Boksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010

Transkript

1 Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen

2 Sammendrag I dette boksforsøg er Ross 308 kyllinger, hvortil der er anvendt en ny hanelinie ( Ross 308 ny hane ), sammenlignet med den traditionelle Ross 308. Formålet med afprøvningen var at opnå resultater, som kan understøtte beslutninger, når der skal vælges forældredyr til den dake kyllingeproduktion. Ved forsøgets planlægning var der en forventning om at der kunne opnås en forbedring i slagteværdien hos Ross 308 ny hane, som var ca. halvdelen af, hvad der er set hos Ross 708. Med udgangspunkt i de opnåede produktioresultater er Ross 308 kyllingerne, hvor der er anvendt en ny hanelinie, et lovende alternativ til den traditionelle Ross 308. Resultaterne viste, at kyllingerne når slutvægten 0,8 dag tidligere end den traditionelle Ross 308. Endvidere var foderudnyttelsen beregnet ved gram tre procentpoint bedre. Det betyder, at kyllingeproducenten vil tjene 12 øre ekstra pr. kylling (22 kr. pr. m 2 pr. år) ved at udskifte Ross 308 kyllingen med Ross ny hane. Det skal dog bemærkes, at kyllingerne kommer fra forskellige forældredyrsflokke. Derfor bør der gennemføres opfølgende forsøg til evt. at bekræfte de opnåede forskelle. Der var ingen forskel i de opnåede slagteresultater mellem de to kyllingelinier. Resultaterne kunne således ikke bekræfte forventningen om en forbedring i slagteværdien. Hønerne havde generelt et lavere svind og et højere brystkødudbytte end hanerne. Generelt stemmer forskellene mellem høner og haner godt overe med de resultater, der tidligere er set i boksforsøgene (se boksforsøg 99, 102 og 108). 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med afprøvningen var at opnå sammenlignelige resultater for produktio- og slagteværdi, samt trædepudesundhed hos slagtekyllinger af afstamningen Ross 308 og Ross 308 ny hane. Ross 308 ny hane adskiller sig fra den traditionelle Ross 308 ved, at der er anvendt en ny hane i rugeægsproduktionen. Resultaterne skal understøtte beslutninger om hvilken strategi der fremover skal vælges, når der skal indkøbes forældredyr til den dake kyllingeproduktion. 1.2 Baggrund Den dake slagtekyllingebranche har siden efteråret 2007 gennemført tre afprøvninger med kyllinger af afstamningen Ross 708. Disse afprøvninger har alle vist, at man ved brug af Ross 708 (frem for Ross 308) kan opnå betydelige forbedringer i dyrenes slagteværdi (forbedret brystkødudbytte og reduceret slagtesvind). Modsat er det erfaret at Ross 708 ikke klarer sig så godt i rugeægsproduktionen, og at slagtekyllingerne vokser lidt langsommere. Samlet set er økonomien dog stadig bedre ved brug af Ross 708 end ved brug af den traditionelle Ross 308. Ved et branchemøde er der blevet informeret om, at alene ved at bruge en ny haneline hos Ross 308 forældredyrene kan der opnås en forbedring i afkommets slagteværdi. Størrelsen af denne forbedring er ukendt, og der er behov for forsøg for at klarlægge dette. Der er en forventning om, at forbedringen på slagteværdien vil være ca. halvdelen af, hvad vi har set med Ross 708 (dvs. ca. et procentpoint bedre brystkød og et halvt procentpoint reduktion i slagteudbyttet). Tilmed skulle brug af den nye hanelinie føre til et forbedret foderforbrug og lavere dødelighed. Endelig er der forventning om, at brug af en ny hane til Ross 308 vil give bedre resultater i rugeægsleddet end Ross 708. Kyllingerne, hvortil der er anvendt en ny hanelinie i forældredyrsleddet, kaldes i dette forsøg Ross ny hane. 2

