Stokastiske processer og køteori



Relaterede dokumenter
Stokastiske processer og køteori

Stokastiske processer og køteori

Stokastiske processer og køteori

Notation for parallelforbundne ekspeditionssystemer

Vi har beskæftiget os indgående med ankomst- og servicetidsprocesser. Disse karakteriserer input til et køsystem. Andre karakteriserende størrelser?

Hvad er kønetværk? AGR/PSE (I17) VS7-8. minimodul 1 / 17

Stokastiske processer og køteori

Stokastiske processer og køteori

Kræver generelt at diverse ventetider er eksponentialfordelte. Faste rammer for serverdiscipliner mv. Svært at modellere ikke-standard køsystemer.

Lidt supplerende køteori (ikke pensum)

1 Palm teori. Palm teori 1

Fornyelsesteori med anvendelser: Punktprøve

Stokastiske processer og køteori

Stokastiske processer og køteori

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Modeller for ankomstprocesser

Matematisk model for køsystem

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Udvikling af operations karakteristika/performance mål for køsystemer

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Stokastiske processer og køteori

Definition. Definitioner

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable

En oversigt over udvalgte kontinuerte sandsynlighedsfordelinger

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

1 Beviser for fornyelsessætningen

Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Kiosk-modellen (News vendor s model) og EOQ modellen

Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher

Sandsynlighedsregning 6. forelæsning Bo Friis Nielsen

Noget om en symmetrisk random walks tilbagevenden til udgangspunktet

Hvad skal vi lave i dag?

Løsning til prøveeksamen 1

Plan. Markovkæder Matematisk modelling af kølængde, yatzy, smittespredning og partikelbevægelser. Materiale mm.

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl

Teoretisk Statistik, 13 april, 2005

Elementær sandsynlighedsregning

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 4: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Eksponential fordelingen

Sandsynlighedsregning 5. forelæsning Bo Friis Nielsen

Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Statistik for ankomstprocesser

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

enote 2: Kontinuerte fordelinger Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher enote 2: Continuous Distributions

Operationsanalyse, Ordinær Eksamen 2017I Rettevejledning

Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Specielt: Var(aX) = a 2 VarX 1/40. Lad X α, X β og X γ være stokastiske variable (vinkelmålinger) med

Elementær sandsynlighedsregning

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Teoretisk Statistik, 9 marts nb. Det forventes ikke, at alt materialet dækkes d. 9. marts.

Sandsynlighedsregning

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable

Sandsynlighedsregning 7. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 7. forelæsning Bo Friis Nielsen

Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger

Sandsynlighedsregning 7. forelæsning Bo Friis Nielsen

Løsning til eksamen 16/

Fordelinger. En oversigt over de vigtigste sandsynlighedsteoretiske fordelinger Anden udgave. Udvidet version. Ulrich Fahrenberg

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)

Peter Harremoës Mat A delprøve med hjælpemidler 15 december 2015

Komplekse Tal. 20. november UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004

Reeksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Kønsproportion og familiemønstre.

En hurtig approksimativ beregning af usikkerheden om den fremtidige pension

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Løsninger til kapitel 5

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

Note om Monte Carlo metoden

Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning

Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 136

Opgaver i sandsynlighedsregning

Videregående Algoritmik. Version med vejledende løsninger indsat!

Fagplan for statistik, efteråret 2015

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Kædebrøker. b 0 f.eks. 3 b 0 + a 1. f.eks b 1 7. a 1. b 1 + a f.eks f.eks. 3 + b 1 + a Notation: a 2 b 2 + an.

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Rolf Fagerberg. Forår 2012

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Vejledende løsninger til opgaver i kapitel 6

Transkript:

Stokastiske processer og køteori 7. kursusgang Anders Gorst-Rasmussen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1

OVERBLIK Sidste gang: M/M/(m, n m)-køsystemet: ligevægtsfordeling; performancestørrelser; beregninger. Denne gang: M/M/(m, n m)-køsystemet med n kunder. Køsystemer uden Markovegenskab. OVERBLIK 2

KØSYSTEMER MED ENDELIG POPULATION X Ankomstproces 1 2 q Y 1 2. m Ekspeditionstidsproces KØSYSTEMER MED ENDELIG POPULATION 3

KØSYSTEMER MED ENDELIG POPULATION 1 2. k X Ankomstproces 1 2 q Y 1 2. m Population Ekspeditionstidsproces KØSYSTEMER MED ENDELIG POPULATION 3

