KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Relaterede dokumenter
RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

HANDLEPLAN FOR KLIMATILPASNING I FAXE KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 2017 SAMSØ KOMMUNE

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Klimatilpasningsstrategi

Kommuneplan 2013 Samsø Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Retningslinjerevision 2019 Klima

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Klimatilpasning i byggeriet

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan 2014

Klima- og Miljøudvalget

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY

Tillæg 1 til Køge Kommuneplan Forslag til Klimatilpasningsplan 2014

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Fremtidens natur med klimaændringer

Handleplan for klimatilpasning

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

Oversvømmelsestruede lavninger og strømningsveje på terræn

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

HVIDBOG den 23. april 2013

Kommuneplan Redegørelse, hovedstruktur og retningslinjer Miljø og klima Klimatilpasning Lokal Agenda 21 Risikokortlægning Fossiluafhængig Effektivt

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?

ARBEJDSPAPIR SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

-Vand i byer risikovurderinger

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade København

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Klimatilpasningsstrategi - Banedanmark

SCREENING AF VANDLØBSOVERSVØMMELSER. BILAG 1 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

Klimatilpasningsplan for Vejle Kommune

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Forord Din mening! Grundlag Klimaet forandrer sig Truet af oversvømmelse Nyttige links Klimatilpasning Tre kortlægninger som grundlag

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold Status for vandløb 2

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Deltag i debatten! Debatoplæg. Klimatilpasningsplan for Brønderslev Kommune. Hvad mener du?

WORKSHOP OM VEJE OG INFRASTRUKTUR

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasningsstrategi

Transkript:

JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. 2 VERSION 1 UDGIVELSESDATO D. 24. januar 2013 UDARBEJDET Troels Christiansen KONTROLLERET Gitte Godsk Dalgaard GODKENDT Gitte Godsk Dalgaard

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN 5 INDHOLD 1 Klimatilpasning 7 1.2 Ambitionsniveau for klimatilpasning 8 1.3 Udfordringer 8 1.4 Udførte undersøgelser 9

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN 7 1 Klimatilpasning Stigende havvandstand og ændret og kraftige nedbørsmønstre har medført, at der flere og kraftigere oversvømmelser med store gener og økonomiske tab. Ændringerne i klimaet vil ske over en lang tidshorisont. Alligevel giver det god mening at påbegynde arbejdet med klimatilpasningen nu. Det giver god tid og mulighed for at analysere udfordringer og løsningsforslag og dermed finde frem til de optimale løsninger og undgå fejlinvesteringer og forkert planlægning. Kan udelades Samsø Kommune har derfor igangsat arbejdet med at klarlægge konsekvenserne af fremtidens klima. Dette arbejde følger de retningslinjer som Naturstyrelsen har langt i forbindelse med den nationale indsats for klimatilpasning, hvor alle danske kommuner skal udarbejde en handleplan for klimatilpasning inden udgangen af 2013. 1.1.1 Klimaprognoser Klimaberegningerne er baseret på den viden og de forudsigelser, som har været tilgængelige i 2012. Mere regn Højere havvandstand Ændret vandføring i vandløb Ændret grundvandstand Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Havvandstanden forventes at stige mellem 0,3 og 1,0 m. Vandføringen i vandløb forventes at ændres, så der kommer mere vand i vinterperioden og mindre om sommeren. Der vil være større sandsynlighed for sommerudtørring samt for oversvømmelser ifm. de våde perioder (både sommer og vinter). De ændrede nedbørs og fordampningsforhold, vil påvirke grundvandstanden. Lokalt kan der ske en stigning, som kan medføre afvandings- og dyrkningsproblemer.

8 KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN Mildere vintre Varmere somre Mere vind Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Vi kan forvente flere kraftige storme. Tabel 1 Forventede ændringer i klimaet. Baseret på www.klimatilpasning.dk Samsø kommunes klimatilpasningsplan fokuserer på de vandrelaterede problemstillinger. I forhold til nærværende kommuneplan findes den største sandsynlighed for oversvømmelse fra ekstreme nedbørshændelser (kaldet skybrud), som oftest optræder i sommerhalvåret. Samsø har til dato ikke været ramt af ekstreme hændelser, men har ifølge klimaprognoser lige så stor sandsynlighed som resten af landet. 1.2 Ambitionsniveau for klimatilpasning Samsø Kommunens vandløb og veje og forsyningens kloakker, er som de fremstår i dag ikke dimensioneret til at håndtere de kommende ændringer i klimaet fra både højere vandstand i havet og mere og intens nedbør. Det er nødvendig med en målrettet indsats for at mindske omkostninger ved ekstrem hændelser og tilpasse kommunen til fremtiden. Målet med Samsø Kommunes arbejde med klimatilpasning er, at sikre at borgere, virksomheder mm. kan forvente, at kommunen er forberedt på det ændrede klima, samt at der investeres fornuftigt ift. klimatilpasning. Det er ikke muligt, hverken teknisk eller økonomisk, at sikre Samsø Kommune fuldstændigt mod klimabetingede hændelser. Der kan dog gennemføres en lang række tiltag, som reducerer konsekvenserne af hændelsen eller mindsker sårbarheden over for den. 1.3 Udfordringer Herunder beskrives kort, hvad klimatilpasningsudfordringerne betyder for de geografiske områder i Samsø Kommune. 1.3.1 Byområder De ændrede nedbørsforhold vil medføre et øget pres på byernes kloaksystemer og betyde, at allerede eksisterende afvandingsproblemer bliver større, såfremt der ikke gøres aktive tiltag. Enten ved at forbedre kapaciteten af systemet, eller at reducere den vandmængde, der skal bortledes gennem kloaksystemet.

