D O M afsagt den 22. december 2015 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Karen Foldager og Claus Rohde (kst.)) i 1. instanssag V.L. B 0337 15 A (advokat Henrik Lindebod, Lemvig) mod Ankestyrelsen (advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København) Denne sag er anlagt den 14. november 2014 ved Retten i Holstebro og den 20. februar 2015 i medfør af retsplejelovnes 226, stk. 1, henvist til landsretten. Sagen drejer sig om sagsøgte, Ankestyrelsens, afgørelse af 17. juli 2013 vedrørende sagsøgeren, As, ret til efterløn. Påstande A har nedlagt følgende påstande: Principalt at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at A pr. 16. januar 2009 havde ret til efterløn, og at han på dette tidspunkt havde ret til at få udmålt størrelsen af efterlønnen på grundlag af 74 l, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 574 af 27.maj 2010 (lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.), subsidiært at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at A den 2. februar 2009 havde ret til at få udmålt størrelsen af efterlønnen på grundlag af 74 l, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010. Ankestyrelsen har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært hjemvisning.
- 2 - Sagsfremstilling A søgte om efterløn pr. 16. januar 2009 og oplyste i ansøgningen, at han havde sidste arbejdsdag den 31. december 2008. Sagen angår tre hovedspørgsmål. For det første fra hvilket tidspunkt A havde ret til at gå på efterløn, for det andet om han opfyldte betingelserne efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. 74 l, stk. 5, for beregning af efterlønssatsen, og for det tredje om A-kassen har vejledt korrekt, og om en eventuel fejlagtig vejledning er bindende for Ankestyrelsen. Det fremgår af As efterlønsbevis af 26. marts 2007, at han opfyldte betingelserne for at gå på efterløn den 16. januar 2007. I efterlønsbeviset oplyses bl.a.: Hvis du med virkning fra den 16. januar 2007 udskyder din overgang til efterløn i mindst 2 år, og du dokumenterer, at du i denne periode har lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 arbejdstimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 timer, eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentlig omfang, får du følgende rettigheder. 1) Mulighed for at få efterløn med den højeste maksimale efterlønssats, 2) Mulighed for en mere lempelig pensionsmodregning, 3) Mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som du kan få udbetalt, når du fylder 65 år. Det er ubestridt, at A drev sin virksomhed i 2007 og 2008, og at åbningstiden på hverdage var i tidsrummet kl. 8-16. Af udskrifter fra telefonselskabet Fullrate fremgår, at der fra As telefon den 14. november 2008 er foretaget to opkald til ASE af henholdsvis 1.04 minuts varighed og 5.44 minutters varighed. Det er ubestridt, at A har foretaget opkaldene. Indholdet af samtalerne er ikke noteret, og ASE har ved brev af 11. januar 2010 bekræftet over for A, at ASE ikke noterer indholdet af alle telefonsamtaler med ASE s medlemmer. A foretog en række dispositioner til afvikling af virksomheden. Der er enighed mellem parterne om, at A forud for den 16. januar 2009 havde foretaget de afviklingsdispositioner, der fremgår af begrundelsen i Ankestyrelsens afgørelse af 17. juli 2013. Der fremgår heraf: At A en årrække havde drevet selvstændig virksomhed som tandlæge fra adressen...vej i X-
