Teknisk note: Målgrupperne i Skandia-modellen og deres omkostninger oktober 2017

Teknisk note: Målgrupperne i Skandia-modellen og deres omkostninger oktober 2017 1

1. Introduktion til Skandia-modellen Skandia-modellen er et regneværktøj, der kan beregne det økonomiske potentiale for den offentlige sektor ved sociale indsatser. Modellen er udviklet for Skandia Danmark af Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Copenhagen Business School. Skandia-modellen er lavet efter svensk forbillede, men er tilrettet danske forhold ved blandt andet at benytte registerdata og ved at følge Socialstyrelsens anbefalinger til samfundsøkonomiske evalueringer. Hovedsigtet med den danske Skandia-model er at skabe en fælles referenceramme for, hvordan man beregner det økonomiske potentiale for sociale indsatser, og ikke mindst at skabe et fælles sprog indenfor økonomiske evalueringer på tværs af offentlige instanser. 1.1 Sociale indsatser er en investering Formålet med sociale indsatser er at hjælpe udsatte borgere til et bedre liv. Men et bedre liv er ikke altid den eneste gevinst ved en social indsats ofte kan der også forekomme en reduktion af omkostninger (eksempelvis overførselsindkomster) for borgeren set fra den offentlige sektors synspunkt på den længere bane, hvis det sociale tiltag lykkes. Det er denne potentielle omkostningsreduktion, som Skandia-modellen kan regne på. Den grundlæggende idé bag Skandia-modellen er således, at selvom det koster det offentlige penge her og nu at gennemføre en social indsats, så vil der potentielt på den længere bane være en omkostningsreduktion for den offentlige sektor, hvis tiltaget lykkes i tilgift til øget livskvalitet etc. for den enkelte borger. Overordnet sagt, så er Skandia-modellen et regneværktøj, som kan sammenholde omkostningerne til et socialt tiltag med de potentielle omkostningsreduktioner for det offentlige og regne på, om tiltaget betaler sig hjem på den længere bane. Modellen er altså det, der kaldes en cost-savings analyse, som betragter gevinsterne udelukkende fra et offentligt perspektiv. Fokus er på den offentlige sektor, fordi det ofte er vanskeligt at kortlægge og værdifastsætte de private konsekvenser af sociale tiltag (det er eksempelvis vanskeligt at kvantificere livskvalitet og bedre tid etc.). De økonomiske gevinster i modellen udløses af to elementer: en reduktion af omkostningerne til målgruppen for den offentlige sektor ved at lave et succesfuldt tiltag (som reducerer omkostningerne), og en øgning af målgruppens skatteindtægter som kan forekomme ved at lave et socialt tiltag. Hvis man f. eks. laver et tiltag, som får rykket en vis andel af kontanthjælpsmodtagere over i beskæftigelse en del af året, vil den offentlige sektor reducere sine omkostninger til kontanthjælp i den del af året, samtidig med, at skatteindtægterne øges. Og jo længere tid effekten af tiltaget holder (dvs. jo længere tid de mennesker, for hvilke tiltaget lykkedes, er i arbejde), jo større vil den økonomiske gevinst være for det offentlige. Skandia-modellen er således forenklet sagt en investeringskalkule, der kan tage højde for tidshorisont for tiltaget og effekten af tiltaget, samt for aftagende effekt over tid. Modellen følger Socialstyrelsens anbefalinger til Samfundsøkonomiske evalueringer. 1.2 Også et værktøj til dialog Udover at være et regneværktøj, hvori man kan regne på de økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor af sociale tiltag, kan Skandia-modellen være med til at systematisere den måde, man tænker på sociale tiltag på. Hvis man f. eks. benytter modellen til at beregne et tiltags forventede gevinster før det implementeres, kan den give pejlemærker for, hvad der driver de økonomiske gevinster for et socialt tiltag, 2

