give hørende fagfolk der har kontakt til døve familier, en grundlæggende information som kan danne basis for et godt samarbejde med de individuelle døve familier. Vejledningen skal i særdeleshed bidrage til en øget forståelse af de hørende børns situation som tosprogede og tokulturelle. Inden for projektet har der løbende foregået et udviklingsarbejde og en videreudvikling af de forskellige tilbud. I den forbindelse er der i 2008 blevet udarbejdet en rapport som sætter fokus på døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund. Udgangspunktet for rapporten er et ønske om at få afdækket hvorvidt denne gruppe har særlige problemstillinger i hverdagen med henblik på en opkvalificering af den vejledning, som projektet kan tilbyde denne gruppe. 39

GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE Projektets tilbud Tilbud til døve forældre: Familier hvor en eller begge forældre er døve eller svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere, kan benytte projektets tilbud. Vejledningen er gratis, frivillig og anonym (der føres ikke journaler). Målet med vejledningen er at yde hjælp til selvhjælp. Vejledningen er forebyggende og ikke behandlende. Individuel vejledning på tegnsprog, ved hjemmebesøg eller besøg på vejlederens kontor Babycafé for døve der er gravide, lige har født eller er på barsel Støtte til oprettelse af forældregrupper på lokalt plan Foredrag, workshops, temadage og andre arrangementer på lokalt plan Weekendkurser for hele familien med deltagere fra hele landet Information i børnenes daginstitution og skole Der ydes vejledning og råd om blandt andet følgende problemområder: Samarbejde med hørende fagfolk i daginstitutioner og skoler Støtte til oprettelse af netværk Børns almindelige udvikling og opdragelsesspørgsmål Forældrerollen Sproglig udvikling hos hørende børn af døve forældre - med fokus både på dansk og på tegnsprog Fællessprog i familien Samliv og parforhold Tilbud til professionelle Hørende fagfolk som i det daglige arbejde har kontakt med døve forældre med hørende børn, kan benytte projektets tilbud. Informationen er af generel karakter og omfatter orientering om døve familiers livsvilkår og sprog, samt de professionelles muligheder for at give den bedst mulige støtte til såvel forældre som børn. Informationsmøder i dagplejer, daginstitutioner og skoler Temadage Individuel information i form af møder eller telefonsamtaler/mails Gratis informationsmateriale Hørende fagfolk har blandt andet ønsket information om følgende områder: Hvad indebærer det at være døv og få hørende børn? Tegnsprog og brug af tolk Kommunikation med døve når man ikke kan tegnsprog Samarbejde med døve forældre De særlige livsvilkår for hørende børn af døve forældre Praktiske redskaber til sprogstimulering 40

GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE Information på forældremøderne Projektet kan tilbyde at forældrevejlederne kommer til forældremøder i daginstitutionen eller skolen - hvor alle forældre deltager. Efter aftale med de døve forældre og mødeleder kan forældrevejlederen kort fortælle om døve forældre, hørende børn og kontaktmuligheder mellem døve forældre og andre forældre. Formålet med denne type information er at mindske usikkerhed blandt forældrene i institutionen med hensyn til kontakten med døve forældre. Når forældrene bedre kan kommunikere sammen, sikres det hørende barn af døve forældre en bedre mulighed for kontakt med andre børn i fritiden. Information i børnegrupperne Det hørende barn af døve forældre kan opleve at andre børn stiller mange spørgsmål til det at være døv og til tegnsprog. Barnet kan med tiden føle det som en belastning, og har ikke altid et svar parat. Som en støtte til barnet kan forældrevejlederne sammen med de døve forældre besøge børnehaven eller skoleklassen. Børnegruppen vil få information om tegnsprog og om det at være døv, samt få mulighed for at få svar på deres spørgsmål. Center for Døve har ansat tre forældrevejledere som er placeret ved de regionale kontorer i Aalborg, Odense og Gladsaxe Hvem er medarbejderne Forældrevejledning til Døve består af fire projektmedarbejdere. Medarbejderne har en bred praktisk og teoretisk erfaring med familiearbejde, børns opvækst og udvikling, døve familiers specielle livsvilkår og kommunikation med døve. Alle medarbejdere kan tegnsprog. Charlotte Buch, projektleder Pia Nielsen, forældrevejleder Region Midt-Nord Mette Washuus, forældrevejleder Region Syd Thomas Selander, forældrevejleder Region Øst 41

