Pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer Ulrik Nødgaard PWC bankseminar 23. november 2017
Tendenser Digitalisering & Fintech Bankernes indtjeningssituation Små og mellemstore virksomheders adgang til lånefinansiering Penge til vækst Nye retningslinjer for boliglån til husstande med høj gæld IFRS9 nye regnskabsregler Kontracyklisk buffer i Danmark? Kapitalkrav og kommende Basel IV Konkurrencerådets rapport om realkreditmarkedet MIFID Hvidvask Brexit og bankunion 2
Digitalisering & Fintech 3
Infrastrukturen for banker Fælles for sektoren Kerneinfrastruktur Overførsel af kunder Identifikation Digital tinglysning Clearing af kroner Clearingerne er it-understøttet hos Nets og har integration til Danmarks Nationalbanks afvikling 4
Cybertrusler Kreditbureau mistede følsomme oplysninger om 143 mio. mennesker og tabte 1 mia. $ på få minutter Fortrolige selskabsdata stjålet fra amerikansk tilsynsmyndighed under et hackerangreb Brugt til at foretage ulovlige handler 5
Fokus på cybersikkerhed MITID Partnerskab med Digitaliseringsstyrelsen Nyt navn Mere fleksibel løsning Nordic Finans CERT FSOR 11/23/2017 6
Ny betalingslov positiv Brug af betalingsoplysninger bliver muligt Data kan benyttes til fx at tilbyde kunden et forbrugsoverblik, hjælp til budgetlægning og betalingspåmindelser Krav om samtykke fra brugeren 7
Bankernes indtjeningssituation 8
Styrket indtjening afkast stadig relativt lavt Bankernes resultat og egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentning i selskaber og banker Mia. kr. Pct. Pct. 40 20 100 30 15 75 50 20 10 25 10 5 0 0 0-25 -50-10 -5-75 -20-10 -100 Danske banker Årets resultat efter skat Resultat efter skat 1. halvår 2017 Egenkapitalsforrentning (h. akse) Kilde: Bankernes halv- og årsregnskaber samt Finans Danmarks egne beregninger 9
Stigende resultat faldende nedskrivninger Bankernes resultater, halvår 2012-2017 Bankernes nedskrivninger, halvår 2012-2017 Mio. kr. 24.000 Mio. kr. 14.000 20.000 12.000 10.000 16.000 8.000 12.000 6.000 8.000 4.000 2.000 4.000 0 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017-2.000 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: Bankernes halvårsregnskaber samt Finans Danmarks egne beregninger 10
Små og mellemstore virksomheders adgang til lånefinansiering 11
Solide og lønsomme virksomheder får banklån Soliditetsgrad Overskudsgrad Pct. 90 Pct. 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 1 2 3 4 5 6 Soliditet fordelt på fraktiler 0 1 2 3 4 5 6 Overskudsgrad fordelt på fraktiler Kilde: Finans Danmarks beregninger pba. virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. 12
Geografi er ikke afgørende for at få lån Marginal effekt (pct.) 40 Regionale effekter på kreditgivning 30 20 10 0-10 -20-30 Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 95 pct. konfidensinterval Geografisk effekt sammenlignet med region hovedstaden Kilde: Finans Danmarks beregninger pba. virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. 13
Penge til vækst 14
100% En virksomheds finansiering Bank eller realkredit Risikovillig kapital 0% 15
Antal børsnoteringer i 2016 16
Vores anbefalinger 17
Erhvervspakken på plads etablering af en aktiesparekonto Aktiesparekontoen Starter med et loft på 50.000 kr. i 2019 Planlagt stigning til 200.000 kr. i 2022 Lavere beskatning af afkastet end nuværende aktieindkomstbeskatning 18
