Marte Meo-metoden Indhold Marte Meo ved egen kraft... 2 Definition på Marte Meo... 2 Hvordan arbejder vi med Marte Meo?... 4 Hvad er et initiativ?... 5 Elementernes betydning for barnets udvikling... 5 Hvad betyder det for dit barn?... 7 Forældretilladelse... 8 Litteratur:... 9
Marte Meo ved egen kraft Sorø Kommune har besluttet, at Marte Meo er en arbejdsmetode, der skal indføres på hele børneområdet. I dagplejen har vi pædagoger, der er uddannet Marte Meo-terapeuter, og alle dagplejere har været på et fire dages kursus. Marte Meo-metoden er en videobaseret metode, der gør det muligt at finde det enkelte menneskes kompetencer og som bygger på nøglebegreberne dialog, relation og samspil. Det er en meget konkret og løsningsorienteret metode, hvor vejledningen/rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos børn og voksne. Videoen bruges som arbejdsredskab. Videooptagelse og analyse af samspil i almindelige dagligdags situationer gør det muligt at få øje på barnets initiativer. I analysen fokuseres på: Hvad barnet allerede kan Hvad optagelsen viser, at barnet har brug for at lære Hvad dagplejeren allerede gør, som er støttende for barnets udvikling Informationen videregives til dagplejeren i udvalgte klip fra videooptagelsen. I Marte Meo-metoden ser vi altid på barnets initiativer og benævner/bekræfter. Vi guider barnet til, hvad det skal gøre og hvordan i stedet for at fortælle, hvad barnet ikke må. Det styrker barnets selvværd, selvtillid, koncentration og sprog. Definition på Marte Meo Marte Meo er en interaktionsanalyse-metode, der anvender video til at forbedre, etablere eller reetablere samspillet mellem mennesker. Marte Meo-metoden består af to dele. Dels en analysedel, hvor samspillet mellem de involverede parter analyseres. Dels en interventionsdel, hvor udvalgte dele af analysen vises til de mennesker, der har bedt om hjælp for konkret at anvise hvilke elementer i samspillet, der skal udvikles for at afhjælpe det aktuelle problem. Metodens vigtigste redskab interaktionsanalysen gør det muligt at finde det enkelte menneskes kompetencer (analysedelen), mens videoen giver mulighed for at påvise disse kompetencer og dermed skabe basis for udvikling (interventionsdelen). Betegnelsen Marte Meo kommer fra det latinske mars martis og betyder»ved min kraft«eller»ved egen kraft«. Begrebet refererer til og gengiver troen på, at alle har iboende potentialer til at udvikle kommunikationen i samspil med andre. Vi har alle naturlige samspilskompetencer, som vi kan udvikle, når vi identificerer og fokuserer på dem såvel hos os selv som hos de mennesker, vi omgiver os med. Metoden er ressourceorienteret og har sit udspring i den humanistiske tankegang, hvor mennesket betragtes som søgende efter at opnå et meningsfuldt samspil med andre. Derudover er det en 2
central tanke i Marte Meo, at adfærdsproblemer oftest er en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil. Metoden bygger på det menneskesyn, at vi lærer mest af at se, hvad det konkret er for et samspil, der skaber udvikling. Derfor vises der kun videoklip, hvor kommunikationen er udviklingsstøttende. Under analysen må man nødvendigvis også identificere, hvor samspillet ikke lykkes. Det er for at få informationer om, hvilke faktorer, der hindrer et udviklingsstøttende samspil samt for at danne sig et bredt og nuanceret billede af samspillets karakter. Det skal dog understreges, at det helt centrale i Marte Meo er at anvise udviklingsmulighederne ved hjælp af videoklip, hvor samspillet lykkes. Marte Meo har sit teoretiske tilhørsforhold i den moderne udviklingspsykologi, som har lært os, at samspillet er af afgørende betydning for, at et barn udvikler sig til et psykisk, sundt individ. Desuden at det er igennem samspillet med andre, at barnet udvikler sig til at blive et kompetent og socialt menneske. Derudover bygger metoden på det nye spædbarnsparadigme, som tager udgangspunkt i, at barnet bl.a. er en kompetent samspilspartner fra fødslen. Barnet er et subjekt, der konstant udvikler sig i mødet med betydningsfulde voksne, og opdragelse indebærer i højere grad, at man tager barnet ved hånden og viser det, hvordan verden ser ud. 3
Hvordan arbejder vi med Marte Meo? Et Marte Meo-forløb starter med, at der er noget i samspillet, man gerne vil have hjælp til at få løst. Ud fra dilemmaet formuleres et spørgsmål, som eksempelvis kan være: Hvordan hjælper jeg Sofus til at få positiv kontakt til de andre børn?, hvad skal jeg gøre for at få Sofus til at gøre, hvad jeg siger?, hvordan støtter jeg Sofus bedst, så han tør sige sin mening, hvordan støtter jeg bedst Sofus sprogudvikling? mulighederne er uendelige. Der optages video af to forskellige situationer en struktureret (en planlagt aktivitet, hvor den voksne sætter dagordenen og er ansvarlig for den gode stemning) og en ustruktureret (en aktivitet/leg på barnets præmisser). Filmene analyseres alt efter spørgsmålet og relationerne. Ud af filmene klippes små brudstykker, hvor der indgår et Marte Meo-element, og samspillet lykkes. Disse klip vises ved en tilbagemelding til dagplejeren. Dagplejeren får elementet som arbejdspunkt og skal arbejde videre med elementet ved egen kraft ind til næste optagelse en uge til fjorten dage senere. Da gives endnu en tilbagemelding enten med samme eller et nyt arbejdspunkt, og sådan fortætter det. Forløbet stoppes, når spørgsmålet er løst. Marte Meo bygger på samspil. Hverdagens samspil er defineret ud fra om, det er struktureret, ustruktureret eller halvstruktureret. Det strukturerede samspil henviser til opgavebestemte løsninger (mad, påklædning og lignende), her er det den voksne, der har ansvaret, og skal lede barnet. Barnet kan her lære færdigheder og god adfærd. Modsat er det i de ustrukturerede samspil (legen og hyggestunder), for her bør det være barnet, der bestemmer, og den voksne skal forsøge at støtte barnet ud fra barnets initiativer. Det er i legen, barnet skal omsætte de lærte færdigheder, så de kan udvikles til kompetencer. Her imellem er det halvstrukturerede samspil (voksenstyrede aktiviteter som f.eks. spil, højtlæsning, motorikleg). Der er spilleregler og måske en opgave, der skal løses, så det er den voksne, der leder, men barnet er med til at bestemme fart og retning. Ovenstående tre samspilsformer er sat stift op, og samspil er ofte meget mere komplekse end som så, men strukturdefinitionerne kan alligevel være en rettesnor. Børn i alderen nul til tre år har ofte brug for støtte til deres udvikling fra en voksen, når de skal tackle opgaver, samspil og leg, hvor deres sprog, motorik og sociale kompetencer ikke helt slår til endnu. Når barnet har taget et initiativ, kan vi forholde os udviklingsstøttende til det ud fra de forskellige principper i Marte Meo-metoden, som giver forskellige udviklingsmuligheder. Principperne er at benævne initiativet, bekræfte initiativet, følge initiativet eller hjælpe barnet til at udvælge et bedre. Ofte falder vi voksne i grøften ved at forholde os til vores fortolkning af barnets initiativ eller vores formodning om barnets intention med initiativet. Når vi forholder os til barnets initiativ, er det vigtigt at se og forholde sig til selve initiativet. 4
