Boksforsøg nr Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Transkript

1 Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammendrag Som en opfølgning på den første linieafprøvning med Ross 708 (boksforsøg 99) blev der i foråret 2008 atter gennemført et udvidet boksforsøg, hvor Ross 708 kyllingen blev sammenlignet med den velkendte Ross 308 kylling. Foruden forskel mellem linier, blev det testet, hvordan de respektive linier reagerer på fodring med hhv. koncept og standard foder. Kyllingerne blev opdrættet køvist, så det var muligt at teste for køforskelle. Som i boksforsøg 99 viste produktioresultaterne, at Ross 308 kyllingerne opnåede en højere slutvægt end Ross 708 kyllingerne. Denne forskel svarer til, at Ross 708 behøver én dag længere end Ross 308 til at opnå en slagtevægt på gram. Foderudnyttelsen ved 38 dage var 2 point bedre hos Ross 708 end hos Ross 308. Når foderudnyttelsen blev beregnet ved gram, var der imidlertid ingen forskel mellem de to kyllingelinier. De opnåede produktioresultater viste mod forventning ingen forskel mellem brug af standardfoder og konceptfoder. Forskellen i produktioresultaterne mellem høner og haner, var ikke afhængig af hvilken kyllingelinie der blev afprøvet. Resultaterne viste, at hanerne opnår højere vægt og bedre foderudnyttelse end hønerne. Den opnåede trædepudescore og de registrerede gangegekaber var generelt gode. Der blev ikke fundet forskelle mellem de to linier. Gangegekaberne var generelt ringere hos hanerne end hos hønerne. Ross 708 kyllingerne opnåede en brystkødprocent, der var 1,8 procentpoint højere end hos Ross 308 kyllingerne. Det blev endvidere fundet, at Ross 708 opnår et mindre slagtesvind og et forbedret opskæringsudbytte. Ved sammenligning af brug af standard- og konceptfoder blev det fundet, at Ross 708 ikke kvitterede for brug af konceptfoder, me der blev fundet en tende til et bedre brystkødudbytte hos Ross 308. De dårligere produktioresultater samt en merpris på den daggamle kylling betyder, at brug af Ross 708 koster kyllingeproducenten ca. 7 øre pr. kylling (ca. 4 øre pr kg levende vægt). Koekveberegninger vedr. slagteværdi viser, at denne omkostning til fulde kan indtjenes på slagteriet, og at der er potentiale for et væsentligt økonomisk løft i hele kæden, hvis Ross 708 indføres. 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med projektet er at opnå robuste og sammenlignelige produktio- og slagteresultater samt gang- og trædepudeegekaber for slagtekyllinger af linierne Ross 308 og Ross Baggrund I efteråret 2006 blev der afholdt et seminar, hvortil avlsfirmaer fra slagtekyllingebranchen var inviteret til at deltage. På grundlag af denne gennemgang blev det vurderet relevant for den fremtidige udvikling af den dake slagtekyllingebranche, at sammenligne kyllinger af linierne Ross 708 og Hubbard Flex med de velkendte Ross 308 kyllinger. Resultaterne fra denne afprøvning (boksforsøg 99) blev evalueret i starten af 2008, hvor Ross 708 kyllingen viste sig at være et interessant alternativ til Ross 308. Det blev imidlertid fundet relevant at få understøttet de meget positive resultater fra boksforsøg 99 med et forsøg mere. Endvidere var det relevant at se, hvordan kyllingelinierne reagerer på forskellige fodringsbetingelser. Alle kyllinger i det første boksforsøg (boksforsøg 99) blev fodret med konceptfoder fra DLG. I dette boksforsøg (forsøg 102) er halvdelen af kyllingerne fodret med konceptfoder, me den anden halvdel er fodret med standardfoder. Endelig har et 2

