Notat Dato: 05.08.2014 Journalnr.: 11/9575 Gennemgang af analyserapportens anbefalinger og forvaltningens bemærkninger Analysen indeholder følgende anbefalinger: 1. Indfør det i analysen præsenterede scenarie 1 med en gradvis justering, men gerne så hurtigt, at man også i faciliteterne kan mærke en forskel. Dette vil efter DGI s opfattelse skabe incitament i de enkelte faciliteter til at skabe mere aktivitet. Såfremt scenarie 1 vælges vil det betyde, at der flyttes midler fra nogle idrætsfaciliteter til andre, sådan at Norddjurs Kommunes driftsaftaler og driftstilskud gradvist bliver betinget af aktiviteter. GIC er det anlæg, som vil mærke de største konsekvenser, idet ændringen betyder -68.000 kr. i år 1 såfremt 1 % af tilskuddet gøres aktivitetsbestemt. -330.000 kr. ved 50 % aktivitetsbestemt tilskud og - 585.000 kr. ved 100 % aktivitetsbestemt tilskud. (Appendiks side 2, Bilag 1: Samlede konsekvenser) Ved 100 % aktivitetsbestemt tilskud vil Allingåbrohallen, Rougsøhallen og Ørum Aktivitetscenter også miste tilskud med det nuværende aktivitetsniveau. GIC er af kommunalbestyrelsen udpeget som ét af Norddjurs Kommunes fyrtårne. Derfor kan det være en mulighed at tilføre puljen til driftsaftaler de midler, som flyttes fra GIC, så stedet oppebærer det samme tilskud hen over årene. A. Der ændres ikke på administrationsprincipperne for idrætsfaciliteter. B. Scenarie 1 vælges og gennemføres fra 2016, og der tages stilling til, hvor stor en andel af tilskuddene, som skal gøres aktivitetsbestemt og om der skal ske en optrapning. 1
C. Scenarie 1 vælges og gennemføres fra 2016 og området tilføres midler i samme størrelsesorden, sådan at GIC opretholder sit nuværende tilskud. Økonomisk konsekvens såfremt GIC fortsat skal oppebærer nuværende tilskud: 1.680.850 kr. 2. Skab større åbenhed og synlighed omkring og imellem de forskellige faciliteters vilkår og driftstilskud. Anbefalingen betyder, at der skal iværksættes et arbejde med at revidere driftsaftalerne, så disse er sammenlignelige. A. Der ændres ikke på driftsaftalerne. B. Der ændres på driftsaftalerne, så disse er sammenlignelige fra 2016. 3. De kommunale omkostninger til pleje af bane og udeområder omkring de enkelte faciliteter beregnes, og der gives mulighed for at driften af udeområderne lægges ud til de enkelte idrætsfaciliteter. Det er vigtigt, at der benyttes samme model for beregning af omkostninger til drift af udeområder ved de enkelte faciliteter. Drift af bane og udeområder foretages i dag af forvaltningen på nær arealerne ved GIC og Åstrup Fritidscenter, som vedligeholdes af GIC. Dog er der dele af driften på Åstrup Fritidscenter, som GIC ikke varetager. Det gælder bl. a. vanding af baner og beskæring af hegn. Banerne ved Mølleskolen og i Trustrup er heller ikke en del af udviklingsforvaltningens driftsopgave. Enkelte vedligeholdelses opgaver som beskæring af hegn ved baner er der løbende udfordringer med at rumme inden for den nuværende pulje afsat til drift. Der er derfor foreslået en pulje til dette til budget 2016 og overslagsårene. Ligesom der er løbende drøftelser med idrætsfaciliteterne om standarden på græsarealer og snerydning. Scenarier for beslutninger A. Den nuværende måde at drifte idrætsfaciliteterne fastholdes. B. Den nuværende måde at drifte idrætsfaciliteterne fastholdes, og der iværksættes en gennemgang af driften af udenomsarealer ved Åstrup Fritidscenter og de elementer af vedligehold af øvrige baner - eksempelvis beskæring af hegn - som ikke kan varetages inden for den nuværende pulje til drift. Dette skal lede frem til, at der afsættes 2
