Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
|
|
|
- Line Paulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere Rådgivning Virksomheden Arbejdsmiljøarbejde Lønmodtagere og selvstændige Arbejdsmiljø Helbred 1
2 Hvilke data er der i Danmark! Om rådgivning Arbejdsmiljørådgivere Rådgivning Virksomheden Arbejdsmiljøarbejde Lønmodtagere og selvstændige Arbejdsmiljø Helbred Somatiske sygdomme Kræft Andre diagnoser Ikke-somatiske sygdomme Dødelighed De arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter (Andersen 2007) 2005) Arbejdet med sikkerhed og sundhed ( Data.aspx ) Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte ( Data.aspx ) Cancerregistret (Andersen, Barlow, Engeland, Kjærheim, Lynge, Pukkala 1999) Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret ( Data.aspx ) Psykiatriske diagnoser (Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Bonde JP 2006) Dødelighed og erhverv (Andersen, Laursen og Petersen 2005) - Virksomhederne Arbejdsmiljørådgivere Rådgivning Virksomheden Arbejdsmiljøarbejde Lønmodtagere og selvstændige Arbejdsmiljø Helbred Somatiske sygdomme Kræft Andre diagnoser Ikke-somatiske sygdomme Dødelighed De arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter (Andersen 2007) 2005) Arbejdet med sikkerhed og sundhed ( Data.aspx ) Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte ( Data.aspx ) Cancerregistret (Andersen, Barlow, Engeland, Kjærheim, Lynge, Pukkala 1999) Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret ( Data.aspx ) Psykiatriske diagnoser (Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Bonde JP 2006) Dødelighed og erhverv (Andersen, Laursen og Petersen 2005) 2
3 - over arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådgivere Rådgivning Virksomheden Arbejdsmiljøarbejde Lønmodtagere og selvstændige Arbejdsmiljø Helbred Somatiske sygdomme Kræft Andre diagnoser Ikke-somatiske sygdomme Dødelighed De arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter (Andersen 2007) 2005) Arbejdet med sikkerhed og sundhed ( Data.aspx ) Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte ( Data.aspx ) Cancerregistret (Andersen, Barlow, Engeland, Kjærheim, Lynge, Pukkala 1999) Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret ( Data.aspx ) Psykiatriske diagnoser (Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Bonde JP 2006) Dødelighed og erhverv (Andersen, Laursen og Petersen 2005) - og somatiske sygdomme Arbejdsmiljørådgivere Rådgivning Virksomheden Arbejdsmiljøarbejde Lønmodtagere og selvstændige Arbejdsmiljø Helbred Somatiske sygdomme Kræft Andre diagnoser Ikke-somatiske sygdomme Dødelighed De arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter (Andersen 2007) 2005) Arbejdet med sikkerhed og sundhed ( Data.aspx ) Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte ( Data.aspx ) Cancerregistret (Andersen, Barlow, Engeland, Kjærheim, Lynge, Pukkala 1999) Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret ( Data.aspx ) Psykiatriske diagnoser (Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Bonde JP 2006) Dødelighed og erhverv (Andersen, Laursen og Petersen 2005) 3
4 - til depression og dødelighed! Arbejdsmiljørådgivere Rådgivning Virksomheden Arbejdsmiljøarbejde Lønmodtagere og selvstændige Arbejdsmiljø Helbred Somatiske sygdomme Kræft Andre diagnoser Ikke-somatiske sygdomme Dødelighed De arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter (Andersen 2007) 2005) Arbejdet med sikkerhed og sundhed ( Data.aspx ) Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte ( Data.aspx ) Cancerregistret (Andersen, Barlow, Engeland, Kjærheim, Lynge, Pukkala 1999) Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret ( Data.aspx ) Psykiatriske diagnoser (Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Bonde JP 2006) Dødelighed og erhverv (Andersen, Laursen og Petersen 2005) Hvordan kan jeg se data fra NFA? De arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter Sønderstrup-Andersen H, Fløcke T. Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne, Arbejdsmiljøinstituttet 2005 Arbejdet med sikkerhed og sundhed ( Data.aspx ) Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte ( Data.aspx ) Cancerregistret Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret ( Data.aspx ) Psykiatriske diagnoser Dødelighed og erhverv 4