M/M/(m, n m)-køsystemet MED n KUNDER Population på n kunder, m ekspedienter, n m køpladser. Dvs. alle kunder kan være i systemet samtidig (rent ventesystem). Ekspeditionsintensitet b Antager om ankomster at Hver kunde, som ikke er i system, har forsøger ankomst m. ventetider som er eksponentialfordelte med intensitet a. Mao. ankomstintensitet er tidsuafhængig for et givet antal tilbageværende kunder i populationen. Med x kunder i systemet, vil ankomstintensiteten være ankomstintensitet = a(n x), x kunder i system. M/M/(m, n m)-køsystemet MED n KUNDER 4

EKSEMPEL 3 computere, 6 ventepladser, 6 brugere. Ankomstintensitet per bruger: 2/time. Ekspeditionsintensitet: 1/time. Husk; ventetid på færdiggørelse af k 2 ekspeditioner er fordelt som S = min{s 1,...,S k }, S i Exp(b). Dvs. S Exp(kb). Ankomstintensiteter/ekspeditionsintensiteter Antal kunder i system 0 1 2 3 4 5 6 Antal kunder i population 6 5 4 3 2 1 0 Ankomstintensitet 12 10 8 6 4 2 0 Ekspeditionsintensitet - 1 2 2 2 2 2 EKSEMPEL 5

HOPDIAGRAM FOR M/M/(m,n m) MED n KUNDER a a(n 1) a(n m+1) a(n m) an 0 1 2 m-1 m m+1 n-1 n b 2b mb mb mb Ankomstintensitet med x kunder er a(n x). Hvis der er... 1. i < m kunder i systemet er færdiggørelsesintensitet ib. 2. i m kunder i systemet er færdiggørelsesintensitet mb. Hvis der er n kunder i systemet, er kundepopulationen udtømt. HOPDIAGRAM FOR M/M/(m, n m) MED n KUNDER 6

LIGEVÆGT FOR M/M(m,n m) MED n KUNDER Køsystemet kan beskrives vha. en fødsels- og dødsproces. Lad A = a/b betegne trafiktilbudet. Vha. formler i Andersen (2001), p. 50, fås ligevægtsfordeling p 0 = p k = = ( m 1 x=0 ( n x ( ) n A x + x n x=m n! (n x)!m!m x max) 1 ) A k p 0 hvis 0 k m; n! A k p (n k)!m!m k m 0 hvis m k n. ( n ) x A k p 0 hvis 0 k m; ( k mpm (n m)! A (n k)! m) hvis m k n. Ligevægt eksisterer for ethvert valg af A > 0 (antager n < ). LIGEVÆGT FOR M/M(m, n m) MED n KUNDER 7

KARAKTERISTISKE STØRRELSER Effektiv ankomstintensitet: a e = a gnsnt. antal kunder tilbage i population = a Udnyttelsesgrad af ekspedient: Gnsnt. kølængde: E = a e mb n (n k)p k. k=0 L q = n k=m+1 (k m)p k Gnsnt. ventetid i kø: V q = L q a e. KARAKTERISTISKE STØRRELSER 8

BEREGNINGER I EXCEL Binomialfordelingen med antalsparam. n, sandsynlighedsparam. p = A 1+A P(X = k) = Når 0 k m ( ) n ( A ) k ( 1 k 1 + A A ) n k = (1+A) n 1 + A ( ) n A k. k p k = POTENS(1+A;n) * BINOMIALFORDELING(k;n;A/(1+A);FALSK) *p 0 Når m k n p k = POISSON(n-k;m/A;FALSK)/POISSON(n-m;m/A;FALSK)*p m p 1 0 = POTENS(1+A;n)*(BINOMIALFORDELING(m;n;A/(1+A);SAND)+ POISSON(n-m-1;m/A;SAND)/POISSON(n-m;m/A;FALSK)* BINOMIALFORDELING(m;n;A/(1+A);FALSK)) BEREGNINGER I EXCEL 9

KØSYSTEMER MED MARKOVSTRUKTUR REKAPITULATION Vi har i kurset indtil videre set på tilfælde, hvor antal kunder N(t) i systemet er en Markovproces: M/M(1, n). Ankomstprocessen er en Poissonproces, der er 1 ekspedient, n ventepladser, og ekspeditionstider er uafhængigt eksponentialfordelte. M/M(m, n m). Ankomstprocessen er en Poissonproces, der er m ekspedienter, n m køpladser, og ekspeditionstider er uafhængigt eksponentialfordelte. M/M(m, n m) med n kunder i population (eksponentialfordelte ventetider på ankomster). I alle ovenstående tilfælde fandt vi, at N kunne beskrives vha. en fødsels- og dødsproces. KØSYSTEMER MED MARKOVSTRUKTUR REKAPITULATION 10

