Vi er en ruskultur og har altid været det

Relaterede dokumenter
To diagnoser Hvad gør det svært? og hvad giver håb?

Motivationsarbejdet hos mennesker med psykisk lidelse og misbrug

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann 15.30

Psykose og Stoffer. Allan Fohlmann Download på psykinfo s hjemmeside. 21. Nov Frederiksbergpsykologen.dk

Hvorfor tager de rusmidler, når vi ved, at det ikke er godt for dem?

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

Psykisk sygdom i tal

Til Svenskerne Velkommen til oplæg om CapOpus og motivation. Psykolog Allan Hedegaard Fohlmann

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

Det skal sidde i tapetet!

Underordnet Dominant S Cocaine (mg/kg/)

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen

Når rusmidlerne sætter kursen. HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Rusmiddelafhængighed hos unge med erhvervet hjerneskade

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

kognitiv center Misbrug

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

Alkoholisme. 1

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

RUSMIDDELRÅDGIVNING

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Almen medicin Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen

Artikler

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Misbrug blandt borgere med nedsat psykisk funktionsevne

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Information om alkohol og helbred

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

Når rusmidlerne sætter kursen. HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Mål- og Strategiproces

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

RUSMIDLER OG MISBRUG

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Personlig stof- og alkoholpolitik

Motivation & Ambivalens

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Klinik for selvmordsforebyggelse

Ansøgningsskema Mælkebøtten

HVILKE PSYKISKE DIAGNOSER KAN KNYTTES TIL FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER BLANDT UNGE OG HVORDAN VIRKER DEN SOCIALE MISBRUGSBEHANDLING?

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Rusmidlerne og konsekvenserne

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

HVEM BRUGER HASH OG ANDRE RUSMIDLER - OG HVORNÅR ER DET ET PROBLEM?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri


6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

Identifikation af højrisikosituationer

TEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

A A R H U S U N I V E R S I T E T

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Den Motiverende Samtale 13. November V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne

periodisk depression

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?

Alkohol og depression

EuropASI. European Addiction Severity Index CPR. Navn. Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype. Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning)

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

epidemiologi og behandling af dobbelt diagnosticerede unge HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen kriminalforsorgen

Funktionsevnevurderingsredskab

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Information om PSYKOTERAPI

Transkript:

Vi er en ruskultur og har altid været det Psykoaktivesvampe mv: 5000 f.v.t? Alkohol: 3000 f.v.t. Cannabis 2700 f.v.t. Kokain: 3000 f.v.t Opium: 300 f.v.t Morfin: 1803 Heroin 1874 Amfetamin (1887) 1927 erne LSD: 1938 MDMA (ecstasy ): (1912) 1950 erne GBA (fantasy): (1960) 1990 erne Designerdrugs: 60 erne og 70 erne

Eksempler på dobbeltdiagnoser Psykiatrisk diagnose Skizofreni Skizoaffektiv sindslidelse Depression Bi-polar Personlighedsforstyrrelse Borderline PTSD Angst Social fobi ADHD Andre Misbrugsdiagnose Skadelig brug eller afhængighed Hash Alkohol Kokain Amfetamin Opiater Ordineret medicin MDMA, GHB, mv. Alle ovenstående

Hvorfor tager Jeppe stoffer eller drikker?

Hvorfor bruger vi stoffer og alkohol? Kognitioner.dk For at føle os euforisk for at have det sjovt For ikke at føle noget For at føle sig selvsikker For at turde noget For at kunne arbejde længere og forstærke præstation Fordi vores venner gør det Fordi det er blevet en vane For at få tiden til at gå væk fra at kede sig For at påvirke helbredsproblemer og fysisk For at imødegå craving og abstinenser For at tabe os For at opleve en anden mental tilstand For at få mere ud af sex For at falde ned efter en travl dag For at sove

Hvorfor begynder de det hele taget at tage stoffer Hvorfor For at opleve fede følelser For at få nye: følelser oplevelser erfaringer og For at dele dem startede de? Det kan vi spørger dem om For at få det bedre reducere: angst bekymringer frygt tristhed håbløshed http://www.drugabuse.gov/pubs/cj/cjaddiction.ppt#22 5

Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når man ikke kan lade være med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer giver en umiddelbar oplevelse af velvære eller belønning, men der er også ubehagelige og uønskede konsekvenser, som gør det anbefalelsesværdigt, at man stopper med brugen eller skærer ned

Skadelig brug Fysisk eller psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd) Skadenklartpåviselig Varighed mindst en måned eller gentagende gange indenfor 1 år

Afhængighed Mindst 3 af nedenstående i 1 måned eller gentagende gange inden for 1 år): a) Trang ( Craving, fysisk eller psykisk oplevet trang eller hunger efter rusmidlet). b) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. c) Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller udgå disse. d) Toleranceudvikling (hvor der skal mere og mere rusmiddel til, for at det har virkning). e) Dominerende rolle mht. prioritering og tidsforbrug. f) Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning. Kognitioner.dk

Der er altid overrepræsentation 25-50%? Alle psykiske sygdomme Alle former for misbrug 20-40%? Jf. bla. Arendt et al, 2007, Regier 1990, Schneier 1987, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri 2005, Danske regioner 2011

Trippel, quatro eller pentadiagnose Udover Misbrugogpsykosesymptomer Kognition Sociale forhold bøvl og ballade Somatiske sygdomme

Dobbeldiagnoser Passer sin behandlingen dårligere - Adherence Manglende adherencemed behandlingen er forbundet med stofmisbrug og med manglende sygdomsindsigt og omvendt Længere varigheden af hospitalsophold Flere genindlæggelser Flere symptomer sværere tankeforstyrelserog paranoia Dårligere psykosocial funktion Forøget dødsrisiko Hvad indebære det? Hvorfor er det et problem? Jf. Kamali et al 2001, Caspari 1999 - www.sst.dk Kognitioner.dk

Andre hyppige problemer Økonomi Dårlige madvaner Søvnforstyrrelser Mangel på fysisk aktivitet Mangel på meningsfyldt aktivitet Mangel på plan og retning Mangel på samvær som ikke handler om misbrug Konflikter Rod Manglende selvværd 12

Kognitioner.dk

Naturlig beløning - forøgelse af dopaminniveauet Kognitioner.dk % of Basal DA Output 200 150 100 50 Tom Skål Mad Æder NAc shell DA Concentration (% Baseline) 200 150 100 50 SEX 0 0 60 120 180 Time (min) 0 Di Chiara et al., Neuroscience, 1999. Fiorino and Phillips, J. Neuroscience, 1997. http://www.ncsacw.samhsa.gov/files/5_jaywurscher.ppt http://www.drugabuse.gov/pubs/cj/cjaddiction.ppt

Anandamide Hash 15

Hvad taler vi om Jegvilhellerehave naturligeplanter end kemi! Hash -Over 66 Aktive stoffer: Udover delta-9-tetrahydrocannabinol( 9-THC): 8-THC, Cannabinol, Cannabidiol,Cannabicyclol, Cannabigerol, Cannabichromene, etc.) CH3 OH H3C CH2 CH2 H3C O CH2 CH2 CH3 9-Tetrahydrocannabinol 9-THC er den komponent, der give hashen sin hash-virkning Dr. Anagnostaras 2005, Mechoulam et al 2004

Stoffers påvirkning af dopaminniveauet Kognitioner.dk % of Basal Release 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Accumbens Amfetamin 0 1 2 3 4 5 timer Tid efter Amfetamin DA DOPAC HVA % of Basal Release 400 300 200 100 0 Accumbens Kokain DA DOPAC HVA 0 1 2 3 4 5 timer Tid efter kokain % of Basal Release 250 200 150 100 Nikotin Accumbens Caudate % of Basal Release 250 200 150 100 Accumbens Morfin Dose (mg/kg) 0.5 1.0 2.5 10 0 0 1 2 3 timer Tid efter nikotin 0 0 1 2 3 4 5 timer Tid efter morfin http://www.drugabuse.gov/pubs/cj/cjaddiction.ppt Di Chiara and Imperato, PNAS, 1988 http://www.ncsacw.samhsa.gov/files/5_jaywurscher.ppt

Sagt på en anden måde er problemet: Stofferne og alkoholen fortrækkes frem for at leve et liv Efterfølgende bliver det sjove i livet mindre sjovt Efterfølgende bliver det neutrale mere kedeligt og verden bliver nemmere gråt i gråt