3 samarbejde med DLG betydet, at boksforsøget kunne udvides fra 12 til 24 bokse. Dette har gjort det muligt at inddrage køvis opdræt af de to kyllingelinier. 2. Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 24 bokse opstillet på én række i hus 1 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 25. marts 2008 og sluttede dag 34, den 28. april Alle kyllinger blev leveret af DanHatch A/S. Forældredyrsalderen var 54 og 55 uger for hhv. Ross 308 og Ross 708 kyllingerne. Kyllingerne blev indsat køopdelt i 24 bokse (se tabel 1). I boksene med Ross 308 kyllinger blev der indsat hhv. 77 og 66 høne- og hanekyllinger pr. boks. I boksene med Ross 708 kyllinger blev der indsat hhv. 81 og 70 høne- og hanekyllinger pr. boks. Det forskellige antal er indsat for at opnå en slutbelægning på ca. 40 kg pr. m 2 i alle bokse. Kyllingerne blev fodret med to forskellige foderprogrammer (standard- og konceptfoder). Dvs. at der i forsøget indgik to linier, to køn og to foderprogrammer. Tabel 1. Forsøgsbehandlinger fordelt på de 24 bokse. Boks Linie Køn Foder høner Standard haner Standard høner Standard haner Standard høner Koncpet haner Koncept høner Koncept haner Koncept høner Standard haner Standard høner Standard haner Standard høner Koncpet haner Koncept høner Koncept haner Koncept høner Standard haner Standard høner Standard haner Standard høner Koncpet haner Koncept høner Koncept haner Koncept I forbindelse med indsætning blev der vingemærket ni tilfældige kyllinger pr. boks. Disse kyllinger blev udtaget til slagtning og opskæring på forsøgsslagteriet i Foulum på dag 35. Forud for indsættelse var hver boks strøet med fint snittet hvedehalm, svarende til ca. 1 kg/m Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo, og kyllingerne fik som nævnt enten et standardfoderprogram (Optima start, Rosso medio, -vokse og -slut) eller et konceptfoderprogram (hhv. Optima start, -medio, -vokse og -slut) fra DLG. Der blev tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Alle kyllinger fik den samme startfodertype (Optima start) de første 7 dage. Herefter fik kyllingerne mediofoder (Rosso eller Optima) frem 3

4 til dag 15. Fra dag 15 til 28 fik kyllingerne voksefoder (Rosso eller Optima), hvorefter der blev skiftet til slutfoder (Rosso eller Optima). Foderet blev iblandet hel hvede, og der blev anvendt det samme hvedeprogram til både koncept- og standardfoderprogrammet (bilag 1). Hvedeprogrammet blev fastsat med udgangspunkt i det hvedeprogram, som DLG anbefaler sammen med konceptfoderserien. Den gennemsnitlige hvedeprocent i forsøget var 16,8 %. Foderet blev produceret specielt til denne afprøvning på DLG s fabrik i Svendborg. Der blev analyseret for protein, fedt, træstof, aske, stivelse, sukker, energi (beregnet), Ca, P, Na og Cl. Analyserne er gennemført af DLGs centrallaboratorium i Odee. Ingen af foderanalyserne gav anledning til bemærkninger. 2.3 Vandtryksprogram Der blev anvendt højt vandtryk de første tre dage, hvorefter trykket blev sænket indtil dag 10. Fra dag 10 og frem var der daglige stigninger i vandtrykket frem til slagtning (se vandtryksprogram i bilag 1). 2.4 Registreringer Kyllingernes vægt og foderforbrug blev bestemt på dag 7, 28 og 34. Trædepuderne blev vurderet på dag 7 og 34. På dag 34 blev der fortaget gait score på alle de kyllinger, der blev fodret med konceptfoder. Antal døde blev registret dagligt. 