Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Transkript

1 Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker

2 Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Formål: At undersøge sammenhænge mellem arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning, med fokus på om nogle grupper er særligt sårbare over for effekterne af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø

3 Hvorfor er det vigtigt? Psykisk helbred skyldes et samspil af forskellige faktorer (multifaktorielt betinget) Opvækst Arbejdsmiljø Biologi?????

4 Hvorfor er det vigtigt? For mere effektivt at forebygge

5 Hvorfor er det vigtigt? Risiko= 15% Risiko= 33% Reduktion = 18% Risiko= 75% Reduktion = 53% Risiko= 22%

6 Publicerede artikler fra projektet 1. Nielsen MBD, Madsen IEH, Aust B, Burr H, Rugulies R. Effort-reward imbalance at work and the risk of antidepressant treatment in the Danish workforce. Journal of Affective Disorders. 2016;196: Rugulies R, Hasle P, Pejtersen JH, Aust B, Bjorner JB. Workplace social capital and risk of long-term sickness absence. Are associations modified by occupational grade? European Journal of Public Health. 2016;26(2): Madsen IEH, Larsen AD, Thorsen SV, Pejtersen JH, Rugulies R, Sivertsen B. Joint association of sleep problems and psychosocial working conditions with registered long-term sickness absence. A Danish cohort study. Scand J Work Environ Health (4): Rugulies R, Aust B, Madsen IEH. "Effort-Reward Imbalance and Affective Disorders." Work Stress and Health in a Globalized Economy. Springer International Publishing, Madsen IEH, Lange T, Borritz M, Rugulies R. Reply to Drs Bianchi, Schonfeld & Laurent. Journal of Psychiatric Research 2015;69: Madsen IEH, Lange T, Borritz M, Rugulies R. Burnout as a risk factor for antidepressant treatment - a repeated measures time-to-event analysis of 2936 Danish human service workers. Journal of Psychiatric Research 2015;65(6): Madsen IEH, Rugulies R. Author response to letter. Ref: Madsen et al. "Unnecessary work tasks and mental health: a prospective analysis of Danish human service workers". Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2015;41(2): Madsen IEH, Tripathi M, Borritz M, Rugulies R. Unnecessary work tasks and mental health: a prospective analysis of Danish human service workers. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2014;40(6): Madsen IEH, Jorgensen AFB, Borritz M, Nielsen ML, Rugulies R. Is the association between high strain work and depressive symptoms modified by private life social support: a cohort study of 1,074 Danish employees? BMC Public Health 2014;14: Madsen IEH, Hannerz H, Nyberg ST, Hanson LLM, Ahola K, Alfredsson L et al., for the IPD-Work Consortium. Study protocol for examining job strain as a risk factor for severe unipolar depression in an individual participant meta-analysis of 14 European cohorts. F1000Research 2013;2:233.

7 1. Job strain, social støtte og alvorlige depressive symptomer Hypotese: psykosocialt arbejdsmiljø hænger i særlig grad sammen med udviklingen af depressive symptomer, hvis man samtidig har lav social støtte udenfor arbejdspladsen

8 1. Job strain, social støtte og alvorlige depressive symptomer Data: Projekt udbrændthed, motivation og arbejdsglæde (PUMA) & projekt intervention i fravær og trivsel (PIFT) (3 runder ) PUMA: medarbejdere fra 7 organisationer der arbejder med mennesker (sygehus, hjemmepleje, socialforvaltning, fængsel) PIFT: medarbejdere fra 3 organisationer interesseret i at nedbringe sygefravær (kommunale plejehjem, industri) Udvalgte deltagere uden alvorlige depressive symptomer ved 2. runde (baseline) (n=1,074)

9 1. Job strain, social støtte og alvorlige depressive symptomer Høje krav og lav kontrol (job strain) - Krav: arbejde meget hurtigt, har tid nok til arbejdsopgaver, modstridende krav i arbejdet - Kontrol: mulighed for at lære noget nyt, arbejde kræver at man er initiativrig, indflydelse på hvad man laver Social støtte i privatlivet: Er der nogen, som du virkelig kan tale med om noget personligt, der er vigtigt for dig? Ja, forældre, Ja, ægtefælle/partner; Ja, børn; Ja, familie; Ja, venner Lav social støtte i privatlivet blev defineret som 0-1 af ovenstående domæner

