udieadministrationen Indhold



Relaterede dokumenter
Dimittend- undersøgelse Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra IT-Universitetet i København

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af: med nogle svar

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

9. semester, Humanistisk Informatik, Kommunikation, København Besvaret af: med nogle svar

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen

9. semester, Kommunikation, København Besvaret af: 22. Har du været i praktik i dette semester?

Danske lærebøger på universiteterne

Elevundersøgelse

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. august 2009

Kandidatundersøgelsen 2015

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

3. Profil af studerende under åben uddannelse

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Friluftsvejleder

9. semester, Informationsvidenskab, Humanistisk Informatik, København

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer.

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Negot.ernes job og karriere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering Forår semester Kommunikation Aalborg Praktikevaluering

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

9. semester, Interaktive Digitale Medier, Aalborg Besvaret af: 18 Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold? - Sæt gerne mere end ét x

Sådan fik de jobbet en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2018

Dimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik

Dimittendundersøgelse 2012/2013 Civilingeniøruddannelsen i Mekatronik Indledning

Dimittendundersøgelse 2013 Diplomingeniøruddannelsen i Kemiteknik

Dimittendundersøgelse 2011

Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

9. semester, Humanistisk Informatik, praktik, Interaktive Digitale Medier Besvaret af: 11

Dimittendundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Medlemsundersøgelse 2011

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

Global Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Ergoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Dimittendundersøgelse 2012/2013 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik Indledning

9. semester, Kommunikation, Aalborg Besvaret af: 22 Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold? - Sæt gerne mere end ét x

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT

Transkript:

udieadministrationen Indhold FORMÅL MED DIMITTENDUNDERSØGELSEN... 4 1. GENERELT OM UNDERSØGELSEN OG OM POPULATIONEN... 4 1.1 DELTAGERPOPULATION FORDELT PÅ KØN OG LINJER... 5 1.2 GENERELT OM POPULATIONEN I DE FØLGENDE AFSNIT OG OM FRAFALD... 7 2. BESKÆFTIGELSE... 8 2.1 TYPE AF BESKÆFTIGELSE... 9 2.2 SEKTOR... 11 2.3 BRANCHE... 12 2.4 ANSÆTTELSE I EN IT-STILLING... 15 2.5 TITEL... 16 2.6 ARBEJDSOMRÅDE... 17 2.7 BAGGRUNDSINFORMATIONER OM POPULATIONEN: UDDANNELSESBAGGRUND... 22 2.8 BAGGRUNDSINFORMATION OM POPULATIONEN: LEDIGHED... 24 3. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET I STUDIETIDEN HERUNDER STUDIEJOB... 25 3.1 PROJEKT- ELLER SPECIALESAMARBEJDE OG PRAKTIK... 25 3.2 STUDIEJOB... 27 4. EVALUERING AF UDDANNELSEN... 30 4.1 EVALUERING AF UDDANNELSEN: KOMPETENCER... 31 4.1.1 GENERELLE KOMPETENCER... 31 2

HYPPIGST ANGIVNE SVARMULIGHEDER... 31 SJÆLDNEST ANGIVNE SVARMULIGHEDER... 35 4.1.2 IT-KOMPETENCER... 36 4.1.3 SAVNEDE KOMPETENCER... 43 4.2 EVALUERING AF UDDANNELSEN: VURDERING AF MÅLOPFYLDELSE - STUDIEORDNINGSKOMPETENCER... 48 5. OVERGANG FRA STUDIE- TIL ARBEJDSLIV... 48 5.1 DET FØRSTE JOB HVORDAN?... 50 5.2 FAGLIG SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG JOB... 55 5. 3 UDDANNELSE SOM FORBEREDELSE PÅ ARBEJDSLIVET... 56 6. LØNSTATISTIK... 57 7. EFTERUDDANNELSE... 62 8. GLOBALISERING OG INTERNATIONALISERING... 64 9. ITU-DREVET ALUMNEINDSATS... 65 9.1 INTERESSE FOR DELTAGELSE I ARRANGEMENTER... 66 ALUMNEARRANGEMENTER... 66 GENERELLE ARRANGEMENTER PÅ IT-UNIVERSITETET... 66 INTERESSE FOR DELTAGELSE I AFTAGERPANEL ELLER LIGNENDE INTERNE AKTIVITETER... 66 9.2 ALUMNERNES FORSLAG TIL TYPE AF ITU-DREVNE ALUMNEAKTIVITETER... 67 3

Formål med dimittendundersøgelsen IT-Universitetet i København har siden oprettelsen i 1999 til 2008 uddannet mere end 1400 kandidater inden for it (cand.it). For at sikre, at ITU's kandidatuddannelse lever op til de krav, som arbejdsmarkedet stiller gennemfører IT-Universitetet med jævne mellemrum dimittendundersøgelser. Undersøgelsen har til formål: at tilvejebringe en opdateret beskæftigelsesstatistik for alle IT-Universitetets dimittender at danne grundlag for etableringen af en videnbaseret erhvervsvejledning på IT-Universitetet at indsamle input til videreudviklingen af IT-Universitetets uddannelser Undersøgelsen er gennemført blandt alle de cand.it.er, som afsluttede deres uddannelse på IT-Universitetet i perioden 1999- marts 2008. Undersøgelsen dækker bl.a. dimittendernes beskæftigelse, uddannelse på IT-Universitetet, uddannelsesmæssig baggrund, samt sammenhæng mellem studier, praksiserfaring og det første job. 1. Generelt om undersøgelsen og om populationen Dimittendundersøgelsen 2008 blev afviklet i perioden november-december 2008. Respondenterne blev inviteret via brev sendt til deres hjemmeadresse og via e-mail sendt til deres ITU-e-mailadresse. Undersøgelsen blev afviklet som tre forskellige spørgeskemaer og respondenterne tilsvarende delt i tre grupper: dimitterede fra IT- Univesitetets kandidatuddannelse i perioden 1999 til 31/12-2005, dimitterede fra samme uddannelse i perioden 1/1-2006 til 1/3-2008 og endeligt en separat undersøgelse for alle ph.d.-dimittender. Opdelingen af respondenterne i mindre grupper skyldes et forsøg på at tage hensyn til respondentgruppernes forskellighed. Dels er ph.d.- dimittendernes studieforløb noget anderledes end kandidaternes, og dels er der spørgsmål der er relevante at stille forholdsvist nydimitterede og ikke dimittender med en højere kandidatalder. (F.eks. om første job, om studiejob og lignende.) Derfor blev det besluttet, at dimittendundersøgelser fremover afvikles på denne måde: at der er et spørgeskema til ældre dimittender og et andet til nydimitterede. I alt 1418 personer blev inviteret til at deltage: 903 ældre dimittender, 512 nydimitterede. Derudover blev 47 ph.d.-dimittender inviteret til at deltage i undersøgelsen, men deres forhold behandles i en separat rapport, og de indgår derfor ikke her. 4