FORÆLDREVEJLEDERNE Det visuelle barn Når et barn stamper i gulvet, banker i bordet eller hiver en voksen i armen for at påkalde sig opmærksomhed, bliver det nemt opfattet som grænsesøgende og provokerende opførsel. Men det behøver det ikke at være. Det kan dreje sig om et hørende barn med døve forældre, som bærer en normal adfærd med sig fra døves kultur ind i den hørende verden. AF PROJEKTLEDER CHARLOTTE BUCH. Hørende børn af døve forældre vokser op med en anden måde at skabe kontakt på. At stampe i gulvet, banke i bordet og tage fat i andre er en nødvendighed i barnets hverdag for at skabe kontakt ligesom øjenkontakt også er en nødven dighed for kommunikation. Det er derfor vigtigt at se denne adfærd som en del af de særlige livsvilkår barnet lever med og ikke betragte den døve familie og barnet som en problemfamilie. Samtidig er det vigtigt at huske at hørende børn af døve er ligeså forskellige som alle andre børn. Når forældrevejlederne besøger institu tioner og skoler, møder de ofte personale som har svært ved at forstå den adfærd, som det hørende barn af døve forældre udviser i nogle situationer. Derfor er en af forældrevejledernes primære opgaver at bevidstgøre professionelle om de særlige træk som kan følge af at vokse op som hørende barn af døve forældre. Det er vigtigt at forstå at det hørende barn af døve forældre vokser op som tosproget, og at barnet er meget visuelt. Barnet vokser op i en døv og i en hørende verden og skal begå sig i to verdener hvor der er afgørende forskel på kommunikationsform og spilleregler. Børnene får i deres opvækst to sprog; talesproget dansk og dansk tegnsprog. Den optimale sprogkode i hjemmet vil være rent tegnsprog, uanset om der er en eller to døve forældre. Hvis hele familien skal kunne fungere, er det en nødvendighed at alle bruger rent tegnsprog når den/de døve forældre er til stede så alle kan følge med i kommunikationen. Begge forældre er de vigtigste sproggivere på tegnsprog. Barnets hørende omgivelser, så som familiemedlemmer, daginstitution og skole er sproggivere på dansk. Sprogudvikling Tegnsprog er det første sprog barnet møder. At være barn af døve forældre giver mulighed for at kommunikere tidligt. Under optimale vilkår hvor de døve forældre kun bruger tegnsprog i deres kommunikation med barnet, kan barnet allerede i en alder af 7-8 måneder be- 42

Tegnsprog er det første sprog barnet møder. gynde at bruge babytegn. På baggrund af forskning i børns sprogtilegnelse ved man at det impressive sprog udvikler sig hurtigere end det ekspressive. Dette skyldes at barnets taleorganer endnu ikke er klar til brug. Tegnsprog stiller ikke krav til taleorganerne men til barnets motorik. Da motorikken udvikler sig hurtigere end taleorganerne, får barnet mulighed for at give udtryk for sine behov tidligere. Denne tidlige kommunikation øger tilliden og trygheden i det tætte barn-forældreforhold. Barnets sprogudvikling er ofte anderledes end hos børn som vokser op med et sprog. Ligesom dansk er dansk tegnsprog et selvstændigt sprog med en egen grammatik. Når barnet begynder i daginstitution, vil den tosprogede udvikling for alvor sætte ind, og i perioder før barnet kommer i skole, vil man opleve, at barnet blander de to sprog. Mangler barnet et ord, vil det bruge et tegn, og har barnet ikke et tegn for et bestemt ord, vil det bruge et dansk ord. Præcis som man ser i andre tosprogede børns sprogbrug, gør børnene brug af al det sprog de har. Et godt samarbejde mellem professionelle og forældre omkring udveksling af tegn og ord i barnets hverdag er derfor vigtigt. Barnet vil opleve at blive forstået i begge verdener. Samtidig er det vigtigt at professionelle i en vurdering af om barnets talesprogsudvikling er alderssvarende, tager både ord- og tegnforråd med i betragtning. Øjenkontakt Øjenkontakt er en betingelse for kommunikation på tegnsprog. Fra ganske lille har barnet tillært sig at øjenkontakt er en nødvendighed for kommunikation mellem mennesker. Dette er ikke et træk som barnet vokser fra det ligger dybt forankret i dem. Fordi barnet er visuelt orienteret, vil det gerne se den der taler, og have øjenkontakt. Dette kan bevirke at barnet i grupper vil vende og dreje sig for at se hvem der taler. Denne adfærd kan af professionelle - fx i skolesammenhæng - opfattes som ukoncentreret eller motorisk urolig. I al sin enkelhed kan adfærden forklares med at barnet, fra kommunikationen med sine forældre, er afhængig af øjenkontakt. Samme behov kan også give sig udslag i vanskeligheder ved at modtage kollektive beskeder. Dette skyldes ikke at barnet ikke kan høre, men det faktum at den visuelle sans i den tidlige barndom er blevet overstimuleret. Den auditive sans skal nu vækkes, og barnet skal opbygge en bevidsthed om at man i den hørende verden godt kan kommunikere uden øjenkontakt. Den afgørende betydning af øjenkontakt har lært det hørende barn af døve forældre at det - ulig børn med hørende forældre - må klare sig selv i nogle situationer. Hvis barnet falder og slår sig, må det rejse sig og søge kontakt til forældrene. Først når det ser forældrene, giver det mening at græde eller forklare problemet. Når denne adfærd observeres i en daginstitution, kan nogle fagfolk tolke det som udtryk for at barnet har svært ved at mærke sig selv, og dette igen kan tolkes om symptom på at barnet ikke bliver set i hjemmet. Men det er vigtigt at fagfolk er opmærksomme på at der er tale om et mønster tillært i hjemmet. Der er tale om et livsvilkår for barnet, og det hænger ikke sammen med mangel på omsorg og opmærksomhed. 43

