GLUTEN PROBLEMER Flere og flere opdager at de har problemer med at indtage gluten. Forskerne mener, at mange går rundt uden at vide om deres symptomer skyldes at de ikke kan tåle gluten, og at der i fremtiden vil blive opdaget mange flere der lider af problemet. Problemer med gluten opstår hvis vores krop er overfølsom overfor kornproteinet gliadin. Kornproteinet gliadin, findes i store mængder i gluten fra hvedemel, rug og byg. Glutenallergi Ved glutenallergi (fødevareallergi) kommer symptomerne oftest hurtigt efter, at man har spist det, man ikke kan tåle. Der opstår allergiske reaktioner som nældefeber, diarré, opkast, astma, høfeber, kløe, udslæt, åndedrætsproblemer, hovedpine og mavesmerter. Den mest alvorlige reaktion er anafylaktisk shock, som i sjældne tilfælde kan medføre hjertestop og død. Glutenallergi er KUN rettet mod glutenproteinet. Proteiner man danner antistoffer overfor, kan være gluten, men det kan også være andre proteiner som f.eks. kun findes i hvede. Så derfor kan det være at man godt kan tåle rug og byg. Mistanke om glutenallergi? - få stillet diagnosen Du kan desværre ikke få stillet diagnosen hos lægen. Den eneste måde du kan kontrollere om du har glutenallergi, er ved at forsøge at undgå glutenholdige fødevarer i mindst 14 dage - gerne 1 måned. Hvis dine symptomer bliver mindre eller forsvinder, er der stor sandsynlighed for at du ikke kan tåle glutenproteinet. Du kan herefter prøve at spise en lille smule gluten, for at se om symptomerne kommer tilbage, og evt. finde ud af hvilket protein du har problemer med. Vælg de rigtige fødevarer Du kan sagens spise de fødevarer, der er naturligt fri for gluten, fordi de er helt fri for hvedeprotein. Til gengæld er det ikke sikkert at du kan tåle de såkaldte glutenfri produkter, som er specialproduceret. Disse produkter har ofte et meget lille indhold af gluten, som kan være nok til at udløse allergiske symptomer. Cøliaki (glutenintolerance) Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen. Når personer med cøliaki indtager gluten, vil det aktivere immunforsvaret i tyndtarmens slimhinder. Tyndtarmens slimhinder tror at den skal bekæmpe et giftstof (gluten), og dette starter en betændelsesreaktion, hvor immunforsvaret producere antistoffer, der angriber kroppens egne celler - især i tarmslimhinden. Tyndtarmens overfladeareal bliver ødelagt og den trækker sig sammen. Tyndtarmen kommer til at fungere dårligere, og det nedsætter kroppens evne til at optage næringsstoffer (kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler mm). Cøliaki er en varig lidelse, der kan opstå i alle aldersgrupper. De første symptomer kommer gerne i barndommen, men en del får også først symptomer omkring 30-årsalderen eller senere. Årsagen til cøliaki er ukendt, men den kan være delvis arvelig eller bryde ud hvis modstandskraften er påvirket f.eks. ved en infektion. Man regner med at 1 procent af befolkningen har sygdommen.