3 2. Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 12 bokse, opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 30. november 2009 og sluttede på dag 35, den 4. januar Alle daggamle kyllinger blev leveret af DanHatch A/S. Forældredyrsalderen var 33 uger for de traditionelle Ross 308 kyllinger, me den var 36 uger for Ross ny hane. Alle kyllinger blev vaccineret mod Infektiøs Bronchitis (IB) på dag 0 med vaccinen Nobilis IB Ma5 Vet. Der blev indsat 72 kyllinger i alle bokse (36 høner og 36 haner). Med en beregnet dødelighed på ca. to pct. svarede det til en forventet slutbelægning på omkring 40 kg pr. m 2. I forsøget indgik to kyllingelinier og med seks gentagelser for hver linie. I slagteundersøgelserne blev også effekten af køn inddraget. Tabel 1. Forsøgslinier. Linie Kylling 1 Ross Ross ny hane I forbindelse med indsætning blev 16 tilfældige kyllinger vingemærket pr. boks (8 høner og 8 haner). Disse kyllinger blev ved forsøgets afslutning udtaget til slagtning og opskæring på forsøgsslagteriet ved Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidekabelige Fakultet i Foulum på dag 36. Forud for indsættelse var hver boks blevet strøet med træspåner svarende til ca. 1,5 kg/m Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo, og kyllingerne fik konceptfoder indkøbt fra DLG (optima start, vokse og slut). Foderet blev produceret på DLG s fabrik i Svendborg. Ved indsættelse blev der tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Kyllingerne fik startfoder de første syv dage. Fra dag 8 til 28 fik kyllingerne voksefoder, hvorefter der blev skiftet til slutfoder på dag 29. Alle kyllinger fik stigende tildeling af hel hvede fra dag 8 og frem til slagtning. Det anvendte hvedeprogram fremgår af bilag 1. Der blev ikke foretaget foderanalyser i dette forsøg. 2.3 Vandtryksprogram Der blev anvendt højt vandtryk de første tre dage, hvorefter trykket blev sænket indtil dag 10. Fra dag 10 og frem var der daglige stigninger i vandtrykket frem til slagtning. 2.4 Registreringer Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug blev registreret pr. boks på dag 7, 28 og 35. Trædepuderne blev vurderet på dag 35. Antal døde blev registret dagligt. 2.5 Gennemførelse af slagteundersøgelser I slagteundersøgelserne indgik ca. 14 kyllinger fra hver boks. Kyllingerne blev mærket op ved indsættelsen for at sikre en fuldstændig tilfældig udvælgelse på slagtetidspunktet. Da der er risiko for, at enkelte af disse dyr dør, mister vingemærket eller beskadiges i slagteprocessen, blev der mærket én ekstra høne og én ekstra hane op for hver boks. Alle kyllinger blev slagtet på dag 36 dagen efter slutvejningen i produktioforsøget. Kyllingerne blev slagtet og parteret på Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidekabelige Fakultets (AU, DJF) forsøgsslagteri i Foulum. 3