HVAD FIK DET TIL AT VIRKE? a 0 a 1 0 1 2 n b 1 b 2 Overgangsintensiteterne afhænger kun af tilstanden og ikke af tiden tilbragt i tilstanden ( hukommelsesløs egenskab ved Poissonproces og eksponentialfordeling)! Når vi bevæger os bort fra setup et med eksponentialfordelte ventetider (dvs. tidsuafhængige overgangsintensiteter), er N(t) generelt ikke en Markovproces. HVAD FIK DET TIL AT VIRKE? 11

G/GI(1, )-KØSYSTEMET Stationær ankomstproces m. i snit a ankomster per tidsenhed. U: tiden mellem to ankomster. Opfylder EU = 1/a. S: ekspeditionstiden for en kunde (fra fast generel fordeling). Antal kunder i system er generelt ej stationær Markovproces; overgangsintensiteter afhænger af tid i tilstand. Ligevægt/stabilitet (dvs. P(N(t) < ) = 1) kræver EU > ES. Vi kan ikke udregne performancestørrelser som tidligere. Uligheder for gennemsnitlig kølængde og gennemsnitlig opholdstid i køen V q VarU + VarS, 2(EU ES) (Andersen (2001), pp. 66-69); L q VarU + VarS a 2(EU ES), (af Little s formel). G/GI(1, )-KØSYSTEMET 12

M/GI(1, )-KØSYSTEMET Ankomstproces Poisson; ekspeditionstider er uafhængige og følger generel fordeling; 1 server; uendeligt mange køpladser. Ankomstintensitet a; gennemsnitlig ekspeditionstid ES = 1/b. Antag desuden A = a/b < 1 (nødv. for ligevægt/stabilitet). Så gælder Pollaczek-Khintchin s formler for gnsntl. opholdstid i kø/gnsntl. kølængde: V q = 1 2 1 b A 1 A (1 + C2 v), C 2 v = VarS (ES) 2 V q = L q /a, (v. brug af Little s formel) Her kaldes C v variationskoefficienten for S. Bemærk at 1 + C 2 v = ES 2 /(ES) 2. M/GI(1, )-KØSYSTEMET 13

ARGUMENT FOR PK-FORMEL I Hvis W ventetid for en ankommende kunde gælder EW = V q = L q }{{} gnsnt. kølængde ES }{{} gnsnt. ekspeditionstid + ER }{{} arbejdsbyrde (residual eksp. tid) V q = EW følger af PASTA for køsystemer med Poisson ankomstproces: fordelinger (af W, L og R) i et ankomsttidspunkt er de samme som til et vilkårligt tidspunkt. Little s formel L q = av q medfører EW = a b V q + ER EW = ER 1 A. Vi skal altså indse, at ER = 1 2 aes2. ARGUMENT FOR PK-FORMEL I 14

ARGUMENT FOR PK-FORMEL II R(t) Skraveret område: samlet arbejdsbyrde over [0, t] 0 t I løbet af t tidsenheder ankommer n(t) trekanter, En(t) = λt. Gnsnt. værdi af R(t) i det lange løb : ER = lim t 1 t t 0 R(s)ds = 1 n(t) t i=1 1 2 S2 i = n(t) } {{ t } λ n(t) 1 1 n(t) 2 S2 i i=1 } {{ } 1 2 ES2 Dvs. ER = 1 2 aes2. ARGUMENT FOR PK-FORMEL II 15

ET PAR SPECIALTILFÆLDE AF PK-FORMLEN M/M(1, )-køsystemet: For eksponentialfordelte ekspeditionstider S gælder Dvs. V q = 1 2 1 b C 2 v = VarS (ES) 2 = 1/b2 1/b 2 = 1. A 1 A (1 + 1) = 1 b A 1 A. Blot den velkendte formel for gnsnt. tid i kø i M/M(1, ). M/D(1, )-køsystemet: For deterministiske ekspeditionstider S gælder C 2 v = VarS = 0, (da VarS = 0). ES2 Dvs. V q = 1 2 1 b A 1 A. ET PAR SPECIALTILFÆLDE AF PK-FORMLEN 16

