Notat om takster på folkeoplysningsområdet 2013

Transkript

1 o Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 5. december 2012 Reference: Helen Rosager Direkte telefon: Journalnr.: 11/9575 Notat om takster på folkeoplysningsområdet 2013 Takstfastsættelsen på folkeoplysningsområdet 2013 har afventet evaluering af gebyrordning og vedtagelse af fremtidigt administrationsgrundlag. Kultur- og udviklingsudvalget godkendte først det fremtidige administrationsgrundlag på sit møde den 19. november 2012, hvor den såkaldte modificerede gebyrordning blev vedtaget. Derfor er taksterne ikke blevet godkendt med budget Vedtagelsen om det fremtidige administrationsmodel på folkeoplysningsområdet den modificerede gebyrordning Der er truffet beslutning om at: - gebyrordningen fortsættes - De to største idrætsfaciliteter, Grenaa Idrætscenter og Auning Idræts- og Kulturcenter, får stillet to timer til rådighed til disposition for nye aktiviteter. Timerne udgår derfor af den almindelige timefordeling. - driftstilskuddet til idrætshaller fortsættes uændret Det er endvidere aftalt med Norddjurs Idrætsråd, at fokus øges på udnyttelsen af idrætshallerne. Det indskærpes over for foreninger, at afmelding af haltimer, som er tildelt men som ikke anvendes, skal afmeldes hurtigst muligt, når det konstateres, at der ikke er brugere til timerne. Desuden giver modifikationen mulighed for at opdele hallen, hvis der er færre end 10 idrætsudøvere i en hal, så mindst to idrætsgrene kan være i gang samtidigt. De ledige timer får idrætsrådet førsteprioritet til at udnytte, især med henblik på igangsætning af nye aktiviteter eller eksperimenterende tiltag. Hvis det ikke lykkes inden for en nærmere fastsat tidsramme på eksempelvis 2-3 uger, at finde foreninger, der kan benytte timerne, overgår timerne til halinspektørens disposition for opstart af nye aktiviteter eller udlejning til anden side. Gebyrordningen Gebyrordningen betyder, at de foreninger, som vælger at være med i ordningen betaler en afgift pr. bruger, som er differentieret alt efter, hvilken facilitet, der anvendes (kategorierne kan ses af tabel 1). Til gengæld får foreningerne stillet faciliteter til rådighed efter indsendelse af ønsker til antal timer pr. facilitet. Norddjurs Idrætsråd foretager herefter en fordeling af haltimer til foreninger.