Formodninger: Stofrelaterede antagelser Så farligt er det heller ikke, jeg kan altid holde op, medicin er værre, jeg kan tåle det Forventningsantagelser: Forventning til at jeg får det sjovere og bedre med stoffet mere fest Lettelsesantagelser: Antagelse om at mit ubehag letter. Jeg vil så kunne holde ud at være til, være med andre.. Tilladende antagelser ved stoftrang Kognitioner.dk I dag er en hård dag, i dag har jeg det godt, åhhen enkelt dag, det er jo lang tid siden, når de nu er sådan overfor mig kan jeg jo lige så godt. Jf. Thomsen 2001, Beck et al 1993

Hvad er ambivalens? Er det en tilstand En konstant følgesvend? eller en fase i en forandringsproces? et tilbagevendende stadie i nye erkendelser og handlinger? 20 Näsholm 2006

Ambivalens hvad er det rigtige ord? Usikkerhed Tøven Ubeslutsomhed Skepsis Mistillid Tvivl Holdningsløshed Ustadighed Vægelsindethed Näsholm 2006

Hvad er ambivalens At være på nippet til at At stå mellem to veje (eller bunker..) At have blande følelser At være i to sind eller syv sind At mærke efter hvad der er rigtigt At give tid At være åben overfor flere muligheder At kunne se tingene fra flere sider Näsholm 2006

Hvordan ændres adfærd? AdfærdA AdfærdB Pecukonis 2000

Se indad Tænkpåen adfærd somdu harprøvetat ændre Pecukonis 2000

Problem? At ryge mindre At spise sundere mere grønt, mere fisk. At tabe sig At dyrke motion At cykle på arbejde At rydde op At få ringet til venner At besøge din mor At få mere struktur på arbejdsdagen At ikke komme for sent At ikke pille i sår At blive færdig med projekter At få startet nogle projekter At følge op på ting At drikke mindre At være sød overfor kollegaerne At dyrke mere sikker sex At???

Se indad Hvorlangtidgikderimellem: Førstegang du havdedenne adfærdog Førstegang du blevrigtigbevist over at dervaren risikovedden elleren negativkonsekvens? Pecukonis 2000

Se indad < 1 måned. 1-3 måneder. 4-6 måneder. 13 måneder-2 år. 3 to 5 år. > 5 år. 7-12 måneder. Pecukonis 2000

Se indad Hvor lang tid gik der mellem: Første gang du blev bevist over risiko eller negativ konsekvens og Første gang du gjorde et rigtigt forsøg på at ændre adfærd? Pecukonis 2000

Oplevede du succes I at forandre din adfærd? Oplevede du tilbagefald eller gentagelse, eller forøgelse, af uønsket adfærd efter at have haft succes med ændring? Pecukonis 2000

Hvad kan man konkludere ud af det? Pecukonis 2000

Mulige konklusioner Problemer med adfærd er normale Forandring tager ofte lang tid Hvor hurtigt man forandre noget er variablet Viden er normalt ikke nok til at man ændre adfærd Tilbagefald er reglen Vores forventninger til andre ang. adfærdsændringer kan være utålmodige og urealistiske Urealistiske forventninger giver frustation? Pecukonis 2000

I valget mellem at ændre sine holdninger og bevise at dette ikke er nødvendigt, får de fleste travlt med at finde beviser John Kenneth Galbrait

Misbrugscd eller Sundhedscd? HASH er GODT HASH er DÅRLIGT

Beslutningsbalance Ændring Ingen ændring Ulemper ved ikkeat ændre noget Fordele ved at ændre noget Fordele ved at ikke ændre noget Ulemper ved at ændre noget 34

Forandringscirklen Tilbagefald Før Overvejelse Vedligeholdelse Tanker om forandring (overvejelse) Tænker ikke rigtigt på det Forandring (Handling) Forberedelse til forandring (Beslutning) Prochaska & DiClimente 1992 Jf. Barrowclough 2003

Ændrings cirklen Prochaska & DiClemente Miller 2007

Ændrings cirklen Prochaska & DiClemente Behandlernes virkelighed 80% 20% Miller 2007