FORÆLDREVEJLEDERNE At knytte kontakter Det visuelle barn foretrækker ofte at indgå i grupper af en overskuelig størrelse. Døve forældre oplever at få tilbagemeldinger fra daginstitution og skole, der udtrykker bekymring for barnets måde at knytte kontakter. Igen er forklaringen knyttet til at barnet er visuelt, og at mindre grupper er nemmere at overskue. Derfor knytter barnet sig ofte til færre kammerater end andre jævnaldrende. Denne viden skal inddrages i vurderingen af det hørende barn af døve forældre. Korrekt opførsel Brug af kropsprog, mimik og pegning er kendetegnende for kommunikation mellem hørende børn og deres døve forældre. I den hørende verden er det ikke nær så almindeligt at bruge kropssprog, mimik og berøring. Igen er det vigtigt at professionelle er opmærksomme på denne forskel mellem de to sproglige kulturer så barnets adfærd ikke misforstås. samtidig hjælpe det til at forstå at de bruges i forskellige sammenhænge. Hvis barnet ikke fornemmer accept af sin adfærd, kan det føle sig forkert og misopfattet. Dette kan få betydning for barnets udvikling af egen identitet, og i værste fald kan konsekvensen på lang sigt blive, at barnet vender døveverden og dermed sine forældre ryggen. Udviklingen af et godt samarbejde mellem fagpersonale og døve forældre er afgørende for at den døve og den hørende verden kan hænge sammen. Fagpersonalet kan være med til at bygge bro mellem de to verdener så det hørende barn frit kan vandre fra den ene til den anden uden at møde for mange forhindringer uden at føle sig anderledes eller forkert. Der hviler et særligt ansvar på de hørende omgivelser til disse børn. Børnene kan være meget larmende; smække døre, slæbe stole hen over gulvet, smaske m.m. Døve forældre kan ikke kommentere hvad de ikke hører. De hørende omgivelser kan yde støtte ved at kommentere over for børnene hvad de bemærker, men også snakke med forældrene om hvad de registrerer. Samarbejde Denne viden omkring det hørende, visuelle barn er vigtig at formidle til professionelle fagfolk, som i deres arbejde møder hørende børn med døve forældre. De skal kunne vise barnet respekt for dets forskellige adfærdsformer, men 44

GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERNE Ældre døve, der er afhængige af tegnsprog, bliver nemt isolerede. Om ældrevejledningen Projekt Ældrevejledning for Døve, som er et projekt finansieret af satspuljen og iværksat i perioden 2004 til udgangen af 2008, blev etableret som et samarbejde mellem Danske Døves Landsforbund (DDL) og Center for Døve om at tilbyde ældre døve borgere over 65 år en særlig rådgivning, som foregår på tegnsprog. Ældrevejlederne har været ansat af DDL, men har deres daglige arbejdsplads på Center for Døves regionale kontorer. Projekt Ældrevejledning er en fortsættelse af et tidligere projekt, som startede i København i 2000, hvor ordningen nu er permanent under Center for Døve. Der er i projektperioden blevet arbejdet på at få kommunerne til at overtage det betalingsmæssige ansvar. Det er lykkedes at videreføre ordningen som et fast tilbud på Fyn og i nogle kommuner i Region Midtjylland. Det skal nævnes, at projektet ikke har omfattet Aalborg Kommune, som hele tiden har haft sit eget tilbud om ældrevejledning til døve. Om ældre døve borgere Døve borgere, som er afhængige af kommunikation på tegnsprog, bliver hurtigere isoleret end hørende gør, når de bliver ældre. Det skyldes, at de ikke ligesom andre kan snakke med naboen eller andre i deres nærmiljø. Når man er døv og tegnsprogsafhængig, har man et kommunikationshandicap. Dette er for mange også ensbetydende med et videnshandicap, fordi adgangen til informationer er dårligere end for andre mennesker. Ældre døve har gennem hele deres liv været vant til at klare sig på forskellige måder. Tilbuddet om professionel tegnsprogstolkning i social og anden sammenhæng er først blevet etableret inden for de senere år, og ældre døve har meget lidt erfaring med kommunikation gennem tegnsprogstolk. Ældre døve borgere har således særlige vanskeligheder i forhold til: Kommunikation Socialt samspil Mulighed for informationstilegnelse Kulturelle aktiviteter 45

GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERORDNINGEN Ældrevejledningens lovgrundlag Det er en kommunal forpligtigelse, efter Servicelovens 12, at yde rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det følger desuden af Servicelovens 79, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Ældrevejledningens arbejdsopgaver Ældrevejlederens opgaver er primært at afhjælpe ældre døves isolation, herunder at være kontaktskabende og informationsgivende i forhold til lokalsamfundet. Ældrevejlederne kontakter ældre døve, når de fylder 65 år, og tilbyder at komme på et orienterende besøg. Herefter aftales besøg efter behov. Opgaverne er især følgende: Besøge den ældre døve borger, identificere behovet for støtte og være behjælpelig med henvisning til andre instanser, fx døvekonsulenter eller kommunale myndigheder. Hjælpe den ældre døve borger med ansøgninger om fx hjælpemidler Støtte den ældre døve borger ved at være bisidder hos læge, tandlæge, øjenlæge, optiker mv. Støtte den ældre døve borger i forbindelse med evt. sygdom eller ved hospitalsindlæggelse bl.a. ved at hjælpe med at formidle information mellem den døve borger og personalet. Oversætte modtaget post til tegnsprog - eksempelvis breve fra offentlige myndigheder. Hjælpe med at besvare post og udfylde ansøgningsskemaer. Formidle information om ældre døves vilkår og behov til forebyggende konsulenter, hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker. Besøge den ældre døve borger og kommunikere med vedkommende for at bryde isolationen og orientere om tilbud i samfundet. Målgrupper for ældrevejledernes rådgivning Ældrevejledernes tilbud retter sig både mod ældre døve, deres familie og mod professionelle. Målgruppen er således: Ældre døve borgere over 65, som er afhængige af tegnsprog. Ældre døves pårørende og netværk Kommunale medarbejdere og andre professionelle som kommer i kontakt med ældre døve borgere, fx kommunale medarbejdere og personale inden for sundhedssektoren 46

GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERORDNINGEN Visitation og finansiering I projektperioden, som afsluttedes ved udgangen af 2008, er ældrevejledningen blevet støttet økonomisk af Socialministeriet via satspuljen, men det er forudsat, at kommunerne også bidrager til ordningen. Ældre døve har herefter frit kunnet trække på rådgivningstilbuddet. Fra 2009 kan kommunerne indgå aftale med Center for Døve om et fortsat tilbud. Prisen er afhængig af, hvor mange døve borgere der bor i kommunen samt afstand til ældrevejlederens kontor. For det storkøbenhavnske område dækkes udgiften til ældrevejledning nu af kommunerne i området i forhold til antallet af døve borgere. Hvor findes ældrevejlederne De tre ældrevejledere har været ansat af DDL og haft kontor ved Center for Døves regionale afdelinger i København, Fredericia og Århus. Det storkøbenhavnske område betjenes af en ældrevejleder, som er ansat af Center for Døve. Fra 1.1. 2009 har Center for Døve ansat medarbejdere i Århus og Odense til at videreføre tilbuddet i et mindre omfang. Ledelse Tove Ravn, projektleder, Danske Døves Landsforbund, København Helle Brøgger, chef for konsulentområdet Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus Grete Jensen, afdelingsleder i København 47