2.5 Gennemførelse af slagteundersøgelser I slagteundersøgelserne indgik der ca. otte kyllinger fra hver boks. Kyllingerne blev som nævnt mærket op ved indsættelsen for at sikre en fuldstændig tilfældig udvælgelse. Da der er risiko for, at enkelte dyr dør, mister vingemærket eller beskadiges i slagteprocessen, blev der mærket én ekstra kylling op. Alle kyllinger blev slagtet på dag 35 dagen efter slutvejningen i produktioforsøget. Kyllingerne blev slagtet og parteret på Danmarks JordbrugsForsknings (DJF) forsøgsslagteri i Foulum. Der blev bestemt slagteudbytte, samt udbytte af relevante dele fra en traditionel opskæring. Slagteudbyttet blev bestemt ud fra vægten af kyllingerne umiddelbart inden aflivningen og vægten af kyllingen umiddelbart efter slagtning (varm slagtevægt). Udbyttebestemmelserne er foretaget i forhold til en såkaldt standardpræsenteret kylling. Standardpræsentation består i, at kyllingen skæres til, så man fjerner hals og halsskind, rester af flommefedt, samt overskydende knogle på underlåret. Standardpræsentationen reducerer den variation, der opstår ved slagteprocesse indvirkning på de enkelte slagtekroppe. 2.6 Statistisk analyse af data Produktioresultater, trædepudebedømmelser og gait score er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af linie, foder og køn. Slagtedata blev analyseret statistisk ved hjælp af proceduren PROC MIXED i SAS (SAS 9.1). I den anvendte model blev linie, foder og køn inddraget som systematisk effekt og boks som tilfældig effekt. Alle analyser på slagtedata blev foretaget med vægtkorrektion. Modellen med vægtkorrektion blev anvendt, fordi slagtekroppe sammeætning i høj grad afhænger af kyllinge vægt på slagtetidspunktet. Når det økes at sammenligne slagtekroppenes indhold af f.eks. brystkød, er det derfor nødvendigt at korrigere data for kyllinge vægt ved slagtning. Der antages at være statistisk sikker effekt, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af behandling, var mindre end eller lig med 0,05. 4

5 3 Resultater 3.1 Iagttagelser fra boksforsøget Det var ikke muligt at registrere forskelle i kyllingernes adfærd i boksforsøget. Der var intet, der undervejs adskilte de to linier. 3.2 Produktioresultater En stikprøvevejning af kyllingerne ved indsættelse viste, at vægten var nogenlunde e - Ross 308 kyllingerne vejede ca. 44 gram, og Ross 708 vejede ca. 45 gram. Ved udgangen af 1. leveuge vejede Ross 308 kyllingerne i gennemsnit 13 gram mere end Ross 708 kyllingerne (se tabel 2). På dag 28 var Ross 308 kyllingerne i gennemsnit 77 gram større end Ross 708. Foderoptagelsen fulgtes med vægten Ross 308 kyllingerne åd mere end Ross 708 kyllingerne. Foderudnyttelsen var e for de to linier. Ved udvejning på dag 34 var Ross 308 kyllingerne i gennemsnit 78 gram større end Ross 708. Foderoptagelsen fulgtes igen med vægten, og Ross 308 åd mere end Ross 708 kyllingen. Endelig viste foderudnyttelsen sig at være 2 point bedre for Ross 708 end for Ross 308. Når vægten blev korrigeret for forventet traportsvind og beregnet ved 38 dage, var vægtforskellen 87 gram. Forskellen i den korrigerede foderudnyttelse ved 38 dage var 2 point. Ved beregning af kyllingernes alder til en fast slagtevægt var Ross 708 ét døgn længere om at nå en slagtevægt på gram end Ross 308 kyllingerne. Foderudnyttelsen ved gram var e for de to kyllingelinier. Trædepuderne var i hele forsøget meget flotte, og der kunne ikke registreres forskel imellem linierne. Vandspild i enkelte bokse har gjort, at disse er udeladt af trædepuderesultaterne. En samlet økonomiberegning skal afgøre, hvilken kyllingelinie det bedst kan betale sig at benytte (se afsnit 4). I dette forsøg viste fodring med hhv. standard- eller konceptfoder fra dag 7-34 ingen forskel i produktioresultaterne. De opnåede produktioresultater hos høner og haner er vist i tabel 3. Da forskellen i de opnåede resultater ikke var påvirket af kyllingelinie, er kun gennemsnitsværdier for hhv. høner og haner vist. Resultaterne viste, at hanerne opnår højere vægt og bedre foderudnyttelse end hønerne. 5