- 3 - by, at virksomheden blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed, og at A havde en enkelt ansat medarbejder, at virksomheden blev afmeldt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register den 31. december 2008, at virksomhedens telefon blev afmeldt den 31. december 2008, at det forud for den 31. december 2008 var annonceret, at virksomheden skulle lukke, at virksomhedens ydernummer blev afmeldt med virkning fra den 1. januar 2009, at den ejendom, hvorfra virksomheden blev drevet, var sat til salg ved formidlingsaftale med Danbolig, at der ikke var nogen omsætning i virksomheden i 2009. Driftsmidlerne i virksomheden blev vurderet den 28. januar 2009 af Vestjydsk Dental A/S. Af en skriftlig bekræftelse herpå fremgår, at A blev opfordret til at lade udstyret blive stående i klinikken, da han herved kunne opnå en bedre salgspris, end hvis udstyret blev demonteret. I brev af 26. januar 2010 bekræftede overtandlæge B fra kommunale tandpleje, at hun i februar 2009 besigtigede og købte brugt tandlægeudstyr af A, og at udstyret forblev i klinikken til den 28. april 2009, da tandplejen først skulle foretage en ombygning af sine lokaler. Der er enighed om, at købsaftalen vedrørende tandlægeudstyret blev indgået den 2. februar 2009. ASE meddelte ved brev af 16. september 2009 A svar på hans ansøgning om efterløn. Afgørelsen gik ud på, at A havde ret til efterløn fra den 28. april 2009, hvor driftsmidlerne var afviklet, til den 31. januar 2012. Endvidere fremgår, at ASE på baggrund af de modtagne oplysninger om arbejde i perioden fra efterlønsbeviset til den 31. december 2008 mente, at A ikke opfyldte kriterierne efter 2-årsreglen, fordi driften af virksomheden ophørte den 31. december 2008. A klagede over afgørelsen, som af ASE den 4. december 2009 blev indbragt for Arbejdsdirektoratet. Det fremgår af indbringelsesbrevet, at ASE har lagt til grund, at A drev
- 4 - virksomheden fra privatadressen. ASE oplyser endvidere, at 2-årsreglen først har været diskuteret den 20. og 21. januar 2009. Endelig anføres det, at ASE ikke fandt, at A var afskåret fra at drive selvstændig virksomhed og dermed var efterlønsberettiget før den 24. april 2009, hvor tandlægeudstyret blev demonteret. Arbejdsdirektoratet traf afgørelse den 6. januar 2010 og fastslog bl.a., at As selvstændige virksomhed ophørte den 24. april 2009. Afgørelsen blev indbragt for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg den 26. marts 2010. Arbejdsdirektoratet anførte i indbringelsesbrevet bl.a., at det afgørende for tidspunktet for virksomhedens endelige ophør er tidspunktet, hvor tandlægeudstyret blev fjernet, og at dette var den 28. april 2009. A klagede over afgørelsen til Folketingets Ombudsmand, der ved brev af 10. april 2012 fra Ankestyrelsen modtog supplerende oplysninger. Heraf fremgår bl.a., at A i perioden 31. december 2008 16. januar 2009 har foretaget forskellige afviklingsarbejder. Der er endvidere foretaget en skønsmæssig ansættelse af det medgåede tidsforbrug. Afviklingsopgaverne omfatter efterposteringer til bogholderi anslået til 5 timer, drøftelser og møder med revisor anslået til højst 7 timer, klientorientering anslået til 7 timer, i alt 19 timer. Ankestyrelsen finder det herefter usandsynligt, at de øvrige opgaver med afvikling, herunder at annoncere ejendommen til salg, har haft et sådan opfang, at det kan sidestilles med 41 timers lønarbejde. Vedrørende tidspunktet for endeligt ophør tilsluttede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg sig Arbejdsdirektoratets fortolkning, hvorefter tandlægeudstyret skal være endeligt afhændet, så A ikke uanset salg fortsat har faktisk råden over driftsmidlerne. Det fremgår af den offentliggjorte udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, at en fortolkning, hvorefter det alene er muligheden for at udføre arbejdsopgaver, der er afgørende for, hvornår en person kan anses for ophørt med det personlige arbejde, ikke er i overensstemmelse med arbejdsløshedsforsikringslovens 74 c, stk. 1, herunder bestemmelsens ordlyd, formål og forarbejder. Der må i stedet foretages en konkret vurdering af alle de i sagen foreliggende omstændigheder. Herefter traf Ankestyrelsen den 17. juli 2013 en ny afgørelsen i sagen. Heraf fremgår, at A