EKSEMPEL I et produktionssystem m. uendeligt mange ventepladser ankommer emner efter en Poissonproces med intensitet 3 per time. Ekspeditionstider er fordelt med middelværdi 15 minutter og en standardafvigelse på 5 minutter. Hvad er den gennemsnitlige kølængde? Løsning: a = 3; 1/b = 1/4; A = 3 1/4 = 3/4 Erlang. Variationskoefficient for ekspeditionstider C v = 5/15 = 1/3. PK-formlen giver V q = 1 2 1 4 3/4 1 3/4 (1 + 1/9) = 5/12 = 25 minutter. EKSEMPEL 17

M/E s (1,n 1)-SYSTEMET Ankomstproces Poisson (med intensitet a). Ekspeditionstider Erlangfordelte af orden s (m. middelv. 1/b). Husk; S er Erlangfordelt af orden s med middelværdi 1/b hvis S = s S i, S i iid Exp(bs). i=1 Antal kunder i system til tid t er ikke som udgangspunkt en Markovproces men kan indlejres i en Markovproces. Trick: En ekspedition sammensættes af s delekspeditioner, som er uafhængige og eksponentialfordelte med middelværdi 1/(sb). M/E s (1, n 1)-SYSTEMET 18

Systemtilstande (0, 0). Systemet er tomt. (i, j); 1 i n; 1 j s. Der er i kunder i systemet, og ekspedienten er i gang med den jte delekspedition. Udvikling af systemtilstande kan beskrives vha. Markovproces (se hopdiagram p. 76 i Andersen (2001)). Dvs. systemproces er nu en 2d-Markovproces K(t) = (N(t), M(t)), hvor N(t) M(t) = antal kunder i system til tid t = delekspedition for den nyeste kunde. Vi kan opstille ligevægtsligninger for hver tilstand (i, j) og løse numerisk. Se p. 179 i Andersen (2001) for pseudokode. M/E s (1, n 1)-SYSTEMET 19

TO SPECIALTILFÆLDE Afvisningssystemet M/E s (1, 0): Ligevægtsligninger i M/E s (1, 0) kan løses eksakt. (0,0) a sb sb (1,1) (1,2) (1,s-1) (1,s) sb p 00 = 1 1+A, p 1j = A s(1+a), j = 1, 2,...,s. Udnyttelsesgrad E = 1 p 00 = A 1+A. Ventesystemet M/E s (1, ): Brug PK-formlen: L q = A2 1 A 1+s 2s ; V q = 1 b A 1 A 1+s 2s. TO SPECIALTILFÆLDE 20

APPROKSIMATIONER I M/E s (1,n 1) Lad L q (A, s, n) være gnsntl. kølængde i M/E s (1, n 1). Vi ved at lim n L q (A, s, n) = lim n L q (A, 1, n) 1+s 2s Under hvilke antagelser gælder dette også for n lille? Hvis A < 1 gælder L q (A, s, n) L q (A, 1, n) 1+s 2s. Hvis A > 1 gælder L q (A, s, n) L q (A, 1, n). Se Andersen (2001) pp. 85-87. Endvidere gælder for afvisning og forsinkelse B(A, s, n) B(A, 1, n); D(A, s, n) D(A, 1, n); undtagen hvis både n lille og s er stor. APPROKSIMATIONER I M/E s (1, n 1) 21

Køsystem med... M/E s (m,n m)-køsystemet Poisson ankomstproces. Ekspeditionstider Erlangfordelte af orden s. m ekspedienter; n m ventepladser. Ingen simpel rekursiv løsning som for M/E s (1, n 1). Simulation nødvendig for performanceevaluering. Approksimationer (Andersen (2001), 2.6.5): Hvis A < m gælder L q (A, s, m, n) L q (A, 1, m, n) 1+s 2s. Hvis A > m gælder L q (A, s, m, n) L q (A, 1, m, n). M/E s (m, n m)-køsystemet 22

OPSUMMERING: HVAD KAN I REGNE EKSAKT PÅ? 1. M/M(m, n m)-køsystemer, evt. med n =. 2. M/M(m, n m)-køsystemer med n kunder. 3. M/E s (1, n 1)-køsystemet. 4. Gnsntl. kølængde/gnsntl. ventetid i kø i M/GI/(1, )-køsystemet vha. PK-formler. 5. Visse andre specialtilfælde (herunder visse kønetværk mere herom til næste forelæsning). OPSUMMERING: HVAD KAN I REGNE EKSAKT PÅ? 23