6 Tabel 2. Produktioresultater for hver af de to kyllingelinier samt for brug af koncept- og standardfoder Ross 308 Ross 708 p-værdi Antal bokse for hver linie Antal bokse for hver linie og fodertype 12 6 / / 6 Vægt dg 7, g/kyll. Foderopt. dg 0-7, g/kyll. FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 205 a 192 b 181 a 172 b 0,88 a 0,90 b p<0.05 p<0.05 p<0.05 Vægt dg 28, g/kyll. Foderopt. dg 0-28, g/kyll. FU, dg 0-28, kg foder/kg kyll a b / / a b / / ,46 1,45 1,47 / 1,46 1,45 / 1,46 Vægt dg 34, g/kyll a b / / Foderopt. dg 0-34, g/kyll a b / / FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,58 b 1,56 a Vægt korrigeret til dag ,58 / 1, a 1,56 / 1, b FU korrigeret til dag ,72 b 1,70 a 1,72 1,72 1,70 1,70 Alder ved gram 1 FU ved gram Hvedeprocent (hel hvede), % 37 a 38 b 37 / / 38 1,70 1,70 1,70 / 1,70 1,70 / 1,70 16,8 16,8 16,8 / 16,8 16,8 / 16,8 Trædepudepoint dag 7* Trædepudepoint dag 34* 32 / / Dødelighed, % 36 / 19 1,97 24 / 19 2,22-1,66 / 2,27 2,55 / 1,87 - abc * Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 34 er fratrukket et forventet faste- og traportsvind på 80 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder v gram er ligeledes beregnet udfra slutvægten fratrukket faste- og traportsvind. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag 38. Boks 22 og 23 er udeladt af databehandlingen pga. vandspild i boksen. 6

7 Tabel 3. Produktioresultater for høner og haner. Høner Haner Antal bokse Vægt dg 7, g/kyll. 196 b 201 a Foderopt. dg 0-7, g/kyll. FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. Foderopt. dg 0-28, g/kyll. FU, dg 0-28, kg foder/kg kyll. 175 b 178 a 0,89 0,88 Vægt dg 28, g/kyll b a b a 1,47 b 1,44 a Vægt dg 34, g/kyll b a Foderopt. dg 0-34, g/kyll b a FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,59 b 1,56 a Vægt korrigeret til dag b a FU korrigeret til dag ,73 b 1,69 a Alder ved gram 39 b 36 a FU ved gram 1,75 b 1,65 a p-værdi Hvedeprocent (hel hvede), % 16,7 16,9 Trædepudepoint dag 7* Trædepudepoint dag 34* Dødelighed, % 1,39 2,79 p=0,07 ab * Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 34 er fratrukket et forventet faste- og traportsvind på 80 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder v gram er ligeledes beregnet udfra slutvægten fratrukket faste- og traportsvind. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag 38. Boks 22 og 23 er udeladt af databehandlingen pga. vandspild i boksen. 7

8 3.3 Gait score Der blev ikke fundet forskel i gangegekaberne mellem de to linier. Bemærk, at kun de kyllinger, der blev fodret med konceptfoder, er bedømt. Dette er valgt, fordi det var forventet, at de konceptfodrede kyllinger ville blive tungest og dermed have størst risiko for at opnå en høj gait score. Både den gennemsnitlige gait score og fordelingen af kyllingerne på de forskellige karakterer var e for Ross 308 og Ross 708 (se tabel 4 og figur 1). Tabel 4. Resultater fra gait score bedømmelsen på dag 34. Alle kyllinger fra de bokse, hvor kyllingerne var fodret med konceptfoder, blev bedømt. Ross 308 Ross 708 p-værdi Antal bokse, n Gennemsnitlig gait score 1,0 1,0 Kyllinger med gait score < 2, % 73,3 77,8 Kyllinger med gait score = 2, % 21,4 16,5 Kyllinger med gait score > 2, % 5,3 5,7 Det fremgår af figur 1, at gait score hos hanerne generelt er ringere end hos hønerne. Figur 1. Gait score på dag 34. Procentvis fordeling af kyllinger på alle 6 gait score værdier (karakter 0-5). Der var ingen kyllinger med gait score Slagteresultater Slagteresultaterne fra boksforsøget ses i tabel 5, 6 og 7. Det opnåede slagtesvind hos Ross 708 var 1,1 procentpoint bedre end hos Ross 308 kyllingerne. Brystkødprocenten hos Ross 708 kyllingerne var 1,8 procentpoint højere end Ross 308 kyllingerne. Det forbedrede brystkødudbytte hos Ross 708 viste sig både på yder- og inderfilet. Den høje brystkødandel hos Ross 708 kyllingerne modsvares af mindre andel underlår, vinger og skrog. Da kyllingerne er standardpræsenteret i forbindelse med disse slagteundersøgelser, skal det bemærkes, at opskæringsresultaterne vil være lidt bedre end under kommercielle forhold. Hvad angår forskellene mellem linierne, har det dog ingen betydning. 8