- 5 - tidligst kunne overgå til efterløn den 2. februar 2009, at han ikke den 2. februar 2009 opfyldte betingelserne efter 2-års reglen, og at der ikke var grundlag for at kritisere a-kassens vejledning vedrørende overgang til efterløn. Det fremgår af Ankestyrelsens begrundelse vedrørende tidspunktet for, hvornår A opfyldte betingelserne for at gå på efterløn, at styrelsen navnlig har lagt vægt på, at tandlægeudstyret blev solgt den 2. februar 2009, og at A efter en konkret vurdering fra den 2. februar 2009 har været afskåret fra fortsat at drive selvstændig virksomhed. Vedrørende spørgsmålet om 2- årsreglen har Ankestyrelsen lagt vægt på, at de afviklingsopgaver, der er udført i januar 2009, herunder salg af driftsmidler og salg af ejendommen, ikke opfylder kravet om drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Endelig fastholdes under henvisning til afgørelsen af 30. marts 2011, at der ikke er grundlag for at kritisere a-kassens vejledning. Forklaringer A har afgivet forklaring for landsretten. A har forklaret, at han har drevet tandlægevirksomhed i X-by fra 1982 til begyndelsen af 2009. Åbningstiden var 08.00 til 16.00 i hele perioden, også i de to år fra modtagelsen af efterlønsbeviset, ca. 40 timer ugentligt, hvori også indgik forberedelse, journalskrivning mv. Han havde en klinikassistent ansat 35 timer pr. uge. Hun fratrådte 31. december 2008. Hun var hans eneste medarbejder. Han har altid holdt et par ugers ferie i sommerferien og en uges vinterferie samt enkelte dage i forbindelse med forskellige helligdage. Det blev afpasset med klinikassistentens ferieønsker, som han indrettede sig efter. Han arbejdede alene i klinikken, hvis der opstod noget akut. Han ringede den 14. november 2008 til ASE for at drøfte, om en afviklingsperiode kunne medregnes som arbejde, da han overvejede at gå på efterløn den 16. januar 2009. Han fik oplyst, at alle funktioner anses for arbejde, og fik bekræftet, at afviklingen kunne medregnes som arbejde. Han spurgte ikke, om han kunne afmelde virksomheden. Han ville naturligvis have drevet virksomheden videre i den fornødne periode, hvis han havde fået et andet svar. Han har ikke navnet på den pågældende medarbejder. Det var første gang, han nogensinde
- 6 - havde talt med a-kassen. Formålet med første opkald var, at han kunne orientere sig om omstillingens forskellige muligheder. Derfor ringede han to gange. Anden gang talte han med en sagsbehandler. Han talte med ASE igen den 20. og 21. januar 2009. Dette var i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsblanketten om overgang til efterløn, hvor han blev i tvivl om en årstalsangivelse. Han husker, at han da blev vejledt om, at han skulle fortsætte driften eller finde yderligere arbejde nogle måneder længere for at opfylde kravet til 2-årsreglen. Han synes, det var vel sent, da han jo havde afviklet forretningen og ikke kunne gøre det om. Ankestyrelsen har ikke spurgt til, hvilke afviklingsopgaver, han har udført. Det har ASE eller Arbejdsdirektoratet heller ikke. Han har kun fået oplyst, at det afgørende var, om han havde rådighed over udstyret. Afviklingsopgaverne har bestået i efterkontrol af protesepatienter, f.eks. tilpasning af nye proteser. Han husker i hvert fald 4 patienter. Det er nødvendigt kun at fjerne lidt af en protese ad gangen ved en tilpasning, så patienterne kunne godt komme flere gange. Dette arbejde har han nok brugt alt ca. 4 timer på. Tilpasningen var indeholdt i prisen for en protese, så det blev der ikke opkrævet betaling for. Han har endvidere brugt tid på at tilsende journaler til kolleger ved patientflytning. Han anslår klientorientering til 7 timer som Ankestyrelsen. Opgaverne med bogholderi og efterposteringer, som Ankestyrelsens har skønnet til henholdsvis 5 og 7 timer, er han enig i. Han måtte herudover indgå formidlingsaftaler med ejendomsmægler og Vestjysk Dental. Der var forudgående kontakt med disse mæglere, selv om Vestjysk Dentals erklæring er fra 28.januar 2009. Han fremviste også selv ejendommen, og han husker i hvert fald 4 fremvisninger, som anslået tog hver ca. en time. Han fremviste også tandlægeudstyret for den endelige køber. Først fik han tilfældigvis kontakt til en ansat ved den kommunale tandpleje, som han fremviste udstyret for, og dernæst fremviste han det for hendes chef. Desuden fremviste han udstyret for to praktiserende tandlæger. Hver fremvisning har nok taget ca. 1 time. Hertil kommer almindelig oprydning efter 26 års virksomhed. Han var i virksomheden dagligt, nok ca. 6 timer. Telefonen var afmeldt pr. efterlønsdatoen. Procedure
- 7 - A har til støtte for, at han har ret til efterløn pr. 16. januar 2009, gjort gældende, at han på dette tidspunkt var mere end midlertidigt ophørt med sit personlige arbejde i sin hidtil drevne virksomhed. Dette støttes af, at virksomheden var lukket, afmeldt til offentlige myndigheder, annonceret ophørt, og øvrige afviklingsopgaver var udført, bortset fra afhændelse af driftsmidlerne. Driften var herved ophørt, og derved var det personlige arbejde ophørt. A har endvidere gjort gældende, at det anvendte kriterium om, at han skal være afskåret fra fortsat at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder kravet om at inventar skal være afhændet, er uhjemlet og i strid med loven, samt at den anlagte fortolkning strider mod proportionalitetsprincippet og princippet om lovlig forvaltning. Det eneste grundlag for at opstillet et krav om afvikling af selvstændiges driftsmidler må være kontrolhensyn. Et så ufleksibelt krav kan stille selvstændige, der ikke kan afhænde eller kun til et meget lavt beløb, i en urimelig situation. Et sådant krav vil være uproportionalt, navnlig da det kan være strafbelagt at forsætte drift af virksomhed og samtidig oppebære efterløn. Der er ikke nogen reel forskel mellem situationen den 2. februar 2009 og 16. januar 2009. Til støtte for, at beskæftigelseskravet efter 2-årsreglen er opfyldt, har A gjort gældende, at han i 2007-2008 har haft et arbejdstidsforbrug, der opfylder timetalskravet, som gælder for lønmodtagere, og at anvendelse af en anden opgørelsesmetode for selvstændigt erhvervsdrivende er usaglig forskelsbehandling. Det har ifølge lovens forarbejder været hensigten at ligestille lønmodtagere og selvstændige. Tidsforbruget til afviklingen af virksomheden i perioden 31. december 2008 til 16. januar 2009 opfylder i øvrigt kravet. Endelig har A gjort gældende, at der i tilfælde af fejlagtig vejledning fra a-kassens side må ske realudligning. Han kan ikke pålægges at anlægge sag mod a-kassen, og vejledningen er bindende for Ankestyrelsen, således at borgeren ved fejlagtig rådgivning, som han har fulgt, skal stilles, som om vejledningen var korrekt. A-kassens vejledning har været bestemmende for hans dispositioner, og der er ikke grund til at tilsidesætte hans forklaring om vejledningens indhold, navnlig når a-kassen ikke har opfyldt sin notatpligt. Ankestyrelsen har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at A har bevisbyrden for, at han var berettiget til at overgå til efterløn fra et tidligere tidspunkt end 2. februar 2009.