I alt 549 personer deltog i undersøgelsen, svarende til en deltagerandel på 39 %. Det er ikke en tilfredsstillende deltagelse, og det må give anledning til overvejelse af hvordan og eventuelt hvornår fremtidige dimittendundersøgelser afvikles. Det er dog interessant, at 2008-undersøgelsen har både den højeste absolutte deltagelse og det højeste antal inviterede nogensinde. Undersøgelsen 2008 ifht. tidligere undersøgelser Deltagelse i absolutte tal Deltagelse i % af det totale antal inviterede Totalt antal inviterede i absolutte tal Deltagere 2004 315 64 % 489 Deltagere 2006 386 50 % 776 Deltagere 2008 549 39 % 1418 Den forholdsvist lave deltagelse gør, at alle de resultater, der er genereret i denne rapport bør ses som tendenser i dimittendpopulationen. Det er på baggrund af de indsamlede data ikke muligt at sige noget generelt om IT-Universitetets dimittender, da deltagelsen ganske enkelt er for lav. 1.1 Deltagerpopulation fordelt på køn og linjer De 549 deltagende respondenter fordeler sig med godt en tredjedel kvinder og to tredjedele mænd. Deltagere i undersøgelsen fordelt på køn Abs. Pct. kvinde 192 35% mand 357 65 % Basis 549 Blandt IT-Universitetets studerende er fordelingen lidt anderledes 27% er kvinder og 73% er mænd. Det vil sige, at kvinderne er overrepræsenterede i undersøgelsens deltagerpopulation. Studerende på IT-Universitetet Pct. Kvinde 27 % 5

Mand 73 % Kilde: IT-Universitetets hjemmeside Tal og fakta om IT-Universitetet http://www1.itu.dk/sw281.asp Når man ser på de deltagende respondenter fordelt på linje, svarer det med mindre udsving til det totale antal dimittenders fordeling på linje. (Respondentgrupper der er på færre end 5 personer, behandles ikke her af hensyn til respondenternes anonymitet.) I det efterfølgende behandles i alt 540 besvarelser. Deltagere i undersøgelsen fordelt på kandidatlinje Abs. Pct. DKM 164 30% EBUSS 107 20% INT 50 9% ITO - 0% MMT 37 7% MTG-DA 23 4% MTG-T - 1% SWU 133 24% TIT 26 5% Ubesvaret 0 0% Det ser ud til at respondenter fra linjen Design, kommunikation og medier og Internet- og softwareteknologi og Multimedieteknologi er svagt overrepræsenterede i forhold til den reelle fordeling af dimittender. Dimittender i perioden 1999 til 1/3-2008 fordelt på kandidatlinje Abs. Pct. DKM 427 29 % EBUSS 278 19 % 6

INT 163 11 % ITO 1 0 % MMT 106 7 % K MTG (DA og T) 57 4 % SWU 362 25 % TIT 77 5 % Total 1472 100 % På baggrund af disse sammenligninger af respondentgruppen med den egentlige dimittendpopulation, kan det konkluderes, at respondentgruppens repræsentativitet er rimelig, trods den lave deltagelse. 1.2 Generelt om populationen i de følgende afsnit og om frafald Invitationer, der ikke kom frem og andre vanskeligheder Som nævnt ovenfor blev respondenterne inviteret via dels deres ITU-emailadresse og dels via et brev sendt til den aktuelle privatadresse. I alt 48 breve kom retur og et antal blev pillet fra inden udsendelse pga. utilstrækkelig adresse. Antallet af emails, der ikke blev leveret korrekt er ikke opgjort. Et antal personer kontaktede Studieadministrationen, fordi de havde tekniske vanskeligheder med at afvikle spørgeskemaet. Flere dimittender valgte desuden at orientere Studieadministrationen om, at de gerne ville deltage, men at spørgeskemaet simpelthen var for langt/tidskrævende at besvare. Dette giver anledning til overvejelser om design af fremtidige dimittendundersøgelser. Frafald undervejs i undersøgelsen Fordi der er tale om en så forholdsvis lav deltagelse, vil i det følgende alle besvarelser indgå og herunder altså også besvarelser fra respondenter, der kun har deltaget delvist. Det har i den konsekvens, at totaltallet per spørgsmål varierer. Men når der i det følgende angives en fordeling af besvarelserne (f.eks. 75% ja og 25% nej), så tager denne fordeling udgangspunkt i det totale antal besvarelser for det enkelte spørgsmål. Det vil altså sige, at de respondenter, der falder fra undervejs i undersøgelsen ikke påvirker besvarelserne på de spørgsmål, som de ikke besvarer, da de ikke regnes med i totaltallet. Totaltallet per spørgsmålet varierer i øvrigt også, da der i undersøgelsen er indlagt en række spring, hvilket betyder, at nogle respondenter springer dele af undersøgelsen over. (Har de f.eks. svaret ja til om de var i beskæftigelse, bliver de ikke spurgt om årsagen til ledighed.) 7

Desuden er nogle spørgsmål kun stillet til den ene af de to dimittendgrupper, hvorfor totaltallet for besvarelserne også vil syne lavt. Det vil fremgå af analysen for det enkelte spørgsmål, hvis kun den ene respondentgruppe indgår i besvarelserne. 2. Beskæftigelse Et af hovedformålene med at gennemføre IT-Universitetets dimittendundersøgelse er at kortlægge dimittendpopulationens beskæftigelse. I alt 96% angiver at være i lønnet beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet. Er du lige nu i lønnet beskæftigelse (hel eller delvis)? Abs. Pct. Ja 509 96% Nej 20 4% Ubesvaret 0 0% Basis 529 96% beskæftigelse i indsamlingsperioden (november-december 2008) afviger ikke markant fra AC s ledighedsstatistik marts 2009, der angiver, at 5,9% af forsikrede cand.it. er er berørte af ledighed. 1 Der er ikke umiddelbart noget mønster i beskæftigelsen, når man ser svarene fordelt på linjer. Er du lige nu i lønnet beskæftigelse (hel eller delvis)? Ja Nej Total Total 96% 4% 529 DKM 94% 6% 160 EBUSS 96% 4% 105 INT 98% 2% 46 ITO - - - 1 Kilde http://www.ac.dk/files/pdf/ledighed-marts-2009.pdf s. 9 8

MMT 94% 6% 35 MTG-DA 96% 4% 23 MTG-T - - - SWU 98% 2% 129 TIT 100% 0% 26 2.1 Type af beskæftigelse Langt hovedparten af respondenterne angiver at være fastansatte (90%). Hvilken type beskæftigelse har du i øjeblikket? (Hvis du har flere ansættelser, så marker for din primære ansættelse.) Abs. Pct. Fastansættelse 456 90% Tidsbegrænset stilling 16 3% Projektansættelse 4 1% Selvstændig 22 4% Freelancer 6 1% Ansættelse med offentlig støtte 2 0% Ubesvaret 0 Basis 506 Man kunne måske forvente en variation i resultaterne, når man fordeler dimittender på kandidatalder. Men det er ikke umiddelbart tilfældet begge grupper angiver langt overvejende at være fastansatte (92% og 91%). Hvilken type beskæftigelse har du i øjeblikket? (Hvis du har flere ansættelser, så marker for din primære ansættelse.) Dimitteret i perioden 1999-31/12-2005. Abs. Pct. Fastansættelse 269 92% 9