Det er vigtigt, at småbørn starter så sent som muligt med glutenholdigt mad, da risikoen er større for at udvikle cøliaki, jo tidligere de spiser det. Anbefaling fra Sundhedsstyrelsen er at glutenholdigt mad først må spises fra 6-månedersalderen. Symptomer: Hos børn: Oppustet mave Mavesmerter Tynde afføringer Dårlig trivsel Manglende tilvækst (højde/vægt) Vitamin/mineralmangel Koncentrationsbesvær Hos voksne: Oppustet mave / luft i tarmen Tynd afføring / diarré Forstoppelse Vægttab Ledsmerter Træthed Dårligt humør Kløende udslæt (hudsygdommen dermatitis herpetiformis) Vitamin/mineralmangel Vægtøgning (sjældne tilfælde) OBS på øget risiko for knogleskørhed og cancer i mave-tarmkanalen. Symptomerne kan være beskedne og kan minde om andre sygdomme, så du ikke tænker på at det kan være cøliaki. Mistanke om cøliaki? - få stillet diagnosen Du har mulighed for at blive testet hos din læge, ved at få taget en blodprøve. Det er vigtigt at spise godt med gluten inden blodprøven, så er chancen for at blodprøven viser korrekt større. Det er antistoffet anti-transglutaminase, der måles i blodprøven. Blodprøven er ikke 100% sikkert. For at få stillet den endelige diagnose skal du have foretaget en vævsprøve (biopsi) fra slimhinden i tyndtarmen. Den bliver taget med en mavekikkert og viser om slimhindeoverfladen er flad. Vævsprøverne skal tages det rigtige sted på tyndtarmen, da forandringerne ikke er ligeligt fordelt i tyndtarmen. Er det dit barn der skal testes for cøliaki, vil der også blive taget afføringsprøver for at udelukke bakterier og parasitter. Ved mistanke om cøliaki, kan du også selv starte med at fjerne gluten fra din kost i en periode. Fjern gluten i 4 uger og se om symptomerne bliver færre eller forsvinder. Har du cøliaki - hvad skal du gøre? Du skal vælge at spise en glutenfri kost. Det er kun ved at holde en glutenfri kost, at du vil opnå at slimhindens funktion bliver genoprettet og du vil kunne optage de nødvendige næringsstoffer fra maden igen. De antistoffer som immunforsvaret har dannet på baggrund af gluten vil forsvinde hurtigt igen. Til gengæld skal slimhinderne bruge længere tid på at hele (typisk flere år).
Nogle vælger at spise fødevarer med betegnelsen glutenfri, fordi de indeholder meget små mængder af gluten. Du skal dog være opmærksom på, at selv om du ikke får nogle symptomer ved at indtage disse fødevarer, kan det godt være at tarmen stadig beskadiges. Vær opmærksom på at cøliaki ofte ledsages af en laktoseintolerance. Spis uden gluten - disse fødevarer indeholder ikke gluten (naturligt fri for gluten): Kød - fersk, frossent, røget, saltet. Fjerkræ Fisk Indmad Æg Kartofler Grøntsager - friske, konserverede. Frugt - frisk, tørret, frosset, konserveret. Kokos Nødder Mandler Margarine Smør Olie Mælk Syrnede mælkeprodukter Ost Saft, juice, sodavand, vin, spiritus Fibre, frø og kerner: Birkes Chiafrø Græskarkerner Hørfrø Kokos Loppefrøskaller (psylliumskaller) Sesam Solsikke Mandler Nødder Erstatning for gluten - fødevarer der kan bruges som mel: Amarant Boghvede Durra (sorghum) Havre, glutenfri Hirse Kartoffel Kikærter Linser Majs Quinoa Ris Sago Soja Tapioka Teff Dej uden gluten er mere klistret end almindelig dej. Glutenfri melblandinger er tilsat fortykningsmidler for at give en struktur, der kan holde sammen på brødet, når det hæver. Hvad betyder betegnelsen naturligt fri for gluten? Det er fødevarer der normalt ikke har gluten i sig, MEN læs altid varedeklarationen, for at være på den sikre side. Hvad betyder betegnelsen glutenfri? Glutenfri omfatter fødevarer, som er specialfremstillet. Det vil sige de er fremstillet for at fjerne eller reducere indholdet af gluten i glutenholdige ingredienser, eller hvor glutenholdige ingredienser er erstattet med naturligt glutenfri ingredienser. I fødevarer med betegnelsen glutenfri, må glutenindholdet i fødevaren ikke overstige 20 mg/kg (20 ppm). Hvad betyder betegnelsen meget lavt indhold af gluten? Meget lavt indhold af gluten kan kun anvendes for fødevarer, der består af eller indeholder en eller flere ingredienser fremstillet af hvede, rug, byg, havre eller krydsavlede sorter heraf. De er specielt forarbejdet med henblik på at mindske glutenindholdet.
