Globalisering udfordrer det svenske skattesystem Store svenske virksomheder planlægger udflytning fra Sverige - Personskatter svækker svenske virksomheder i konkurrencen om videnssamfundets nøglemedarbejdere - Alvorlige konsekvenser af blot få udflytninger - Svenske virksomhedsledere især kritiske over for strukturudviklingen i svensk økonomi - 35 pct. af unge svenske ingeniører ønsker mulighed for at arbejde i udlandet Høje personskatter får nu en række af Sveriges førende virksomheder til at overveje mulighederne for at flytte deres hovedsæde til et andet land. Personbeskatningen gør det i stigende grad umuligt at tilbyde nøglemedarbejdere en internationalt konkurrencedygtig nettoløn. Derfor frygter flere store svenske virksomheder, at de ikke vil kunne rekruttere tilstrækkelig mange kvalificerede unge medarbejdere i Sverige til at sikre virksomhedernes udviklingsbehov. Det fremgår af en rapport om globaliseringen af svensk erhvervsliv, der for nylig er blevet fremlagt af det svenske handels- og erhvervsministerium. Ifølge rapporten arbejder mindst fire af Sveriges førende industrivirksomheder med konkrete planer om at flytte hovedkontoret til udlandet, mens flere andre har igangsat nærmere undersøgelser af mulighederne for at flytte. Undersøgelsen omfatter 10 svenske virksomheder, der tilsammen repræsenterer over en tredjedel af den samlede aktieværdi på den svenske børs. Rapporten peger på, at den svenske udvikling er udtryk for en generel international problematik, der i de kommende år vil stille finansieringen af den vesteuropæiske velfærdsstat over for betydelige udfordringer:! Med overgangen fra industriøkonomi til vidensøkonomi koncentreres en forholdsmæssig stor andel af samfundets værditilvækst omkring en relativt lille gruppe vidensarbejdere. Dermed sker der en tilsvarende koncentration af skatteevnen.! Det nødvendige provenu til finansiering af velfærdsstatens budget kan derfor ikke længere baseres på en nogenlunde ligelig fordeling af skattebyrden blandt industrisamfundets almindelige lønmodtagere. I stedet sker der en forskydning mod en forholdsvis høj beskatning af vidensarbejdere med høj personlig bruttoindkomst.! I takt med at de nationale virksomheder inddrages som integrerede elementer i globale virksomhedsnetværk, får højproduktive vidensarbejdere lettere ved at flytte til regioner, hvor personbeskatningen sikrer en relativt høj personlig nettoindkomst. Dermed får den svenske rapport også en interesse i en dansk sammenhæng. Ifølge tilkendegivelser fra virksomhedsledere på den store VL-konference i København i forrige uge forventer over 2/3 af deltagerne i konferencen, at deres virksomhed vil være en del af en global organisation inden for de kommende fem år. Se også artiklen om VL-konferencen i sidste nummer af ugebrevet. VL-konferencens vurdering peger frem mod en kraftigt tiltagende globalisering af dansk erhvervsliv. Den er dermed en klar afspejling af de udviklingstræk, der blev trukket frem i Mandag Morgens rapport Strategi 2000 fra november 1996. Rapporten er baseret på en analyse af 1.000 danske virksomheders globale strategier. Mandag Morgens rapport viste, at adgangen til relevante kompetencer på flere områder allerede i dag udgør et alvorligt problem for virksomhedernes tilpasning til nye globale markedsvilkår:! Mangel på kvalificerede medarbejdere vurderes af 59 pct. af servicevirksomhederne som den næststørste barriere, mens 53 pct. af industrivirksomhederne opfatter dette som en barriere.! Mangel på medarbejdere med nødvendige sprogkundskaber og kulturforståelse anses af 62 pct. af industrivirksomhederne og 58 pct. af servicevirksomhederne for at være en betydelig barriere for globalisering. Nr.6 9. februar 1998 1
