Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion

Relaterede dokumenter
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER

Velkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Forskere: Øko-kyllingen står ved en skillevej

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder

Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017

ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION?

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi AGROFORESTRY I ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES

Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

ATTRAKTIVE HØNSEGÅRDE TIL HØNS OG KYLLINGER

Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

Erfaringer fra GUDP-projekt:

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Sammendrag - konklusion

Foreløbige erfaringer med Green Christmas dyrkningskonceptet AARHUS UNIVERSITET

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast)

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger

Udviklingsaktiviteter i VSP

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

Foders klimapåvirkning

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

AARHUS UNIVERSITET. Heidi Mai-Lis Andersen, AU

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg.

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG

Insektvolde. Insektvolde

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

7. Statistik fra E-kontrollen og KIK

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Prepositions Forholdsord

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.

Modul a Hvad er økologi?

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø

Fodring i hvalpeperioden

Nye udviklingsveje for afsætning af økologiske kyllinger

7 Statistik fra E-kontrollen og KIK

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Tlf.:

Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf , fax

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Proteinniveau til unge kvier

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Boksforsøg nr Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Udsætning af fasaner. vfl.dk

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Frodige uderum ved stier og huse

Slikbaljer, -spande og -sten

Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Oplæg til ny forskning

Fremtidens produktionssystemer

Gødningsfordeling og normtal

Plejeplan for Harevænget

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Plejeplan for fortidsminde Tvold. plan for fortidsminde

Faglige nyheder. Nr. 5, d

INBIOM og Dansk Insektnetværk v/netværksleder Jacob Mogensen, Aarhus

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010

6. maj Frode Lehmann Stensigmose Broager

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Transkript:

Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion Udearealer Hvordan påvirker effekten af udeareal med pil adfærden hos økologiske kyllinger Sanna Steenfeldt og Anne Louise Frydendahl Hellwing Inst. for Husdyrvidenskab AU-Foulum

Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion Projekt Multichick 214-218

Multichick-Formål At bidrage til en øget vækst og højere markedsandel - i den danske økologiske slagtefjerkræproduktion: Revurdering af produktionssystemerne: Udvikling af den eksisterende økologiske slagtekyllingeproduktion Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: Agroforestry koncept, nicheproduktioner Nye genotyper fra danske forældredyrsbesætninger Fokus på høj dyrevelfærd og positiv miljø- og klimapåvirkning Værdibaseret afsætning af økologiske kyllinger

Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: forsøg 215, 216 Demonstrationsforsøg på Gothenborg 215, 216 Forsøg på AU-Foulum 216

Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: forsøg 215-216 Demonstrations-forsøg på Gothenborg: 2 genotyper: Label skovkyllinger (215, 216) og Color Yield (216) Kyllinger i mobile huse på hhv græs-kløvermark (2 huse med 8 kyllinger) og ved skov : areal beplantet med forskellige træer og buske (2 huse med 8 kyllinger) Hver afstamning placeres i hus på hhv mark og ved skov Måleparametre: Produktionsparametre Tilvækst, foderforbrug og foderudnyttelse (FCR) Velfærd Fjerdragt og trædepuder Adfærd Brug af udeareal, fouragering

Opdeling af areal ved adfærdsobservationer Hegn Bøgeskov Hus Hal Yder = > 15 meter hus Bøgeskov Skov: Midter skov = areal med skov udfor huset. Yder skov = areal med skov > 15 meter hus Yder græs = areal med græs > 15 meter hus Område 5 meter hus = inder Område 5-15 meter hus = midter græs

Adfærd Gothenborg 215 3 observationsgange 6 uger (2/7-215) Sol op 4:4 Sol ned 22:11 8 uger (15-16/7-215) Sol op 4:57 Sol ned 21:58 12 uger (12/8-215) Sol op 5:46 Sol ned 21:7 4 gange om dagen Klokken 7-9 (morgen) Klokken 11-13 (Middag 1) Klokken 14-16 (Middag 2) Klokken 18-2 (Aften)

Adfærd Gothenborg 216 2 observationsgange, men fordelt på 3 gange pga. vejret 9 uger (2/6-215 (Morg og mid)) Sol op 4:34 Sol ned 22:13 1 uger (28/6 (alle) + 3/6 (2 aften)) Sol op 4:39 Sol ned 2:12 5 gange om dagen Klokken 5-7 (Morgen 1) Klokken 7-9 (Morgen 2) Klokken 11-13 (Middag) Klokken 18-2 (Aften 1) Klokken 2-22 (Aften 2)

Andel af alle kyllinger, % Andel alle af kyllinger, % Hvor stor en andel af kyllingerne er inde - 215 1 1 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 6 uger 8 uger 12 uger Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Skov

Andel alle af kyllinger, % Andel af alle kyllinger, % Andel i huse 1 9 8 7 6 5 4 215 1 9 8 7 6 5 4 216 3 3 2 2 1 1 Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Morgen 1 Morgen 2 Middag Aften 1 Aften 2 Skov

Andel af alle kyllinger, % Andel alle af kyllinger, % Andel af kyllinger -5 meter fra hus - 215 3 3 25 25 2 2 15 15 1 1 5 5 6 uger 8 uger 12 uger Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Skov