såsom hvor stor effekten af tiltaget skal være, for at tiltaget betaler sig hjem (og hvad der sker, hvis der er tilbagefald). Skandia-modellen kan også være med til at skabe dialog kommunerne og/eller forvaltningerne imellem. Ved at beregne det økonomiske potentiale af sociale tiltag på samme måde fra det ene sociale tiltag til det andet, vil Skandia-modellen være med til at skabe dialog og samarbejde på tværs - og særligt vil det være muligt at sammenligne forudsætningerne for den økonomiske gevinst på tværs af interessenter. Derudover er det muligt at beregne gevinsterne på en længere tidshorisont. Skandia-modellen (version oktober 2017) et excel-baseret regneværktøj, som bliver stillet gratis til rådighed for kommuner og offentlige instanser af Skandia Pension under forudsætning af, at de involverede medarbejdere deltager i et 3 dages uddannelsesforløb (der også er gratis). 2. Dette notat Dette er en teknisk note, der beskriver definitionen af Skandia-modellens (version april 2016) egne målgrupper og deres omkostninger. Skandia-modellen er udarbejdet ud fra et forsigtighedsprincip. Dette betyder, at modellens egne målgrupper og deres tilhørende omkostninger er afgrænset snævert og udelukkende opgjort ud fra, hvad der kan observeres i Danmarks Statistiks registerdata. Kernen i Skandia-modellens egne målgrupper er definitionen af udenforskab. Vi siger, at et menneske er i udenforskab, hvis det arbejdsmæssigt, helbredsmæssigt eller socialt er udenfor samfundet. Vi definerer fem grupper af individer, som er i udenforskab samt tre grupper til sammenligningsgrundlag, og beregner hver gruppes gennemsnitlige omkostning for det offentlige samt gruppernes gennemsnitlige skattebetaling. Grupperne er defineret ud fra oplysninger om personer i den erhvervsaktive alder (18-64 år) i 2014, som er det senest tilgængelige år i Danmarks Statistiks registerdata for alle de forskellige registre, der benyttes i projektet, på nuværende tidspunkt. De fem grupper af udenforskab er: Stofmisbrugere Individer med psykisk sygdom Voksne, der har været anbragt som børn Individer med livstilssygdomme (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, Diabetes og Hjertesygdom) Individer på langvarig offentlig forsørgelse Sammenligningsgrupperne er tre grupper af resten af befolkningen (hvor ovenstående grupper ikke er talt med): Mellemindkomstgruppen, der er ufaglært Mellemindkomstgruppen, der er faglært eller har en kort videregående uddannelse Normalbefolkningen For hver af disse, i alt otte, grupper har vi beregnet gruppens samlede gennemsnitlige omkostning for den offentlige sektor samt gruppens gennemsnitlige skattebetaling på baggrund af, hvad der er tilgængeligt i Danmarks Statistiks registerdata i 2014. Omkostningerne udgøres af udvalgte overførselsindkomster (kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og dagpenge) og omkostninger til sundhedsvæsen 3

(indlæggelser, ambulante behandlinger, psykiatriske indlæggelser og omkostninger til praksissektoren) på individ-niveau fra Danmarks Statistiks registre. 1 Datagrundlaget udgøres af Befolkningsregisteret, Indkomstregisteret, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, RAS), Sygesikringsregisteret, Registeret for offentligt forsørgede, Landspatientregisteret, Lægemiddeldatabasen, Uddannelsesregisteret og endelig Registeret for udsatte børn og unge. Dette notat er bygget op sådan, at afsnit 3 beskriver definitionen af målgrupperne i Skandia-modellen, dvs. definitionerne af de fem grupper i udenforskab samt de tre sammenligningsgrupper. Dernæst beskrives de omkostninger, der medtaget i Skandia-modellen for hver af de otte grupper. Endelig præsenteres en kort deskriptiv statistik for de otte grupper på parametre såsom højest fuldførte uddannelse og primære arbejdsstilling. 1 Der indgår dermed ikke omkostninger til eksempelvis misbrugsbehandling eller sagsbehandling etc. i denne analyse. 4