9 Tabel 5. Slagteresultater 1. Alle opskæringsdata er beregnet ved en kold slagtevægt på gram. Antal bokse, n Antal dyr 2, n Kold slagtevægt, g Ross 308 Ross 708 p-værdi (105) 98 (104) Slagtesvind 3, % Kølesvind 4, % 29,3 b 28,2 a 1,7 1,6 Brystkød 5, % 29.1 b 30.9 a Yderfilet 5*, % 23.5 b 24.9 a Inderfilet 5, % 5.7 b 6.0 a Overlår 5, % 18,5 18,3 Underlår 5, % 14.1 a 13.6 b Vinger 5, % 11.1 a 10.7 b Skrog 5, % 27.3 a 26.5 b abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige * Slagteundersøgelserne er foretaget på stikprøver á ca. 8 kyllinger fra hver boks. Alle resultater er korrigeret til samme kolde slagtevægt (1.279 g). Tallene i parentes gælder for parameteren slagtesvind. (Levende vægt - varm slagtevægt) / levende vægt * 100. (Varm slagtevægt kold slagtevægt) / varm slagtevægt * 100. Gram / kold standard slagtevægt * 100. Der blev fundet følgende vekselvirkning (kun estimater for hovedvirkninger er vist i tabellen): Yderfilet: Vekselvirkning mellem linie og foderprogram. I tabel 6 er de gennemsnitlige slagteresultater for de to linier og foderkoncepter præsenteret. Resultaterne viser, at det ikke havde nogen betydning for brystkødudbyttet, om Ross 708 kyllingerne fik standard- eller konceptfoder. For Ross 308 var der imidlertid en tende til, at konceptfoderet havde en positiv effekt, som forbedrede det samlede brystkødudbytte med 0,6 procentpoint. Den forbedrede aflejring af brystkød hos Ross 308 kyllingerne stammer fra en større yderfilet. Som det fremgår af tabel 5, var yderfileten lige netop signifikant større hos de Ross 308 kyllinger, der fik konceptfoder, end hos de Ross 308 kyllinger, der fik standardfoder. Størrelsen på inderfileten var uændret. 9

10 Tabel 6. Slagteresultater 1 for Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. standard- og konceptfoder. Alle opskæringsdata er beregnet ved en kold slagtevægt på g. Linie Ross 308 Ross 708 Foder Standard Koncept Standard Koncept p-værdi Antal bokse, n Antal dyr 2, n 47 (51) 48 (54) 47 (51) 51 (53) - Kold slagtevægt, g Slagtesvind 3, % Kølesvind 4, % 29,5 29,1 28,2 28,2 1,8 1,7 1,6 1,6 abc ,8 29,4 30,9 30,8 (p=0,06) 23,2 c 23,8 b 25 a 24,9 a p=0,05 5,6 5,7 6,0 5,9 18,6 18,4 18,3 18,3 14,1 14,0 13,6 13,8 (p=0,08) 11,1 11,1 10,7 10,8 27,5 27,1 26,6 26,4 Brystkød 5, % Yderfilet 5, % Inderfilet 5, % Overlår 5, % Underlår 5, % Vinger 5, % Skrog 5, % Værdier i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige. Slagteundersøgelserne er foretaget på stikprøver á ca. 8 kyllinger fra hver boks. Alle resultater er korrigeret til samme kolde slagtevægt (1.279 g). Tallene i parentes gælder for parameteren slagtesvind. (Levende vægt - varm slagtevægt) / levende vægt * 100. (Varm slagtevægt kold slagtevægt) / varm slagtevægt * 100. Gram / kold standard slagtevægt * 100. I tabel 7 er de gennemsnitlige slagteresultater for hhv. høner og haner præsenteret. Da resultaterne ikke var afhængige af, om kyllingerne var af Ross 308 eller Ross 708 afstamning, er det kun gennemsnitsresultaterne, der er præsenteret. Resultaterne viser, at der er et mindre slagtesvind hos hønerne end hos hanerne. Endvidere har hønerne en større brystandel end hanerne. Dette modsvares af, at hanerne har større lårandel. 10