Tidsbegrænset stilling 11 4% Projektansættelse 0 0% Selvstændig 18 6% Freelancer 3 1% Ansættelse med offentlig støtte 0 0% Ubesvaret 0 0% Basis 291 Hvilken type beskæftigelse har du i øjeblikket? (Hvis du har flere ansættelser, så marker for din primære ansættelse.) Dimitteret i perioden 1/1-2006 1/3-2008 Abs. Pct. Fastansættelse 187 91% Tidsbegrænset stilling 5 2% Projektansættelse 4 2% Selvstændig 4 2% Freelancer 3 1% Ansættelse med offentlig støtte 2 1% Ubesvaret 0 0% Basis 205 Fordeler man svarene på kandidatlinjer og fastholder opdelingen i hhv. nye og gamle dimittender så ses det, at de nye dimittender i meget høj grad angiver at være fastansatte. For flere af linjerne er der tale om over 90%. Dimittender fra linjerne Design, kommunikation og medier (88%) og Medieteknologi og spil design og analyse (86%) angiver dog i lidt mindre grad end de øvrige nydimitterede at være fastansatte. (Den sidstnævnte respondentgruppe er dog forholdsvis lille.) Denne tendens kan i noget omfang genfindes blandt de ældre dimittender, hvor også dimitterende fra linjen Design, kommunikation og medier i lidt mindre grad end gennemsnittet angiver at være fastansatte (85%). Det samme gælder dimittender fra Multimedieteknologi (74%), men denne respondentgruppe er dog forholdsvis lille og tallene skal derfor tolkes med en vis forsigtighed. 10

Hvilken type beskæftigelse har du i øjeblikket? (Hvis du har flere ansættelser, så marker for din primære ansættelse.) Ansættelse Total Fastansættelse Tidsbegrænset stilling Projektansættelse Selvstændig Freelancer med offentlig støtte DKM-ny 52 88% 4% 2% 4% 0% 2% EH-ny 45 93% 0% 2% 0% 2% 2% INT-ny 21 95% 0% 0% 5% 0% 0% ITO-ny - - - - - - - MMT-ny 10 100% 0% 0% 0% 0% 0% MTG- DA-ny 21 86% 5% 10% 0% 0% 0% MTG-Tny - - - - - - - SWU-ny 47 94% 0% 0% 2% 4% 0% TIT-ny - - - - - - - DKM-gl 96 85% 5% 0% 9% 0% 0% EH-gl 56 95% 0% 0% 4% 2% 0% INT-gl 24 92% 0% 0% 4% 4% 0% MMT-gl 23 74% 17% 0% 9% 0% 0% MTG- DA-gl - - - - - - - SWU-gl 79 91% 3% 0% 5% 1% 0% TIT-gl 22 100% 0% 0% 0% 0% 0% 2.2 Sektor Dimittenderne er helt overvejende ansat i den private sektor i alt 79% angiver at være ansat i den private sektor. Fordeler man dette på linjer, ses at især dimittender fra Design, kommunikation og medier samt Tværfaglig it i lidt mindre grad end gennemsnittet angiver at være ansat i den private sektor (hhv. 70% og 62%), mens dimittender fra Internet- og softwareteknologi og Softwareudvikling lidt oftere end gennemsnittet angiver at være ansat i den private sektor (hhv. 89% og 87%). 11

Total Stat Kommune Region Privat Interesseorganisation 506 73 12 8 400 13 Total 14% 2% 2% 79% 3% DKM 148 17% 4% 3% 70% 6% EH 101 13% 3% 0% 82% 2% INT 45 7% 4% 0% 89% 0% ITO - - - - - - MMT 33 15% 0% 9% 76% 0% MTG- DA 22 14% 0% 0% 86% 0% MTG-T - - - - - - SWU 126 12% 1% 0% 87% 1% TIT 26 31% 0% 4% 62% 4% 2.3 Branche Dimittenderne blev desuden bedt om at kategorisere hvilken branche, de arbejdede i på undersøgelsestidspunktet. Man kunne vælge mellem en lang række forskellige brancher. De tre hyppigst angivne svar for hele populationen er it-/teknisk udvikling, it-/teknisk rådgivnings- og konsulentvirksomhed samt medier, underholdning, kultur og sport. Gennemsnit Branche It-/teknisk udvikling (herunder også tilpasning af it-systemer og software) 19% 97 It-/teknisk rådgivnings- og 16% 79 konsulentvirksomhed (herunder også salg af standard-systemer) Medier, underholdning, kultur og sport 10% 52 12

(herunder også computerspil) Fordeler man besvarelserne på linjer ses forskellige tendenser på linjerne. Alle tal skal læses med det forbehold, at grupperingerne bliver mindre jo mere fintmasket man fordeler data det vil sige, at man som læser også bør bemærke respondentgruppens relative størrelse for at kunne bedømme, om den omtalte tendens ser ud til at være repræsentativ for gruppen. Den største branche for dimittender fra Design, kommunikation og medier er medier, underholdning, kultur og sport. Derefter følger kategorien anden branche, og endelig de to it-brancher (teknisk udvikling og it-rådgivning/konsulentvirksomhed). Design, kommunikation og medier Branche Medier, underholdning, kultur og sport 18% 26 (herunder også computerspil) Anden branche 16% 23 It-/teknisk udvikling (herunder også tilpasning af it-systemer og software) It-/teknisk rådgivnings- og konsulentvirksomhed (herunder også salg af standard-systemer) 11% 16 11% 16 Dimittender fra E-business har i meget høj grad angivet beskæftigelse inden for de samme især to brancher, nemlig it-rådgivning og konsulentvirksomhed (27%) og pengeinstitutter, finansiering og forsikringsvirksomhed (14%). Derudover er der flere mindre grupperinger i materialet, men de er så små, at de ikke behandles her. E-business Branche It-/teknisk rådgivnings- og konsulentvirksomhed (herunder også salg af standard-systemer) Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed 27% 27 14% 14 13

Dimittender fra Internet- og softwareteknolgi beskæftiger angiver oftest at være beskæftiget inden for it-udvikling. Internet- og softwareteknologi Branche It-/teknisk udvikling (herunder også tilpasning af it-systemer og software) 31% 14 Offentlig administration 22% 10 It-/teknisk rådgivnings- og konsulentvirksomhed (herunder også salg af standard-systemer) 16% 7 Dimittenderne fra linjen softwareudvikling angiver i meget høj grad at arbejde med enten it-teknisk udvikling (38%) eller itrådgivning/konsulentvirksomhed (14%). En tredje større gruppering i materialet er beskæftiget i pengeinstitutter (11%). Softwareudvikling Branche It-/teknisk udvikling (herunder også tilpasning af it-systemer og software) It-/teknisk rådgivnings- og konsulentvirksomhed (herunder også salg af standard-systemer) Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed 38% 48 14% 18 11% 14 14

Besvarelser for dimittender fra linjerne Medieteknologi og spil (både Design og analyse 2 samt teknologiprofilen), Multimedieteknologi, It til organisationer og Tværfaglig it behandles ikke her, da der er tale om små respondentgrupper. 2.4 Ansættelse i en it-stilling Dimittenderne blev desuden spurgt om de var ansat i en it-stilling. Det svarede langt hovedparten (86%) ja til. Er du ansat i en it-stilling? (Dvs. er der overvejende it-funktioner i din jobbeskrivelse)? Abs. Pct. Ja 436 86% Nej 61 12% Ved ikke 9 2% Ubesvaret 0 0% Basis 506 Fordeler man dette svar på linjerne ses at dimittender fra linjerne Design, kommunikation og medier samt E-business i mindre grad end gennemsnittet angiver at være ansat i en it-stilling (hhv. 79% og 76%). Er du ansat i en it-stilling? (dvs. er der overvejende it-funktioner i din jobbeskrivelse) Total Ja Nej Ved ikke DKM 148 79% 16% 5% EH 101 76% 24% 0% INT 45 98% 2% 0% ITO - - - - 2 Det er dog helt karakteristisk for dimittender fra linjen Medieteknologi og spil design og analyse, at de hyppigst angiver at arbejder i branchen medier, underholdning, kultur og sport (herunder også computerspil) (50%, 11 personer). 15