3. Målgrupperne i Skandia-modellen Dette afsnit beskriver definitionen af de fem grupper i udenforskab samt de tre sammenligningsgrupper. Alle grupperne defineres ud fra Danmarks Statistiks registerdata i 2014 med det fælles krav, at de skal være i den erhvervsaktive alder, dvs. i aldersgruppen 18-64 år i 2014. 3.1. Individer i udenforskab Som før nævnt er udgangspunktet for afgrænsningen af de forskellige grupper individer i den erhvervsaktive alder, defineret som alderen 18-64 år i 2014. I dette afsnit beskrives afgrænsningen af individerne i udenforskab 3.1.1. Stofmisbrugere Gruppen af stofmisbrugere defineres i Skandia-modellen som individer, der er mellem 18-64 år i 2014 og som i perioden 2010-2014 har været indlagt (enten somatisk eller psykiatrisk) med følgende diagnoser fra WHO s ICD10-klassifikation: 2 Diagnose (ICD-10) F11.1, F12.1, F14.1, F15.1, F19.1 F11.2, F12.2, F14.2, F15.2, F19.2 F11.9, F12.9, F14,9, F15.9, F19.9 Indhold Skadeligt brug af opioider, cannabis, kokain, centralstimulerende stoffer eller psykoaktive stoffer Afhængighedssyndrom som følge af opioider, cannabis, kokain, centralstimulerende stoffer eller psykoaktive stoffer Uspecificeret psykisk lidelse og adfærdsforstyrrelser som følge af opiatmisbrug, cannabis, kokain, centralstimulerende stoffer eller psykoaktive stoffer Disse oplysninger stammer fra Landspatientregisteret, og med denne definition er der godt 7.000 individer, der er defineret som stofmisbrugere i Skandia-modellen. Det skal desuden bemærkes, at denne afgrænsning ikke indeholder alle stofmisbrugere i Danmark, da ikke alle stofmisbrugere nødvendigvis er indlagt. Generelt er det en udfordring at afgrænse stofmisbrug i registerdata, da meget foregår i det skjulte og ikke registreres. Der er med andre ord mørketal i antallet af stofmisbrugere i Danmark. Der findes et register over stofmisbrugere i behandling, men det har ikke været muligt at benytte dette i nærværende projekt. Endvidere udgør dette register heller ikke en komplet oversigt over det samlede antal stofmisbrugere i Danmark, da ikke alle stofmisbrugere nødvendigvis kommer i behandling, og ikke alle, der kommer i behandling, registreres. Det er uklart, hvorvidt man ved at benytte denne definition får fat i de mere belastede stofmisbrugere end ved at bruge stofmisbrugsdatabasen. Eksempelvis kan det være, at hospitalerne især tiltrækker nogle, der har et voldsomt injektionsmisbrug, som bliver indlagt på infektionsmedicinske afdelinger, behandlet på skadestuer og så videre, mens behandlingssystemet især tiltrækker nogle, der er i færd med at få en vis form for kontrol over deres forbrug, og som derfor ikke så let havner i landspatientregisteret. Der findes 2 Disse diagnoser stammer fra Sundhedsstyrelsen (2006): Stofmisbrugere i Danmark, 1996-2005 5