11 Tabel 7. Slagteresultater 1 for høner og haner. Alle opskæringsdata er beregnet ved en kold slagtevægt på g. Antal bokse, n Antal dyr 2, n Kold slagtevægt, g Høner Haner p-værdi Slagtesvind 3, % Kølesvind 4, % 27.6 a 29.7 b 1,6 1,7 Brystkød 5, % Yderfilet 5, % Inderfilet 5, % 30.9 a 29 b 24.9 a 23.5 b 6.1 a 5.5 b 18.2 b 18.6 a p<0, b 14.3 a 10.7 b 11.1 a 26,8 27,0 Overlår 5, % Underlår 5, % Vinger 5, % Skrog 5, % abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige. 1 Slagteundersøgelserne er foretaget på stikprøver á ca. 8 kyllinger fra hver boks. Alle resultater er korrigeret til samme kolde slagtevægt (1.279 g). 2 Tallene i parentes gælder for parameteren slagtesvind. 3 (Levende vægt - varm slagtevægt) / levende vægt * (Varm slagtevægt kold slagtevægt) / varm slagtevægt * Gram / kold standard slagtevægt * 100. * Der blev fundet følgende vekselvirkning (kun estimater for hovedvirkninger er vist i tabellen): Yderfilet: Vekselvirkning mellem linie og foderprogram. 4 Økonomi Som det fremgår af produktioresultaterne, er Ross 708 kyllingen ca. 1 døgn længere om at opnå en slagtevægt på gram end Ross 308 kyllingen. Ved omregning af foderudnyttelsen til gram var der ingen forskel mellem de to linier. Det ekstra døgn, der går til produktion af en slagtefærdig Ross 708 kylling, betyder potentielt en forringelse af slagtekyllingeproducente økonomi. Dertil kommer, at den daggamle Ross 708 kylling koster 9 øre mere end Ross 308 kyllingen (Beregnet med udgangspunkt i prisforhold fra marts 2008). I tabel 8 er der gennemført en dækningsbidragsberegning for hver af de to kyllingelinier. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de opnåede produktioresultater i forsøget samt med prisforudsætninger fra oktober I beregningen er slagtevægten (1.898 gram) fastsat til den gennemsnitlige levende vægt, der blev registreret på forsøgsslagteriet. Det fremgår af beregningen, at det potentielt koster kyllingeproducenten 7 øre pr. kylling (15 kr. pr. m 2 pr. år) at udskifte Ross 308 kyllingen med Ross 708. Denne merudgift i primærproduktionen skal selvfølgelig kompeeres, for at det er attraktivt for kyllingeproducenten at anvende Ross 708. Ross 708 har samlet set en højere slagteværdi end Ross 308. Den højere slagteværdi kommer fra et mindre slagtesvind, en højere andel af det værdifulde brystkød samt et øget opskæringsudbytte (mindre andel skrog). Forskellen i slagteværdien mellem de to linier vil afhænge af givne prisforudsætninger (salgspriser på kød) samt af, hvor stor en andel af de slagtede kyllinger der parteres. Hvis kyllingerne f.eks. sælges som hele kyllinger, vil man ikke kunne udnytte værdien af et forbedret brystkødudbytte og opskæringsudbytte. 11

12 Tabel 8. Opgørelse af økonomi hos slagtekyllingeproducenten ved at anvende hhv. Ross 308 og Ross 708 i produktionen*. Ross 308 Ross 708 Produktioresultater Vægt v. 38 dage FU v. 38 dage 1,72 1,70 Alder v. slagt gram, dage 33,7 34,5 FU v. slagt gram, kg foder/kg kylling 1,64 1,64 Hold pr. år 8,4 8,2 Indsatte kyllinger, pr. m 2 21,49 21,54 Forbrug af foder, kg 65,8 65,5 Procent hvede, % 16,8 16,8 Forbrug af færdigfoder, kg 54,7 54,5 Forbrug af hvede, kg 11,1 11,0 Afregning 6,03 6,03 Pris daggammel kylling 2,39 2,48 Pris for færdigfoder 2,54 2,54 Pris for hvede 1,32 1,32 Indtægt ved salg af kyllinger Udgift til kyllinger Udgift til færdigfoder Udgift til hvede Diverse udg. (varme, el, strøelse etc.) 0,70 0,70 Dækningsbidrag II pr. indsat kylling 0,91 0,84 DB II pr. m 2 pr år * De anvendte prisforudsætninger stammer fra oktober Den økonomiske betydning af forbedrede udbytteresultater er vist i tabel 9. Af tabelkolonnen yderst til højre ses merværdien af Ross 708 kyllingen (pr. kg