Hvad er et initiativ? Et barn kan tage initiativer på mange måder. Det kan: Se på noget Gøre noget Sige noget Føle noget. Vi skal som voksne sørge for at se, følge, benævne og bekræfte barnets initiativer. Vi skal som voksne se efter: Det, barnet ser på der, hvor det har sin opmærksomhed. Eksempel; det helt lille barn bliver optaget af sine hænder, og den voksne benævner, du kigger på dine hænder. Barnet ser, at det regner, den voksne følger barnets blik og benævner, du ser på, at det regner udenfor. Det, barnet gør altså den handling barnet udfører. Eksempel; barnet kører på motorcykel, og den voksne benævner, du kører på motorcykel. Hvis barnet giver et andet barn dets sut, kan den voksne både benævne og bekræfte, nu gav du Oskar sutten - det var vel nok godt, du gjorde det. Det, barnet siger såvel lyde som ord. Eksempel; det lille barns pludren følges og gentages af den voksne. Når barnet har sprog følger og benævner den voksne. Hvis barnet siger, mig ha den bil, gentager den voksne, du vil gerne have den bil. Har barnet ikke noget sprog, er det endnu vigtigere at have fokus på kropsproget og være opmærksom på barnets initiativer. Det barnet føler glæde, sorg, træthed, lettelse, frygt osv. Eksempel; mor går, barnet græder og dagplejeren følger og benævner, nej hvor er du ked af det. Barnet falder og slår sig, dagplejeren følger og benævner, du slog dig, det gjorde ondt. Barnet gynger og griner, den voksne følger og benævner, du griner, du synes det er sjovt at gynge. Eller barnet stamper i gulvet, og den voksne følger og benævner, nej, hvor er du vred lige nu. Den voksne spejler altid barnets følelse. Elementernes betydning for barnets udvikling Marte Meo er bygget op omkring ti elementer, der fremmer det gode samspil. Disse er 1. at se et initiativ, 2. at følge et initiativ, 3. at sætte ord på et initiativ, 4. at bekræfte et initiativ, 5. at udvælge et nyt initiativ, 6. at vente, 7. at sætte ord på sig selv, 8. at sætte ord på de andre børn/omgivelserne, 9. tydelig start og slutning og 10. at være en positiv leder, der skaber en god stemning. 5
1. At se et initiativ: Giver den voksne mulighed for at se, hvad barnet aktuelt er optaget af og derved støtte barnet bedst muligt Giver mulighed for hverken at under- eller overstimulere barnet. 2. At følge barnets initiativ: Er den største anerkendelse, et menneske kan møde Giver gode retningslinjer for adfærd Hjælper barnet med at koncentrere sig Fremmer barnets socialitet, individualitet og kreativitet Giver barnet lyst til at tage flere initiativer. 3. At bekræfte barnets initiativer: Giver gode retningslinjer for adfærd Barnet oplever mestring og derved glæde og stolthed, hvilket giver det en større selvbevidsthed Skaber selvværd når barnet selv har taget et initiativ Skaber selvtillid når barnet handler på den voksnes instruktion Hjælper barnet med at koncentrere sig samt giver det lyst til at tage flere initiativer. 4. At benævne/sætte ord på barnets initiativer: Hjælper barnet til at lære at præsentere sig selv/sætte ord på sig selv Lærer barnet sprog Hjælper barnet til en større selvbevidsthed ( nå, ja, jeg hopper lige nu ) Øger barnets koncentration. 5. At udvælge barnets initiativer: Fortæller barnet hvad det må frem for, hvad det ikke må Bevarer samspillet i ja-cirkler frem for nej-cirkler Giver barnet bedre retningslinjer for adfærd Forhindrer dårlig adfærd og stigmatisering i dårlig adfærd Forhindrer lavt selvværd/selvtillid/selvbevidsthed. 6. At vente: Giver barnet tid og ro til refleksion og giver derved barnet mulighed for at lagre ny viden Giver barnet mulighed for at reagere Er en nødvendighed for, at barnet kan lære at tage tur Giver os mulighed for at se, hvilken form for hjælp barnet behøver. 7. At sætte ord på sig selv som voksen: Giver barnet forudsigelighed Giver barnet mulighed for samarbejde, fordi det ved, hvad det skal samarbejde omkring Hjælper barnet med at lære den voksne at kende Giver fælles fokus Hjælper barnet med at fokusere De voksne bliver gode rollemodeller, så barnet selv lærer at sætte ord på sig selv. 6
8. At sætte ord på de andre børn/omgivelserne: Hjælper barnet med at få viden om de andre børn barnet bliver socialt opmærksom Hjælper barnet til bedre at forstå, hvad der sker omkring barnet, og hvad de andre mener og siger Giver barnet ideer til lege. 9. Tydelig start og slutning: Hjælper barnet med struktur og sammenhænge i tid og sted Hjælper barnet med at afslutte en handling, som giver overblik Hjælper barnet med at afslutte en situation, hvilket giver barnet selvværd, glæde og fornemmelse af mestring Hjælper barnet videre, fordi en cirkel er blevet afsluttet. 10. At være en positiv leder, der skaber en god stemning: Den gode stemning giver barnet positive erfaringer med at bede om hjælp og giver erfaring for, at indlæring er sjovt og positivt Hvis barnet er i et positivt miljø, lærer det hurtigere og nemmere En god stemning viser barnet, at det er tilladt at begå fejl Barnet bliver trygt, fordi den voksne tager ansvar, når det er nødvendigt Barnet ved, hvad det skal gøre Barnet får gode erfaringer med indlæring, uden at skulle opleve for mange nederlag og frustrationer. Hvad betyder det for dit barn? I dagplejen arbejder vi meget med den gode stemning. Når dit barn bliver mødt af en smilende og glad voksen, bliver dit barn trygt og har den bedste mulighed for læring og udvikling. Basis i alt samspil er initiativer. Når vi ser dit barns initiativer og gør noget godt ved dem, betyder det, at dit barn føler sig set og anerkendt, for lige præcis det lille menneske det er. Når vi følger dit barns initiativer, hjælper vi barnet med at blive socialiseret og at tro på sig selv. Når vi sætter ord på dit barns initiativer, betyder det, at barnet lærer sig selv at kende, og det lærer at sætte ord på sig selv. Når vi bekræfter dit barns gode initiativer, og ikke skælder ud, skaber vi følelsen af at være god nok i barnet, og det giver både selvværd og selvtillid. Når vi guider barnet til, hvad det skal gøre i stedet for at fortælle, hvad det ikke skal gøre, giver det barnet en mulighed for at samarbejde med os, og vi kan blive i den gode og rare stemning. Når dit barn bliver guidet ( du kan hoppe på madrassen ) frem for at blive irettesat ( du må ikke hoppe i sofaen ), hjælper vi dit barn til at gøre det rigtige, og det hjælper barnet med at mestre sin hverdag bedre. Når vi så bekræfter dit barn ( hvor er det godt, du hopper på madrassen ), skaber vi en lyst i barnet til at samarbejde. Det skaber god adfærd. 7
Forældretilladelse Når dit barn indmeldes i dagplejen, vil I som forældre, ved kontaktbesøget hos dagplejeren, blive bedt om at underskrive nedenstående formular. Til underskrift Der kan, i den tid dit barn er indmeldt i Sorø Kommunale dagpleje, komme en uddannet Marte Meo terapeut og lave et Marte Meo forløb hos dit barns dagplejer. Der vil være fokus på at give dagplejeren nogle redskaber til at styrke relationen mellem barn/barn og voksen/barn. Der vises klip fra filmen til jeres dagplejer. Derudover kan filmen blive vist i et lukket forum på et brush up kursus en videreuddannelse for Marte Meo terapeuter. Når forløbet er færdigt bliver filmene slettet. Undervejs opbevares filmene hos Marte Meo terapeuten. Barnets navn. Indmeldt hos dagplejer Vi giver hermed tilladelse til Marte Meo forløb Dato Forældre 8
Litteratur: Pernille Roug: Jytte Birk Sørensen: Maria Arts: Sue Gerhardt: Joachim Bauer: Bruce D. Perry og Maia Szalavitz: Daniel Stern: Marte Meo I praksis Styrk mestring bryd mønstre Marte Meo metodens teori og praksis Marte Meo: grundbog Kærlighed gør en forskel Hvorfor jeg føler det du føler Drengen der voksede op som hund Div. titler 9