også misbrugere fx hashmisbrugere - som ikke nødvendigvis får en afhængighedsdiagnose, når de dukker op i hospitalssystemet, og som måske oven i købet ikke har særlig stor chance for at dukke op i hospitalssystemet. 3 Men, uanset hvilken af de to tilgange, man vælger, og uanset om man kombinerer dem, er det sikkert, at man ikke får fat i alle stofmisbrugere i Danmark. 3.1.2 Individer med psykisk sygdom Gruppen af individer med psykisk sygdom defineres i Skandia-modellen som individer, der i perioden 2009-2014 har været indlagt på enten en psykiatrisk eller en somatisk afdeling i 2014 (disse oplysninger stammer fra Landspatientregisteret) med én eller flere af følgende diagnoser, der er defineret ud fra World Health Organisations ICD10-klassifikation: Diagnose (ICD-10) Indhold Angst F40 Fobiske angsttilstande Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser. F41 F20 F21 F22 F25 F28 Andre angsttilstande Skizofreni Skizotypisk sindslidelse Paranoide psykoser Skizoaffektive psykoser Andre ikke-organiske psykoser F29 Ikke specificeret ikke-organisk psykose Depression F33 Tilbagevendende depression Med denne definition af psykisk sygdom er der lige godt 68.000 individer, der er defineret som mennesker med psykiske lidelser i 2014. 3.1.3. Voksne, der har været anbragt som børn Den tredje gruppe af udenforskab består af personer, der har været anbragt som børn. SFI(2011) har blandt andet kortlagt langsigtseffekterne af at blive anbragt som barn og fastlægger, at anbragte børn når de bliver voksne har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, lavere uddannelse, dårligere helbred og højere sandsynlighed for at begå kriminalitet, sammenlignet med en kontrolgruppe. Gruppen af individer, der har været langvarigt anbragt som børn, defineres i Skandia-modellen som individer i 2014, der på et tidspunkt i barndommen (0-18 år) har været anbragt efter loven om social service om særlig støtte til børn og unge. 4 Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistiks register om udsatte børn og unge (BUA). Da dette register først indeholder sagshændelser fra 1977, kan vi selvsagt kun se folk, som i 2014 er mellem 18 og 54 år gamle, hvorfor det ikke er alle i aldersintervallet 18-64, der kan indgå. 3 Morten Hesse, forsker ved center for rusmiddelforskning, http://www.stofbladet.dk/6storage/586/51/stof6.27-28_.pdf 4 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164215#kap11 6

En problematik, der forekommer ved at benytte dette register er, at handicappede børn, der anbringes efter serviceloven udelukkende pga. deres handicap, også indgår i dette register, dog uden at det er muligt at adskille dem fra de børn, der anbringes af sociale årsager. Vi har forsøgt at identificere handicappede børn ved hjælp af diagnoser om mental retardering i landspatientregisteret i perioden 1986-2014. Disse diagnoser identificeres ved hjælp af følgende ICD-8 (før 1994)og ICD-10 (efter 1994) klassifikationer. Diagnose ICD-10 (fra 1994-) ICD-8 (før 1994) Svær mental retardering F71-F73 312-314 Lettere mental retardering F70 310-311 Anden mental retardering F78 315 Mental retardering uden angivelse F79 Downs syndrom Q90 759.3 Tabellen stammer fra rapporten Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning fra Statens Institut for Folkesundhed (2014) SFI(2011) skelner mellem anbringelseslængde i deres kortlægning af langtidseffekterne af anbringelse. De deler op i tre typer af anbringelse afhængigt af anbringelseslængden: Kort (0-1 år), mellemlang (1-4 år) og langvariganbringelse (4+ år). I denne terminologi har vi valgt udelukkende at betragte voksne i 2014, som har været langvarigt anbragt (dvs. har været anbragt mere end 4 år) i deres barndom. Med denne definition er der i 2014 godt 37.500 individer, der har været langvarigt anbragt som børn. 3.1.4. Individer med livstilssygdomme Gruppen af individer med livstilssygdomme defineres i Skandia-modellen som individer, der har en eller flere af følgende diagnoser, eller som modtager medicin, der relaterer sig til de følgende diagnoser: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Diabetes 5 Hjertesygdomme 6 Definitionerne af individer med ovenstående sygdomme bygger på en kombination af oplysninger om individernes diagnose i forbindelse med somatiske hospitalsindlæggelser fra Landspatientregisteret fra Statens Serums Institut og oplysninger om individernes medicinforbrug i Lægemiddeldatabasen, ligeledes fra Statens Serums Institut. 7 8 Det skal nævnes, at der kun medtages diagnoser, der direkte kan forbindes med de respektive sygdomme. De enkelte sygdomme defineres på følgende måde: 5 Det er ikke muligt at skelne mellem Diabetes af type 1 og type 2 i registerdata. 6 Kilde: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/otte_folkesygdomme_f%c3%a6rdig3.pdf og Region Hovedstaden(2011): Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske sygdomme https://www.regionh.dk/til-fagfolk/sundhed/kronisk-sygdom/documents/kroniske_sygdomme metoderapport.pdf 7 Diagnoser er defineret udfra ICD10 (International Statistical Classification of Disease version 10) fra World Health Organisation. 8 Medicin klassificeres efter ATC-klassifikation, som inddeler lægemidler efter diagnose 7