levende vægt). Hvis 80 pct. af alle kyllinger parteres, vil der være en værdistigning på 24 øre pr. kg levende vægt. Denne værdistigning skal være med til at dække de øgede omkostninger hos rugeri og hos slagtekyllingeproducenten på 7 øre pr. indsat kylling (4 øre pr. kg levende vægt). Tallene viser således, at der er et stort potentiale for en økonomisk forbedring i alle kæde led ved at anvende Ross 708 kyllingen i dak kyllingeproduktion. Tabel 9. Beregning af værdistigning forårsaget af forbedrede udbytteresultater*. Ross 308 Ross 708 Værdi Merværdi, Ross 708 (g) (g) (Kr./kg kød) (Kr./grill-kyll.) (Kr./kg grill-kyll.) (Kr./kg lev. kyll.) Yderfilet ,5 0,60 0,47 0,32 Inderfilet ,11 0,08 0,06 Overlår ,2-0,03-0,02-0,01 Underlår ,2-0,07-0,05-0,03 Vinger ,3-0,05-0,04-0,03 Skrog ,5-0,01 0,00 0,00 Værdistigning, hvis alle kyllinger parteres (sum) 0,44 0,29 Værdistigning, hvis 80 % af alle kyllinger parteres 0,35 0,24 Værdistigning, hvis 60 % af alle kyllinger parteres 0,26 0,18 * Beregningen inddrager ikke geviten af reduceret slagtesvind. 12

13 Beregningen i tabel 8 inddrager alene fordelene af de forbedrede udbytteresultater ved selve opskæringen af kyllingen. Geviten fra det reducerede slagtesvind hos Ross 708 er ikke indregnet. Geviten fra reduceret slagtesvind svarer i dette forsøg til ca. 8 øre pr. kg levende vægt, og har derfor også stor betydning for slagteriet (beregninger ikke vist). Vedr. alle ovennævnte beregninger er det væsentligt at bemærke, at der vil være en vis variation omkring de opnåede resultater, og at man derfor ikke altid kan forvente de omkostninger / geviter, der er præsenteret. 5. Diskussion Resultaterne i denne afprøvning af Ross 308 og Ross 708 bekræfter flere af de resultater, der tidligere er opnået i boksforsøg 99 og i en storskalaafprøvning. Resultaterne viser samstemmende, at det tager ca. 1 døgn ekstra for Ross 708 at opnå en levende vægt på gram. I begge boksforsøg var der ingen forskel i foderudnyttelsen korrigeret til gram. Det vil dog være relevant at få dette belyst i yderligere forsøg, da resultaterne i boksforsøg 99 og i en storskalaafprøvning peger i retning af, at foderudnyttelsen hos Ross 708 kan være et par point dårligere hos Ross 708 end hos Ross 308. Både i dette og tidligere forsøg var der ingen forskel mellem de to kyllingeliniers trædepudesundhed og gait score. Med resultaterne fra disse forsøg er det efterhånden velafprøvet, at andelen af det værdifulde brystkød er højere hos Ross 708 end hos Ross 308. En forøget brystkødandel på 1,8 pct.point bekræfter resultaterne fra boksforsøg 99 og en storskalaafprøvning, hvor der blev fundet hhv. 2 og 1,4 pct.point mere brystkød hos Ross 708. Udbytteforsøg gennemført i regi af Rose Poultry A/S har endvidere vist stigninger i brystkødandelen mellem 1,3 og 1,8 pct.point. I dette boksforsøg er halvdelen af kyllingerne fodret med konceptfoder, me den anden halvdel er fodret med standardfoder. Betydningen af foderkoncept blev inddraget, for at undersøge om de to linier kvitterer forskelligt ved brug af forskellige foderkoncepter (dvs. forskelligt næringsstofindhold i foderet). De opnåede produktioresultater viste mod forventning ingen forskel mellem brug af standardfoder og konceptfoder. Heller ikke slagteresultaterne faldt ud som forventet. Her blev det fundet, at Ross 708 ikke kvitterede for brug af konceptfoder, me der blev fundet en tende til et bedre brystkødudbytte hos Ross 308 (størrelsen af yderfileten var signifikant forskellig). Resultaterne kan ikke umiddelbart forklares, da foderanalyserne af de afprøvede foderkoncepter generelt holder de garanterede proteinniveauer. Det skal dog påpeges at kyllingerne fik