ÆLDREVEJLEDERNE 3 små cases fra ældrevejlederens dagbog Mange ældre døve har behov for at tale om tab af venner og ægtefælle. AF ÆLDREVEJLEDER ANNE MARGRETHE PHILIPSEN I det tidlige forår 2008 døde vores kære farbror Edvard, 86 år. De sidste år af Edvards liv blev præget af sygdom, med deraf følgende hospitalsindlæggelser, diverse behandlinger, kontrol hos henholdsvis egen læge og hospital, hjemmeplejen, hjemmehjælp osv. Edvard har hele sit liv sat en ære i at klare sig selv, hvilket han også på fornemste vis tidligere magtede. Både ældrevejleder og døvepræst har hjulpet Edvard med tolkning af vores kort og breve til Edvard. Edvard skrev ikke selv. For os har det betydet utrolig meget, at ældrevejlederen kom ind i billedet. Selvfølgelig mest af alt værdien af den konkrete hjælp og støtte til Edvard. Dette, samt trygheden i den positive foranstaltning, kan vist ikke beskrives fyldestgørende nok. Vi som familie er dybt taknemmelige for al hjælp og støtte til både Edvard og os, hvilket har været medvirkende til, at nogle af vores bekymringer for Edvard er blevet minimerede i bevidstheden om, at andre kompetente personer var der for ham. Tusind tak. Kærligst Ole og Annegrethe. Ovenstående er udpluk fra et brev jeg modtog fra pårørende til Edvard, der døde i det tidlige forår 2008, 86 år gammel efter et langt og flittigt liv. Edvard, 86 år, havde en aktiv alderdom Jeg har kendt Edvard i 8 år og han var et særligt og originalt menneske. Altid pænt klædt på med jakke og slips. Edvard fortalte ofte om sit arbejde som skrædder for Hellebæk Klædefabrik, hvor han lavede militærdragter af tung uld. Senere blev han sejlmager hos den kendte Poul Elvstrøm. Det kom mange i nabolaget til gode, for han var flink til at sy, reparere, tage mål og lægge folks tøj om, lige fra kjoler til jakkesæt og andet. Edvard var meget stolt af sit håndværk. Edvard deltog meget aktivt i Døves Kirke, pensionistklub for døve (Brohusklubben), døvegudstjenester og åbent hus på Egebækhus, Center for Døves plejehjem i Nærum. Når jeg besøgte Edvard, hjalp jeg ham ofte med at oversætte breve og papirer fra det offentlige til tegnsprog. Det var Edvard meget taknemmelig for, og han 48