3.1.4.1. Individer med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) Individer med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er defineret ud fra Høringsmateriale fra Statens Serums Institut til Register for udvalgte kroniske sygdomme (RUKS) fra 2014. Heri defineres individer med KOL som individer, som har: Diagnosen J44 (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) i WHO s ICD10-klassifikation i forbindelse med somatisk indlæggelse i perioden 2009-2014. Disse oplysninger stammer fra Landspatientregisteret. Og/eller i løbet af 2014 har indløst receptpligtig medicin på 2 forskellige datoer med WHO s ATCklassifikationer: R03BB, R03AC18, R03AL04, R03AL02, R03DX07. Med denne definition er der i 2014 godt 27.000 individer med KOL. 3.1.4.2. Hjertesygdomme Individer med hjertesygdom defineres ud fra Region Hovedstaden (2011) Kroniske sygdomme hvordan opgøres kroniske sygdomme og afgrænses til individer, som har: Diagnoserne I11, I13, I15, I20-I25, I50 (Iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt) fra WHO s ICD10- klassifikation i forbindelse med somatisk indlæggelse i perioden 2009-2014. Disse oplysninger stammer fra Landspatientregisteret. Og/eller i løbet af 2014 har indløst receptpligtig medicin på 2 forskellige datoer med WHOs ATCklassifikationer: C01A, C01B, C01D, C01E. Med denne definition er der i 2014 godt 54.000 individer med hjertesygdomme. 3.1.4.3. Individer med diabetes Det er ikke muligt at skelne mellem type 1 og type 2 diabetes i registrene, da diagnoserne ikke skelner mellem disse to typer. Derudover er det vanskeligt at opgøre antallet af type 2-diabetikere i Danmark, idet det skønnes, at ca. halvdelen af alle tilfældene er uerkendte. 9 Gruppen af individer med diabetes defineres i Skandia-modellen ud fra Sundhedsstyrelsens rapport fra 2001 kaldet Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst, som personer, der har: Diagnoserne E10, E11, E12, E13, E14, H36.0 fraregnet O24.4 (O24.4 er svangerskab med foregående type 1 diabetes) fra WHO s ICD10-klassifikation i forbindelse med somatisk indlæggelse i perioden 2009-2014. Disse oplysninger stammer fra Landspatientregisteret. Og/eller i løbet af 2014 har indløst receptpligtig medicin på 2 forskellige datoer med WHOs ATCklassifikationer: A10A og A10B. Med denne definition er der i 2014 godt 10.500 individer med Diabetes. Samlet set er der i 2014 godt 182.000 individer med livstilssygdomme med de ovenstående definitioner. 9 http://www.si-folkesundhed.dk/upload/otte_folkesygdomme_f%c3%a6rdig3.pdf 8