- 8 - Afgørende er, om hans personlige arbejde i virksomheden var ophørt mere end midlertidigt. Efter ophørsbekendtgørelsen anses selvstændig virksomhed for ophørt, når virksomheden er lukket, eller fra et tidligere tidspunkt, hvis medlemmet dokumenterer, at han er afskåret fra at drive virksomheden. Driftsmidler skal som udgangspunkt være afhændet. I den indbragte afgørelse er der foretaget en konkret vurdering, og ophørstidspunktet er fastlagt til 2. februar 2009, uanset at driftsmidler og ejendommen ikke var endeligt afhændet på dette tidspunkt. Ankestyrelsen har endvidere gjort gældende, at As afmelding af virksomheden hos offentlige registre mv., herunder afmelding af ydernummer, ikke i sig selv afskar ham fra at fortsætte virksomheden. Kontrolhensyn tilsiger, at der må stilles strenge krav. Til støtte for, at beskæftigelseskravet efter 2-årsreglen ikke er opfyldt, har Ankestyrelsen gjort gældende, at tvisten alene angår, om afviklingsopgaverne i januar 2009 kan opfylde beskæftigelseskravet. En gennemsnitsbetragtning til opgørelse af timetallet er i strid med driftsbekendtgørelsens 7, stk. 8, hvorefter der skal regnes i hele uger. Afviklingsaktiviteterne kan ikke betragtes som drift og kan derfor ikke medregnes. Alternativt må de anses som administrative opgaver, som kun kan medregnes, hvis de står i rimeligt forhold til de indtægtsgivende opgaver, og i 2009 var der ingen omsætning. As tidsforbrug udgør ikke 30 timer pr. uge, og det er ikke er godtgjort, at efterkontroller har fundet sted. Ankestyrelsen har bestridt, at a-kassen har ydet fejlagtig rådgivning, og anført, at det har formodningen imod sig, at a-kassen har vejledt forkert. A har bevisbyrden herfor. En eventuel manglende overholdelse af a-kassens notatpligt kan ikke dokumentere, at der er vejledt forkert, men kan ligeså vel være udtryk for, at der ikke har været drøftet spørgsmål, som er omfattet af a-kassens notatpligt efter bekendtgørelsen. Desuden fremgår det af efterlønsbeviset, at der kræves yderligere 2 års arbejde. En eventuel fejl fra a-kassens side kan ikke gøres gældende mod Ankestyrelsen, da Ankestyrelsen ikke kan fravige lovens krav. Realudligning efter forvaltningsretlig praksis forudsætter under alle omstændigheder dokumentation for forkert vejledning, og at A ville have indrettet sig efter en korrekt vejledning. Vedrørende den subsidiære påstand har Ankestyrelsen anført, at den kun er relevant, hvis landsretten finder, at der er forhold, som ankestyrelsen burde have taget stilling til.
- 9 - Landsrettens begrundelse og resultat Vedrørende tidspunktet for overgang til efterløn ophør af selvstændig virksomhed Efter den dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring, 74 a, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse for at opnå efterløn, at medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8-10. Det følger af samme lovs 57, stk. 1, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem, som er ledigt. 57, stk. 3, fastslår, at en selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Nærmere regler var fastsat i bekendtgørelse nr. 850/2002, ophørsbekendtgørelsen, hvor det i 3, stk. 1, hedder: Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket. Ifølge 3, stk. 2, kan et medlem anses for ophøret fra et tidligere tidspunkt, hvis medlemmet dokumenter at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden. I vejledning 100/2002 til ophørsbekendtgørelsen er anført, at der som betingelse for lukning som hovedregel skal være sket bindende afhændelse af driftsmidler og inventar. Arbejdsløshedsforsikringslovens 74 a, suppleres af lovens 74 c, stk. 1, hvoraf følger, at overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. I det foreliggende tilfælde har A ubestridt forud for den 16. januar 2009 foretaget en række skridt til afvikling af sin hidtidige virksomhed, herunder afskediget sit personale, annonceret sit ophør og afmeldt ydernummer, som er nødvendig for, at patienter kan opnå dækning fra sygesikringen. Landsretten lægger efter det forklarede endvidere til grund, at A efter årsskiftet