Danskerne er rejsende købmænd Risikoen for, at danske virksomheder flytter til udlandet på grund af personbeskatningen i Danmark, er ikke overhængende. Det vurderer Anker Nielsen, partner i den danske konsulentvirksomhed Ernst & Young. Det er ikke et tema, jeg hører i danske virksomheder, siger Anker Nielsen til Ugebrevet Mandag Morgen. I modsætning til det billede, vi gerne tegner af os selv, så viser det sig i praksis, at danskere ikke er særligt mobile. Vi rejser gerne ud i verden. Men vi slår os ikke ned. Vi arbejder som rejsende købmænd, siger Anker Nielsen og peger dermed på en af de væsentlige forskelle på dansk og svensk erhvervskultur. Samtidig vurderer Anker Nielsen, at Danmark savner de nødvendige kompetencer på individniveau, der er afgørende for at gennemføre en egentlig globalisering som den, der præger svenske virksomheder. Men globaliseringen er også på vej i Danmark. Der kommer helt klare meldinger fra virksomheder som Danfoss, Coloplast og Radiometer om, at fortsat vækst i høj grad kommer til at ligge i udlandet. Det, vi ser, er en bevægelse frem mod etableringen af globale værdikæder, der omfatter både produktion og distribution. Indtil nu har udviklingen ikke omfattet vidensintensive processer som design, marketing og forskning og udvikling, som er blevet fastholdt omkring virksomhedernes hovedkontorer her i landet. Men i takt med udviklingen af globale værdikæder vil disse elementer efterhånden også blive inddraget i den globale arbejdsdeling. Danske virksomheders muligheder for at fastholde og udvikle højproduktive vidensarbejdspladser her i landet afhænger derfor i høj grad af, hvordan det i de kommende år lykkes at håndtere de udfordringer, der knytter sig til områder som:! Informationsteknologi.! Teknologiudvikling i produktionen.! Sprog og kulturforståelse.! Ledelseskompetence til at styre cross border / cross company processer. På kort sigt er det disse elementer, der udgør Danmarks struktur-risiko i relation til globaliseringen. Først senere i processen kan personlige lønforhold komme til at spille en større rolle, sådan som der nu er tegn på i Sverige, vurderer Anker Nielsen. Tabel 1: De fleste svenske virksomheder med over 10.000 ansatte beskæftiger allerede hovedparten af deres medarbejdere i udlandet. Negativt signal, hvis blot få virksomheder vælger at flytte Den aktuelle svenske rapport søger at indkredse mulighederne for, at Sverige vil Mm De multinationale kunne tiltrække nye højproduktive vidensarbejdspladser Medarbejdere i udlandet, antal og andel fra udlandet. I den forbin- delse peger rapporten på, at potentielle udenlandske investorer uvilkårligt vil lægge Virksomhed Antal Andel i pct. vægt på, hvordan store internationale ABB 183.000 87 svenske virksomheder vurderer Electrolux 97.000 87 udviklingsbetingelserne i Sverige. Akzo Nobel 63.000 90 Hvis en eller to af de store interna tionale svenske virksomheder inden for de Ericsson 43.000 53 kommende to år vælger at flytte hovedkontor til England eller Holland med hen- SKF 37.000 86 Tetra Laval 36.000 82 visning til et generelt ugunstigt svensk erhvervsklima, Pharmacia & Upjohn 32.000 85 vil det vække international Volvo 32.000 40 opsigt. Udenlandske virksomheder, der er på udkig efter en velegnet placering for Ikea 29.000 91 nye, internationalt orienterede aktiviteter, SCA 27.000 77 vil uvilkårligt opfatte det som et klart negativt Sandvik 20.000 66 signal, siger forfatteren til rapporten, Atlas Copco 17.000 86 Ronald Fagerfjäll, til Ugebrevet Mandag Morgen. Skanska 13.000 64 Stora 12.000 47 Astra 10.000 65 Scania 10.000 48 Kilde: Invest in Sweden Report 1997. Sverige kan ifølge rapporten blive det før ste land, der for alvor kommer til at mærke konsekvenserne af det pres, som globaliseringen retter mod en høj beskatning af 2 Nr.6 9. februar 1998