4 Efter køling af dyrene og inden den videre partering blev kyllingerne standardpræsenteret. Standardpræsentation består i, at kyllingen skæres til, så man fjerner hals og halsskind, rester af flommefedt, samt overskydende knogle på underlåret. Standardpræsentationen reducerer den variation, der kan opstå ved slagteprocesse indvirkning på de enkelte slagtekroppe. Ved slagteundersøgelserne blev der foretaget undersøgelser for svind og relevante udbytter fra en partering. Slagtesvindet blev bestemt ud fra vægten af kyllingerne umiddelbart inden aflivningen og vægten af kyllingen umiddelbart efter slagtning (varm slagtevægt). Endvidere er der på basis af den standardiserede slagtekrop beregnet et svind, som inkluderer både slagtesvind, kølesvind og en fraskåret rest fra standardpræsentation. Det samlede svind giver et mere præcist mål for svind, end slagtesvindet gør, fordi slagteprocesse indvirkning på resultaterne minimeres. De opnåede udbytter fra parteringen er bestemt i forhold til vægten af den standardpræsenterede kylling. 2.6 Statistisk analyse af data Produktioresultaterne er analyseret statistisk ved hjælp af GLM- proceduren i programmet SAS (SAS 9.1). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af linie. Slagtedata blev analyseret statistisk ved hjælp af proceduren PROC MIXED i programmet SAS (SAS 9.1). I den anvendte model blev linie og køn inddraget som systematisk effekt og boks som tilfældig effekt. Alle analyser på slagtedata blev foretaget med vægtkorrektion. Modellen med vægtkorrektion blev anvendt, fordi slagtekroppe sammeætning afhænger af kyllinge vægt på slagtetidspunktet. Når det økes at sammenligne slagtekroppenes indhold af f.eks. brystkød, er det derfor nødvendigt at korrigere data for kyllinge vægt ved slagtning. Der antages at være statistisk sikker effekt, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af behandling, var mindre end 0,05. 3 Resultater 3.1 Produktioresultater En stikprøvevejning af kyllingerne ved indsættelse viste, at vægten var nogenlunde e. Ross 308 vejede 40,9 gram og Ross ny hane vejede 40,8 gram. Ved udgangen af 1. leveuge vejede Ross 308 kyllingerne i gennemsnit seks gram mindre end Ross ny hane (se tabel 2). På dag 28 var Ross ny hane i gennemsnit 37 gram større end den traditionelle Ross 308. Foderoptagelsen fulgtes med vægten. På dag 28 havde Ross ny hane ædt 51 gram mere end Ross 308 kyllingerne. Foderudnyttelsen var e for de to linier. Ved udvejning af forsøget på dag 35 var kyllingerne med den ny hanelinie i gennemsnit 76 gram større end den traditionelle Ross 308. Foderoptagelsen fulgtes igen med vægten, og Ross ny hane havde nu ædt 87 gram mere end Ross 308 kyllingen. Foderudnyttelsen for de to linier var fortsat e. Når vægten blev korrigeret for faste og traportsvind, samt omregnet til 38 dage, var Ross 308 ny hane 82 gram større end den traditionelle Ross 308. Der var tende til at foderudnyttelsen omregnet til 38 dage var signifikant forskellig mellem de to linier. Når foderudnyttelsen blev beregnet ved gram, var den tre procentpoint bedre hos Ross ny hane end hos Ross

5 Ved beregning af kyllingernes alder til en fast slagtevægt nåede Ross ny hane slagtevægten på gram 0,8 døgn hurtigere end de traditionelle Ross 308 kyllinger. Strøelsen var i hele forsøget meget fin, og kyllingernes trædepudepoint var lave for begge linier. Pga. den lave forekomst af trædepudeskader er der ikke foretaget statistisk analyse af evt. forskelle mellem linierne. Tabel 2. Produktioresultater for Ross 308 og Ross ny hane Ross 308 "Ross ny hane" Antal bokse Vægt dg 7, g/kyll. Foderopt. dg 0-7, g/kyll. FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. Vandoptagelse dg 0-7, l/kyll. Vægt dg 28, g/kyll. Foderopt. dg 0-28, g/kyll. FU, dg 0-28, kg foder/kg kyll. Vandoptagelse dg 0-28, l/kyll. Vægt dg 35, g/kyll. Foderopt. dg 0-35, g/kyll. FU, dg 0-35, kg foder/kg kyll. Vandoptagelse dg 0-35, l/kyll. Vægt korrigeret, dag 38 1 FU korrigeret, dag 38 2 Alder ved gram 1 FU ved gram p-værdi p=0,06 p=0,08 Hvedeprocent (hel hvede), % 19,2 19,4 - Trædepudepoint dag 36 3,3 Dødelighed, % 2,5 ab b 199 a 177 b 183 a 0,92 0,92 0,37 0, b a ,43 1,43 4,23 4, b a b a 1,55 1,54 6,21 6, b a 1,663 1,645 36,1 b 35,3 a 1,63 b 1,60 a Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Vægt korrigeret, dag 38: Slutvægten på dag 38 er fratrukket et forventet faste- og traportsvind på 81 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder v gram er ligeledes beregnet ud fra slutvægten fratrukket faste- og traportsvind. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse samt den korrigerede vægt v. dag ,7 3,