Erhvervspakken på plads skattemuren fjernes (I) Udfordring før erhvervspakken Udenlandske investorer blev overbeskattet af udbytter fra danske investeringsfonde Personers afkast fra udenlandske investeringsinstitutter beskattes ofte hårdere end afkast fra tilsvarende danske 19
Efter erhvervspakken Erhvervspakken på plads skattemuren fjernes (II) Udenlandske investorer betaler udbyttekildeskat på 15 pct. ved investering i danske aktier via et investeringsinstitut som ved direkte investering Afkastet for alle investorer i aktiebaserede investeringsselskaber beskattes som aktieindkomst 20
Nye retningslinjer for boliglån til husstande med høj gæld 21
Boligpriserne stiger men ikke voldsomt på landsplan Pct. 40 30 20 10 0-10 -20-30 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Enfamiliehuse Ejerlejligheder Kilde: Finans Danmark 22
Boligudlånet stiger men ikke voldsomt Pct. 16 14 12 10 8 6 4 2 0-2 -4 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Hele Danmark (Bank og Realkredit) Hele Danmark (Realkredit) Kilde: Nationalbanken 23
Boligbyrden lav og stabil i landet som helhed Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Parcelhuse (Hele landet) Parcelhuse gns. 2001-2017 (Hele landet) Ejerlejligheder (Kbh. By) Ejerlejligheder gns. 2001-2017 (Kbh. By) 24
Fra styresignal til forbrugerbeskyttelse Henstilling fra Det Systemiske Risikoråd Erhvervsmin. udskyder styresignal Formål 30. marts 2017 19. juni 2017 30. september 2017 1. januar 2018 Erhvervsmin udmelder styresignal pr.1. oktober 2017 Implementering i god skik Beskytte forbrugere med høj gældssætning mod risikable boliglån Ny begrænsning fra Finanstilsynet Låntagere med høj gældsfaktor (LTI>4) og høj belåningsgrad (LTV>60%) kan som udgangspunkt ikke få risikable boliglån Udmøntning Tilføjelse til reglerne om god skik for boligkredit 25
Hvad er risikable lån? 1. Alle variabelt forrentede lån, hvor renten justeres < hver 5. år 2. Afdragsfrie variabelt forrentede lån, hvor rentens justeres hvert 5. år Fravigelsesmulighed kan være Kunden har en lav nominel gæld Kunden har en stor formue med likvide aktiver trods høj gældsfaktor 26
Hvad er omfattet af boliglån? Nybelåning af fast ejendom, Låneomlægninger, hvor risikoprofilen ændres, Tillægslån. Undtaget Andelsboliglån Lån til andelsboligforeninger 27
Hvor står vi? Finanstilsynet udsendt høring om ændring i bekendtgørelse om god skik for boligkredit Deadline fredag den 24. november 28
IFRS9 nye regnskabsregler 11/23/2017 29
Illustration af udviklingen i de danske nedskrivningsregler 30
IFRS 9 skift i nedskrivningsmodel Fra Incurred loss til expected loss Større grad af forsigtighed i DK Effekt på egenkapitalen 1/1 2018 EBA impact assessment EU gnm.: Stigning på 13 % i akk. nedskrivninger (tidl. 18%) Fald i CET1ratio på 45 bps Mulighed for indfasning ift. kapitaldækning 31
IFRS 9 Implementering i Danmark Sektorens tilgang IFRS forenelighed opretholdes Finanstilsynets tilgang Mulighed for nordeuropæisk konform nedskrivningspraksis Proportionalitet i forhold til mindre institutter og delporteføljer Undgå unødige administrative byrder 32