Andel alle af kyllinger, % Andel af alle kyllinger, % Afstand -5 meter fra hus 3 215 3 216 25 25 2 2 15 15 1 1 5 5 Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Morgen 1Morgen 2 Middag Aften 1 Aften 2 Skov

Andel af alle kyllinger, % Andel alle af kyllinger, % Andel af kyllinger 5-15 meter fra hus - 215 1 1 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 6 uger 8 uger 12 uger Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Skov

Andel alle af kyllinger, % Andel af alle kyllinger, % Afstand 5-15 meter fra hus 1 9 8 7 6 5 4 3 2 215 1 9 8 7 6 5 4 3 2 216 1 1 Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Morgen 1 Morgen 2 Middag Aften 1 Aften 2 Skov

Andel af alle kyllinger, % Andel alle af kyllinger, % Andel af kyllinger >15 meter fra hus - 215 14 14 12 12 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 6 uger 8 uger 12 uger Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Skov Skov

Andel alle af kyllinger, % Andel af alle kyllinger, % Afstand > 15 meter fra hus 215 216 16 16 14 14 12 12 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 Morgen Middag 1 Middag 2 Aften Morgen 1Morgen 2 Middag Aften 1 Aften 2 Skov Skov

Konklusion Kyllinger med adgang til skov er mere ude end kyllinger, der udelukkende har adgang til mark Kyllinger med adgang til skov blev hyppigere observeret i skoven end på markarealet Det kan anbefales, at kyllinger har adgang til areal med træer, der det stimulerer kyllingerne til at være mere ude Kyllinger blev observeret fouragere på markarealet om aftenen uanset om der var adgang til skov Indretning af udeareal: Det er en fordel, at der er lysninger i skoven, da tæt skov ikke tiltrækker så mange kyllinger

Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: Agroforestry koncept forsøg 216 Forsøg på AU-Foulum: Indsætning juni/juli 216. Afslutning september. 2 afstamninger: Label Skovkylling, Scan label (I657) Kyllinger i mobile huse på 12 parceller med energipil i striber, samt græs/kløver og urteblanding 2 foderblandinger med forskelligt proteinindhold 6 parceller uden kyllinger Sugeceller Biomasse

Nye produktionssystemer: Integreret plante- og slagtekyllingeproduktion: Agroforestry concept forsøg 216 Måleparametre: Produktionsparametre Tilvækst, foderforbrug og foderudnyttelse (FCR) Adfærd Brug af udeareal, fouragering Velfærd Fjerdragt, brystblærer og trædepuder Vegetationsbeskrivelse og planteprøver til analyse Fødeselektion identificering af fødeemner Kråseindhold Gødning Mikrobiologi: gødning og tarmindhold Kvælstof belastning* Biomasse produktion: kyllinger og pil *Suge-celler nedsættes i uge 15

Opdeling Foulum Hegn Hus Observations punkt

Adfærd Foulum 5 observationsgange 5 uger (uge 29) Sol op 4:48 Sol ned 22:6 7 uger (uge 31) Sol op 5:24 Sol ned 21:31 9 uger (uge 33) Sol op 5:51 Sol ned 2:59 11 uger (uge 35) Sol op 6:19 Sol ned 2:24 13 uger (uge 37) Sol op 6:47 Sol ned 19:47 5 gange om dagen 1) Morgen 1: til + 2 timer solopgang (Start 5:; 5:3; 6:; 6:3; 7:) 2) Morgen 2: +2 til + 4 timer solopgang (Start 7:; 7:3; 8:; 8:3; 9:) 3) Middag: 12:3 14:3 4) Aften 1: 16:) -4 til - 2 timer solopgang (Start 18:; 17:3; 17:; 16:3; 5) Aften 2 : -2 til timer solopgang (Start 2:; 19:3; 19:; 18:3; 18:)

Andel af kyllinger på udeareal Genotype og foder 1,9,8,7,6,5,4 F K,3,2,1 Label Skovkylling Scan Label

Andel af kyllinger på udeareal Alder og tidspunkt 1,9,8,7,6,5,4 1 2 3 4 5,3,2,1 5 7 9 11 13

Andel af kyllinger på udeareal Genotype 1,9,8,7,6,5,4 Label Skovkylling Scan Label,3,2,1 Midt Pil 1 Pil 2 Pil 3

Andel af kyllinger på udeareal Foder 1,9,8,7,6,5,4 F K,3,2,1 Midt Pil 1 Pil 2 Pil 3

Andel af kyllinger på udeareal Alder 1,9,8,7,6,5,4 5 7 9 11 13,3,2,1 Midt Pil 1 Pil 2 Pil 3

Andel af kyllinger på udeareal Tidspunkt 1,9,8,7,6,5,4 1 2 3 4 5,3,2,1 Midt Pil 1 Pil 2 Pil 3

Andel af kyllinger på udeareal: i pil Genotype og foder 1,9,8,7,6,5,4 F K,3,2,1 Label Skovkylling Scan Label

Konklusion Der er forskel mellem de 2 genotyper, da Scan Label kommer mere ud end Label Skovkylling især på kontrolfoderet Udnyttelse af hele udearealet stiger med kyllingernes alder uanset genotype og foder Tidspunkt på dagen har ikke betydning for kyllingernes brug af udeareal Indretning af udeareal: Det er en fordel, at der er græsstriber mellem pilerækkerne, hvor kyllingerne blev observeret fouragere på forskellige tidspunkter af dagen