MMT 33 91% 9% 0% MTG-DA 22 95% 0% 5% MTG-T - - - - SWU 126 96% 4% 0% TIT 26 85% 12% 4% 2.5 Titel Dimittenderne blev bedt om at vælge deres stillingsbetegnelse fra en liste. De to hyppigst angivne kategorier er medarbejder uden ledelsesansvar (50%) og projektleder (16%) samt medarbejder med ledelsesansvar (9%). Stillingsbetegnelse Medarbejder uden ledelsesansvar/uden selvstændigt budget 50% 259 Projektleder 16% 80 Medarbejder med ledelsesansvar/med 9% 46 selvstændigt budget Det er interessant at se hyppigheden af de ovenfor nævnte svarmuligheder fordelt på linje og grupperingen ældre og nye dimittender. Det generelle mønster kan naturligvis genkendes, men samtidig er der tilsyneladende variationer i svarmuligheden medarbejder med ledelsesansvar. I nogle tilfælde kan det skyldes små respondentgrupper. Men der ser ud til at være en tendens for både nye og ældre respondenter til, at flere end gennemsnittet blandt dimittenderne fra linjerne Design, kommunikation og medier (11% for nye og 13% for ældre) og Internet- og softwareteknologi (18% for nye og 17% for ældre) har angivet kategorien medarbejder med ledelsesansvar. Samtidig angiver flere end gennemsnittet blandt dimittenderne fra E-business (20% for nye og 21% for gamle) og de ældre dimittender på Design, kommunikation og medier (20%) at de er projektledere. 16

Medarbejder uden ledelsesansvar/uden selvstændigt budget Medarbejder med ledelsesansvar og/eller selvstændigt budget Projektleder DKM-ny 54% 11% 14% EH-ny 43% 7% 20% INT-ny 64% 18% 0% ITO-ny - - - MMT-ny 20% 20% 0% MTG-DAny 57% 10% 10% MTG-Tny - - - SWU-ny 62% 6% 9% TIT-ny - - - DKM-gl 45% 13% 20% EH-gl 39% 5% 21% INT- gl 46% 17% 17% MMT- gl 39% 0% 13% MTG-DAgl - - - SWU- gl 59% 8% 16% TIT- gl 59% 5% 18% 2.6 Arbejdsområde Alle respondenter er bedt at om angive indenfor hvilke it-relaterede arbejdsområder, de hovedsageligt er beskæftigede. Ledige blev bedt om at angive for deres seneste beskæftigelse. Spørgsmålet blev stillet til dimittender, der enten havde angivet, at de pt. var i 17

beskæftigelse eller som havde angivet, at de på et tidspunkt havde været i beskæftigelse. Det var muligt at angive op til tre svarmuligheder, så der summeres til mere end 100% i det følgende. I alt 514 personer er blevet præsenteret for spørgsmålet. De hyppigst angivne arbejdsområder for totalpopulationen er: Programmering, software- og systemudvikling (29%) Analyse, identifikation af behov, kravspecifikation (20%) Projektledelse og projektstyringssystemer (19%) Webdesign, -konstruktion og udvikling (19%) Koncept-/produktudvikling og indholdsproduktion (17%) It-arkitektur og systemintegration (15%) Nedenfor opdeles resultaterne fordelt på linjer der behandles hovedsageligt grupperinger i materialet på mindst 15% af besvarelserne. Dimittenderne fra linjen Design, kommunikation og medier arbejder i høj grad indenfor områder, der kan betegnes som linjens kernefaglighed. Design, kommunikation og medier Hyppigst angivne it-relaterede arbejdsområder Koncept-/produktudvikling og indholdsproduktion 38% 58 Webdesign, -konstruktion og udvikling 33% 50 Brugervenlighed, usability/hci og interaktionsdesign Analyse, identifikation af behov, kravspecifikation 22% 34 19% 29 Projektledelse og projektstyringssystemer 15% 23 Dimittenderne fra linjen E-Business arbejder i høj grad indenfor områder, der kan betegnes som linjens kernefaglighed. 18

E-Business Hyppigst angivne it-relaterede arbejdsområder Projektledelse og projektstyringssystemer 31% 31 E-business, supply chain management, organisations- og forretningsprocesser Analyse, identifikation af behov, kravspecifikation Knowledge management, viden-, indhold-, og dokumenthåndteringssystemer Virksomhedssystemer, ERP og workflowsystemer / Forandringsledelse, innovation og entrepreneurship 25% 25 24% 24 17% 17 For hver 15% For hver 15 Dimittenderne fra linjen Internet- og softwareteknologi arbejder i høj grad indenfor områder, der kan betegnes som linjens kernefaglighed (men også måske noget overraskende med webdesign, -konstruktion og udvikling). Internet- og softwareteknologi Hyppigst angivne it-relaterede arbejdsområder Programmering, software- og systemudvikling 72% 33 It-arkitektur og systemintegration 37% 17 Analyse, identifikation af behov, kravspecifikation 22% 10 Webdesign, -konstruktion og udvikling 17% 8 19

Projektledelse og projektstyringssystemer 15% 7 Dimittenderne fra linjen Multimedieteknologi arbejder i høj grad indenfor områder, der kan betegnes som linjens kernefaglighed (men også noget overraskende med webdesign, -konstruktion og udvikling). Gruppen er forholdsvis lille og resultater skal derfor tolkes med varsomhed. Multimedieteknologi Hyppigst angivne it-relaterede arbejdsområder Programmering, software- og systemudvikling 30% 10 Webdesign, -konstruktion og udvikling 27% 8 It-arkitektur og systemintegration 21% 7 Dimittenderne fra linjen Medieteknologi og spil design og analyse arbejder i høj grad indenfor områder, der kan betegnes som linjens kernefaglighed, men dog også noget overraskende med programmering. Gruppen er forholdsvis lille og resultater skal derfor tolkes med varsomhed. Medieteknologi og spil design og analyse Hyppigst angivne it-relaterede arbejdsområder Udvikling og design af computerspil 45% 10 Koncept-/produktudvikling og indholdsproduktion Grafik og animation, 3D / Programmering, software- og systemudvikling 32% 7 For hver 18% For hver 4 20

Dimittenderne fra linjen Softwareudvikling arbejder i høj grad indenfor områder, der kan betegnes som linjens kernefaglighed (men måske også noget overraskende med webdesign, -konstruktion og udvikling). Softwareudvikling Hyppigst angivne it-relaterede arbejdsområder Programmering, software- og systemudvikling 63% 79 It-arkitektur og systemintegration 28% 35 Analyse, identifikation af behov, kravspecifikation 23% 29 Projektledelse og projektstyringssystemer 18% 23 Webdesign, -konstruktion og udvikling 17% 22 Databasesystemer, datawarehouse og datamining 16% 20 Dimittenderne fra linjen Tværfaglig it arbejder i høj grad indenfor områder, der kan betegnes som linjens kernefaglighed. Gruppen er forholdsvis lille og resultater skal derfor tolkes med varsomhed. Tværfaglig it Hyppigst angivne it-relaterede arbejdsområder Analyse, identifikation af behov, kravspecifikation It-ledelse, it-alignment og enterprise arkitektur / Projektledelse og projektstyringssystemer 31% 8 For begge 23% For begge 6 Kvalitetssikring, test og For alle 19% For alle 5 21

softwareprocesforbedring / Programmering, software- og systemudvikling / Knowledge management, viden-, indhold-, og dokumenthåndteringssystemer 2.7 Baggrundsinformationer om populationen: Uddannelsesbaggrund Alle respondenter er blevet bedt om at klassificere deres adgangsgivende bacheloruddannelse i undersøgelsen. Over i alt halvdelen af respondenterne svarer, at de har bachelorbaggrund indenfor enten det naturvidenskabelige eller det humanistiske felt (32% hhv. 26%). Derudover har i alt lidt over 20% af respondenterne bachelorbaggrund indenfor erhvervsøkonomi eller samfundsvidenskab (10% hhv. 11%). Hvad var din adgangsgivende uddannelse, da du søgte ind på IT-Universitetet? Abs. Pct. Naturvidenskabelig bacheloruddannelse, herunder ingeniøruddannelserne 161 32% Humanistisk bacheloruddannelse 128 26% Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse 48 10% Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse 53 11% Sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse 3 1% 22

Professionsbachelor/mellemlang videregående uddannelse 35 7% Kombinationsuddannelse 18 4% Anden uddannelsesbaggrund - marker også her hvis din adgangsgivende eksamen er udenlandsk: 55 11% Ubesvaret 0 0% Basis 511 100% Nedenfor er respondentgruppens bachelorbaggrund krydset med kandidatlinje. Grupper på færre end 5 respondenter gengives ikke af hensyn til respondenterne. Bachelorbaggrundene er samlet i lidt større og færre grupper end i det ovenstående skema. Hvad var din adgangsgivende uddannelse, da du søgte ind på IT-Universitetet? Total DKM EBUSS INT ITO MMT MTG-DA MTG-T SWU TIT Total 150 103 43-32 21-123 25 Naturvidenskabelig bacheloruddannelse, herunder ingeniøruddannelserne 161 9% 21% 72% - 66% 29% - 52% 8% Humanistisk bacheloruddannelse 128 49% 17% 7% - 3% 24% - 10% 56% Erhvervsøkonomisk eller samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse 101 11% 47% 9% - 3% 10% - 18% 24% Professionsbachelor/mellemlang videregående uddannelse 35 9% 3% 5% - 3% 29% - 7% 8% Andet: Herunder udenlandsk bachelorbaggrund, sundhedsvidenskabelig bachelor og kombinationsuddannelse 76 22% 12% 7% - 25% 10% - 14% 4% Der ses forskellige sammenhænge mellem bachelorbaggrunde og kandidatlinje fra IT-Universitetet. 23

Respondenterne, der dimitterede fra kandidatlinjen Design, medier og kommunikation var helt overvejende bachelorer i et humanistisk fag (49%) eller havde anden uddannelsesbaggrund (22%). Respondenterne, der dimitterede fra kandidatlinjen E-business havde flere forskellige bachelorbaggrunde med erhvervsøkonomi eller samfundsvidenskab (47%) som den største, derudover naturvidenskab (21%) og humaniora (17%). Respondenterne, der dimitterede fra kandidatlinjen Internet- og softwareteknologi havde helt overvejende en naturvidenskabelige baggrund (72%). Respondenterne, der dimitterede fra kandidatlinjen Multimedieteknologi havde ligeledes i høj grad en naturvidenskabelig baggrund (66%). Respondenterne, der dimitterede fra kandidatlinjen Medieteknologi og spil - Design og analyse havde forskellige bachelorbaggrunde. 29% angiver at have naturvidenskabelige baggrund, også 29% angiver at have en professionsbachelor eller mellemlang videregående uddannelse og endelig angiver 24% at have en humanistisk baggrund. (Gruppen er dog forholdsvis lille, så grupperingerne skal tolkes med forsigtighed.) Respondenterne, der dimitterede fra kandidatlinjen Softwareudvikling har i over halvdelen af tilfældene en naturvidenskabelig baggrund (52%). Der er desuden 18% at have erhvervsøkonomisk eller samfundsvidenskabelig baggrund. Respondenterne, der dimitterede fra kandidatlinjen Tværfaglig IT havde helt overvejende en humanistisk bachelorbaggrund (56%) og derudover en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk bachelor (24%). 2.8 Baggrundsinformation om populationen: Ledighed Respondenter der har svaret nej på spørgsmålet om hvorvidt de var i lønnet beskæftigelse, er blevet bedt om at angive, hvad der er årsag til deres ledighed. (Dog er nydimitterede respondenter (med dimissionsdato i perioden 1/1-2006 til 1/3-2008), der har angivet at være ledige på undersøgelsestidspunktet, blevet spurgt om de på et tidspunkt har været i arbejde. Svarer de ja på dette spørgsmål, bliver de ført videre i undersøgelsen og får ikke spørgsmålet om årsager til ledighed. I alt 10 nydimitterede har angivet at de ikke var i lønnet beskæftigelse, da undersøgelsen blev gennemført heraf har flertallet været i beskæftigelse på et tidligere tidspunkt, og bliver altså dermed ført videre i undersøgelsen.) I alt 32 respondenter har angivet at være ledige. Heraf angiver hovedparten (38%) at årsagen er, at de er i mellem jobs der er altså ikke tale om dimittendledighed for denne gruppe. En anden væsentlig årsag er efter- og videreuddannelse (22%). 24

Hvis du p.t. er ledig, hvad er da årsagen til din ledighed?(kun et svar) Abs. Pct. Søger efter første job 5 16% Er imellem jobs 12 38% Efter- eller videreuddannelse 7 22% Barsels- eller forældreorlov 3 9% Sygdom 1 3% Ønsker ikke arbejde 0 0% Ønsker ikke at oplyse 0 0% Andet: 4 13% Ubesvaret 0 0% Basis 32 3. Samarbejde med erhvervslivet i studietiden herunder studiejob De nydimitterede blev stillet en række spørgsmål, der skulle belyse dels omfanget og relevans af studerendes studiejob og dels var det hensigten, at se omfanget af studerendes samarbejde med erhvervslivet i studietiden. 3.1 Projekt- eller specialesamarbejde og praktik 25

I alt 72% af respondenterne angiver, at de har udarbejdet projekt eller speciale i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af deres studietid på IT-Universitetet. (Bemærk at basis syner lavt, da spørgsmålet kun stilles til dimittender fra perioden 1/1-2006 til 1/3-2008.) Har du lavet projekter eller skrevet speciale i samarbejde med virksomheder eller organisationer mens du læste på IT-Universitetet? Abs. Pct. Ja 145 72% Nej 55 27% Andet: 2 1% Ubesvaret 0 0% Basis 202 Hvis man fordeler besvarelserne på linjer, er det interessant at dimittender fra E-business i meget høj grad angiver at have samarbejdet med virksomheder (93%), mens dimittender fra Internet- og Softwareteknologi (47%), Medieteknologi og spil - Design og analyse(50%) samt Multimedieteknologi (33%) i mindre grad end gennemsnittet angiver at have samarbejdet med virksomheder. Her er det dog vigtigt at bemærke den relative størrelse af de tre sidstnævnte grupper der er tale om forholdsvist få respondenter, så mønsteret kan skyldes tilfældigheder. Har du lavet projekter eller skrevet speciale i samarbejde med virksomheder eller organisationer mens du læste på IT-Universitetet? Total Ja Nej Andet: DKM 56 75% 23% 2% EBUSS 46 93% 7% 0% INT 19 47% 53% 0% ITO - - - - 26

