Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30

Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet? Hvordan ændrer arbejdsmarkedet sig? Fremtidens arbejdsmiljø

Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Hvis arbejdsmiljø afhænger af arbejdsmarked Et tænkt eksempel : Før Servicesektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 80% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 50% Landbrugssektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 5% Alle sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 28%

- og arbejdsmarkedet ændrer sig... - så bliver flere udsat for fastlåst arbejdsstilling Før Servicesektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 80% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 50% Nu Servicesektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 80% Landbrugssektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 5% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 50% Landbrugssektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 5% All sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 28% All sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 62% - tænkt eksempel :

- så gør arbejdsmiljøet også! Men ingen forbedring selv hvis vi halverer udsættelsen indenfor hver sektor: Før Servicesektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 80% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 50% Nu Servicesektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 40% Landbrugssektor: 56% Fastlåst arbejdsstilling: 5% Industrisektor: 33% Fastlåst arbejdsstilling: 25% Landbrugssektor: 11% Fastlåst arbejdsstilling: 2,5% All sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 28% All sektorer: 100% Fastlåst arbejdsstilling: 31% - tænkt eksempel :

Men påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet? Jobatlas - en udbredt praksis Hænger job sammen med arbejdsmiljø? Hvad påvirker ellers arbejdsmiljøet?

Jobatlas

Jobatlas mere

Hænger job sammen med arbejdsmiljø? Ide: Nogle eksponeringer hænger sammen med fx arbejdsprocesser job-design Andre eksponeringer hænger sammen med fx bygninger ledelse

De få undersøgelser US: Schwartz, Pieper & Karasek 1988 NL: Bültmann, Kant, van den Brandt & Kasl 2002 S: Fredlund, Hallqvist & Diderichsen 2000

Følelsesmæssige krav (NL)* Job hænger sammen med... Indflydelse (US, NL, S) Udviklingsmuligheder (US) Fysiologiske påvirkninger (US, NL) Løn (US)

- men ikke med... Psykologiske krav (US, NL) Social støtte (NL, S) Jobusikkerhed (NL)

Men hvad med... EGA? Fysisk tungt arbejde? Kemi, fx rengøring? Fysisk, fx støj?

Hvilke udviklingstræk er vigtige? Arbejdsmarkedsstruktur Jobdesign Arbejdsprocesser Ledelse Andre forhold, fx Bygninger Teknologi

Hvordan ændrer arbejdsmarkedet sig? Fra industrisamfund til servicesamfund Globalisering

Danmark set i et internationalt perspektiv I 1970: USA og Canada: På vej med servicesamfund Danmark og Sverige: Industrisamfund I 2000: USA, Canada, Danmark og Sverige: Servicesamfund Boje 2003

% 100 Hen imod servicesamfundet 90 80 Service 70 60 USA 50 40 30 DK Industri 20 10 Landbrug 0 1970 1980 1990 1999 Boje 2003

Job med mest faldende andel 12 10 Procent 8 6 4 1990 2000 2 0 Kontorassistenter Rengøringsassistenter Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003 Syersker Reperatør (maskiner) Typografer (industri) Millitærpersonel

Job med mest stigende andel 7 6 5 Procent 4 3 1990 2000 2 1 0 Edb-folk Konstruktører Chefter Sælgere Hjemmehjælpere Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

Manuelle og ikke-manuelle jobs Manuelle, fx Rengøringsassistenter Ejendomsfunktionærer Elektrikere Ikke-manuelle, fx Lærlinge, kontor Kontorassistenter Ingeniører og arkitekter

% 100 90 80 70 Færre i manuelle jobs 60 50 40 Manuelle jobs Ikke-manuelle jobs 30 20 10 0 1990 1995 2000 Bearbejdning af Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

Jobs efter krav Manuelle Ingen uddannelse, fx: Rengøringsassistenter Kortere uddannelse, fx : Ejendomsfunktionærer Længere uddannelse, fx : Elektrikere Ikke-manuelle Ingen uddannelse, fx: Lærlinge, kontor Kortere uddannelse, fx: Kontorassistenter Længere uddannelse, fx: Ingeniører og arkitekter

% 40 - kravene stiger 35 30 25 20 15 Manuelt, uden faguddannelse Ikke-manuelt, længere uddannet Ikke-manuelt, kortere uddannet Manuelt, kortere uddannet Manuelt, længere uddannet Ikke-manuelt, uden faguddannelse 10 5 0 1990 1995 2000 Bearbejdning af Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

Arbejdsmarkedsændringer Servicesamfundet Manuelle jobs Krav uddannelsesniveau

Fremtidens arbejdsmiljø

At forudsige fremtiden Hvad har trenden været i 90 erne? Hvor meget af trenden skyldes arbejdsmarkedsændringer? Vil det fortsætte?