økonomi til at alle driftsopgaver er dækket ind i forhold til vedligehold af idrætsfaciliteternes udenomsarealer, og om driften af idrætsanlæg ved Åstrup Fritidscenter fortsat skal varetages af GIC. Arealerne i Trustrup og Aalsrode kan indgå i overvejelserne over fælles drift. Implementering af beslutning fra 2017. 4. Tilskuddet til foreningstimer i faciliteterne på Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole tages ud af den fælles pulje, og timerne her afregnes fremadrettet efter en time-takst. Dette er allerede administrationspraksis. Den ledige kapacitet på Vivild Gynmastik- og Idrætsefterskoler er overtaget af Team Djurs Gym, som har manglet træningsfaciliteter. A. Forvaltningen fortsætter administrationspraksis. B. Forvaltningen fortsætter administrationspraksis men det undersøges, om der skal laves et loft for antal timer og dermed midler, der må anvendes til køb af timer i Vivild Gymnastik- og idrætsefterskole. 5. Driftstilskuddene til svømmehalsdrift holdes i pulje for sig. Drift af svømmehaller er en underskudsforretning og derfor har det været praksis i GIC, at overskud i de øvrige faciliteter dækker underskud i svømmehal. I Auning er der tilført kommunale midler for at sikre en sammenhængende drift. Forvaltningen vurderer, at der ikke umiddelbart er behov for en ændring af praksis, men at der bør laves en gennemgang af svømmehallerne i Grenaa og Auning i forhold til at få lavet en vedligeholdelsesplan. Udgifter til vedligehold af svømmehaller er forholdsvist store, så derfor er det en fordel at få foretaget gennemgangen, så det kan forudses, hvornår Norddjurs Kommune skal foretage større investeringer. A. Drift af svømmehaller udskilles en særlig pulje. B. Nuværende praksis for administration af svømmehalstilskud fortsættes. C. Der iværksættes en gennemgang af svømmehallerne og laves vedligeholdelsesplaner for begge. 3
6. Kommunen bør få en revisor med ekspertviden omkring moms i idrætsanlæg til at kigge på hele momsproblematikken, for at sikre at både Norddjurs Kommune og de enkelte faciliteter har hensigtsmæssige vilkår for moms. Såfremt der ønskes sammenlignelighed og gennemsigtighed i forhold til idrætsfaciliteternes drift bør initiativet iværksættes. Dette kan endvidere bidrage til, at faciliteter, som har uhensigtsmæssige måder at afregne moms får rettet op på dette. B. Der indhentes tilbud fra revisionsfirmaer på opgaven og træffes beslutning om evt. i gangsætning af denne. 7. I nye driftsaftaler bør der indføres krav eller vejledende retningslinjer for ensartede kontoplaner, afskrivninger mv. i alle faciliteterne, så det bliver enklere at se på tværs fremadrettet. Såfremt der ønskes sammenlignelighed og gennemsigtighed i forhold til idrætsfaciliteternes drift bør initiativet iværksættes. B. Der indhentes tilbud fra revisionsfirmaer på opgaven og træffes beslutning om evt. i gangsætning af denne. 8. Drift af udeområder og tilhørende økonomi bør fremadrettet udskilles i separate aftaler. Se pkt. 3, hvor forslaget belyses. 9. Skolernes brug og betaling herfor bør udskilles fra de øvrige tilskud til faciliteterne og evt. lægges i en pulje for sig, som forvaltes af skoler fremfor kultur- og udvikling. Det giver god mening, at bestiller af adgang til haller selv administrerer økonomien heraf, da der har været en tendens til, at skolerne bruger flere timer i idrætshallerne end det oprindeligt har været aftalt, og at skolerne betragter idrætshallerne som tilgængelige året rundt i 4
