Orø Kirkeblad Nr. 5 september-oktober 2010 19. årg. Apostelen PAULUS
Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt Deadline for næste nummer af Orø Kirkeblad (november-december)er torsdag d. 30. september. APOSTELEN PAULUS. Epistelen skriver apostlen Paulus, sådan læser vi i kirken ved de fleste af årets gudstjenester. Epistel betyder brev, og apostel betyder udsending, og det vil sige, at der hver søndag bliver læst et uddrag af et brev, som udsendingen Paulus har skrevet. Men hvem var han, denne Paulus, siden han har fået så stor en plads ved vore gudstjenester, og hvem var det, han skrev alle de breve til? Hvis vi leder efter ham i de fire evangelier, hvor vi kan læse om Jesus, hans liv og hans omgangskreds, så leder vi forgæves, simpelthen fordi han aldrig mødte Jesus i levende live. Vi må til skriftet Apostelenes Gerninger, der fortæller historien om, hvad der skete med Jesu følgesvende og hans lære efter hans død og opstandelse. Apostlenes Gerninger er forresten forfattet af den samme, der har skrevet Lukas-evangeliet. Traditionen fortæller, at Lukas var skibslæge på et skib, som apostelen Peter sejlede med på en af sine rejser. Paulus møder vi første gang i det 7. kapitel af Apostlenes Gerninger. Her bliver den første kristne martyr, Stefanus, stenet til døde i år 35 e.kr., fordi han prædikede, at Jesus var Guds Søn. Imens folk stener ham, passer en fyr, der hedder Saulus, på deres kapper. Og Saulus er Paulus rigtige navn. Han er en lærd jøde, oplært i den farisæiske retning af jødedommen, meget from, og en ivrig forfølger af de kristne, som han betragter som gudsbespottere. Steningen af Stefanus er indledningen til en målrettet forfølgelse af de kristne i Jerusalem, som gør, at folk flygter ud af byen og spreder sig i hele Israel. Saulus deltager energisk i forfølgelserne. En dag er han på vej mod Damaskus med en arrestordre, som giver ham ret til at arrestere alle tilhængere af Vejen, som de kalder den nye tro. Pludselig bliver han blændet af et stærkt lys fra himlen, og han falder til jorden.
Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? lyder en overjordisk stemme. Saulus er klar over, at han møder noget guddommeligt, for han spørger: Hvem er du, Herre? Jeg er Jesus, som du forfølger svarer stemmen, og derefter får han besked på at gå ind i Damaskus og afvente nærmere. Saulus er blind i tre døgn, han hverken spiser eller drikker, men beder konstant. Omsider får han besøg af en kristen ved navn Ananias, som lægger hænderne på ham og siger, at de nu er fælles i troen på Jesus Kristus. I det samme får Saulus synet igen, og han lader sig døbe. Lige så ivrig som da han forfulgte de kristne, prædiker Saulus nu evangeliet i Damaskus, og da de jødisk-troende til sidst vil slå ham ihjel, firer hans venner ham en aften ned fra bymuren i en kurv, og han tager til Jerusalem. Der er først stor skepsis imod ham, fordi man kender hans historie fra før han lod sig døbe, men en anden apostel, Barnabas tager ham under sine vinger, og omsider får han lov at slutte sig til menigheden. I Apostlenes Gerninger kapitel 13,9 får vi at vide, at Saulus også kaldes Paulus, og i resten af skriftet nævnes han som Paulus. I år 45 e.kr. begiver han sig sammen med Barnabas ud på tre store missionsrejser, hvor han kommer rundt til Kypros, Lilleasien, Makedonien og Grækenland. Her grundlægger han kristne menigheder, og det er dem, han skriver til i de epistler, vi læser op i kirken, og som findes i deres fulde længde i Det Nye Testamente. De vrimler med gode råd og anvisninger på, hvordan menighederne skal klare forskellige opståede problemer, som de har skrevet og spurgt ham til råds om. Men de indeholder også alvorlige teologiske refleksioner om troen, Jesu ord og de sidste tider. I flere tilfælde kan man følge, hvordan Paulus gudstro udvikler sig igennem hans breve. Blandt andet lever Paulus i begyndelsen i nærforventningen. Dvs. han er sikker på, at Jesus kommer tilbage ganske snart, fordi man er overbevist om, at ingen i