10 1. Job strain, social støtte og alvorlige depressive symptomer MHI-5: I løbet af de sidste 4 uger hvor ofte har du (i) været meget nervøs, (ii) været trist til mode, (iii) været glad og tilfreds, (iv) følt dig rolig og afslappet og (v) været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig? Depressive symptomer: 52 point eller derunder (0-100) - 6% incidente cases

11 1. Job strain, social støtte og alvorlige depressive symptomer 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 1,00 1,03 Ikke job strain, høj social støtte Ikke job strain, lav social støtte 1,32 Job strain, høj social støtte 3,41 Høje krav og lav kontrol, lav social støtte

12 2. Unødvendige arbejdsopgaver og psykisk velbefindende Semmer s stress-as-offense to self framework Illegitime arbejdsopgaver Opgaver der opleves som unødvendige Opgaver der opleves som urimelige / ikke en del af ens rolle Nyere begreb: eksisterende forskning primært kvalitativ og tværsnit

13 2. Unødvendige arbejdsopgaver og psykisk velbefindende PUMA data Vi analyserede data fra personer som deltog i mindst 2 på hinanden følgende runder (1 351 pers. / obs.) Unødvendige arbejdsopgaver: Må du somme tider foretage dig ting i dit arbejde, som forekommer dig unødvendige? Psykisk velbefindende (MHI-5) scoret Unødvendige arbejdsopgaver som prædiktor for follow up psykisk velbefindende

14 2. Unødvendige arbejdsopgaver og psykisk velbefindende Unødvendige arbejdsopgaver ved baseline Psykisk helbred ved opfølgning Gennemsnit 95% CI Altid/ofte Nogengange Sjældent Aldrig/næsten aldrig Justeret for: køn, alder, samlivsstatus og baseline psykisk velbefindende (kontinuert score)

15 2. Unødvendige arbejdsopgaver og psykisk velbefindende b= b= Justeret for køn, alder, samlivsstatus og baseline psykisk velbefindende (kontinuert score). Ingen effekt-modifikation af køn, alder eller socioøkonomisk position.

16 3. Arbejdsrelateret udbrændthed og antidepressiv behandling Udbrændthed Antidepressiv behandling Psykosocialt arbejdsmiljø

17 3. Arbejdsrelateret udbrændthed og antidepressiv behandling Forskningsspørgsmål: påvirker det psykosociale arbejdsmiljø risikoen for at udbrændthed udvikler sig til en behandlingskrævende psykisk lidelse? Udbrændthed Antidepressiv behandling Psykosocialt arbejdsmiljø

18 3. Arbejdsrelateret udbrændthed og antidepressiv behandling 100 Føler du dig udkørt, når din arbejdsdag er slut? Er du udmattet om morgenen ved tanken om endnu en dag på arbejdet? Føler du, at hver time er en belastning for dig, når du er på arbejde? Har du overskud til at være sammen med familie og venner i fritiden? Udmatter dit arbejde dig følelsesmæssigt? Føler du dig frustreret af dit arbejde? Føler du dig udbrændt på grund af dit arbejde? Høj ]50-100] Mellem ]25-50] Lav [0-25] 0

19 3. Arbejdsrelateret udbrændthed og antidepressiv behandling Arbejdsrelateret udbrændthed Risiko difference i procent per års follow up (95% CI) Mænd Kvinder Lav vs. mellem (-1.54; 0.46) (-1.89;-0.73) Høj vs. Mellem 5.17 (2.52;7.82) 0.96 (-0.03;1.94) Interaktion med køn, p= Justeret for alder, samlivsstatus, socioøkonomisk position og organisation

20 3. Arbejdsrelateret udbrændthed og antidepressiv behandling Justeret for alder, samlivsstatus, socioøkonomisk position og organisation

21 3. Arbejdsrelateret udbrændthed og antidepressiv behandling 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,16 3,19 0,42 Høj vs. Mellem udbrændthed * * Høj socioøkonomisk position Mell. Socioøkonomisk position Lav socioøkonomisk position Kun kvinder, cut-off punkt for udbrændthed ændret til tertiler. Ingen effektmodifikation af følelsesmæssige krav, indflydelse, ledelseskvalitet, rolleklarhed og rolle konflikt.