Udvalgte aspekter Positive IFRS forenelighed opretholdes Mulighed for modelanvendelse hhv. mindre avancerede tilgange Mulighed for konformitet i forhold til nedskrivninger for stadie 1 og 2 (alm.) Bedre mulighed for konformitet i forhold til klassifikation som stadie 3 (kreditforr.) Relativt fornuftige grænser for skift fra stadie 1 til 2 samt lav kreditrisiko Indsnævring af anvendelsesområdet for aktivfinansieringsreglerne Negative Fortsat særligt dansk regelsæt med bl.a. detaljerede OIV -kriterier Fortsat udgangspunkt i manuel tilgang for kunder med OIV (stadie 3 og del af svag stadie 2) Manuelle stikprøver for svag stadie 2 og stadie 3 ved modelanvendelse Specifikke PD-grænser for stadieskift og klassifikation for svag stadie 2 Aktivfinansieringsreglerne opretholdes i praksis via formodningsregler 33
IFRS 9-konsekvenser for LOPI-medlemmer Proportionalitet i regelsæt Større krav til modeller og processer Forskellige datacentral-løsninger LOPI-løsning på fremadskuende makroøkonomiske forhold Transparens i løsninger undgå black box Mulighed for at udøve ledelsesmæssige skøn Enkelte institut skal selv kunne stå på mål for de forventede tab 34
Kontracyklisk buffer i Danmark? 35
Risikorådet indfører ny metode (I) Opbygning af bufferen skal begynde inden finansielle ubalancer viser sig Et forsøg på finetuning over en konjunkturcykel 36
Risikorådets nye informationsgrundlag 37
Aktivering af den kontracykliske buffer Erhvervsministeren fastsætter på kvartalsbasis en kontracyklisk buffersats vedrørende krediteksponeringer i Danmark under hensyntagen til bl.a. kreditcyklussen, risiciene som følge af overdreven udlånsvækst og særlige forhold i den nationale økonomi.. Den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, når den samlede vækst i udlån og andre aktivkategorier med betydelige følger for sådanne virksomheders risikoprofil anses for at bidrage til opbygning af systemisk risiko. 38
Ingen tegn på overdreven udlånsvækst Pct. BNP 300 250 200 150 100 50 0 1981 1987 1993 1999 2005 2011 2017 Udlån/BNP Kilde: Nationalbanken 39
Mange tiltag er allerede iværksat Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Udbetalingskrav på 5 pct. af købesummen ved køb af ejerbolig Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder NEP-krav Yderligere krav på vej: Vejledning til begrænsning af risikable lån Basel IV mv. 40
Kapitalkrav og kommende Basel IV forslag 41
Kapitalkravene er steget efter finanskrisen Pct. af REA 25 20 15 10 5 0 Før krisen 2017 2019 Basel IV Egentlig kernekapital Anden kapital Højere kapitalkrav Krav om meget mere egentlig kernekapital Bufferkrav Stigende krav fra ratingbureauer Strammere regnskabsregler Nyt likviditetskrav (LCR) Øget anvendelse af søjle IIkrav Stresstests større buffere Kapital er blevet dyrere Markeds-/investorkrav 42
Basel IV kommer der en aftale? Ingen hvid røg fra Basel Komiteen endnu Rygter om en løsning indeholdende: Kapitalkravsgulv 72,5 % Indfasning fra 2021til 2026-28? 43
Stigning i kapitalkrav op til 36% ved gulv 72,5% Kapitalkrav, mia. kr. 350 300 250 31% Stor SMV-rabat Lavt skøn for FRTB 36% Lille SMV-rabat Højt skøn for FRTB 200 150 100 Gulv 72,5% Gulv 72,5% 44
Ekspertgruppen: Stor effekt på store erhvervsudlån og boliglån Mia. kr. 80 70 60 50 40 30 20 10 0-10 Andet Boliglån SMV Store erhvervslån Operationel risiko Markedsrisiko Kreditrisiko Kilde: Ekspertgruppens foreløbige beregninger 45
EU-implementering af Basel IV diskuteres i regeringens Baselekspertgruppe Følgende kan være en mulighed: Særbehandling af visse aktivtyper Fx undtagelse af boliglån til privatkunder fra gulv og Ændringer til standardmetoden Bl.a. lavere vægt på gode erhvervslån 46