2 Hensigten med gebyrordningen er, at alle foreninger er ligestillet med hensyn til at anvende idrætsfaciliteter, da nogle faciliteter er dyrere pr. time end andre. Det betyder, at der via gebyrordningen udlignes for prisforskelle pr. time, da foreninger oplever at betale samme takst pr. medlem. Princippet for gebyrordningen, som er aftalt med Norddjurs Idrætsråd er, at indbetaling af gebyrer skal gå i nul med køb af timer til idrætshaller. Dette skal medføre en løbende uændret kommunal nettoudgift til drift af haller. Derfor har takstændringerne været forelagt Norddjurs Idrætsråd, som ikke har haft bemærkninger til disse. Norddjurs Kommune køber via deres driftstilskud til idrætshallerne et fast antal haltimer, som indgår i idrætsrådets fordeling af lokaler. Tabel 1 udvikling i brugere og takster Der er i de seneste tre år ikke blevet reguleret på taksterne på gebyrer pr. medlem for foreningerne. Der er 4 kategorier af faciliteter. Det er dyrest pr. bruger i svømmehaller (kategori 2), dernæst idrætshaller (kategori 1), herefter udendørsanlæg og skolesale (kategori 3). Kategori 4, som er det billigste gebyr omhandler brugere af naturen, såsom dykkere, golfspillere, løbere etc. Da betalerne til kategori 4 ikke oplever at få noget ud af at være med i gebyrordningen er antallet af foreninger, som betaler under denne kategori faldende. Eksempelvis har en golfklub meldt sig ud af ordningen. Udvikling i brugere Der er sket et fald i antallet af brugere i de to dyre kategorier: idrætshaller (kategori 1) og svømmehaller (kategori 2) og en kraftig vækst i den noget billigere kategori 3 skolehaller. Forvaltningen har ingen forklaring på dette, da foreningerne inden for håndbold, badminton og indendørs fodbold, som har størst medlemsskare, der bruger idrætshaller, gør opmærksom på, at der er et stigende medlemstal og pres på faciliteterne. Norddjurs Idrætsråd er enig i dette synspunkt og dermed i, at det er nødvendigt at fastholde det nuværende antal kommunalt bookede timer i idrætshaller. Ligeledes er idrætsrådet enig i, at det kan være hensigtsmæssigt at bygge nye faciliteter pt igangsættes nyt byggeri i Glesborg i forbindelse med Nørre Djurs Hallen. Etableringen af nye faciliteter fortsættes de kommende år, da der er afsat anlægsmidler til flere faciliteter under kategorien multihuse på budgettet. Registrering af medlemsudvikling inden for de store holdsportsgrene og badminton fra DGI viser, at Norddjurs følger landsudviklingen med færre udøvere inden for disse sportsgrene. Nedenstående tabel påviser også en negativ udvikling inden for brugere af idrætshaller (kategori 1) på ca udøvere eller 16,6 %, hvilket i princippet burde medføre behov for færre timer. En logisk konsekvens af dette er et mindre kommunalt driftstilskud til idrætshallerne, fordi Norddjurs Kommune betaler for de reserverede timer til foreningerne via tilskuddet. Til gengæld er der en voldsom vækst i antallet af brugere af andre faciliteter sale på ca udøvere og 35 %. Norddjurs Kommune oplever ikke et tilsvarende ønske om nye faciliteter inden for disse kategorier, selvom medlemsvæksten er stor. Ubesvarede spørgsmål i den forbindelse er:

3 - indmelder foreninger bevidst medlemmer i kategori 3 for at betale mindre i gebyrer? - afspejler væksten i kategori 3, at der kommer nye brugere til nye motionsformer eksempelvis zumba. - er der reelt behov for færre timer i idrætshallerne til håndbold, badminton og indendørsfodbold, da indberetning af brugere under kategori 1 er faldende i lighed med DGIs registrering af faldende medlemstal inden for de tidligere store idrætsgrene? - hvad betyder det faldende antal foreningsmedlemmer (kategori 2) inden for vandsport for svømmehallernes økonomi, og er der plads til flere brugere ved at der bookes færre timer til foreningsaktiviteter, der kan bruges til de individuelle gæster, som betaler pr. gang. Tabel 1.Oversigt over gebyrordningen takster og fordeling på kategorier. Kategorier: Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4 Takster: Idrætshaller Svømmehaller Udendørsanlæg, sale, boldspilhal, skoler mm Øvrige rum, naturen Kat Kat Kat Kat Antal medlemmer: fald i % Kat ,6 Kat ,4 Kat ,4 Kat ,6 I alt ,6 Norddjurs Kommunes køb af timer i idrætshaller og takstforhøjelse Da der generelt er en faldende tendens i antallet af medlemmer og specielt på de dyreste kategorier 1 og 2, er der faldende indtægter på gebyrordningen. Dette er ikke blevet modsvaret af køb af færre timer i idrætshallerne med et fald i tilskuddet til hallerne. Der har været løbende dialog med idrætsrådet, som ikke har ønsket færre timer til rådighed til fordeling for foreningslivet, da foreningerne ønsker det samme antal timer eller flere timer pr. idrætsgren. Dette står fortsat i misforhold til faldet i antal gebyrbetalere, som viser faldende antal foreningsmedlemmer.