I fødevarer med betegnelsen meget lavt indhold af gluten, må glutenindholdet i fødevaren ikke overstige 100 mg/kg (100 ppm). Hvilke fødevarer er der gluten i? Gluten findes i hvede, rug og byg. Almindelige havreprodukter kan indeholde små mængder af andre kornsorter fra marken eller møllen, og er derfor ikke glutenfri. - Hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, urhvede, emmer, enkorn, kamut. - Rugmel, rugkerner, ruggryn. - Byggryn, perlebyg, bygmalt. - Havregryn, havremel, havremix, mysli, havreklid, havrekager. - Brød, kager, pasta, panering (rasp), vafler, kiks, småkager, bageblandinger, ristede løg. - Morgenmadsprodukter. - Farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, færdige middagsretter, stuvning, sovs, bouillon. - Sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry og andre krydderiblandinger. - Fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller. - Frosne kartoffelprodukter, chips. - Øl og milkshake. - Sojasauce, madlavningsfløde, krydderiblandinger, revet ost. God viden Gluten Gluten har bl.a. den egenskab, at den gør dejen elastisk og får brødet til at hæve. Bage med glutenfri kornsorter Det er anderledes at bage brød med glutenfri kornsorter. Dejens konsistens skal ofte være tyndere end almindelig dej. Ved at tilsætte ekstra fibre som f.eks. loppefrøskaller, kartoffel- eller ærtefibre til dejen, kan den gøres mere sammenhængende. Tilsætning af fibre forbedrer også fugtigheden i brødet. Kosttilskud Du skal tage kosttilskud så længe din tarm ikke fungerer optimalt, fordi den jo ikke optager alle næringsstoffer fuldt ud. Ekstra tilskud af jern, kalk, magnesium, zink, folinsyre, B12-vitamin og de fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) kan ofte være nødvendige. Få eventuelt foretaget en blodprøve hos din læge der viser hvilke tilskud du mangler. Næringsindhold i glutenfrie produkter Glutenfrie produkter har sjældent det samme næringsindhold som f.eks. almindeligt rugbrød har samt fedtindholdet tit er højere (et brød må maks. indeholde 7 gram fedt pr. 100 gram). Din krop har derfor brug for, at du spiser en varieret kost, hvor du både får dækket dit behov for fibre og vitaminer. Du kan eventuelt supplere med en multivitamin pille. Tilskud/støtte fra kommunen, hvis du har diagnosen cøliaki Du kan få tilskud til indkøb af glutenfrie produkter. Glutenfrie produkter er betydeligt dyrere end priserne på de normalt samme fødevarer. Du kan søge økonomisk støtte til indkøb af glutenfrie produkter hos din kommune.
Vejledning af diætist, hvis du har diagnosen cøliaki Du har i nogle kommuner, mulighed for at få en henvisning til en klinisk diætist, hvis du følges af sygehuset. Her kan du få vejledning i hvad du kan og må spise. HUSK: At holde glutenfrie fødevarer væk fra fødevarer som indeholder gluten. Læs ingredienslisten hver gang, du køber en vare. Kravet om en ingrediensliste gælder kun for færdigpakkede fødevarer, men f.eks. ikke for slagterens pålæg, som pakkes ind, mens man venter. Hjælpesider - her er nogle hjemmesider som kan hjælpe dig på vej Læs pjece om Cøliaki og mad uden gluten på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sygdom-og-behandling/kronisk-sygdom/astma-ogallergi/foedevareallergi/~/media/2db81aaede8346dc92897e8d51ab5e25.ashx (kan være adressen bliver forældet på et tidspunkt) Læs om cøliaki hos Dansk Cøliaki Forening på: www.coeliaki.dk