menigheden vil dø, før han kommer. Imidlertid går tiden, og folk begynder at dø. Det hensætter først Paulus i vildrede, men efterhånden går det op for ham, at det, Jesus mente var, at som han opstod, skal vi opstå med ham, og der skal vi se ham igen. Disse epistler er af så stor almen interesse, at de menigheder, der modtager dem, skriver dem af og sender dem til andre kristne menigheder, lige som de fire evangelier er blevet skrevet af og sendt rundt. Det er grunden til, at vi stadig har dem i dag. Gustave Doré: Paulus i synagogen i Thessalonika. Paulus er ude for voldsomme ting på sine missionsrejser, flere gange bliver han gennembanket, en gang bliver han næsten stenet til døde, men overlever mirakuløst. Mange gange må han flygte sammen med Barnabas for ikke at komme i alvorlige vanskeligheder. Da Paulus efter 12 års missionsrejser vender tilbage til Jerusalem, prædiker han også evangeliet der, og det kommer til en mægtig opstand blandt de rettroende jøder. Kommandanten i den romerske garnison i byen arresterer ham, lægger ham i lænker og vil piske og afhøre ham. Men Paulus hævder, at han er romersk statsborger fra fødslen af, og så må de ikke piske ham uden at han er dømt. De rettroende jøder lægger planer om at dræbe Paulus ved et bagholdsangreb, når han skal for rådet igen, men kommandanten får et tip om sammensværgelsen og sender hemmeligt Paulus til guvernøren i Cæsarea. Her bliver han holdt fængslet i to år. Da der kommer en ny guvernør og denne vil sende Paulus tilbage til Jerusalem for at blive dømt, kræver Paulus igen som romersk statsborger at komme for kejseren. På turen til Rom lider de skibbrud og bliver skyllet på land på Malta. Efter tre måneder der fortsætter selskabet til Rom, hvor Paulus får lov at bo i et lejet hus, kun bevogtet af en soldat. Her kan han forkynde og undervise helt åbenlyst.
Her slutter Apostlenes Gerninger, så vi ved ikke, om Paulus blev siddende i sit milde fængsel indtil rettergangen. Pave Klemens I fortæller kun 30 år efter Paulus død, at han blev løsladt og rejste til Efesos og Spanien. Men vi ved, at han på et tidspunkt blev fremstillet for kejser Nero og dømt til døden, hvorefter han tilbragte 9 måneder i det uhyggelige Marmertinerfængsel under forfærdelige forhold. henrettelsesformer, den sindssyge kejser Nero fandt på. Alessandro Algardi ca. 1650: Paulus halshugges Rembrandt 1627: Apostlen Paulus i fængslet Ligesom apostelen Peter, den store fisker, blev Paulus henrettet i år 66 i Rom. Da han var romersk statsborger, havde han ret til at blive halshugget, hvilket blev betragtet som en ærefuld henrettelse. Den var heller ikke så smertefuld som de andre Paulus kaldes ofte for kristendommens anden grundlægger. Mere hånligt siges det, at Jesus gav os det gode budskab, Paulus gav os kirken. I hvert fald har Paulus i sine breve til de kristne menigheder gjort meget ud af at fastsætte bestemte religiøse embeder, organisere og rette ind. Og da den østromerske kong Konstantin i år 380e. Kr. besluttede at indføre kristendommen som statsreligion, var det i høj grad fordi religionen var opbygget som en hær, som Konstantin kunne se sin fordel i at holde sig gode venner med. Det viste sig da også, at så snart kristendommen blev gjort legal, spredte den sig med eksplosiv fart ud over verden.