5 Hvordan kan jeg se data udenfor NFA? De arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter Arbejdet med sikkerhed og sundhed Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Cancerregistret Andersen A, Barlow L, Engeland A, Kjaerheim K, Lynge E, Pukkala E. Workrelated cancer in the Nordic countries. Scand J Work Environ Health, 1999;25 Suppl 2: Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret Psykiatriske diagnoser Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Bonde JP. Occupational risk of affective and stress-related disorders in the Danish workforce. Scand J Work Environ Health. 2005;31: Dødelighed og erhverv Andersen O, Laursen L og Petersen JK. Dødelighed og erhverv , Danmarks Statistik 2005 Andersen O, Laursen L, Petersen JK. Dødelighed og erhverv Danmarks Statistik, Kræft Overrisiko for alle kræfttyper blandt mandlige tjenere, mandlige og kvindelige bryggeriarbejdere mandlige kokke, mandlige og kvindelige tobaksarbejdere mandlige søfolk kvindelige journalister kvindelige læger kvindelige trykkeriarbejdere (Andersen, Barlow, Engeland, Kjærheim, Lynge, Pukkala 1999) 5
6 Ikke-somatiske sygdomme Overrisiko for depressive og angstprægede lidelser Mandlige og kvindelige lærere Kvindelige chefer, sundhedsprofessionelle, laboranter, sygeplejesker, sosuassistenter, sosuhjælpere, rengøringsassistenter (Wieclaw, Agerbo, Mortensen, Bonde 2005) Dødelighed (Andersen, Laursen, Petersen 2001) 6
7 Læs også Arbejdsmiljø og helbred Burr H. Arbejdsmiljø, i Kjøller M, Juel K, Kamper- Jørgensen F, red. Folkesundhedsrapporten Danmark Statens Institut for Folkesundhed, 2007 Sygefravær Labriola M, Lund T, Kristensen KB. Resultater af sygefraværsforskning , NFA 2007 Overvågningsdata om arbejdsmiljø og helbred Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret Erhverv og førtidspensionering 7
8 Erhvervs- og Hospitalsbehandlingsregistret (EHR) Indlæggelseshyppigheder med diagnoser i brancher og erhverv Fx Hvilke job har høj indlæggelsesrisiko for mavesår? Hvilke sygdomme indlægges chauffører for? Hvornår og hvem , 1993-i dag Data på nettet: % dækning Over lønmodtagere 8
9 Hvorfor og ? Årsag før virkning Dvs. personens placering før senere indlæggelse Dvs. job eller branche i 2001 før diagnose i EHR: Registerdata: CPR-registret Erhvervsklassifikationsmodulet Hospitalsindlæggelsesregistret 9
10 Indhold Hospitalsindlæggelser og diagnoser Job, branche Risiko Parkinsons sygdom i job Branche: Mænd og kvinder indenfor landbrug og gartneri (134 syge, SHR 132, 95% CI ) Job: Landmænd (79 syge, SHR 130, 95% CI ) (Tüchsen, Jensen 2000) 10
11 Hvordan ser jeg selv på Erhvervs- og Hospitalsbehandlingsregistret (EHR)? 11
12 12
13 - To indgange Branchegrupper Virksomheden man er ansat på Grupperet efter DB93 og DB03, NACE 1988 (EU) Både rengøringsassistenen og direktøren i samme virksomhed Job Den jobtitel man har Grupperet efter DISCO, ISCO 1988 (ILO) Både fysik- og engelsklæreren er lærer 13
14 14
15 15
16 16
17 17
18 Diagnosegrupper Infektionssygdomme og parasitære sygdomme Neoplasmer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Kredsløbssygdomme Iskæmiske hjertesygdomme Akut hjerteinfarkt Karsygdomme i hjerne Apopleksi Åreknuder i underekstremiteter Sygdomme i åndedrætsorganer Akut halsbetændelse Lungebetændelse Kroniske sygdomme i nedre luftveje Astma Sygdomme i fordøjelsesorganer Mavesår eller sår på tolvfingertarm Mavekatar Lyskebrok Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Slidgigt i hofte Knæartrose Diskusprolaps i nakke Diskusprolaps i lænd Sygdomme i urin- og kønsorganer Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse Skader på hoved og hals Skader på kroppen Skader på skulder og arm Skader på hånd og håndled Skader på hofte og ben Skader på ankel og fod 18
19 19
20 20
21 Udskrivningsproblemer Windows explorer: Udskrivningsproblemer: Firefox: 21
22 Data bag tallene u 22
23 Fremtid Receptpligtig medicin Ikke-somatiske sygdomme 23
24 Bonus: Førtidspension 24
25 Den nationale arbejdsmiljøkohorte Selvrapporteret arbejdsmiljø efter køn, alder, brancher og job Hvem oplever fx Høreskadende støj? Tunge løft Lav indflydelse 25
26 Hvornår og hvem 1990, 1995, 2000, 2005 Data på nettet: % svarprocent i en repræsentativ stikprøve af befolkningen Over lønmodtagere år Eksempler på forskningsresultater Symptomer på depression førtidspensionering og langvarigt sygefravær (Bultmann, Christensen, Burr, Lund, Rugulies 2008) Lav social støtte, lav indflydelse, høj jobusikkerhed eller udsættelse for ubehagelige drillerier Symptomer på depression (Rugulies, Bültmann, Aust, Burr 2006) Arbejde i job, hvor man har høj risiko for at blive udsat for vold eller trulser herom Indlæggelse for depression (Wieclaw, Agerbo, Mortensen, Burr, Tuchsen, Bonde 2006) Skifteholdsarbejde indlæggelse for hjertekarsygdom (Tuchsen F, Hannerz H, Burr 2006) 26
27 Indhold Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Kemisk Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger i arbejdsmiljøet Arbejdsstillinger EGA Tungt arbejde Psykosocialt arbejdsmiljø Indflydelse og udviklingsmuligheder Krav Anerkendelse, fremtidsmuligheder, jobusikkerhed Rummelighed Social støtte Arbejdstid Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering i døgnet/ugen Fastansættelse Grænseløst arbejde Privatliv og arbejdsliv 27