3.1.5. Individer på langvarigoffentlig forsørgelse Gruppen af individer på langvarig offentlig forsørgelse er defineret ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets definition af langvarigt offentligt forsørgede, dog med den undtagelse, at vi betragter udvalgte overførsler. I Skandia-modellen defineres gruppen af langvarigt offentligt forsørgede som individer, der har været på offentlig forsørgelse (dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge) i 80 % af perioden 2012-2014. Dette defineres ud fra registeret om offentligt forsørgede, hvorfra vi har udvalgt individer, der har modtaget støtte i kategorierne i perioden 2012-2014: Passiv kontanthjælp Ledige kontanthjælpsmodtagere Ledige dagpengemodtagere Beskæftigede sygedagpenge Ledige sygedagpenge For individerne med ovenstående kategorier af offentlig forsørgelse i perioden 2012-2014 beregnes den samlede periode, hvori de har modtaget offentlig støtte, og herefter beholdes udelukkende de individer, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 876 dage i 2012-2014 (svarende til 80 % af 3 år). Det skal bemærkes, at personer, der står registreret med korterevarende pause fra offentligt forsørgelse (op til 3 uger), regnes for offentligt forsørgede i disse uger, hvilket er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomiske redegørelse 2014. Med denne definition er der i 2014 knap 93.000 individer i langvarig offentlig forsørgelse 3.1.6 Overlap mellem grupperne af udenforskab En person i udenforskab kan høre til i mere end én af de fem grupper af udenforskab samtidigt. Fx kan man være både psykisk syg og stofmisbruger, man kan både have været anbragt som barn og være på langvarig offentlig forsørgelse, eller man kan både være stofmisbruger, have en psykisk lidelse og være på langvarig offentlig forsørgelse, etc.. Figur 1 viser, hvordan de forskellige grupper af udenforskab overlapper med hinanden to og to, opgjort i procent. For hver gruppe er der en lille andel af individer, som falder indenfor tre eller flere af grupperne i udenforskab. Fx. er der individer, som både er stofmisbrugere, har været anbragt som børn, er psykisk syge og på langvarigoffentlig forsørgelse. Overlap af tre eller flere grupper er samlet i kategorien Flere end 2 overlap i Figur 1. 9

Stofmisbrugere Pykiske syge Voksne, der var anbragt som børn Livsstilssygdomme Langvarig off. forsørg. Mere end 2 overlap Stofmisbrugere Pykiske syge Voksne, der var anbragt som børn Livsstilssygdomme Langvarig off. forsørg. Mere end 2 overlap Stofmisbrugere Pykiske syge Voksne, der var anbragt som børn Livsstilssygdomme Langvarig off. forsørg. Mere end 2 overlap Stofmisbrugere Pykiske syge Voksne, der var anbragt som børn Livsstilssygdomme Langvarig off. forsørg. Mere end 2 overlap Stofmisbrugere Pykiske syge Voksne, der var anbragt som børn Livsstilssygdomme Langvarig off. forsørg. Mere end 2 overlap Figur 1. Overlap mellem de forskellige grupper af udenforskab i procent Procent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Stofmisbrugere Psykisk syge Voksne, der var anbragt som børn Livsstilssygdomme Langvarig off. forsørg. Figur 1 viser tydeligt, at selvom der er overlap mellem grupperne, så består langt den største andel af hver af de forskellige grupper af udenforskab af individer, der ikke overlapper med andre grupper. Hvis vi fx tager gruppen af stofmisbrugere, så viser grafen, at andelen af stofmisbrugsgruppen, der også har været enten anbragt som børn er ca. 5 %, andelen af stofmisbrugere, der har livsstilssygdomme er ca. 3 %, andelen, der er psykisk syge er ca. 15 %, mens andelen, der faldt indenfor tre eller flere af grupperne er ca. 30%, mens over 40 % udelukkende er stofmisbrugere. Dette gælder for alle grupperne af udenforskab. Ser vi eksempelvis på gruppen af psykisk syge, ses det, at andelen af individer, der udelukkende er psykisk syge er 70 %, mens kun omkring 12 % af de psykisk syge også er i gruppen langvarig offentlig forsørgelse. Hvis vi ser på gruppen af voksne, der har været anbragt som børn, ser vi, at 80 % af voksne ikke overlapper med nogle af de andre grupper. For de andre grupper er andelen af gruppen, som udelukkende hører til kun i denne gruppe, henholdsvis godt 90 % for livsstilssygdomme, næsten 75 % for langvarig offentlig forsørgelse og som sagt over 40 % for stofmisbrugere. Overlappene med andre grupper er således størst for gruppen af stofmisbrugere og lave for de andre grupper, hvor gruppen af livsstilssygdomme næsten ingen overlap har med nogen af de andre grupper i udenforskab. 10