How many roads must a man 8 11 12 Succes 9 10 13 14 38

Misbrug og mangelfuld behandlingstilknytning Overvej at anvende kombinationen af kognitiv adfærdsterapi (CBT) og MotivationalInterviewing (MI) hos patienter med skizofreni, der har et misbrug af cannabis og/eller centralstimulerende stoffer. Der er ikke fundet forskel i effekt mellem CBT/MI og vanlig behandling for målgruppen, men CBT og MI er hver for sig virksomme ved generel misbrugsbehandling. Kognitioner.dk Anvend modellen Assertive Community Treatmenttil patienter med skizofreni, der ikke er i stand til at deltage i vanlige ambulante psykiatriske behandlingstilbud Sundhedsstyrrelsen2015 -Den nationale kliniske retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

Psykoterapeutiske og psykosociale interventioner Tilbyd familieintervention til patienter med skizofreni og betydelig funktionsnedsættelse Overvej at anvende neurokognitiv træning hos patienter med skizofreni og betydelig funktionsnedsættelse Overvej at anvende socialkognitiv træning hos patienter med skizofreni og betydelig funktionsnedsættelse Overvej at anvende kognitiv adfærdsterapi til patienter med skizofreni og betydelig funktionsnedsættelse på baggrund af vedvarende psykotiske og/eller negative symptomer

11 vigtige ting at sige 1. Dobbeltdiagnoser er et udbredt fænomen 2. Folk med psykiatriske sygdomme får nemmere et misbrug og omvendt 3. Dobbeltdiagnoser har mange ansigter 4. Der er brug for behandlingsviden om både misbrug og psykiatrisk sygdom 5. Dobbeltdiagnoser er tit svære at behandle 6. Mennesker med dobbeltdiagnoser er i særlig risiko 7. Behandlingen skal skræddersys den enkelte 8. Der er brug for at arbejde med relation og at møde folk der hvor de er ift. motivation og evne 9. Det kan være ok at arbejde med skadesreduktion 10. Behandlingen kan tage længere tid 11. Man kan komme videre

Råd til pårørende Misbrug er en vanskelig opgave, og det er godt, hvis man som pårørende har nogen at dele sine tanker med. Et godt råd er at tale med nogen, der ved noget om misbrug, som kan lytte og give mere kvalificerede og skræddersyede råd. Det vigtigste råd er, at de pårørende skal passe godt på sig selv. Man kan ikke hjælpe andre, hvis man selv er kørt ned.

Undgå konfrontationer tryk avler modtryk, benægtelse og distance Invitér til samtaler, men acceptér også, når de ikke ønskes. Husk, at i børns øjne vil forældre altid være lidt gammeldags og ikke i stand til at forstå, hvordan det er at være ung Bevar rimelige grænse mht. hvad du vil accepterer som fx husregler, pengeudlån mv. Det er vigtigt at vise, at man holder af sin søn eller datter, trods misbruget.

Fastholde, hvad der er godt i relationen. Ros det, der kan roses. Invitér til at gøre noget sammen en gang i mellem. Vis forståelse for, at der er meget, der er svært. Hvis du gør opmærksom på bekymring, så gør det i en rolig stund, hvor det har chance for at falde i god jord, og hvor du ikke selv følelsesmæssigt er oppe i det røde felt Gør opmærksom på, at det er vigtigt for dig, at han eller hun har det godt, ikke om han bruger stoffer

Fortæl, at det er de mulige skadevirkninger, og de skader, du ser, som gør, at du gerne vil hjælpe. Gør opmærksom på, at hvis han ønsker at ændre noget, er der hjælp at hente. Gør opmærksom på, at du har forsøgt at sætte dig ind i det og få viden om stofferne, og at du forsøger at undgå at være en overpylret forældre. Træk følehornene til dig, hvis du mærker modstand. Husk, at det giver magtesløshed at føle forpligtelse over for at ændre noget, som man ikke kan øve indflydelse på. Voksne sønner og døtre træffer selv deres valg.

Vær tålmodig, lyttende og tag hensyn. Hvis du har overskud til det, så vær en af de baser, som din søn eller datter kan vende tilbage til, når de ønsker ændring. Der er ingen nem løsning det er hårdt arbejde og man må prøve sig frem og lærer bedst muligt af sine succeser og fejltagelser