- 10 - alene har arbejdet med afvikling af virksomheden og bl.a. sendt patientjournaler videre til kolleger, og at han havde besluttet permanent at afvikle virksomheden, som har været uden omsætning i 2009. På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering, at virksomheden var lukket ved udgangen af 2008, og at As personlige arbejde dermed var mere end midlertidigt ophørt, uanset at ejendommen og driftsmateriellet endnu ikke var afhændet. Ankestyrelsen skal herefter anerkende, at A har ret til efterløn pr. 16. januar 2009 som påstået. Vedrørende beskæftigelseskravet efter 2-årsreglen Efter den dagældende bestemmelse i arbejdsløshedsforsikringslovens 74 l, stk. 5, kan et medlem overgå til en højere efterlønssats, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer ( ) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Efter 74 l, stk. 8, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om beregning af efterlønnen. I medfør af bl.a. denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 1621/2006 om fleksibel efterløn. Af bekendtgørelsen 10, stk. 2, fremgår bl.a., at arbejde til opfyldelse af kravet opgøres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bl.a. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. Driftsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1303/2005, fastslår i 7, stk. 2, at Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i 30 timer pr. uge. Af 7, stk. 8, fremgår, at kun hele uger, hvor virksomheden har været drevet i væsentligt omfang, kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet. Af den medfølgende vejledning nr. 116/2005 fremgår vedrørende beskæftigelseskravet bl.a.,
- 11 - at det er en betingelse, at medlemmets indtægtsgivende arbejdsfunktioner i den selvstændige virksomhed står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner og videre, at Hvis en virksomhed med drift i væsentligt omgang har en periode i tilslutning til ophøret med nedsat aktivitet, anses virksomhedsdriften i denne periode som udgangspunkt også for at have været i væsentligt omfang, medmindre aktiviteten alene har karakter af afviklingsforanstaltninger. Endelig fremgår det, at drift af selvstændig virksomhed medregnes til beskæftigelseskravet med den almindelige fulde arbejdstid (37 timer pr. uge). Efter ordlyden af arbejdsløshedsforsikringslovens 74 l, stk. 5, er det en betingelse, at en selvstændig erhvervsdrivende har drevet virksomhed i væsentligt omfang i 2 års perioden. Timetalkravet for lønmodtagere kan derimod ikke anvendes som alternativ. Dette støttes af, at selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, dvs. svarende til 30 timers lønarbejde pr. uge, medregnes i optjeningskravet som en 37 timers-uge, og at opfyldelse af betingelsen opgøres uge for uge, jf. driftsbekendtgørelsen 7, stk. 8. Forskellen i opgørelsesmetode må anses for sagligt begrundet i kontrolhensyn. Kravet om, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang, sikrer, at den selvstændige virksomhed kan sidestilles med lønarbejde. Det anførte i betænkning nr. 1149/1988 fra Udvalget om reform af reglerne om arbejdsløshedsforsikring af selvstændige erhvervsdrivende s. 7, om at det er tilstræbt, at reglerne i videst muligt omfang svarede til reglerne for lønmodtagere, kan ikke føre til et andet resultat. As 2-årsperiode løb fra 16. januar 2007 til 16. januar 2009. Indtil 31. december 2008 opfyldte virksomheden kravet om væsentligt omfang, hvilket er ubestridt. I perioden 1. januar 2009 til 16. januar 2009 har virksomheden været lukket og under afvikling. Uanset at der har været enkelte efterbehandlinger af protesepatienter, kan dette ikke anses som en sådan drift af virksomheden i en afviklingsperiode, at kravet derved er opfyldt. De administrative opgaver til virksomhedens afvikling udgør ikke drift, som kan medregnes. A har ikke alene ved sin forklaring godtgjort, at ASE under telefonsamtalerne den 14. november 2008 har ydet fejlagtig rådgivning. Ankestyrelsen frifindes herefter for denne del af påstanden. A har under sagen haft fri proces til påstanden vedrørende 2-årsreglen i 74 l, stk. 5, og
- 12 - retshjælpsdækning vedrørende påstanden om tidspunktet for, hvornår han kan gå på efterløn. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande ophæver landsretten sagens omkostninger. T h i k e n d e s f o r r e t: Ankestyrelsen skal anerkende, at A pr. 16. januar 2009 havde ret til efterløn. Ankestyrelsen frifindes for påstanden om at skulle anerkende, at A har ret til at få udmålt efterlønnen på grundlag af 74 l, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.