v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Transkript

1 v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

2

3 For hvem er sygefravær relevant?

4 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,

5

6

7 Fraværsdage/år Fordeling af sygefraværsdage ,0 0,3 10,2 0,5 10,1 0,7 10,6 1,1 6,7 1,1 12,9 3,5 9,8 4,4 10,6 7,6 20,1 80,7 Andel af total fraværstid Andel af arbejdsstyrke n 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Procent

8 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) fordelt på alder år år år år 60+ år

9 Relativ risiko for langtidssygefravær (8+ uger) alt efter uddannelseslængde Lang videregående udd. 4+ år Mellemlang videregående udd. 3-4 år Kort videregående udd.<3 år Faglært Ingen/ufaglært

10 Excess risk for women of above mean (7+ days) and long-term (8+weeks) sickness absence 8+ weeks 7+ days Percent Labriola M, Lund T, Burr H. Prospective study of physical and psychosocial risk factors for sickness absence. Occup Med (Lond) : ; Lund T, Labriola M, Villadsen E. Who is at risk for long-term sickness absence? A prospective cohort study of Danish employees. Work 2007;28(3):

11 20% af lønmodtagerne står for 80% af fraværet Vækst i sygefraværet de sidste 5 år primært pga længere fravær Fravær hænger sammen med uddannelse og alder og køn

12 4-5 procent af lønmodtagerne bliver langtidssyge i løbet af et år Flere kvinder end mænd (36% øget risiko) Trenden fortsætter i 2008 Øget elendighed eller øget rummelighed?

13 Flere i arbejde Støvsugning i arbejdsmarkedets kroge Flere flexjob og kronikere (sygedagpenge fra dag 1) Restriktioner i adgang til førtidspension (Kommunesammenlægning) Ingen videnskabelig dokumentation for ændring i helbred, arbejdspres, stress, normer/holdninger

14

15 Det ved vi ikke, men vi ved lidt om eksponering.

16

17

18 Så øgning i udgifter sygefraværdagpenge er ikke lig øgning i udhængsmæssige arbejdsstillinger!

19

20 Svulster (kræft) 6 Psykiske lidelser 24 Sygdomme i sanser og nervesystem 3 Sygdomme i kredsløbsorganer 5 Sygdomme i fordøjelsesorganer mv. 2 Bevægeapparat 25 Læsioner, forgiftninger og (ulykker) 14 Øvrige diagnoser 13 Flere diagnoser 7

21 Der er forskel i arbejdsmiljø!

22 DR2 Deadline, Danmarks Radio d. 3. maj 2007

23 Pædagoger/dagpleje Rengøring, køkken m.m. Social- og sundhedspersonale Ufaglærte Faglærte Kontor&bankass. Skolelærere Salgspersonale Ledere IT Akademikere

24 Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Procent

25 Stående/gående arbejde Arbejde med nakke/ryg vredet/bøjet Træk/skub Løft/forflytninger Procent

26 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt kvinder Rollekonflikt Belønning Ledelseskvalitet Procent

27 Psykosociale risikofaktorer for langtidssygefravær blandt mænd Krav om at skjule følelser Følelsesmæssige krav Procent

28 Bøj/vrid nakke/ryg Stående/hugsiddende arbejde Tunge løft/forflytninger Interaktion mellem fysiske og psykosociale risikofaktorer Få rollekonflikter Gennemsnit Mange rollekonflikter Få rollekonflikter Gennemsnit Mange rollekonflikter Lave følelsesmæssige krav Gennemsnit Høje følelsesmæssige krav Procent

29 Bøj/vrid af ryg Tunge løft Træs/skub Fysisk aktivitet i arbejdet Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Høj tilfredshed Gennemsnit Lav tilfredshed Procent Labriola, Christensen, Lund, Nielsen & Diderichsen. JOEM 2006;48:

30 Rygning og risiko for langtidssygefravær Kvinder Mænd Storryger Moderat ryger Ex-ryger Aldrig-ryger Risiko for langtidssygefravær

31 Forskelle i arbejdsmiljø kan forklare ca 1/3 af forskelle i sygefravær Sygefravær hænger sammen med faktorer i arbejdsmiljøet. Disse faktorer varierer, alt efter om man er kvinde eller mand Visse kombinationer af psykosociale og fysiske faktorer forstærker hinanden indbyrdes Risikoen for sygefravær på grund af fysiske arbejdsmiljøfaktorer er størst på arbejdspladser hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen Arbejdsmiljø kan forklare en del af den sociale gradient i sygefravær Alt andet lige, er rygning den eneste livsstilsfaktor, der er associeret med sygefravær

32 Lever længere, bliver stadigt sundere men flere og flere defineres som nedslidte og udbrændte

33 Det er så dejligt at arbejde med andre mennesker, jeg får lige så meget igen som jeg giver i dagligdagen

34 Det er løgn!

35 Bare spørg deres familier og børn og spørg dem selv om 10 år!

36 Mennesker kan gennemgående højest være indfølende og nærværende fem timer i døgnet.

37 Derfor må vi omorganiserer hele omsorgssektoren, så vi kan undgå stress og udbrændthed Og indfører Psykisk økonomi i professionelt relationsarbejde Ifølge Ole Schouenborg klinisk psykolog og seminarielære weekendavisen den 7 november 2008

38 at faktorer i arbejdet øger risikoen for sygefravær kort som langt. at jo længer tid sygemeldt jo større er risikoen for ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet at der er en sammenhæng mellem arbejdsforhold og førtidspension. Punktum!