22 4. Søvnproblemer, psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær Forskningsspørgsmål: Er medarbejdere med søvnproblemer særligt sårbare overfor psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, ift. risikoen for langtidssygefravær? Data fra NAK og COPSOQ II (2004/5), n= 10,752

23 4. Søvnproblemer, psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær Arbejdsmiljø: Kvantitative krav, følelsesmæssige krav, rollekonflikt, indflydelse, ledelseskvalitet, anerkendelse fra ledelsen, social støtte fra nærmeste leder, social støtte fra kolleger Søvnproblemer: - Registerdata om køb af receptpligtig sovemedicin seneste år - Selvrapporterede symptomer: besvær med at falde i søvn, vågnet og svært at falde i søvn igen, dårlig og urolig søvn, vågnet for tidligt og ikke falde i søvn igen (seneste 4 uger, det meste af tiden )

24 4. Søvnproblemer, psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær 2,00 1,77 1,50 1,00 1,00 1,04 1,41 0,50 0,00 Lavere krav, ingen søvnproblemer Høje krav, ingen søvnproblemer Lavere krav, søvnproblemer Høje krav, søvnproblemer Arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op, nødvendigt at arbejde meget hurtigt, ikke når alle sine arbejdsopgaver. Justeret for køn, alder, erhvervsmæssig stilling, deltid, og dataindsamlingsmetode.

25 4. Søvnproblemer, psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær 2,00 1,50 1,54 1,30 1,00 1,00 0,88 0,50 0,00 Lav anerkendelse, Høj anerkendelse, Ingen søvnproblemer ingen søvnproblemer Lav anerkendelse, søvnproblemer Høj anerkendelse, Søvnproblemer Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Høj: I meget høj grad, i høj grad; Lav: delvist, I ringe grad, i meget ringe grad. Justeret for køn, alder, erhvervsmæssig stilling, deltid, og dataindsamlingsmetode.

26 4. Søvnproblemer, psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær Ingen effektmodifikation af: rollekonflikt, indflydelse, ledelseskvalitet, social støtte fra nærmeste leder, social støtte fra kolleger Omvendt af forventet: følelsesmæssige krav

27 Opsummering Resultaterne fra projektet tyder på: En stærkere sammenhæng mellem job strain og depressive symptomer blandt personer med lav social støtte udenfor arbejdspladsen At det psykosociale arbejdsmiljø ikke påvirker sammenhængen mellem udbrændthed og antidepressiv medicin (blandt kvindelige relationsarbejdere) En stærkere sammenhæng mellem unødvendige arbejdsopgaver og psykisk velbefindende blandt medarbejdere, som i forvejen har reduceret psykisk helbred At medarbejdere med søvnproblemer er særligt sårbare overfor høje kvantitative krav og anerkendelse fra ledelsen At social kapital er særligt vigtigt for sygefravær blandt medarbejdere med høj socioøkonomisk position

28 Perspektivering Nogle grupper kan være særligt sårbare overfor visse belastninger i det psykosocialt arbejdsmiljø Reduceret psykisk velbefindende, søvnproblemer, lav social støtte udenfor arbejdet, socioøkonomisk position Unødvendige arbejdsopgaver, kvantitative krav i arbejdet, anerkendelse fra ledelsen, job strain, anstrengelses-belønningsubalance I forhold til udbrændthed er arbejdsmiljøets rolle måske primært ift. udviklingen af udbrændthed, fremfor progressionen til en klinisk lidelse

29 Risiko= 15% Risiko= 33% Reduktion = 18% Risiko= 75% Reduktion = 53% Risiko= 22%

30 Tak for opmærksomheden!