28 28
29 29
30 30
31 31
32 32
33 33
34 34
35 Overvågning af arbejdsmiljøet planer for fremtiden Den aktuelle NAT-undersøgelse Psykosocialt arbejdsmiljø: Kerneydelse, retfærdighed, sikkerhedskultur Virksomheden i arbejdsmiljøet NAK: gentages i 2010 Og nu over til arbejdsmiljørådgiverne og virksomhederne Arbejdsmiljørådgivere Rådgivning Virksomheden Arbejdsmiljøarbejde Lønmodtagere og selvstændige Arbejdsmiljø Helbred 35
36 Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter Arbejdsmiljørådgivere inkl. konsulentfirmaer Forskningsinstitutioner inkl. arbejdsmedicinske klinikker mv. Interesseorganisationer inklusiv branchearbejdsmiljøråd (BAR) 36
37 Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde - arbejdet med sikkerhed og sundhed Baggrund En del af BM s overvågningsprogram Foretaget i 2001, 2004 og 2006 Alle brancher og størrelser Ca arbejdssteder ( potentielle respondenter) Spørgeskema, internet samt telefoninterviews. Svar fra 76% af virksomhederne 37
38 Undersøgelsens fokus: Generelt om organisering Viden om forebyggelse Holdning til forebyggelse Handlinger: Ulykker Psykisk arbejdsmiljø Fysisk belastende arbejde Indeklima Støj Kemikalier Sammenfattende resultater 0,300 0,250 Gennemsnit alle områder 0,200 Skalavaærdi 0,150 0,100 0,050 0, Antal ansatte Gennemsnittet for alle indsatsområder fordelt på antal ansatte 38
39 Sammenfattende resultater Ulykker 0,320 Fysisk belastende arbejde Indeklima 0,270 Psykisk arbejdsmljø Skalaværdi 0,220 Kemi Støj 0,170 0, Antal ansatte Ulykker Psykisk arbejdsmljø Fysisk belastende arbejde Indeklima Støj Kemi Sammenfattende resultater 0,7 Viden Holdnin g 0,6 0,5 Aktivitetsniveau 0,4 0,3 0,2 0, Antal ansatte 39
40 Detaljerede resultater på nettet 40
41 Alle besvarelser for en bestemt gruppe BAR-gruppering og øvrige AT49 branchegruppering Små, mellemstore, store 41
42 42
43 43
44 Sammenlign besvarelser på tværs af grupper BAR-gruppering og øvrige AT49 branchegruppering Små, mellemstore, store 44
45 45
46 46
47 47
48 48
49 Læs mere Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV). NFA Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV). Metode- og bilagsrapport. NFA Store virksomheder har mere fokus på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde (Faktaarket). NFA,
50 Held og lykke med talsøgning Arbejdsmiljørådgivere Rådgivning Virksomheden Arbejdsmiljøarbejde Lønmodtagere og selvstændige Arbejdsmiljø Helbred Referencer Andersen A, Barlow L, Engeland A, Kjaerheim K, Lynge E, Pukkala E. Work-related cancer in the Nordic countries. Scand J Work Environ Health, 1999;25 Suppl 2: Andersen O, Laursen L og Petersen JK. Dødelighed og erhverv , Danmarks Statistik 2005 Bultmann U, Christensen KB, Burr H, Lund T, Rugulies R. Severe depressive symptoms as predictor of disability pension: a 10-year follow-up study in Denmark. Eur J Public Health 2008 Jan 17;. Bültmann U, Kant IJ, Van den Brandt PA, Kasl SV. Psychosocial work characteristics as risk factors for the onset of fatigue and psychological distress: prospective results from the Maastricht Cohort Study. Psychol Med 2002; 32: Burr H, Bach E, Gram H, Villadsen E. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet 2007 Fløcke T, Sønderstrup-Andersen H, Roepstorff C & Mikkelsen KL Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV).. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Fløcke T, Sønderstrup-Andersen H. Overvågning af fremdriften i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne (VOV) - Metode- og bilagsrapport. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Karasek P, Theorell T. Healthy work. Stress, productivity and the reconstruction of working life. New York: Basic Books, Lund T, Csonka A. Risk factors in health, work environment, smoking status, and organizational context for work disability. Am J Ind Med, 2003;44: Rugulies, R., Bültmann, U., Aust, B., & Burr, H. Psychosocial work environment and incidence of severe depressive symptoms: Prospective findings from a 5-Year follow-up of the Danish Work Environment Cohort Study. American Journal of Epidemiology, 2006;163, Schwartz JE, Pieper CF, Karasek RA. A procedure for linking psychosocial job characteristics data to health surveys. Am J Public Health 1988; 78: Tüchsen F, Hannerz H, Burr H. A 12 year prospective study of circulatory disease among Danish shift workers. Occup Environ Med 2006;63: Tüchsen F, Jensen AA. Agricultural work and the risk of Parkinson's disease in Denmark, Scand J Work Environ Health. 2000;26: Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Burr H, Tuchsen F, Bonde JP. Work related violence and threats and the risk of depression and stress disorders. J Epidemiol Community Health 2006;60: Wieclaw J, Agerbo E, Mortensen PB, Bonde JP. Occupational risk of affective and stress-related disorders in the Danish workforce. Scand J Work Environ Health. 2005;31:
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Sygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed [email protected] Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden
Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er
HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER
ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN
Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi?
Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi? Ida E. H. Madsen, Ph.d., Seniorforsker NFAs gå-hjem-møde, d. 21. Oktober 2015 Indhold 1. Mulige mekanismer og modeller for psykosocialt arbejdsmiljø 2.
ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal
ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER Arbejdsmiljø i tal FORORD INDHOLD 2 Der er i disse år i Danmark en stor interesse for sundhedsforhold og levealder, og flere
Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)
Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Projekt 03-2008-09 Reiner Rugulies, Ida E.H. Madsen, Pernille U. Hjarsbech, Maj Britt D. Nielsen, Katja Løngaard, Simone Visbjerg Møller Det Nationale Forskningscenter
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler
Marie Louise Kirkegaard Akademisk medarbejder 26-10-2018 Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler Oplæg: DEMC8 Program Hvordan sygeplejersker og læger har det generelt
Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?
Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Hernes 10-02-2014, Merete Labriola Merete Labriola CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling -et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet,
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.
Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give
Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen
Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger
Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger og ryglidelser Jens Peter Johansen Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg sygehus Århus Universitetshospital arbejdsmedicinsk konference Færøerne 30.april 2004 Ramazzini 1633-1714
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for
Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater
Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. [email protected]
Arbejdsmiljøet i Danmark Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær Arbejdsfastholdelse m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. [email protected] Udviklingen 2000 2005 Flere klager
Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst
Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011 Formidlingsmøde Forskningsprojekt:
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen
Curriculum Vitae for Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen Ansættelser 2012- Forsker, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø 2009-2012 Ph.d-studerende, det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Er du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.
Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljof orskning.dk Fysiske risikofaktorer i arbejdet for fravær over otte uger - kvinder
2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Mobning blandt djøferne
Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i
12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014
Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab
2014 Rengøring. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Ergonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Negative sociale relationer på arbejdspladsen
Negative sociale relationer på arbejdspladsen - Gå-hjem møde 8. maj 2017 i Århus Annie Høgh Projektleder Sponsorer: Det Frie Forskningsråd & Arbejdsmiljøforskningsfonden Mekanismer bag udvikling af negative
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach
NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør
Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme
Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der
Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
ARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Stress i arbejdslivet. Malene Friis Andersen, Ph.d., Post.doc Jesper Kristiansen, Ph.d, Seniorforsker
Stress i arbejdslivet Malene Friis Andersen, Ph.d., Post.doc Jesper Kristiansen, Ph.d, Seniorforsker Indhold Hvad er stress? Udbredelse af stress og hvordan måler man det? Det moderne arbejdsliv og stress
Sundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