MMT 9 33% 67% 0% MTG-DA 20 50% 50% 0% MTG-T - - - - SWU 45 73% 27% 0% TIT - - - - Basis (antal svar): 202 Vandret beregning Spørgsmålstype: Kun ét svar En mindre andel af de studerende (16%) angiver at have været i praktik i løbet af deres studietid. Har du været i praktik som en del af dit studieforløb på IT- Universitetet? Abs. Pct. Ja 32 16% Nej 167 83% Andet: 3 1% Ubesvaret 0 0% Basis 202 3.2 Studiejob Hovedparten af respondenterne (80%) angiver at have haft et job mens de læste på IT-Universitetet, og heraf angiver 60%, at de arbejdede i hele deres studietid. Havde du erhvervsarbejde ved siden af studierne på IT- Universitetet? Abs. Pct. Ja 162 80% Nej 33 16% 27

Andet: 7 3% Ubesvaret 0 0% Basis 202 Gennem hvor stor en del af din studietid på IT-Universitetet havde du erhvervsarbejde? Abs. Pct. Hele studietiden 98 60% Ca. ¾ af studietiden 32 20% Ca. ½ af studietiden 20 12% Ca. ¼ af studietiden 10 6% Mindre end ¼ af studietiden 1 1% Husker ikke/ved ikke 1 1% Ubesvaret 0 0% Basis 162 Knap halvdelen af respondenterne (49%) der har angivet at have haft studiejob, svarer at de arbejdede mellem 11 og 20 timer om ugen. 32% angiver, at de arbejdede 5-10 timer om ugen. Hvor mange timer om ugen arbejdede du i gennemsnit i de perioder, hvor du havde erhvervsarbejde? Abs. Pct. 1-4 2 1% 5-10 52 32% 11-20 79 49% 21-30 21 13% Mere end 30 7 4% 28

Husker ikke/ved ikke 1 1% Ubesvaret 0 0% Basis 162 Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, om deres job var studierelevant. Det oftest angivne svar (33%) er i høj grad. Det næstoftest angivne svar (26%) er i meget høj grad. Var dit erhvervsarbejde studierelevant? Abs. Pct. I meget høj grad 42 26% I høj grad 54 33% I nogen grad 40 25% I ringe grad 10 6% I meget ringe grad 16 10% Ved ikke 0 0% Ubesvaret 0 0% Basis 162 Fordeler man svarene om respondenterne har haft studiejob på linjer, ses at dimittender fra Multimedieteknologi (33%) i mindre grad end gennemsnittet har haft studiejob. Det er dog vigtigt at bemærke, at der er tale om en meget lille respondentgruppe. Havde du erhvervsarbejde ved siden af studierne på IT- Universitetet? Total Ja Nej Andet: DKM 56 84% 13% 4% EBUSS 46 83% 9% 9% INT 19 84% 11% 5% ITO - - - - MMT 9 33% 67% 0% 29

MTG-DA 20 75% 25% 0% MTG-T - - - - SWU 45 84% 16% 0% TIT - - - - Basis (antal svar): 202 Vandret beregning Spørgsmålstype: Kun ét svar 4. Evaluering af uddannelsen Alle respondenter er blevet bedt om at forholde sig til forskellige aspekter af deres uddannelse. Der indledtes med at spørge helt overordnet, om dimittenden ville kunne anbefale andre at tage en uddannelse fra IT-Universitetet. 92% svarede ja på dette spørgsmål. Ser man svarene fordelt på linjer ses det at dimittenderne fra hhv. Multimedieteknologi og Tværfaglig it i lidt mindre grad kan svare ja til spørgsmålet (hhv. 79% og 88%). Det skal dog ses med det forbehold, at det er de to mindste respondentgrupper og eventuelle tilfældige afvigelser kan derfor se forstærkes. Jeg kan anbefale andre at tage en uddannelse fra IT-Universitetet Total Ja Nej Ved ikke Total 514 474 33 7 92% 1% 6% DKM 155 94% 1% 6% EH 104 91% 2% 7% INT 44 91% 5% 5% ITO - - - - 30

MMT 33 79% 6% 15% MTG-DA 22 100% 0% 0% MTG-T - - - - SWU 126 96% 0% 4% TIT 25 88% 0% 12% 4.1 Evaluering af uddannelsen: Kompetencer 4.1.1 Generelle kompetencer Et andet spørgsmål der belyste dimittendernes vurdering af deres uddannelse omhandlede hvilke generelle kompetencer dimittenderne havde oplevet at tilegne sig via uddannelsen på IT-Universitetet. I spørgsmålet kunne man angive op til fem mulige svar der summeres derfor til mere 100%. I alt 516 personer er blevet præsenteret for spørgsmålet. Hyppigst angivne svarmuligheder De hyppigst angivne svarmuligheder for totalpopulationen ses i nedenstående skema. Totalpopulationen Hyppigst angivne generelle kompetence Teoretisk viden indenfor mit fagområde 47% 241 Evnen til at tilegne mig ny viden 45% 230 Evnen til at arbejde projektorienteret 44% 225 Evnen til at analysere 42% 213 Deler man besvarelserne op på dimittendernes uddannelseslinje ses mindre variationer. 31

For linjen Design, kommunikation og medier angiver dimittenderne dels to af de kompetenceområder, der er blandt de hyppigst angivne for totalpopulationen (evnen til at arbejde projektorienteret og teoretisk viden indenfor mit fagområde). Og dels angives to kompetenceområder, der ikke er blandt de hyppigste nemlig metodiske færdigheder indenfor mit fagområder og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper. Design, kommunikation og medier Hyppigst angivne generelle kompetence Evnen til at arbejde projektorienteret 55% 84 Teoretisk viden indenfor mit fagområde 42% 64 Metodiske færdigheder indenfor mit fagområde Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 37% 56 37% 56 For linjen E-Business er der seks kompetenceområder, der angives hyppigst. Dels er alle gennemsnitligt hyppigst angivne kompetenceområder repræsenteret, men også to kompetenceområder, der ikke er blandt de hyppigste nemlig generel forretningforståelse og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper. E-Business Hyppigst angivne generelle kompetence Evnen til at tilegne mig ny viden 48% 49 Generel forretningsforståelse 45% 46 Evnen til at arbejde projektorienteret 43% 44 Evnen til at analysere / Teoretisk viden indenfor mit fagområde / Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper For alle hver 41% For alle hver 42 32

For linjen Internet- og softwareteknologi angiver dimittenderne dels to af de kompetenceområder, der er blandt de hyppigst angivne for totalpopulationen (evnen til at tilegne sig ny viden og teoretisk viden indenfor mit fagområde). Samtidig angives også to felter, der ikke er blandt de hyppigste nemlig praktisk viden indenfor mit fagområde og metodiske færdigheder indenfor mit fagområde. Internet- og softwareteknologi Hyppigst angivne generelle kompetence Evnen til at tilegne mig ny viden 57% 25 Teoretisk viden indenfor mit fagområde 55% 24 Praktisk viden indenfor mit fagområde 48% 21 Metodiske færdigheder indenfor mit fagområde 45% 20 For linjen Multimedieteknologi angiver dimittenderne dels to af de kompetenceområder, der er blandt de hyppigst angivne for totalpopulationen (evnen til at tilegne sig ny viden og teoretisk evnen til at analysere). Samtidig angives også tre felter, der ikke er blandt de hyppigste nemlig evnen til at arbejde selvstændigt, evnen til at arbejde i team samt at kunne arbejde innovativt og kreativt. Multimedieteknologi Hyppigst angivne generelle kompetence Evnen til at tilegne mig ny viden 68% 23 Evnen til at analysere 59% 20 Evnen til at arbejde selvstændigt / Evnen til at arbejde i team 44% 15 At kunne arbejde innovativt og kreativt 32% 11 33