skoletiden og dermed bremser for at halinspektørerne kan iværksætte nye aktiviteter i store tidsrum af dagen. Indførelsen af et bookingsystem vil betyde, at skolerne kun skal booke og betale for de timer, som de reelt bruger og ledig tid vil kunne udbydes til andre. Eksempelvis vil befolkningsgrupper (ældre eller borgere, som er uden for arbejdsmarkedet, arbejder på skæve tidspunkter, har ferie eller fri) kunne booke faciliteterne til individuelle eller holdaktiviteter mod betaling. B. Økonomien for skolernes brug overføres til skoleområdet, som via det fælles bookingsystem booker og betaler for haltimer. 10. Timeprisen for skolebrug bør udlignes ad åre, men det kræver en mere præcis viden om skolernes faktiske brug af faciliteter (Bookingsystem). Den uensartede timepris for skolernes brug af haller er begrundet i de uensartede økonomiske vilkår, der er for driften af idrætshallerne - forskellig gældsbelastning og afdragsordninger o.lign. En udligning af timepris kan derfor først ske, når og hvis driften af idrætsfaciliteter bliver mere sammenlignelig. I nogle af høringssvarene foreslås det, at Norddjurs Kommune overtager låneforpligtelserne i idrætsfaciliteterne. Dette forslag vil skulle indgå i en overvejelse over, hvordan timeprisen kan udlignes mellem idrætsfaciliteterne. B. Forvaltningen udarbejder en plan for, hvilke elementer i idrætsfaciliteternes økonomi, der skal belyses for at der kan træffes beslutning om en udligning af timepris. Der udarbejdes en tids- og handleplan for i gangsætning af arbejdet, og der indhentes tilbud på opgaven. 10. Skolernes adgang til faciliteter bør afgøres af faktisk behov og ikke blot stilles til rådighed i et fast tidsrum. Er belyst i pkt. 9. 11. Drift af svømmehaller bør fremadrettet udskilles i separate aftaler. 5
Anbefalingen vil ligge i naturlig forlængelse af pkt. 5 og en del af beslutningen om denne anbefaling. 12. Det skal sikres, at der ikke gives uspecificerede tilskud fremadrettet. Anbefalingen vil være en naturlig konsekvens af pkt. 2 om gennemsigtighed og sammenlignelighed. 13. Online-booking skal hurtigst muligt implementeres for alle faciliteter og alle bookninger, inkl. skoler, bør laves online, da det dels giver langt bedre grundlag for fremtidige justeringer af driftsaftaler og dels vil give selvorganiserede og andre mulighed for bedre adgang til eventuel ledig kapacitet. Forvaltningen er enig i anbefalingen og er i gang med implementeringen af bookingsystemet. 14. Indfør fælles regler for framelding af booket tid, så der vil være et Noshow fee (gebyr for udeblivelse) for alle brugere. Anbefalingen er relevant i forhold til foreninger, som får tildelt tider i idrætsfaciliteter efter folkeoplysningens regler og dermed bidrager økonomisk gennem gebyrordningen. Eftersom der er delte meninger blandt foreninger og halbestyrelser om, hvorvidt tildelte tider afmeldes, hvis disse ikke anvendes, vil det være et incitament til afmelding af tider, hvis der indføres gebyr for udeblivelse. Ordningen vil give mulighed for bedre udnyttelse af faciliteterne, da ledig tid kan udbydes til andre aktiviteter. Forvaltningens bemærkninger i øvrigt Udover analyserapportens anbefalinger, har der været drøftet nogle væsentlige punkter, som også afspejles i høringssvar. Disse kommenteres nedenstående. 1. Spejderne skal ikke betale gebyrer. 6