CRR/CRD/BRRD-revisionen 47
CRR/CRD/BRRD revisionen Risikoreduktionspakken offentliggjort november 2016 Overordnet positivt men også alvorlige knaster En række ændringer presser den danske realkreditmodel, herunder: FRTB og NSFR 48
FRTB Hvad står på spil? Højere kapitalkrav. Ekspertudvalg: 12 mia. kr. Største fare er effekt på likviditet Faldende likviditet på det danske værdipapirmarked Prissætningen bliver dårligere Market-making bliver dyrt Dårligere mulighed for billig og smidig afdækning af rente- og valutarisiko for virksomheder 49
Konkurrencerådets rapport om realkreditmarkedet 50
Konkurrencerapporten Vi deler rapportens ønske om at fremme aktive og velinformerede forbrugere Flere interessante anbefalinger i rapporten Dog ikke belæg for flere af rapportens konklusioner 51
Ingen konkurrence? Finanswatch.dk Finanswatch.dk JP/Finans Finanswatch.dk 11/23/2017 52
Initiativer på priser og produkter Markedsandele flytter sig Kommentarer til rapporten Danskerne skifter institut oftere end i andre lande Bidragsstigninger skyldes stigende kapitalomkostninger Kravene til mængden og kvaliteten af kapital er steget Investorerne forventer et højere afkast end tidligere 53
Rapportens anbefalinger Vi støtter følgende for boligfinansiering: At forbrugerreguleringen tilpasses udviklingen på det digitale marked En webservice til lånedokumenter Institutter får adgang til forbrugerens oplysninger ved elektronisk fuldmagt 54
MIFID 55
Ånden i MiFID II Investorbeskyttelse Undgå interessekonflikter Øge gennemsigtigheden Undgå uhensigtsmæssige produkter Skabe berettiget tillid 56
anbefaler og markedsfører En bred fortolkning af begrebet markedsfører vil begrænse produktudbuddet 57
Proportionalitet på kundegruppeniveau Kvalitetsforbedrende service og proportionalitet Proportionalitet i forhold til type af investeringsservice og investeringsfondens risikoprofil Undgå de facto forbud Nye ESMA Q&A s? 58
Provisionsregler ved portefølje Førtidig dansk implementering Politisk forventning om billigere rådgivning 59
Fælles europæisk fortolkning af MiFID II Undgå danske særregler Undgå de facto forbud for formidlingsprovision Level playing field i EU Det videre arbejde MiFID II er ikke prisregulering 60
Hvidvask 61
På trods af bankerne ikke på grund af bankerne Bankerne tager samfundsansvar Der har været udfordringer Bedre overvågningssystemer og flere medarbejdere Over 13.000 underretninger til SØIK sidste år 62
Tallene taler deres tydelige sprog 63
Fælles samfundsopgave SØIK Int. aktører (EU, FATF) Styrket samarbejde på tværs Banker mv. Finanstilsynet 64
Styrket samarbejde med og mellem myndigheder Det videre arbejde Behov for fokuserede og brugbare vejledninger Nye politiske initiativer på vej både fra Christiansborg og fra EU 65
Brexit og bankunion 11/23/2017 66
Dansk deltagelse i bankunionen? Brexit ændrer EU og påvirker forholdene for ikke-euro-lande Vigtige forhold ifm. den danske beslutning: Er der ryddet op i den europæiske banksektor? Hvordan bliver governance for ikke-eurolande i bankunionen (DK ej medlem af ECB s styringsråd) Kan den danske realkreditmodel forsætte i bankunionen? Regeringen tager endelig stilling i 2019 67
Bankkrise i sydeuropa Financial Times 26. juni 2017 Financial Times 25. juni 2017 Reuters 26. juni 2017 Financial Times 6. juli 2017 Financial Times 27. juni 2017 Financial Times 4. juli 2017 Financial Times 27. juni 2017 68