Kvalitetsredegørelse 2015-2016 Distriktsskole Stenløse
Indhold INDLEDNING... 5 DISTRIKTSSKOLE STENLØSE... 6 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 7 RESULTATOPLYSNINGER... 8 9. klasse prøverne... 8 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne... 8 Socioøkonomisk reference... 9 Andel af elever med karakteren 2 eller derover... 10 Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag... 10 Nationale test... 11 Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag i forhold til folkeskolelovens krav... 11 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser... 12 Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse... 12 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse... 13 Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag... 14 Obligatorisk trivselsmåling... 15 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/2016... 16 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/2016... 16 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/2016... 17 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/2016... 17 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/2016... 18 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/2016... 18 3
Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/2016... 19 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/2016... 19 Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag... 19 Kompetencedækning... 21 Oplysninger om andel af lærere, der har linje fag eller tilsvarende kompetence i de fag læreren underviser i... 21 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Skole... 24 Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af status og beskrivelser af fremtidige tiltag for at opnå målsætningen for fuld kompetencedækning med 85 % i 2016, 90 % i 2018 og fuld kompetencedækning (95 %)i 2020... 27 OPSAMLENDE VURDERING AF NIVEAUET I DISTRIKTSSKOLE STENLØSE... 28 SKOLEBESTYRELSEN BEMÆRKNINGER DISTRIKTSSKOLE STENLØSE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 4
Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske materiale der offentliggøres i Undervisningsministeriets ledelsesinformation LIS. Kvalitetsredegørelsen er udgangspunkt for udarbejdelse af handleplaner, der sikrer den videre udvikling på skolen. Kvalitetsredegørelsen vil blive fulgt op af to kvalitetssamtaler mellem skolen og CSD i december og oktober måned. 1. kvalitetssamtale i december vil følge op på kvalitetsredegørelsen, 2. kvalitetssamtale i oktober vil følge op på de initiativer skolen har beskrevet i handleplanerne. Kvalitetsredegørelserne fra Egedal Kommunes 4 Distriktsskoler vil danne grundlag for kommunes samlede kvalitetsrapport der skal vedtages senest 31. marts hvert andet år i lige kalenderår af Byrådet. Formålet med kvalitetsredegørelsen er at have fokus på elevernes læring og at sikre folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Den nye kvalitetsrapport understøtter denne intention ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Kvalitetsredegørelsen skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj på skolerne og i kommunen. 5
Distriktsskole Stenløse Distriktsskole Stenløse er en af Egedals fire distriktsskoler. Distriktsskolen består af fire skoleafdelinger Lærkeskolen, Bækkegårdsskolen, Stengårdsskolen og Veksø Skole. Følgende nøgletal gælder for distriktet: Distriktsskole Stenløse: Der er ansat i alt 180 undervisere og 66 pædagogisk personale i SFO erne. Der er 14 ledere fordelt på afdelingsledere i henholdsvis skole og SFO, daglige ledere for skoleafdelingerne og distriktsledelsen. Der er 7 teknisk/administrativt personaler, endelig men ikke mindst er der i alt 1936 elever indskrevet. Medarbejdere og elever er fordelt på de fire afdelinger som følger: Afdeling Bækkegårdsskolen: 44 lærere, 16 i SFO en og 487 elever. Afdeling Lærkeskole: 77 lærere, 25 i SFO en og 911 elever. Afdeling Stengårdsskolen: 44 lærere, 12 i SFO en og 381 elever. Afdeling Veksø Skole: 14 lærere, 10 i SFO en og 157 elever. På Lærkeskolen er der en specialklasserække for elever med generelle udviklingsvanskeligheder og lettere nedsat kognitiv evner. På Stengårdsskolen er der en modtagerklasserække for elever, der nyligt er ankommet i kommunen, uden dansksprogskundskaber. Distriktsløse Stenløse har igennem skoleåret 15/16 fortsat oplevede store problemer med dels, at tilpasse sig den nye skolereform og den nye skolestruktur i Egedal kommune. Der er igennem hele skoleåret arbejdet hårdt på, at lave struktur og sammenkører flere forskellige kulturer og pædagogiske tilgange. Sammenlægningsprocessen og indførslen af skolereformen haft den konsekvens, at hele ledelsen