ÆLDREVEJLEDERNE fandt altid al sin post frem, når jeg kom, for at få det oversat til tegnsprog. Jeg hjalp også med indimellem Edvard med at sende mail til hans nevø og dennes kone i Ribe, hvor han bl.a. fortalte om sine oplevelser og aktiviteter. Ramt af alvorlig sygdom Edvard opdagede på et tidspunkt, at hans hud var forandret og bad mig om hjælp til at kontakte læge. Han blev undersøgt og desværre var det modermærkekræft. Han blev behandlet og opereret og jeg var bisidder på hospitalet, hos hjemmesygeplejerske, hjemmehjælper, visitator osv. Til sidst havde modermærkekræften spredt sig. der kunne ikke gøres mere behandlingsmæssigt. Under mine besøg hos Edvard talte han meget om sin krise og havde behov for, at jeg lyttede til ham. Han led heldigvis ikke, men fik lov at sove stille ind i døden. Karen Louise havde behov for hjælp til flytning Karen Louise, 72 år, boede i en almindelig lejlighed i København i 32 år. Men på et tidspunkt blev lejligheden for stor. Der var for meget at gøre rent, og trapperne voldte Karen Louise besvær. Jeg deltog i et møde sammen med visitator fra kommunen for at få Karen Louise visiteret til en ældrebolig, som var handicapvenlig og havde elevator. Karen Louise blev herefter godkendt til at få en ældrebolig i Nørre Søpark, som ligger ved siden af Plejecentret Sølund. En dag faldt Karen Louise om i soveværelset, ramt af en blodprop og lå på gulvet fire timer uden hjælp. Herefter blev hun indlagt på Frederiksberg Hospital i to måneder. Jeg besøgte Karen Louise flere gange på hospitalet for at hjælpe, når der skulle orienteres om genoptræning, snakkes med visitator, ergoterapeut og hjemmehjælp. Jeg hjalp i.f.m. ansøgning om handicapkørsel, hjælpemidler, nødkaldeanlæg osv. Karen Louise blev udskrevet til ældrebolig i Nørre Søpark og har fået plads til alle hjælpemidler. Hun er meget tryg ved at bo i sin bolig. En gang imellem kommer hun på plejecentret Sølund til socialt samvær sammen med døve beboere. Karen kommer også i pensionistklubben for døve, Brohusklubben, et par gange om måneden. Hun har fået bevilget handicapkørsel og bruger bl.a. bevillingen i.f.m. besøg hos sine store børn. Karen har mistet sine to bedste døve venner og har haft et stort behov for at snakke med mig omkring krise og sorg. Karen har fået en meget bedre livskvalitet efter flytning til ældrebolig og efter at have fået bevilget hjælpemidler og handicapkørsel. Kaj Henning, 71 år, var længe isoleret i sin lejlighed Kaj Henning boede i en andelsbolig på 3. sal i 30 år. En dag faldt Kaj imidlertid, da han skulle stige af bussen og brækkede lårbenet. Han blev indlagt på Bispebjerg Hospital en måned, udskrevet og var isoleret i lejligheden i 2½ måned, da han ikke kunne gå ned af trapperne. Han var på venteliste til en ældrebolig, og ventede på at få tilbudt en lejlighed i Nørre Søpark. Samtidig fik han hjemmehjælp til indkøb og rengøring. Kaj Henning er nu flyttet til sin nye ældrebolig og er utrolig glad for at bo på Nørre Søpark. Han spiser dagligt sin frokost på plejecentret Sølund og har socialt samvær sammen med de andre døve beboere. Kaj Henning har behov for hjælp med at oversætte breve til tegnsprog fra fx banker og forsikringsselskaber. Jeg hjælper ham desuden med kontakt til læger og med forskellige ansøgninger til socialforvaltningen. Kaj Hennings bil blev slidt op, og efter biltilsyn ønskede han at få en ny bil. Jeg har hjulpet ham med købet hos bilforhandler og været behjælpelig med at få forsikringen bragt i orden. Jeg har desuden været hans bisidder i flere sammenhænge, bl.a. ved møder med banken. Fakta I 2008 har ældrevejlederne aflagt besøg hos ældre døve over 65 som anført nedenfor. Antal ældre Antal ældre brugere Antal besøg af Region over 65 af ældrevejledningen ældrevejleder i 2008 Hovedstaden 8 23 16 95 Sjælland 45 36 107 Syddanmark 136 98 384 Midtjylland 75 47 231 Nordjylland 13 5 13 I alt 292 202 830 8 Det nuværende ældrevejledningsprojekt omfatter ikke kommunerne indenfor det gamle Københavns Amt, idet Center for Døve har haft ansat en ældrevejleder til at betjene dette område som udløber af et tidligere satspuljeprojekt. Ordningen her finansieres af kommunerne. 49

KØBENHAVN Center for Døve Jagtvej 223, 1. 2100 København Ø. Tlf. 4439 1350 Teksttlf. 3927 6732 Mobil - sms 2012 1919 Fax 4439 1369 kobenhavn@cfd.dk www.cfd.dk FREDERICIA Center for Døve Danmarksgade 4, 2. 7000 Fredericia Tlf. 4439 1220 Teksttlf. 7620 6110 Fax 4439 1238 fredericia@cfd.dk www.cfd.dk ODENSE Center for Døve Rugårdsvej 48 5000 Odense Tlf. 4439 1200 Teksttlf. 6311 9801 Fax 4439 1208 odense@cfd.dk www.cfd.dk AALBORG Center for Døve Niels Ebbesens Gade 19, 1. 9000 Aalborg Tlf. 4439 1280 Teksttlf. 9633 8201 Fax 4439 1288 aalborg@cfd.dk www.cfd.dk ÅRHUS Center for Døve Jægergårdsgade 66 8000 Århus C. Tlf. 4439 1250 Teksttlf. 8620 4510 Fax 4439 1263 aarhus@cfd.dk www.cfd.dk