39 Arbejdspladsen Den sygemeldte Socialsektoren Sundhedssystemet

40

41 Tværsnitsundersøgelse af 3736 lønmodtagere i 2005 Sygefraværsperiode > 5 arbejdsdage sidste 6 mdr: årsagen til sygefraværet graden af involvering af aktører i forbindelse med tilbagevenden hvem aktørerne i givet fald var hvilke initiativer der blev taget

42 Andel med sygefravær > 5 dage sidste 6 mdr Nej Ja Procent

43 Ugers sygefravær Fordeling af sygefravær > Procent

44 Årsag til sygefravær Andet Grav iditet Andre psy kiske problemer Stress/udbrændthed Hjerte/kar problemer Besv ær i led, muskler i kroppen fx ry g, hænder, knæ Influenza/halsbetændelse el. andre alm. folkesy gdomme Procent

45 Nej Ja Procent

46 Kontakter fra arbejdspladsen under sygefravær Andre fra arb. Tillidsrep. Sikkerhedsrep. Øverste leder Nærmeste leder Kolleger Procent

47 Andel for hvem der blev taget initiativer Nej Ja Procent

48 Andet Andet arb., samme arb.plads Ergonomiske ændringer Mindre psykisk belastende Fordele opgaverne Selv tilrettelægge arb. Mindre fysisk belastende Kortere arbejdstid Hvilke initiativer blev taget? Procent

49 Andre Praktiserende Socialforvaltning Fagforening Tillidsrepræsentant Sikkerhedsrepræs Øverste leder Nærmeste leder Kolleger Initiativtagere ved tilbagevenden til arbejde Procent

50 62% blev i løbet af fraværsperioden kontaktet af nogen fra arbejdspladsen, hyppigst fra kolleger eller nærmeste leder. For 32% af de sygemeldte, blev der i den forbindelse taget initiativer på arbejdspladsen, for at fremme tilbagevenden til arbejde. De hyppigste initiativer var mulighed for nedsat arbejdstid, og nedsættelse af den fysiske belastning i arbejdet. Initiativerne kom hyppigst fra nærmeste leder, men sjældent fra praktiserende læge, socialforvaltning, fagforening, TR eller SR.

51 En grundig medicinsk undersøgelse, der skal sikre iværksættelse af relevante og påkrævede behandlinger samt at akut behandlingskrævende sygdom ikke overses. I de fleste tilfælde kan den praktiserende læge sikre dette, men i visse tilfælde kræves yderligere undersøgelser hos specialister i muskel- og skeletsygdomme og/eller arbejdsmedicin.

52 Tidlig fokus på identifikation af de vigtigste barrierer for tilbagevenden til arbejdspladsen. Barriererne er både forhold på arbejdspladsen, såsom fravær af en politik overfor ansatte med helbredsproblemer, og fravær af en systematisk arbejdsmiljøpolitik i forhold til det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø, og der er også barrierer hos de ansatte i form af manglende viden om, hvordan smerter og sygemeldinger skal håndteres i det daglige.

53 Kontakt til virksomhed og kommunens jobcenter ved behov for jobtilpasning og arbejdsmodifikation. Det må anbefales at der etableres en bedre koordination mellem behandlere, arbejdspladsen og evt. jobcenteret. Uddannelse af TTA (tilbage til arbejdet)-koordinatorer på store arbejdspladser og i jobcenter regi i forhold til mindre arbejdspladser kan anbefales.

54 Opmærksomhed på betydningen af opretholdelse af daglige aktiviteter og tidlig, eventuelt gradvis, tilbagevenden til arbejdspladsen. De fleste smerter fra bevægeapparatet er at sammenligne med en idrætsskade, som først skal have ro og hvile, for derefter at optrænes gradvist, sædvanligvis i løbet af 2 til 4 uger. For inflammatoriske lidelser dog noget længere.

55 Behandlingen af længerevarende symptomer og funktionsbegrænsning foretages bedst på baggrund af en flerstrenget behandling, der ud over medicinsk behandling og arbejdsmodifikation omfatter psykologisk behandling, der baserer sig på målrettet brug af kognitiv adfærdsterapi, rettet mod at reducere frygt og katastrofetanker om lidelsens natur.

56

57 Skamros &?: Link til omtalte rapport: