Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger og koster samfundet 55 milliarder årligt og 2. Omkostningerne kan reduceres via ordentlig behandling 3. Arbejdsmæssig indsats: Behandling er nødvendig men ikke tilstrækkelig
1. Hvorfor er emnet vigtigt? Betydelig reduktion af livskvalitet og funktioner i arbejde, familie og socialt liv, mere end somatiske lidelser Starter ofte tidligt i livet Risiko for kronisk udvikling, hvis der ikke foretages intervention Almindelige mentale helbredsproblemer udbredte (fx depression+angst+ funtionelle lidelser 15-20% mindst en mental lidelse indenfor et år)
Konsekvenser Førtidspension Langvarigt sygefravær Produktivitets-reduktion Samfundsmæssige omkostninger skøn 55 mia. kr pr. år
2. Omkostningerne kan reduceres via ordentlig behandling Ikke nogen effekt af at ændre på tilkendelseskriterier! Hvis omkostningerne til psykisk sygdom skal reduceres (sikre behandlingstilbud, opsporing og undgåelse af stigma) Der udviklet effektive medikamentelle og psykologiske metoder til behandling inden for seneste 10 år Men flertallet modtager ikke passende behandling Vigtigt med tidlig indsats og forebyggelse Stigende opmærksomhed Men på baggrund af omfanget af konsekvenser for livskvalitet og omkostninger, gøres det for lidt
3. Arbejdsmæssig indsats er nødvendig Behandling er nødvendig men ikke tilstrækkelig! Hvorfor er det sundt at arbejde? Mulighed for øget selv-følelse Bevare og udvikle færdigheder Mulighed for positive sociale relationer Strukturering af tiden Meningsfuld indsats MEN psykisk sårbare har ofte dårligere arbejdsmiljø end andre, og for dem er det mere belastende!
Person X har fået en depression Personen sygemeldes og går til sin læge og får medicinsk behandling Symptomerne letter, men hun mangler stadigvæk selvtillid og mangler energi Der sker ikke noget i forhold til arbejdspladser Hun mister kontakten med arbejdspladsen og siger selv op.
Person Y har flere stress-relaterede somatiske symptomer, hvor der ikke findes nogen somatisk årsag Personen føler det nødvendigt at fortsætte på arbejdet Han bliver mere og mere stresset og laver flere alvorlige fejl Han føler, at kolleger ser skævt til ham og at de taler om ham bag hans ryg Virksomheden skal indskrænkes og Y bliver fyret
Person Z har tidligere været ængstelig i forhold til at tale med andre mennesker Da der sker en organisatorisk ændring på hendes arbejdsplads, skal hun nu arbejde sammen med flere mennesker end tidligere Kort tid efter udvikler hun en svær social angst Hun påbegynder psykoterapeutisk behandling hos psykolog Efter en kort sygemelding vender hun tilbage til arbejdet Hendes leder aftaler hendes arbejdsopgaver i de næste måneder med hende Hun får nogle opgaver, hvor hun skal arbejde sammen med en lille gruppe, som hun kommer til at kende godt. Og hun bliver tildelt en mentor, som hun kan kontakte, når noget bliver vanskeligt for hende. Efter ét år klarer hun sig lige så godt som før ændringen.
6. Hvad kan der gøres? Arbejdstilpasning af opgaver, samarbejdsrelationer og arbejdstid Social støtte, fx mentorfunktion Øget kendskab, uddannelse af ledere og tillidsrepræsentanter )samarbejde med fagbevægelsen)
Effekt af indsatser Person- & arbejdsrelaterede indsatser Fokus på både person- og arbejdsrelaterede faktorer TTA hos de medarbejdere, der tilkendegiver at have hensigt om at vende tilbage inden symptomfri. OBS. Nedsættelsen af funktions- og arbejdsevne kan hos nogle fortsætte i et stykke tid efter symptomlettelsen.
Er tidlig TTA skadelig? Tidlig TTA - ved hjælp af arbejdstilpasninger og behandling synes ikke at forværre det psykiske helbred
Arbejdsplads-politik? Forpligtelse til sygefraværssamtale og mulighedserklæring Ikke forpligtelse til at medvirke til fastholdelsesplan Hver arbejdsplads kan udvikle egen sygefraværspolitik Kulturændring: større accept og åbenhed overfor psykiske lidelser, kan medvirke til at flere bliver parat til at søge passende hjælp