6 3.2 Slagteresultater Slagteresultaterne fra boksforsøget ses i tabel 3 og 4. Slagteresultaterne for Ross 308 og Ross ny hane er vist i tabel 3. Som det fremgår, var der ingen forskel i slagteresultaterne mellem de to kyllingelinier. I tabel 4 er de gennemsnitlige slagteresultater for høner og haner præsenteret. Det er valgt at præsentere resultaterne samlet frem for at opdele kønnene indenfor hver af de to kyllingelinier. Begrundelsen er, at der i forsøget ikke blev fundet vekselvirkning mellem kyllingelinie og køn, hvilket betyder, at forskellen mellem kønnene ikke afhænger af, om der er tale om den traditionelle Ross 308 eller Ross ny hane. Resultaterne viser, at der er et mindre slagtesvind hos hønerne end hos hanerne. Endvidere er brystkødudbyttet hos hønerne højere end hos hanerne. Dette modsvares af, at andelen af lår er mindre hos hønerne. Tabel 3. Slagteresultater 1. Alle opskæringsdata er beregnet ved en kold standardiseret slagtevægt på gram. Ross 308 "Ross ny hane" p-værdi Antal bokse, n Antal dyr 2, n 80 (83) 82 (87) - Kold slagtevægt, g Slagtesvind 3, % Kølesvind 4, % Svind (slagt., køl, std. præs.) 5, % 27,2 26,9 1,52 1,58 31,1 30,9 Brystkød 6, % 31,1 30,9 Yderfilet 6, % 25,0 25,1 Inderfilet 6, % 5,9 5,9 Overlår 6, % 18,7 18,8 Underlår 6, % 13,6 13,7 Vinger 6, % 10,3 10,4 Skrog 6, % 26,4 26,2 abc 1 Værdier i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige. Slagteundersøgelserne er foretaget på stikprøver á ca. 14 kyllinger fra hver boks. Alle resultater er korrigeret til samme kolde slagtevægt (1.498 g) Tallene i parentes gælder for parameteren slagtesvind. (Levende vægt - varm slagtevægt) / levende vægt * 100. (Varm slagtevægt kold slagtevægt) / varm slagtevægt * 100. (Varm slagtevægt (kold slagtevægt+fraskær fra standardtilskæring)) / varm slagtevægt * 100. Gram / kold standard slagtevægt *

7 Tabel 4. Slagteresultater 1 opdelt på haner og høner. Alle opskæringsdata er beregnet ved en kold standardiseret slagtevægt på g. Høner Haner p-værdi Antal bokse, n Antal dyr 2, n Kold slagtevægt, g Slagtesvind 3, % Kølesvind 4, % Svind (slagt., køl, std. præs.) 5, % 26,2 a 27,8 b 1,65 1,46 p=0,052 30,3 a 31,7 b Brystkød 6, % Yderfilet 6, % Inderfilet 6, % 32 a 29,8 b 25,9 a 24,2 b 6,2 a 5,6 b 18,5 b 19 a 13,2 b 14,1 a 10 b 10,7 a 26,3 26,3 Overlår 6, % Underlår 6, % Vinger 6, % Skrog 6, % abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige. 1 Slagteundersøgelserne er foretaget på stikprøver á ca. 14 kyllinger fra hver boks. Alle resultater er korrigeret til samme kolde slagtevægt (1.498 g). 2 Tallene i parentes gælder for parameteren slagtesvind. 3 (Levende vægt - varm slagtevægt) / levende vægt * (Varm slagtevægt kold slagtevægt) / varm slagtevægt * (Varm slagtevægt (kold slagtevægt+fraskær fra standardtilskæring)) / varm slagtevægt * Gram / kold standard slagtevægt * Økonomi Som det fremgår af produktioresultaterne, vokser Ross ny hane hurtigere end den traditionelle Ross 308 og ved omregning af foderudnyttelsen til gram var foderudnyttelsen endvidere bedst hos Ross ny hane. Det betyder, at der vil være en forbedret økonomi hos landmanden ved at anvende Ross ny hane. I tabel 5 er der gennemført en dækningsbidragsberegning for hver af de to kyllingelinier. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de opnåede produktioresultater i forsøget samt med prisforudsætninger fra november og december I beregningen er slagtevægten fastsat til gram levende vægt. Det fremgår af beregningen, at kyllingeproducenten vil tjene 12 øre pr. kylling (22 kr. pr. m 2 pr. år) ved at udskifte Ross 308 kyllingen med Ross ny hane. Der er endnu ikke resultater nok fra rugeægsproduktionen til at fastsætte en pris på Ross ny hane. Derfor er kyllingeprisen i denne beregning forudsat at være e. Som anført i resultatafsnittet var slagteresultaterne for de to kyllingetyper e. Derfor er der ikke foretaget økonomiberegninger på slagteværdi. 7