personlig indkomst. Sverige har nemlig både et stærkt internationaliseret erhvervsliv og relativt høje personskatter. Se tabel 1 om internationaliseringen blandt en række svenske virksomheder med over 10.000 ansatte. Samtidig viser en undersøgelse blandt svenske ingeniørstuderende, at den internationale orientering blandt unge vidensarbejdere nu slår kraftigt igennem. Omkring en tredjedel af de ingeniørstuderende gennemfører således nu en del af deres uddannelse ved et udenlandsk universitet. Desuden viser en undersøgelse, der er gennemført af den svenske analysevirksomhed Universum, at 35 pct. af de studerende lægger vægt på at finde et job, der åbner mulighed for at rejse og arbejde i udlandet. Den svenske rapport kaster således et nyt lys på debatten om landes og regioners internationale konkurrenceevne i den globale vidensøkonomi. Hidtil har der især været fokuseret på erhvervsbeskatningen og på reglerne for udenlandske kapitalejeres beskatningsforhold. Personlige indkomstforhold får større vægt blandt nøglemedarbejdere Inden for erhvervsbeskatningen har Sverige imidlertid inden for de seneste fem år gennemført en dybtgående tilpasning. En forholdsvis lav virksomhedsbeskatning og andre skatteregler placerer i dag Sverige som et skatteparadis set fra et udenlandsk investorsynspunkt. På grundlag af de omfattende interviews, der er gennemført blandt topledere i de førende svenske virksomheder, fastslår rapporten da også, at drivkraften til overvejelserne om at flytte virksomhedernes hovedkontor til udlandet ikke kommer fra ejerne. Det er derimod de nøglepersoner, der ansat i hovedkontoret, der presser på. Det skyldes, at de under de nuværende beskatningsforhold har en klar personlig interesse i at flytte til regioner, hvor personbeskatningen er væsentligt lavere - f.eks. Sydengland. Nøglemedarbejdernes ønsker kan derfor komme til at spille en selvstændig rolle, når svenske erhvervsledere overvejer virksomhedsopkøb eller sammenslutninger med virksomheder i udlandet. I rapporten peges der videre på, at det nye lag af nøglepersoner i svensk industri i stigende grad vil blive rekrutteret fra socialgruppe 2 og 3. Det vil dermed komme til at bestå af personer, der ikke har direkte familiemæssig forbindelse til netværket i toppen af svensk økonomi. Det nye lag af nøglepersoner og centralt placerede vidensarbejdere råder derfor ikke som udgangspunkt over en personlig formue baseret på familierelationer. De lægger derfor relativt stærkere vægt på størrelsen af den nettoindkomst, som de kan erhverve gennem deres personlige arbejde. Global konkurrence om globale kompetencer Konkurrencen om centralt placerede vidensarbejdere må samtidig forudses at blive væsentligt skærpet på internationalt plan. Den værditilvækst, der skabes i de globale virksomheders centrale nøglefunktioner, er af stigende betydning for virksomhedernes samlede økonomiske resultat. Samtidig bliver den nationale ramme af stadigt mindre betydning for de kompetencer, der bliver afgørende for de globale virksomheders konkurrencekraft. Tilknytningen til et nationalt baseret netværk af personer og særligt kendskab til specielle nationale vilkår for virksomhedsdrift mister således i værdi. Omvendt stiger markedsprisen markant på de særlige kompetencer, der knytter sig til nøglefunktionerne i store, globale virksomheder. Inden for de seneste år er globaliseringen slået meget kraftigt igennem i svensk økonomi. Alene sidste år investerede svenske virksomheder over 100 milliarder svenske kroner i udenlandske virksomheder. Samtidig er udenlandske kapitalinteressers indflydelse i svenske industrivirksomheder steget betydeligt gennem de seneste ti år. Virksomhederne er med andre ord inde i en strukturudvikling, der i hurtigt tempo løsriver dem fra den nationale ramme. Det er blandt andet på baggrund af denne udvikling, at en række virksomhedsledere i toppen af svensk industri nu ser en risiko for, at de globalt gangbare kompetencer, de har behov for, ikke vil kunne skaffes under de nuværende svenske vilkår for personbeskatning. Nr.6 9. februar 1998 3
Figur 1: I 1986 var halvdelen af de ansatte i svenske internationale virksomheder ansat i Sverige. Og godt halvdelen af arbejdsstyrken beskæftiget i markedssektoren. Figur 2: I 1996 var hovedparten af den svenske arbejdsstyrke beskæftiget uden for den såkaldte markedssektor. Over en million mennesker arbejde for svenske virksomheder i udlandet eller udenlandske selskaber i Sverige. Virksomhedsledere kritiske over for strukturudviklingen i svensk økonomi I den svenske analyse peges der på, at virksomhedsledernes skatte-overvejelser ikke nødvendigvis knytter sig til den helt aktuelle situation, men i højere grad er udtryk for en samlet vurdering af perspektiverne for den fortsatte udvikling af beskatningsforholdene i Sverige. Her peger analysen på, at der inden for de seneste 10 år er sket en markant udvikling i den svenske økonomi i retning af, at stadigt flere svenske lønmodtagere er beskæftiget i offentligt finansierede job eller er afhængige af offentlige overførselsindkomster. Fordelingen i 1986, antal i tusinde Samlet arbejdsstyrke i Sverige 400 Kilde: Närings- og Handels depardementet Fordelingen i 1996, antal i tusinde Samlet arbejdsstyrke i Sverige 230 400 320 825 Kilde: Närings- og Handels depardementet Ansatte i udenlandske internationale virksomheder 125 Ansatte i svenske internationale virks. Ansatte i udenlandske internationale virksomheder Ansatte i svenske internationale virks. I dag er mindre end halvdelen af den svenske arbejdsstyrke således beskæftiget i det, der betegnes som markedssektoren i svensk økonomi - d.v.s. i virksomheder, der har et direkte økonomisk samspil med deres kunder. Til markedssektoren regnes også virksomheder som Sveriges Radio og andre halvoffentlige virksomheder, der overvejende finansierer deres virksomhed gennem opkrævning af gebyrer eller lignende fra borgerne. Markedssektoren er altså her et relativt bredt begreb. I 1986 kunne 54,6 pct. af arbejdsstyrken henføres til den såkaldte markedssektor. Det tilsvarende tal for 1996 er 48,6 pct. Inden for de seneste ti år er der med andre ord sket en betydelig relativ reduktion af den del af arbejdsstyrken, der producerer grundlaget for finansieringen af den ikke-markedsorienterede sektor i økonomien. Se figur 1 og figur 2, der også viser udviklingen i antallet af ansatte i svenske virksomheders afdelinger i udlandet. Samtidig sker der som følge af overgangen fra industriproduktion til vidensproduktion en forskydning i værditilvæksten i retning af, at højtuddannede vidensarbejdere frembringer en stadigt stigende andel af den samlede værditilvækst i samfundet. Det er disse strukturelle udviklingstræk i den svenske økonomi, der vækker bekymring i ledelserne i de internationale svenske virksomheder. For hvis denne udvikling fortsætter, vil der uvilkårligt skulle ske en øget person-beskatning af den værdi, der skabes i markedssektoren. Den nye rapport har medført en del debat i Sverige. Et af de spørgsmål, der naturligt kan rejses i relation til undersøgelsen, er, hvorvidt der ligger politiske motiver til grund for virksomhedsledernes tilkendegivelser om, at de overvejer at flytte hovedkontorer ud af Sverige. Det er selvfølgelig vanskeligt at afgøre, hvor meget politik der ligger i disse udtalelser, siger Ronald Fagerfjäll til Ugebrevet Mandag Morgen. Debatten om udflytning har stået på i mange år, og man kan sige, at der på den måde er skabt en situation, hvor erhvervslederne så mange gange har råbt ulven kommer, at deres budskab nu måske ikke bliver taget alvorligt nok. Min personlige vurdering er, at der er gode grunde til at tage advarslerne alvorligt. En udflytning af et par af de store hovedkontorer og den store mængde højproduktive vidensarbejdspladser, som de vil trække med sig, kan ske allerede inden for de kommende to år. Det er ikke sikkert, det sker, men risikoen er reel, og konsekvenserne vil være meget alvorlige, fordi det vil sende et meget uheldigt signal til udenlandske investorer. 4 Nr.6 9. februar 1998
Derfor er der behov for nogle helt klare politiske signaler om, at de strukturelle træk, der har præget svensk økonomi igennem de seneste ti år, vil blive justeret mærkbart i de kommende år. Hvis der kommer sådanne signaler, tror jeg virksomhederne vil afstå fra at løbe den betydelige risiko, der altid vil være forbundet med at skulle drive forretningen i et helt nyt og til dels ukendt forretningsmiljø i udlandet, siger Ronald Fagerfjäll. Nr.6 9. februar 1998 5