Da gebyrordningen blev indført blev det vedtaget, at spejdere og rideklubbers medlemmer ikke skal betale gebyrer, fordi de har egne lokaler. De to grupper bidrager således ikke til ordningen selvom de modtager lokaletilskud. Til sammenligning betaler fodboldklubbers medlemmer gebyrer, selvom de har egne klubhuse, og de modtager ligeledes lokaletilskud. Det kan være en mulighed at forbedre indtægtsgrundlaget i tilskudsordningerne ved at sidestille rideklubber og spejdere med fodboldklubber, og der kan være en vis rimelighed i det. I givet fald vil rideklubbers medlemmer og spejdere blive placeret i kategori 3 i gebyrordningen, som er 90 kr. pr. medlem (2015 tal). A. Ingen ændring. B. Indførelse af gebyrer for medlemmer af rideklubber og spejderforeninger. 2. Norddjurs Kommune overtager lån. De enkelte idrætsfaciliteter har optaget lån i forbindelse med etablering af faciliteter af forskellig størrelse og til forskellige vilkår. Såfremt Norddjurs Kommune skal overtage lån, vil der skulle iværksættes et forarbejde, som belyser lånstørrelse, lånevilkår og betydning for driftstilskud, der skal reguleres for de enkelte faciliteter. Scenarier for beslutninger: A. Ingen ændring. B. Undersøgelse af muligheden for kommunal overtagelse af lån. Tids- og procesplan for arbejdet og evt. tilbud på ekstern bistand til dette. 3. Uændret tilskudsprocent eller ensartet tilskudsprocent. Det er muligt at nedregulere de tilskudsprocenter, som ligger over lovkravet i folkeoplysningsloven. Det kan give en mere robust økonomi i forhold til aktivitets- og lokaletilskudspuljerne, så evt. stigninger af gebyrer imødegås og der skabes luft til at give lokaletilskud til yderligere foreninger. 7
Nedenstående beregning er på grundlag af lokaletilskud 2013. Kolonne 1. 2. 3. Type 85% uden fradrag 1 75% med Ændring i fradrag 2 tilskud kolonne 1-2. Midler som kan tilføres lokaletilskudspul jen 65% med fradrag 3 Ændring i tilskud ift. ordning nuværende og kolonne 3. Midler som kan tilføres lokaletilskudspulj Klubhuse 534.099 339.019 195.080 293.816 240.283 Ride klubber 421.390 365.205 56.185 Spejdere 409.903 355.249 54.654 Foreninger 208.948 181.088 27.860 en Total 534.099 1.379.260 195.000 1.195.359 378.981 1 Nuværende ordning 85% af tilskudsberettiget udgift uden fradrag for over 25 årige. 2 Nuværende ordning for ride klubber, spejdere og foreninger 75 % af tilskudsberettiget udgift med fradrag for over 25 årige. 3 Folkeoplysningslovens minimumskrav. B. Der træffes beslutning om evt. ændring af tilskudsprocent til inden for lovgivningens rammer og størrelsen heraf. 4. Tilskud til multihaller. Der er en rimelighed i, at multihaller i det omfang, at de indgår i den kommunale lokalefordeling får andel i tilskud. Nørager Multihals ønsker til driftstilskud er dog større end et tilskud bestemt af foreningers brug af faciliteten. A. Det fastholdes, at multihaller ikke modtager driftstilskud. B. Multihaller modtager tilskud for de timer som anvendes til fordeling efter folkeoplysningsloven. C. Multihaller modtager både tilskud for de timer som anvendes til fordeling efter folkeoplysningsloven og et generelt driftstilskud. 8
Økonomisk konsekvens: Multihaller Fast tilskud Tilskud efter anviste timer Fast tilskud - lige fordeling 5 Nørager 150.000 1 496.800 2 463.750 Nr. Djurs Hallen 158.400 3 463.750 Åstrup fritidscenter? 4 463.750 Behov for finansiering 150.000 1.391.250 1 Beløb jf. tidligere fremsendt budget fra Nørager. 2 Beregnet på grundlag af ansøgte timer (34,5 time x 32 uger x timepris kr. 450) 3 Beregnet på grundlag af ansøgte timer til badminton (11 timer x 32 uger x timepris kr. 450) 4 Endnu uafklaret hvilken aktivitet, der placeres i multihallen. 5 Det er forudsat at alle tre multihaller er 530 m2. Prisen på 875 kr. pr. m2 er taget fra analysen. 9