4 Misforholdet mellem fastholdelse af køb af det samme antal timer år for år i idrætshallerne og den faldende gebyrindtægt betyder, at der er underskud på regnskabet tilskud til idrætshaller og indtægter på gebyrer jf. omstående tabel 2, som viser udviklingen i dette fra 2008 til Tilskuddene til idrætshallerne er løbende blevet reguleret, og udgifterne til tilskud er således steget over årene. I 2008 var det samlede tilskud kr. voksende til i Denne forskel på kr. skal dækkes ind via gebyrordningen. I 2008 er der et overskud på indtægter fra gebyrordningen og tilskud til idrætshallerne på ca kr. Dette bliver allerede i 2009 til et underskud på knap kr. I 2010 og 2011 er underskuddet henholdsvis kr. og knap kr. I 2012 vokser underskuddet dramatisk til knap kr. De tidligere år har der været luft i budgettet på folkeoplysningsområdet til at dække underskuddet ind, men da underskuddet vokser dramatisk i 2012, vurderer forvaltningen, at der skal ske en taksregulering, så aftalen om at ordningen skal gå i nul igen stabiliseres. Dette forhold giver takstforhøjelsen til 2013, der som nævnt er godkendt af idrætsrådet. Såfremt der ikke foretages denne takstforhøjelse, forventes underskuddet at blive større over årene. Alternativt skal der købes færre timer i idrætshallerne. Det vil sænke idrætshallernes tilskud men til gengæld frigive timer til disposition for nye indtægtsgivende aktiviteter eksempelvis fleksibel individuel brug af fritidstilbud eller nye hold-motionsformer. Scenarier for løsning af problemstillingen: Scenarium 1. Der indkøbes et mindre antal timer i idrætshallerne og svømmehallerne til anvisning, og tilskuddet til disse faciliteter nedjusteres, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Muligheder: - Modellen betyder, at der frigives timer i hallerne, som kan anvendes til nye aktiviteter og en mere forretningsorienteret drift af hallerne. - Nye brugere og motionsformer kan få adgang til hallerne. Udfordringer: - der er enkelte haller i Norddjurs Kommune, der kan være fuldt udnyttet via foreningers brug. Et køb af et mindre antal timer i disse haller betyder, at nogle eksempelvis badminton-spillere skal dyrke deres idræt et andet sted. - foreningerne med få udøvere på holdsport tvinges til at søge samarbejde enten på tværs af foreninger knyttet til andre haller for at fylde hold op. Alternativt må foreningerne slå hold sammen. Scenarium 2. Taksterne for brugerne sættes op jf. ovenstående tabel, så der er balance mellem indtægter og udgifter. Muligheder: Foreningerne bliver opmærksomme på udfordringerne med, at den hidtidige administrationspraksis betyder, at der ikke er sammenhæng mellem udgifter og dermed køb af plads i hallerne og udviklingen i foreningsaktiviteterne. Dette kan skabe et øget fokus på, hvordan nye foreningsdrevne motionsformer kan udvikles.

5 Udfordringer: Modellen betyder, at foreningerne sandsynligvis må sætte medlemskontingenterne op i et eller andet omfang. Scenarium 3. Der tilføres yderligere ressourcer til folkeoplysningsområdet i størrelsesordenen 0,200 mio.kr. årligt ved besparelser på andre områder i kultur- og udviklingsudvalgets driftsbudget. En besparelse vil skulle findes på andre områder i kultur- og fritidsområdet. Fordele Der bliver ro om området. Udfordringen Hverken foreningslivet eller hallerne ser det som en nødvendighed at arbejde med at skabe plads til nye brugere eller at drive hallerne mere forretningsorienteret.

6 Tabel 2 Foreningsbetaling / gebyrbetaling Idrætshaller 2008 Allingåbrohallen Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Overskud gebyrer Allingåbrohallen Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Underskud gebyrer

7 2010 Allingåbrohallen Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Underskud gebyrer KA Allingåbrohallen Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Underskud gebyrer

8 2012 forventet regnskab Allingåbrohallen Foreningsbetaling Andel Klubhuse ( 20% af udg.) Andel rengøring ( medt. 30%) Nye tiltag dækket af gebyrer Medlemsbidrag Ialt Gebyrindtægter Underskud gebyrer