er udskiftet og at ca. 60 % af personalet i hele distriktet er udskiftet. Der peges i organisationen på flere forskellige årsager til den massive udskiftning, men det der står tilbage er en samlet organisation, som på en række interne områder skal bygges op fra bunden. Der vil altså fremadrettet være et massivt fokus på, at styrke en grundlæggende organisationsopbygning med fokus på en række områder, herunder samarbejde, information, kommunikation, gennemsigtige beslutningsprocesser, medinddragelse, tydelig anerkendende pædagogisk tilgang og etableringen af tillid imellem ledelse, medarbejdere og forældre. Det er den nuværende ledelses ubetingede ambition, at når den grundlæggende organisationsopbygning er begyndt at blive indarbejdet, vil det store arbejde med læringsmålstyret undervisning og synlig læring, have et langt bedre grundlag for at udfolde sig. I skoleåret 15/16 er der iværksat en række specialistfunktioner som underbygger den pædagogiske udvikling, og ledelsen er så småt ved at tage hul på, at iværksætte observations og sparringsforløb med medarbejderne som skal underbygge at der oparbejdes en professionel supervisionskultur, hvor den faglige opgaveløsning har en udpræget opmærksomhed. En anden konsekvens af den store udskiftning blandt personale og ledelse er, at det også er kendetegnede for organisationen, at der på en række områder er et stort videnstab. Ledelsen og medarbejderne har dog igennem de sidste tolv måneder arbejdet hårdt på at opbygge ny viden og klarlægge arbejdsgange for en række områder. Styringsredskabet Projekt forventningsafstemning giver et overblik over alle de områder, som der er opbygget tydelighed omkring og klarlægger hvilke områder der fremadrettet skal arbejdes med. Skolebestyrelsen har indtil videre udarbejdet 8 principper samt ordensregler. De er i gang med at udarbejde yderligere 5 principper og en række retningslinjer for diverse områder. Den samlede skole har udarbejdet børnesyn, pædagogisk retning og en stor antal retningslinjer som underbygger en professionel opgaveløsning i organisationen. Skolebestyrelsen har taget hul på en proces, hvor skolens værdiregelsæt skal udarbejdes. Vi er altså godt på vej med at opbygge fundamentet og de næste år skal bruges på, at implementerer tankerne så det bliver en naturlig del af hverdagen. 6
Læsekompetenceplan Se bilag Der arbejdes efter den kommunale læsekompetenceplan 0-18 år. Mulighederne for fokus på dette område har været ramt af den store udskiftning blandt personale og ledelse, ligesom den ændrede specialiststruktur har vanskeliggjort en struktureret opfølgning og en vedvarende fokus. Skoleåret 15/16 var fortsat præget af den store udskiftning blandt personalet som ramte flere af afdelingerne. Fra skoleåret 16/17 har vi etableret distriktslæsevejledere, som skal løfte området for hele distriktet. Det er forskelligt hvilke forudsætninger den enkelte afdelingsskole i distriktet havde i 15/16. På Bækkegårdsskolen og Veksø Skole, hvor personaleudskiftningen har været mindst, bliver området løftet meget kvalificeret. Der er udarbejdet handleplaner på skolerne og der er stort fokus på arbejdet med at optimere læseresultaterne. I midlertidig opleves det på Lærkeskolen og Stengårdsskolen af den nuværende ledelse, som et område hvor personalet ikke har gode rammer og muligheder for at løfte området. læsevejlederen på Lærkeskolen havde i skoleåret 15/16 tre lektioner om ugen. Det er åbenlyst, at på en skole med 900 elever og knapt 80 undervisere er det begrænset, hvad en læsevejleder kan opnå. I hele distriktet foregår der følgende aktiviteter inden for området: læseløft, bogstavkursus, læsekonferencer dog på nogle afdelinger i meget begrænset omfang og selvfølgelig opfølgning fra ledelsen på kommunale og nationale testresultater. 7
Resultatoplysninger 9. klasse prøverne Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse 2015/16 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse 2015/16 8
Socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Distriktsskole Stenløse, Egedal Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/2013-2014/2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,1 6,6 0,5 Mundtlig 8,2 8,0 0,2 Retskrivning 7,6 6,9 0,7 Skriftlig 7,1 6,8 0,3 Engelsk Mundtlig 7,9 7,9 0,0 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,3 6,7-0,4 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,4 6,8 0,6 8,0 7,2 0,8 Gennemsnit /////////////// 7,4 7,0 0,4 9