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN 9 Den stigende havvandstand vil øge sandsynligheden for oversvømmelser af lavtliggende byområder, og medføre at stormfloder vil ramme højere koter og dermed flere bygninger end i dag. 1.3.2 Det åbne land I fremtiden vil der i takt med stigende grundvandsstand og øget vinternedbør blive flere udfordringer i forbindelse med arealudnyttelse i fordybninger og ådale, for områder, der naturligt fungerer som bassiner. De ændrede nedbørsforhold vil medføre, at sandsynligheden for vandløbsoversvømmelser øges, både i sommer og vinterperioden. 1.4 Udførte undersøgelser Indledningsvist er de oversvømmelsestruede områder på Samsø kortlagt, efterfølgende er disse kortlægninger anvendt til udarbejdelse af en risikokortlægning inkl. værdikortlægning. Risikokortlægningen danner basis for udpegelse af de mest kritiske områder i en prioriteret rækkefølge, både på kort og lang sigt. 1.4.1 Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer De udførte oversvømmelseskortlægninger på Samsø baserer sig for ekstrem nedbør på Skybrudskort. Skybrudskort viser i celler af 2x2m, hvor mange millimeter, der skal til før cellen oversvømmes ud fra viden om nedbør og kloakforhold. For havvandstandsstigninger og stormfloder er anvendt en laserscannet terrænmodel. For både stormflod og ekstrem nedbør er kortlægningerne udført for henholdsvis en ekstrem hændelse i dag (2012) og en hændelse om 100 år (2112). 1.4.2 Værdikortlægning og risikokortlægning Formålet med denne undersøgelse er at få et overblik over de mest kritiske områder i forhold til oversvømmelser i Samsø Kommune, ved at sammenholde oversvømmelsesberegninger med værdien af de områder, der berøres/skades. På baggrund af risikokortlægningen kan klimatilpasningen prioriteres økonomisk optimalt. 1.4.3 Hvad viser kortlægningen En ekstrem stormflodshændelse i dag vil overordnet set vil oversvømme flere kystnære lavbundsomårder på Samsø. Eksempelvis området mellem Stavns og Vorbjerg (lufthavnen), ved Maden, hele Besser Rev, store områder ved Vesborg Fyr og områder ved Lushage og Mårup. Desuden vil områderne nord og vest for Langør (inkl. adgangsvej til Langør) blive påvirket. Ved en hændelse med samme sandsynlighed om hundrede år vil områderne ved Stavns og Mårup have en større udbredelse.

10 KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN For skybrud er fundet, at de største oversvømmede områder vil være mellem Stavns og Vorbjerg (lufthavnen), ved Maden, og områder ved Vesborg Fyr. Desuden en række mindre oversvømmelser spredt over hele øen. Kortlægningen af skadesomkostningsværdier viser, at de mest omkostningsfulde områder at oversvømme er de større og tætte byområderne, affaldsdeponiet ved Nørreskifte og særlige bygninger som f.eks. kirker og forsyningstekniske anlæg. I værdikortlægningen indgår også værdisætning af naturområder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, rørlagte vandløb og vindmøller. 1.4.4 Udpegning af kritiske områder Baseret på risikokortlægningen er indsatsområderne for klimatilpasning udpeget. Disse fremgår på Figur 1. L F Bj M B Figur 1 Udpegede risikoområder på kort- og mellemlangt sigt på Samsø ved en oversvømmelseshændelse i 2012.

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN 11 Forkortelse L F Bj M B Sted Langør flyvepladsområde Bjælkerenden Maden Ballen og Ålebækrenden Prioriteringen af indsatsen er gengivet i Tabel 2. Hvornår Område Problemstilling Kort sigt 2014-2015 Mellemlangt sigt 2016-2020 Lang sigt 2020- Ballen og Ålebækrenden Flyvepladsområde Bjælkerenden Langør Maden Forsyningssikkerhed Færgehavne Byområder Mårup by og Havvejen Vandsløbsrelaterede oversvømmelser, mulighed for tilbageholdelse af vand eller bortledning Generelt et lavtliggende område, beskyttelse mod stormflod, bortledning af vand ved skybrud Vandsløbsrelaterede oversvømmelser, mulighed for tilbageholdelse af vand eller bortledning Potentiel oversvømmelse af adgangsvej Potentielt vådområde Gennemgang af forsyningstekniske bygninger Fremtidssikring af havneanlæg Fremtidssikring af kloaksystem, evt. seperatkloakering, LAR løsninger mv. Sikring mod fremtidig vandvandstandsstigning Tabel 2 Prioriteret liste over klimatilpasningstiltag i forhold til stormflod og ekstrem nedbør.

12 KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN Arbejdet med hvert af de prioriterede områder vil tilrettelægges så der opnås mest mulig synergi med anden planlægning og vedligehold. En klimatilpasning af Samsø Kommune i forhold til oversvømmelse forventes udført over en længere årrække, da risikokortlægning udover ved Ballen/Ålebækrenden, ikke viser et akut behov for tiltag.