Paulus er også blevet meget udskældt for sit kvindesyn. Det er ham, der i 1. Korintherbrev 14,34-35 skriver, at kvinderne skal tie stille i menighederne, og hvis de vil have noget at vide, skal de spørge derhjemme. Og det er klart, at hvis vi læser hans ord med nutidige øjne, er de grove og chauvinistiske. Men baggrunden for 1. Korintherbrev er, at menigheden i Korinth var splittet og i indbyrdes kampe om, hvem der troede på den rigtige måde, og alle talte i munden på hinanden, når de var samlet til gudstjeneste. Hele brevet er Paulus forsøg på at banke dem tilbage til at være en from, beskeden kristen menighed igen, og det betyder, at han må pille overmodet af dem. De, der taler i tunger, skal holde mund, hvis de ikke kan få nogen til at oversætte, hvad de siger. Kvinderne skal holde mund, de kan altid spørge derhjemme. Paulus lever stadig i forventningen om, at Jesu genkomst er lige om hjørnet, og så skal han ikke finde menighederne i splid, når han kommer. Jeg tror, de har mere fat i sandheden dem, der hævder, at Paulus er den første forkæmper for kvindernes ligeret, når han i Galaterbrevet 3,28-29 skriver: Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus. Når man er døbt med den kristne dåb, siger Paulus altså, at alle er lige, også mænd og kvinder, og det var en revolutionerende tanke den gang. Apostlen Paulus, beg. af 9. årh. Det er også Paulus, der giver afkald på dyrkelsen af egen fromhed og skriver de ord, vi til enhver tid kan spejle os i : Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, jeg ikke vil, det gør jeg. (Romerbrevet 7,19) men slutter: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets lov har i ham befriet mig fra syndens og dødens lov. (Romerbrevet 8,1-2) Kirsten Schmidt
Ideer til artikler: De sidste tre kirkeblades artikler: Keruber og serafer, Martin Luther og Paulus er skrevet på opfordring fra nogle i menigheden, der gerne ville vide lidt mere om disse emner. Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på eller et emne, du vil vide lidt mere om, så ring eller skriv til mig: Tlf. 59 47 00 27, e-mail: ksc@km.dk, så kan det være, jeg kan skrive nærmere om det i næste kirkeblad. Med venlig hilsen Kirsten Schmidt Ansvarshavende redaktør. Kirkens hjemmeside: Menighedsrådsmøder: Næste menighedsrådsmøder er tirsdag d. 14. september og tirsdag d. 5. oktober kl. 19,30 i Kirkehuset ved præstegården. Menighedsrådsmøderne er offentlige, men der er ingen taleret. Dagsorden for menighedsrådsmøderne ligger fremme i kirkens våbenhus en uge før. Samtidig vil en udskrift af protokollen fra sidste møde være fremlagt i våbenhuset. Alle er velkomne. Menighedsrådet. Orø Kirke kan besøges på internettet på adressen www.oroekirke.dk. Man kan også downloade kirkebladet. Husk, at fotos, som I har taget i kirken fra aktiviteter og lignende, kan afleveres til webmaster Gogo Næsted, Bygaden 16, Orø. Der er kommet billeder fra pilgrimsturen d. 18. juli på fanen Kirkeliv. Menighedsrådet.
Paradisets geografi Det er nok de færreste Orøboere der aner at vi har en paradisekspert på stedet en mand, der har drevet paradisstudier i årevis og som har holdt billedforedrag om emnet mere end 50 gange. Denne mand, Ole Beuchert Olesen, er faktisk ansat ved Orø Kirke, som han i øvrigt betragter som sit eget lille Paradis, hvor han kan sidde ved orglet søndag formiddag og boltre sig i tonernes verden. Ole har aldrig holdt sit foredrag på Orø, men det bliver der rådet bod på nu: Torsdag den 9. september kl. 19.00 i kirkehuset blændes der op for det store paradis-billedshow. Lige som i en god, gammeldags geografitime skal vi høre om Paradisets beliggenhed, grænseforhold, terræn, floder, klima, planteliv, dyreliv, befolkning, familieliv, sprog, regering, retsvæsen, økonomi, sundhedsvæsen, arbejdsforhold og byggeri - eller rettere: vi skal høre om de forestillinger, som mennesker gennem tiderne har gjort sig om disse ting. Ingen har til dato haft held til at genfinde Paradisets Have, selv om flere af de store opdagelsesrejser faktisk havde det som et af hovedformålene at opspore det. Da man i renæssancetiden begyndte at opgive håbet om nogensinde at få denne jordens skønneste plet at se, tog man flere steder i Europa fat på at genskabe Paradishaven i form af nogle imponerende teologisknaturvidenskabelige fællesprojekter: de botaniske haver, hvor Vorherres vækster fra alle klodens egne kunne gro side om side, lige som de havde gjort det i tidernes morgen - før verden gik af lave. Også disse blomster- og urtehaver skal vi høre om og se billeder fra den 9. september. Dette skytiske lam skal ifølge overleveringen have været at finde i Edens Have. Det havde stamme og rødder som et træ og var derfor ude af stand til at flytte sig. Formeringen foregik ganske praktisk ved frøspredning. Hør nærmere om det skytiske lam ved foredraget i kirkehuset den 9. september kl. 19.