Deltidsjobs uændret, flere jobs med lang arbejdsuge 16 14 12 Procent 10 8 6 1990 2000 4 2 0 Deltid Deltid* Lang arbejdsuge Lang arbejdsuge* *Hvis arbejdsmarkedet ikke havde ændret sig. Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

Flere jobs med høj indflydelse jobusikkerhed uændret 30 25 20 Procent 15 1990 2000 10 5 0 Lav jobkontrol Lav jobkontrol* Høj jobusikkerhed Høj jobusikkerhed* *Hvis arbejdsmarkedet ikke havde ændret sig. Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

Knælende arbejdsstilling uændret, lidt flere jobs med siddende arbejde 25 20 Procent 15 10 1990 2000 5 0 Knælende arbejdsstilling Knælende Siddende arbejde Siddende arbejde* arbejdsstilling* Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003 *Hvis arbejdsmarkedet ikke havde ændret sig.

Støj uændret, færre jobs med rengøring 35 30 25 Procent 20 15 1990 2000 10 5 0 Høj støj Høj støj* Rengøringsmidler, hudkont.* *Hvis arbejdsmarkedet ikke havde ændret sig. Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003 Rengøringsmidler, hudkont.*

Hvad blev der mindre af Deltid Knælende arbejdsstilling Siddende arbejde Hudkontakt med rengøringsmidler

- hvad blev der mere af Lange arbejdsuger Jobkontrol Jobsikkerhed Støj

Visse udviklinger forklares kun af arbejdsmarkedsændringer Jobkontrol Hudkontakt med rengøringsmidler

- andre kun af ændringer i jobbene Deltid Høj støj Knælende arbejdsstilling Høj jobusikkerhed

- og nogle af begge dele Lang arbejdsuge Siddende arbejde

Et bud på fremtiden? Deltid Lange arbejdsuger Knælende arbejdsstilling? Siddende arbejde Jobkontrol? Jobsikkerhed? Støj Hudkontakt med rengøringsmidler

- begrundelser Trend På grund af Arbejdsmarked Indenfor jobbet? Deltid -? Lange arbejdsuger Knælende arbejdsstilling -? Siddende arbejde?? Jobkontrol?? Jobsikkerhed??? Støj -? Hudkontakt med rengøringsmidler?

Hvad denne analyse mangler Ledelse, fx Værdibaseret ledelse Downsizing Teknologi, fx Bygninger IT uden grænser

Konklusioner Arbejdsmarkedet påvirker en del af arbejdsmiljøet Mere service, mere krævende jobs Mere indflydelse, længere arbejdstid, mange spørgsmålstegn

Kilder Boje TP. Towards a post-industrial service society, in: Boje TP, Furåker B (eds.). Postindustiral labour markets. London: Routledge 2003. Burr H, Bjorner JB, Kristensen TS, Tüchsen F, Bach E. Trends in the Danish work environment in 1990-2000 and their associations with labor-force changes. Scand J Work Environ Health. 2003;29:270-9. Bültmann U, Kant IJ, Van den Brandt PA, Kasl SV. Psychosocial work characteristics as risk factors for the onset of fatigue and psychological distress: prospective results from the Maastricht Cohort Study. Psychol Med 2002; 32:333-345. Fredlund P, Hallqvist J, Diderichsen F. Psykosocial exponeringsmatris. En uppdatering av ett klassifikationssystem för yrkesrelaterade psykosociala exponeringar [Psychosocial job exposure matrix. An update of a classification system for wrok-related psychosocial exposures]. Arbete och Hälsa 2000:11, Stockholm: National Institute for working life 2000. Schwartz JE, Pieper CF, Karasek RA. A procedure for linking psychosocial job characteristics data to health surveys. Am J Public Health. 1988;78:904-909. www.ami.dk