For linjen Medieteknologi og spil design og analyse angiver dimittenderne alle de kompetenceområder, der er blandt de hyppigst angivne for totalpopulationen, og derudover evnen til at arbejde i team. Medieteknologi og spil design og analyse Hyppigst angivne generelle kompetence Teoretisk viden indenfor mit fagområde / Evnen til at arbejde projektorienteret / Evnen til at arbejde i team Evnen til at tilegne mig ny viden / Evnen til at analysere 55% For alle hver 12 besvarelser 45% For begge hver 10 besvarelser For linjen Softwareudvikling er alle gennemsnitligt hyppigst angivne kompetenceområder repræsenteret, men også to kompetenceområder, der ikke er blandt de hyppigste nemlig generel forretningforståelse og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper. Softwareudvikling Hyppigst angivne generelle kompetence Teoretisk viden indenfor mit fagområde 59% 75 Evnen til at tilegne mig ny viden 47% 46 Evnen til at arbejde projektorienteret 43% 44 Evnen til at analysere / Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper For begge hver 41% For begge hver 42 34

For linjen Tværfaglig it er flere af de gennemsnitligt hyppigst angivne kompetenceområder repræsenteret (teoretisk viden indenfor mit fagområde, evnen til at arbejde projektorienteret samt evnen til at analysere), men også et antal kompetenceområder, der ikke er blandt de hyppigste nemlig metodiske færdigheder indenfor mit fagområde, basale it-færdigheder og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper. Tværfaglig it Hyppigst angivne generelle kompetence Metodiske færdigheder indenfor mit fagområde 56% 14 Teoretisk viden indenfor mit fagområde 52% 13 Basale it-færdigheder / Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde projektorienteret / Evnen til at analysere 48% For begge hver 12 For begge hver 44% For begge hver 11 Sjældnest angivne svarmuligheder Da det var muligt at markere forholdsvist mange svar, kan det også være interessant at undersøge hvilke kompetencer, der sjældnest blev angivet. Totalpopulationen Sjældnest angivne generelle kompetence Evnen til at formidle skriftligt 14% 70 Evnen til at formidle mundtligt 9% 47 Andet 2% 11 Ingen af ovenstående 1% 4 35

At skriftlig og mundtlig formidling angives relativt sjældent er måske interessant men det kan også være et udtryk for, at det ikke er færdigheder man specifikt har tilegnet sig gennem uddannelsen på IT-Universitetet. Hvis man opgør de sjældnest angivne svarmuligheder svarer billedet ofte til det for totalpopulationen. For dimittender fra linjerne Design, kommunikation og medier, E-Business, Softwareudvikling of Tværfaglig it er det de samme kompetenceområder (skriftlig og mundtlig formidling, andet og ingen af ovenstående.) De gengives derfor ikke her. For de øvrige linjer indgår typisk flere af de gennemsnitligt sjældnest valgte svarmuligheder, men der er samtidig også andre. For linjen Internet- og softwareteknologi angives eksempelvis også evnen til at arbejde struktureret, generel forretningsforståelse samt evnen til at overholde deadlines samt evnen til at kunne samarbejde på tværs af faggrupper sjældent. For dimittender fra linjen Multimedieteknologi angives generel forretningsforståelse sjældent. For dimittender fra linjen Medieteknologi og spil design og analyse angives udover flere af de gennemsnitligt sjældnest angivede også generel forretningsforståelse, evnen til at arbejde selvstændigt og basale it-færdigheder. 4.1.2 It-kompetencer Alle dimittender er blevet bedt om at angive op til fem it-faglige kompetencer, som de mener at have tilegnet sig gennem uddannelse på IT-Universitetet. Da der kunne angives op til fem kompetenceområder, summeres der til mere end 100%. I alts 508 personer blev præsenteret for spørgsmålet. De gennemsnitlige besvarelser ses i grafen nedenfor. De hyppigst angivne svar for totalpopulation er: Programmering, software og systemudvikling (41%) Brugervenlighed, usability/hci og interaktionsdesign (37%) Projektledelse og projektstyringssystemer (31%) Webdesign, -konstruktion, og udvikling (29%) Analyse, identifikation af behov, kravspecifikation (28%) Koncept-/produktudvikling og indholdsproduktion (25%) 36

Kandidatuddannelsens forskellige fagligheder ses her bredt repræsenteret. 37

38

Fordeler man de hyppigste svar på dimittendernes uddannelseslinje er der forventelige variationer, der afspejler linjernes forskellige faglige profiler. For dimittender fra linjen Design, kommunikation og medier er der i alt fem it-kompetencer, som flere end 30% af respondenterne fra denne linje angiver som en tilegnet it-kompetence. Tre af de hyppigst angivne it-kompetenceområder er repræsenterede (brugervenlighed, webdesign og konceptudvikling), og samtidig angives også to andre områder forholdsvist ofte, nemlig kommunikation og målgruppeanalyse. Design, kommunikation og medier Hyppigst angivne it-kompetencer Brugervenlighed, usability/hci og interaktionsdesign 75% 114 Webdesign, -konstruktion, og udvikling 65% 98 Koncept-/produktudvikling og indholdsproduktion Kommunikation, webredaktion og journalistik 64% 97 40% 60 Målgruppeanalyse og markedsføring 34% 52 For dimittender fra linjen E-Business er der også i alt fem it-kompetencer, som flere end 30% af respondenterne fra denne linje angiver som en tilegnet it-kompetence. En af de hyppigst angivne it-kompetenceområder er repræsenteret (projektledelse og projektstyringssystemer), og derudover en række fagområder, der er klassiske for linjens faglighed. E-Business Hyppigst angivne it-kompetencer E-business, supply chain management, organisations- og forretningsprocesser 72% 73 39

It-strategi og økonomi / Projektledelse og projektstyringssystemer For hver 45% For hver 46 personer It-jura 37% 38 Knowledge management, viden-, indholdog dokumenthåndteringsssystemer 34% 35 For dimittender fra linjen Internet- og softwareteknologi er der ligeledes i alt fem it-kompetencer, som flere end 30% af respondenterne fra denne linje angiver som en tilegnet it-kompetence. Et af de hyppigst angivne it-kompetenceområder er repræsenteret (programmering, software- og systemudvikling), og derudover en række fagområder, der er klassiske for linjens faglighed. Internet- og softwareteknologi Hyppigst angivne it-kompetencer Programmering, software- og systemudvikling Databasesystemer, datawarehouse og datamining 80% 35 48% 21 Algoritmik og datastrukturer 41% 18 It-arkitektur og systemintegration 39% 17 It-sikkerhed 36% 16 For dimittender fra linjen Multimedieteknologi er der forholdsvist få besvarelser (i alt 29). Derfor skal resultater for denne linje tolkes med en vis forsigtighed. Der er i alt tre it-kompetencer, som flere end 30% af respondenterne fra denne linje angiver som en tilegnet it-kompetence. Et af de hyppigst angivne it-kompetenceområder er repræsenteret (programmering, software- og systemudvikling), og derudover to fagområder, der er klassiske for linjens faglighed. 40