Høstgudstjeneste/ Kirkekaffe/ Visionsmøde: Søndag d. 12. september holder vi høstgudstjeneste i Orø Kirke, med efterfølgende kirkekaffe i Kirkehuset. Efter ½ times kirkekaffe, holder vi menighedsvisionsmøde, hvor alle er meget velkomne til at blive og deltage. Visionsmødet: Det er fastsat ved lov, at menighedsrådet hvert år skal holde et offentligt møde, hvor vi skal redegøre for, hvordan året er gået i og omkring kirken. Vi vil fortælle kort om vores økonomi og vore drømme, og vil meget gerne have lidt input fra tilhørerne. Hvilke ønsker, forventninger, forslag har I til os og kirkelivet på Orø? Vi serverer en bid brød til visionsmødet. Kirkekaffe. Menighedsrådet byder på kirkekaffe efter gudstjenesten den første søndag i hver måned, dog d. 2. søndag i september, hvor vi har høstgudstjeneste. Kirkekaffen foregår i Kirkehuset ved præstegården. Menighedsrådet Menighedsrådet.
Kirkekoncert med piber og trommer! Søndag d. 31. oktober kl. 15,00 byder vi på en anderledes kirkekoncert med Kathrine og Silas Serner. Kathrine og Silas har begge været meget aktive i kristent ungdomsarbejde, De har nu afsluttet deres konservatorieuddannelse, og med denne baggrund er de selvskrevne til at fortælle om og ikke mindst give eksempler, på hvordan musikken og sangen lyder blandt unge kristne mange steder i dag. Kathrine er uddannet i tværfløjte og Silas i slagtøj. Så det er klart, at det kommer til at lyde anderledes end meget anden kirkemusik, og det er absolut alt andet end kedeligt. Gratis entré, alle er velkomne. Menighedsrådet
Telefonnumre : Sognepræst: Kirsten Schmidt, Bygaden 54A, Orø 59 47 00 27 E-mail: ksc@km.dk mandag fri. www.123hjemmesider.dk/kirstens-verden Graver: Henriette Oxbøll mandag og lørdag fri 24 60 45 25 Menighedsrådsformand: Per Eldon: 59 47 47 27 Kirkeværge: Lene Hansen, træffes man-fre kl. 9-12 40 46 61 99 Kontaktperson: Lene Hansen. samme som ovenfor. Øvrige medarbejdere ved Orø Kirke: Organist Ole Beuchert Olesen Kirkesanger Tine Hagedorn-Olsen Gravermedhjælp Claus Jørgensen Øvrige informationer: Kirkekontoret er lukket om mandagen, idet det er præstens og graverens ugentlige fridag (undtagen i tilfælde af dødsfald). Sognepræstens ferie: Jeg holder to ugers ferie fra mandag d. 11. oktober til søndag d. 24. oktober. Imens passes embedet således: 11/10 til 17/10. Aage Koed Mikkelsen, tlf. 47 52 03 26, e-mail: ami@km.dk 18/10 til 23/10. Jakob Ulrik Hansen, tlf. 59 46 10 78, e-mail: juh@km.dk Bemærk dog: begge har fridag mandag, ligesom jeg. Kontakt bør kun ske ved dødsfald!
Aktivitetskalender: 9/9: Paradisets geografi kl. 19,00 12/9: Høstgudstjeneste + kirkekaffe kl. 10,00 12/9: Menigheds-visionsmøde ca. kl. 11,30 31/10: Kirkekoncert kl. 15,00 Gudstjenester i september og oktober: 5. september, 14. søndag efter trinitatis: 10,00. 12. september, 15. søndag efter trinitatis: 10,00: HØST, Kirkekaffe, visionsmøde! 19. september, 16. søndag efter trinitatis: 14,00 Lisbeth Juhl Jørgensen 26. september, 17. søndag efter trinitatis: 14,00 Steen Nielsen 3. oktober, 18. søndag efter trinitatis: 10,00. Kirkekaffe 10. oktober, 19. søndag efter trinitatis: 10,00 17. oktober, 20. søndag efter trinitatis: 9,00 Aage Koed Mikkelsen 24. oktober, 21. søndag efter trinitatis: 19,30 Nana Schiøtt Wahlgreen. 31. oktober, 22. søndag efter trinitatis: 10,00 7. november, Alle helgens dag: 10,00. Kirkekaffe. Gudstjenester på Elnebjergcentret: Torsdag d. 2. september: kl. 14,00. Torsdag d. 7. oktober: kl. 14,00. Torsdag d. 4. november: kl. 14,00. Indsamlinger: Ved Høstgudstjenesten d. 12. september samler vi ind i kirken til Kirkens Korshær, Det danske Bibelselskab og Dansk Sømandskirke i fremmede havne.