Andel af elever med karakteren 2 eller derover Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Distriktsskole Stenløse 2015/16 Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag Set i forhold til den meget svære tid som organisationen har gennemgået, er resultaterne i skolernes rapporter overordnet set meget tilfredsstillende. Resultaterne vidner om, at der på trods af flere meget vanskelige vilkårsforudsætninger er blevet gjort et meget stort stykke arbejde fra medarbejder og ledelsen i distriktet. Distriktet ligger 0,4 karaktere over den socialøkonomiske reference, og det er kun inden for fagområdet Fysik/Kemi, at vi ligger under. Der er et lille fald i karaktererne i faget fysik/kemi, men ellers er resultaterne fine. Generelt vil vi fremadrettet gennemgå resultaterne i ledelsesgruppen og efterfølgende vil der være stor opmærksomhed på de vedtagne fokusområder i den enkelte afdeling i samarbejde imellem daglig ledelse, afdelingsledelsen og den enkelte afdeling/medarbejder. I de kommende år forestår der dog et meget stort grundlæggende stykke organisationsudviklingsarbejde. Det ser nu ud til, at den store medarbejder- og ledelsesflugt er stoppet og organisationen kan nu forhåbentlig få stabilitet og ro til at bygge en rigtig god distriktsskole op. Der er i distriktsskolen et stort udviklingspotentiale, hvilket giver håb om endnu bedre resultater i årene fremover. I tallene fra Lærkeskolen indgår elever fra specialklasserne. I tallene fra Stengårdsskolen kan der indgå elever fra Modtagerklassen. Følgende tiltag vil blive etableret: - Fokus på læring igennem observation og sparing fra ledelsen. - Distriktsvejledere inden for udvalgte områder. - Konvertering af UU til to-voksen timer. - Fokus på fagligt samarbejde på den enkelte afdeling og på tværs i distriktet. - Understøtte en varieret skoledag. 10
Nationale test Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag i forhold til folkeskolelovens krav 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Der er meget stor forskel på resultaterne på de enkelte afdelinger. Især Veksø Skole har meget flotte resultater. Mens især Stengårdsskolen har bekymrende resultater. Distriktsskolen vil i de kommende år i stigende grad etablere erfaringsudveksling imellem underviserne, og målrette ressourcer til de afdelinger og klasser som har mest brug for det. Det gør sig generelt gældende, at såvel dansk som matematik resultaterne er tilfredsstillende, og at der er en okay progression i elevernes udvikling. Men der er såvel afdelinger som klasser, hvor der er stagnerende udvikling eller et bekymrende resultat. Der er mange faktorer der spiller ind på forholdene, men områderne stor udskiftning blandt personalet og udfordringer med rekruttering samt problemer med inklusion, er væsentlige forhold. I tallene fra Lærkeskolen indgår elever fra specialklasserne. I tallene fra Stengårdsskolen indgå elever fra Modtagerklassen. Generelt er evaluering vigtigt, men det er betydningsfuldt med mange forskellige evalueringer. Lærerens løbende evaluering af undervisningen må derfor tage udgangspunkt i undervisnings- og læringsmål med brug af flere forskellige evalueringsværktøjer til følge som fx begrebsevalueringer, færdighedsevalueringer, porteføljer, samtaler m.m. Evalueringsformerne skal fremgå af såvel årsplan som elevplanerne, samt anvendes i forbindelse med forældresamarbejdet. Ligeledes er evalueringsværktøjer vigtige i overleveringstilfælde, som vi skal have fokus på fremover. 11
Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse 12
Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse 13
Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag Distriktsskolen ligger fint over lands- og kommunegennemsnittet. Elever med mindst 2 eller derover ligger fint. Distriktsskolens tal for andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse såvel 3 som 15 måneder efter 9. klasse ligger på niveau eller over såvel landsgennemsnittet som gennemsnittet på kommunalt plan. Resultatet er tilfredsstillende for distriktet og vi vil fortsat have fokus på, at støtte op om elevernes overgang til en ungdomsuddannelse. 14
Obligatorisk trivselsmåling Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Indikatorerne for hvert klassetrin på skolerne er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten, men de må gerne offentliggøres. 15
Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/2016 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/2016 16
Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/2016 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/2016 17
Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/2016 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/2016 18
Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Egedal, 2015/2016 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, fordeling pr institution, Egedal, 2015/2016 Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af resultater og beskrivelser af fremtidige tiltag Folkeskolelovens krav om trivslen i folkeskolen skal styrkes. - Elevernes trivsel skal øges 19
Samlet set ligger Distriktsskolen lidt under såvel landsgennemsnittet som det kommunale gennemsnit. Det tyder dog ikke på, at der en sammenhæng imellem faglige resultater og trivslen generelt. Elevrådets bemærkninger: Slidte borde, stole og toiletter, manglende rengøring og maling Der er en række delresultater, som kræver en nærmere undersøgelse af klassernes besvarelser, og der vil blive iværksat støttende tiltag i form af AKT-forløb i de klasser, hvor resultaterne er utilfredsstillende. I indeværende skoleår har bestyrelsen og MED-udvalget udarbejdet en række principper og retningslinjer, som skal tjene til at trivslen for eleverne øges. Det samlede overblik over distriktsskolens udviklingsarbejde kan læses i Projekt forventningsafstemning. Følgende relevante principper og retningslinjer er udarbejdet: - Princip for arbejdet med mobning. - Retningslinje for at arbejdet med mobning. - Børnesyn. - Pædagogisk retning. - Ordensregler for distriktet, afdelingerne og klasserne. - Handleguide ved udfordrende og uhensigtsmæssig elevadfærd. - Samarbejde og kommunikation imellem skole og hjem. - Inklusion og støtte til elever med vanskeligheder. 20
Kompetencedækning Der anvendes følgende definition af undervisningskompetence i faget og tilsvarende kompetencer: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Oplysninger om andel af lærere, der har linje fag eller tilsvarende kompetence i de fag læreren underviser i Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Distriktsskole Stenløse 21
22
23
Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Skole 24
25
26
Skolens redegørelse: indeholdende vurdering af status og beskrivelser af fremtidige tiltag for at opnå målsætningen for fuld kompetencedækning med 85 % i 2016, 90 % i 2018 og fuld kompetencedækning (95 %)i 2020 Der er 37 ikke uddannede lærere i distriktet. Mange af de ansøgere, der er til de opslåede stillinger er ikke kompetente. Selv om der er penge til kompetenceudvikling er det svært for skolerne at bruge puljen, da de selv skal, dels betale for vikarer og undvære lærerne i den daglige undervisning. I distriktet har vi et fald i kompetencedækning. Det er i udprægede grad et resultat af den massive udskiftning bland personalet, at det er meget svært for ledelsen at lave en langsigtet plan, der holder for området. Vi har fortsat massive problemer med, at rekrutterer kvalificerede undervisere. Lige som resten af landet er det især enkelte fagområder, som kræver specialistviden der er svær at rekrutterer til. 27
Opsamlende vurdering af niveauet i Distriktsskole Stenløse Der forventes ansat en distriktslæsevejleder. Der er udarbejdet en plan for dette, som ønskes drøftet ved skoleårets planlægning. På trods af en stor udskiftning af lærere har det åbenbart ikke haft indflydelse på prøveresultaterne. Der er stadig problemer med at rekruttere lærere. Eleverne i modtagerklassen har ikke nødvendigvis deltaget i afgangsprøverne. På Stengårdsskolen laver de en analyse og beskrivelse af, hvilke årsager der kan være medvirkende til matematikresultatet. Dette sættes ind i kvalitetsredegørelsen. Generelt vil vi fremadrettet gennemgå resultaterne i ledelsesgruppen, og efterfølgende vil der være stor opmærksomhed på de vedtagne fokusområder i den enkelte afdeling i samarbejde imellem daglig ledelse, afdelingsledelsen og den enkelte afdeling/medarbejder. Der vil i distriktet generelt være stor opmærksomhed på kompetencedækningen inden for følgende fagområder: Natur og teknik, Kristendom, Historie, Geografi, Biologi, Madkundskab, Idræt, Musik, Håndværk og design og endelig Billedkunst. Socioøkonomisk reference ligger over landsgennemsnittet. Det er tilfredsstillende. Set i forhold til den meget svære tid som organisationen har gennemgået, er resultaterne i skolernes rapporter overordnet set meget tilfredsstillende. Resultaterne vidner om, at der på trods af flere meget vanskelige vilkårsforudsætninger er blevet gjort et meget stort stykke arbejde fra medarbejder og ledelsen i distriktet. I de kommende år forestår der dog et meget stort grundlæggende stykke organisationsudviklingsarbejde. Det tegner til, at den værste medarbejder- og ledelsesflugt er stoppet og organisationen kan nu forhåbentlig få stabilitet og ro til at bygge en rigtig god distriktsskole op. Der er i distriktsskolen et stort udviklingspotentiale, hvilket giver håb om endnu bedre resultater i årene fremover. 28