de samme startfoderblandinger. Dette kan være med til at give et bedre samlet resultat hos de kyllinger, der fik standardfoder. Da foderets sammeætning har betydning for prisen, kan det være relevant at undersøge ovennævnte problemstilling yderligere. Hvis Ross 708 virkelig kan producere på højt niveau ved brug af et billigere foder, bliver indførsel af en ny slagtekyllingelinie endnu mere relevant. Det skal dog pointeres, at der ikke umiddelbart er en ernæringsfaglig begrundelse for, at ovennævnte resultat vil kunne genfindes. Problemstillingen vil imidlertid kunne undersøges meget simpelt ved at gennemføre et boksforsøg, hvor der anvendes konceptfoder og forskellig fortyndingsgrad med hel hvede. Samtidig ville sådan et forsøg give yderlige viden omkring betydningen af fortynding med hel hvede hos den nye Ross 708 kyllingelinie et spørgsmål der er yderst relevant for både kyllingeproducent og slagteri. De økonomiske koekveberegninger viser, at der er et stort potentiale i at indføre en ny slagtekyllingelinie. Det er selvfølgelig væsentligt at bemærke, at der vil være en vis variation omkring de opnåede resultater og at man derfor ikke altid kan forvente de omkostninger / geviter, der er præsenteret. Hvis branchen vælger at foretage et fuldstændigt skift til Ross 13

14 708, bør det vurderes, om man i fremtiden forventer at opskære så mange kyllinger, som man gør i dag (vurderes til omkring 80 pct.). 6. Konklusion Produktioresultaterne viste, at Ross 308 kyllingerne opnåede en højere slutvægt end Ross 708 kyllingerne. Denne forskel svarer til, at Ross 708 behøver én dag længere end Ross 308 til at opnå en slagtevægt på g. Foderudnyttelsen ved gram var e for de to kyllingelinier. Mod forventning viste produktioresultaterne ingen forskel mellem brug af standardfoder og konceptfoder. Forskellen i produktioresultaterne mellem høner og haner var ikke afhængig af, hvilken kyllingelinie der blev afprøvet. Hanerne opnåede generelt højere vægt og bedre foderudnyttelse end hønerne. Den opnåede trædepudescore og de registrerede gangegekaber (gait score) var generelt gode. Der blev ikke fundet forskelle mellem de to linier. Gangegekaberne var generelt ringere hos hanerne end hos hønerne. Ross 708 kyllingerne opnåede en brystkødprocent, der var 1,8 procentpoint højere end hos Ross 308 kyllingerne. Det blev endvidere fundet, at Ross 708 opnår et mindre slagtesvind og et forbedret opskæringsudbytte. Ved sammenligning af brug af standard- og konceptfoder blev det fundet, at Ross 708 ikke kvitterede for brug af konceptfoder, me der blev fundet en tende til et bedre brystkødudbytte hos Ross 308. De dårligere produktioresultater samt en merpris på den daggamle kylling betyder, at brug af Ross 708 koster kyllingeproducenten ca. 7 øre pr. kylling (ca. 4 øre pr. kg levende vægt). Koekveberegninger vedr. slagteværdi viser, at denne omkostning til fulde kan indtjenes på slagteriet, og at der er potentiale for et væsentligt økonomisk løft i hele kæden, hvis Ross 708 indføres. 7. Anerkendelser Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Ligeledes tak til Det Jordbrugsvidekabelige Fakultet (DJF) for samarbejdet omkring slagteundersøgelserne. Endelig tak til Dak Landbrugs Grovvareselskab (DLG), der har finaieret 12 ekstra forsøgsbokse samt foderanalyser. Boksforsøg 102 blev finaieret af midler fra Fjerkræafgiftsfonden samt DLG. 14

15 Bilag 1. Supplerende oplysninger vedr. forsøget. Det planlagte og anvendte hvedeprogram. Levedag Planlagt Aktuel hvede (%) hvede (%) Tilstræbt vandsøjlehøjde. Alder, dage Tilstræbt vandsøjlehøjde, cm ,5 cm stigning hver dag cm stigning hver dag cm stigning hver dag (stop ved 46 til 47 cm) 15