8 Tabel 5. Opgørelse af økonomi hos slagtekyllingeproducenten ved at anvende hhv. Ross 308 og Ross ny hane i produktionen*. Ross 308 "Ross ny hane" Vægt v. 38 dage FU v. 38 dage 1,663 1,646 Alder v. slagt gram, dage 36,1 35,3 FU v. slagt gram, kg foder/kg kylling 1,63 1,60 Hold pr. år 7,9 8,1 Indsatte kyllinger, pr. m 2 18,84 18,84 Forbrug af foder, kg 65,3 64,1 Procent hvede, % 19,3 19,3 Forbrug af færdigfoder, kg 52,7 51,7 Forbrug af hvede, kg 12,6 12,4 Afregning 5,15 5,15 Pris daggammel kylling 2,34 2,34 Pris for færdigfoder 2,05 2,05 Pris for hvede 0,87 0,87 Indtægt ved salg af kyllinger Udgift til kyllinger Udgift til færdigfoder Udgift til hvede Diverse udg. (varme, el, strøelse etc.) 0,76 0,76 Dækningsbidrag II pr. indsat kylling 1,40 1,52 DB II pr. m 2 pr. år * De anvendte prisforudsætninger stammer fra november/december * Gennemsnitlig levende vægt ved slagtning er fastsat til gram. 5. Diskussion og konklusion Med udgangspunkt i de opnåede produktioresultater er Ross ny hane et lovende alternativ til den traditionelle Ross 308. Resultaterne viste at Ross 308 ny hane når slutvægten 0,8 dag tidligere end den traditionelle Ross 308 kylling. Endvidere var foderudnyttelsen beregnet ved gram tre procentpoint bedre. Det betyder, at kyllingeproducenten vil tjene 12 øre pr. kylling (22 kr. pr. m 2 pr. år) ved at udskifte Ross 308 kyllingen med Ross ny hane. Det skal dog bemærkes, at kyllingerne kommer fra forskellige forældredyrsflokke. Derfor bør der gennemføres opfølgende forsøg til evt. at bekræfte de opnåede forskelle. Der var ingen forskel i de opnåede slagteresultater mellem de to kyllingelinier. Disse resultater kan således ikke bekræfte forventningen om en forbedring i slagteværdien. Hønerne havde generelt et lavere svind og et højere brystkødudbytte end hanerne. Generelt stemmer forskellene mellem høner og haner godt overe med de resultater, der tidligere er set i boksforsøgene (se boksforsøg 99, 102 og 108). 8

9 6. Anerkendelser Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Ligeledes tak til Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidekabelige Fakultet (AU, DJF) for samarbejdet omkring slagteundersøgelserne. Boksforsøg 111 blev finaieret af midler fra Fjerkræafgiftsfonden. 9

10 Bilag 1. Det anvendte hvedeprogram. Dato Levedag Hel hvede (%)