Multimedieteknologi Hyppigst angivne it-kompetencer Programmering, software- og systemudvikling Digital analyse og signalbehandling (lyd, billede mv.) 66% 19 52% 15 Algoritmik og datastrukturer 38% 11 For dimittender fra linjen Medieteknologi og spil design og analyse er der forholdsvist få besvarelser (i alt 21). Derfor skal resultater for denne linje tolkes med en vis forsigtighed. Der er i alt to it-kompetencer, som flere end 30% af respondenterne fra denne linje angiver som en tilegnet it-kompetence. Et af de hyppigst angivne it-kompetenceområder er repræsenteret (koncept-/produktudvikling og indholdsproduktion), og derudover kompetencen udvikling og design af computerspil, hvad der må betragtes som linjens faglige kerneområde. Medieteknologi og spil design og analyse Hyppigst angivne it-kompetencer Udvikling og design af computerspil 95% 20 Koncept-/produktudvikling og indholdsproduktion 57% 12 For dimittender fra linjen Softwareudvikling er der i alt seks it-kompetencer, som flere end 30% af respondenterne fra denne linje angiver som en tilegnet it-kompetence. Tre af de hyppigst angivne it-kompetenceområder er repræsenteret (programmering, projektledelse og kravspecifiktion). Softwareudvikling Hyppigst angivne it-kompetencer 41

Programmering, software- og systemudvikling Databasesystemer, datawarehouse og datamining Analyse, identifikation af behov, kravspecifikation 83% 104 40% 50 39% 49 Projektledelse og projektstyringssystemer 36% 45 Algoritmik og datastrukturer 35% 44 Brugervenlighed, usability/hci og interaktionsdesign 30% 37 For dimittender fra linjen Tværfaglig it er der forholdsvist få besvarelser (i alt 25). Derfor skal resultater for denne linje tolkes med en vis forsigtighed. Der er i alt fem it-kompetencer, som flere end 30% af respondenterne fra denne linje angiver som en tilegnet itkompetence. Tre af de hyppigst angivne it-kompetenceområder er repræsenteret (programmering, projektledelse og kravspecifiktion. Tværfaglig it Hyppigst angivne it-kompetencer Programmering, software- og systemudvikling / Analyse, identifikation af behov, kravspecifikation Databasesystemer, datawarehouse og datamining / Projektledelse og projektstyringssystemer For hver 64% For hver 48% For hver 16 besvarelser For hver 12 besvarelser Brugervenlighed, usability/hci og interaktionsdesign 44% 11 42

4.1.3 Savnede kompetencer Alle respondenter er blevet spurgt om de siden afsluttet uddannelse har oplevet at savne væsentlige kompetencer i deres arbejdsliv. Det gennemsnitlige svar for alle respondenterne er overvejende nej (47%). Denne gennemsnitlige fordeling af besvarelser ses stort set repræsenteret på linjerne Design, kommunikation og medier og E-business, mens der er en klar overvægt af dimittender, der ikke har oplevet at savne kompetencer på især linjen Internet- og Softwareteknologi (70% nej) men også Softwareudvikling (53% nej). På linjerne Multimedieteknologi, Medieteknologi og spil design og analyse samt Tværfaglig it er der relativt flertal af dimittenderne, der har svaret ja på spørgsmålet. (56%, 48% og 60%) Har du efter du afsluttede din uddannelse som cand.it. savnet væsentlige kompetencer i dine jobfunktioner? Jeg har endnu ikke været i job efter Total Ja Nej Ved ikke endt uddannelse Total 504 42% 47% 11% 0% DKM 151 44% 47% 9% 0% EBUSS 103 47% 41% 12% 1% INT 43 19% 70% 12% 0% ITO - - - - - MMT 32 56% 41% 3% 0% MTG-DA 21 48% 29% 24% 0% MTG-T - - - - - SWU 125 37% 53% 10% 0% TIT 25 60% 28% 12% 0% De dimittender, der har angivet at opleve at savne kompetencer, er blevet bedt om at angive hvilke it-kompetencer, de savnede. Der kunne angives op til fem kompetenceområder og i alt 214 respondenter er blevet præsenteret for dette spørgsmål. 43

De gennemsnitlige svar på dette spørgsmål er meget spredte. For totalpopulationen er i der i alt fire områder, som flere end 15% af respondenterne har markeret. Til sammenligning er der i alt 12 kompetenceområder, som flere end 10% af respondenterne har markeret. De fire gennemsnitligt hyppigst markerede savnede kompetenceområder er: Projektledelse og projektstyringssystemer (26%) It-arkitektur og systemintegration (17%) Programmering, software- og systemudvikling (17%) Andet (16%) Nedenfor behandles resultaterne fordelt på linjer. For dimittender fra linjen Design, kommunikation og medier er der meget variation i hvilke områder, der er angivet. I alt 66 personer blev præsenteret for spørgsmålet. De fem kompetenceområder, som 15% eller flere personer har markeret, vises i skemaet nedenfor. Da der kunne markeres op til fem svar, summeres der til mere end 100%. Design, kommunikation og medier Hyppigst angivne savnede itkompetencer Projektledelse og projektstyringssystemer 38% 25 It-strategi og økonomi 23% 15 E-business, supply chain management, organisations- og forretningsprocesser / Webdesign, -konstruktion og udvikling / Grafik og animation, 3D For hver 15% For hver 10 For dimittender fra linjen E-Business er der ligeledes meget variation i hvilke områder, der er angivet. I alt 48 personer blev præsenteret for spørgsmålet. De seks kompetenceområder, som flere end 15 % har valgt, vises nedenfor. E-Business 44

Hyppigst angivne savnede itkompetencer Projektledelse og projektstyringssystemer 25% 12 Virksomhedssystemer, ERP og workflowsystemer It-arkitektur og systemintegration / Analyse, identifikation af behov, kravsspecifikation 23% 11 For hver 21% For hver 10 Andet 19% 9 Forandringsledelse, innovation og entrepreneurship 17% 8 For dimittender fra linjen Internet- og softwareteknologi er der i alt otte personer, som er blevet præsenteret for spørgsmålet. Gruppen er derfor for lille til, at resultaterne kan tillægges vægt. For undersøgelsens systematiks skyld nævnes dog alligevel de hyppigst angivne kompetenceområder. Internet- og softwareteknologi Hyppigst angivne savnede itkompetencer Projektledelse og projektstyringssystemer 63% 5 Analyse, identifikation af behov, kravsspecifikation / It-ledelse, it-alignment og enterprise arkitektur / Forandringsledelse, innovation og entrepreneurship For hver 38% For hver 3 45

For dimittender fra linjen Multimedieteknologi er der meget variation i hvilke områder, der er angivet. De seks kompetenceområder, som flere end 15 % har markeret (svarende til 7 ud af 18 deltagende dimittender), vises nedenfor. Gruppen er forholdsvis lille, så resultater skal derfor tolkes varsomt. Multimedieteknologi Hyppigst angivne savnede itkompetencer Programmering, software- og systemudvikling 44% 8 It-sikkerhed 22% 4 Andet / Algoritmik og datastrukturer / Brugervenlighed/HCI og interaktionsdesign For hver 17% 3 For dimittender fra linjen Medieteknologi og spil design og analyse er der i alt 10 personer, som er blevet præsenteret for spørgsmålet. Gruppen er derfor for lille til, at resultaterne kan tillægges vægt. For undersøgelsens systematiks skyld nævnes dog alligevel de hyppigst angivne kompetenceområder Medieteknologi og spil design og analyse Hyppigst angivne savnede itkompetencer Analyse, identifikation af behov, kravsspecifikation / Grafik og animation, 3D For hver 30% 3 For dimittender fra linjen Softwareudvikling er der meget variation i hvilke områder, der er angivet. I alt 46 personer blev præsenteret for spørgsmålet. De seks kompetenceområder, som 15 % eller flere har markeret, vises nedenfor. Softwareudvikling Hyppigst angivne savnede itkompetencer It-arkitektur og systemintegration 28% 13 46