3.2. Sammenligningsgrundlag for grupper i udenforskab I Skandia-modellen er der som nævnt tre grupper mere udover grupperne i udenforskab. Disse sammenligningsgrupper bruges som referencegruppe til, hvor mennesker fra grupperne i udenforskab kan ende som følge af et socialt tiltag. I modellen indeholder tre forskellige grupper, der hver repræsenterer deres facet af det danske samfund: Mellemindkomstgruppe, der er ufaglært Mellemindkomstgruppen, der er faglært eller har en kort videregående uddannelse Normalbefolkningen Fælles for alle tre grupper er, at de ikke indeholder individerne i udenforskab, og altså tager udgangspunkt i restbefolkningen af 18-64 årige i 2014. 3.2.1. Mellemindkomstgruppen, som er ufaglært Mellemindkomstgruppen af individer, som er ufaglærte, er i Skandia-modellen er defineret som de individer i alderen 18-64 år, som har en disponibel indkomst under medianen af indkomsten for befolkningen, når individerne i udenforskab er udelukket. Derudover betinges der på, at individerne er ufaglærte og ikke er studerende. Denne gruppe består i Skandia-modellen 2014 af knap 345.000 individer. 3.2.2. Mellemindkomstgruppen, som højst har faglært eller kort videregående uddannelse Mellemindkomstgruppen af individer, som er faglærte eller har en kort videregående uddannelse, er i Skandia-modellen er defineret som de individer i alderen 18-64 år, som har en disponibel indkomst under medianen af indkomsten for befolkningen, når individerne i udenforskab er udelukket. Derudover medtages individer, der har en kort videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse og ikke er studerende. Denne gruppe består i Skandia-modellen 2014 af godt 711.000 individer. 3.2.3. Den øvrige befolkning (normalbefolkningen) Den øvrige befolkning består af hele den danske befolkning i 2014 i alderen 18-64 år, som ikke er i en af grupperne af udenforskab (dvs. de to mellemindkomstrgupper er også en del af denne gruppe). Denne gruppe er medtaget i modellen for at vise en form for maksimum for det økonomiske potentiale ved at undgå at personer kommer i en af grupperne i udenforskab. Men et mere realistisk sammenligningsgrundlag, og dermed også et sammenligningsgrundlag som hylder forsigtighedsprincippet, vil være en af de to mellemindkomstgrupper. Denne gruppe består i Skandia-modellen 2014 af knap 3.100.00 individer. 11

4. Omkostninger og skat for de otte grupper Alle omkostninger i modellen stammer fra oplysninger på individniveau fra Danmarks Statistiks registerdata i året 2014, som er det seneste år, hvor samtlige af datakilderne er tilgængelige i skrivende stund. Udgifterne er dog beregnet i 2016-priser for at få et så aktuelt billede som muligt. Omkostningerne for de respektive grupper i modellen består af henholdsvis udvalgte overførselsindkomster (kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, dagpenge) og udgifter til sundhedsvæsenet (indlæggelser, ambulante behandlinger, psykiatriske behandlinger og udgifter til praksissektoren). Det er således kun udvalgte økonomiske omkostninger, der betragtes i modellen. Således er eksempelvis de menneskelige omkostninger ved udenforskab såsom ensomhed, lavt selvværd etc. ikke med. Der er heller ikke kommune-specifikke omkostninger med, såsom stofmisbrugsbehandling i henhold til serviceloven 101. For hver gruppe beregnes en gennemsnitlig omkostning for den offentlige sektor som fordeles efter, hvilken offentlig instans, der afholder omkostningen. Overordnet set fordeles omkostningerne på følgende instanser for hver af de otte grupper: Kommunale sundhedsomkostninger Kommunale udgifter til arbejdsmarkedsydelser Regionale sundhedsomkostninger Statslige udgifter til arbejdsmarkedsydelser Kommunal skat Stats skat Tabel 1 nedenfor angiver, hvordan de forskellige omkostninger i modellen er opgjort. 12

Tabel 1. Omkostninger og indkomst i modellen Udgift Indhold Kommunale udgifter til hospitalskontakter i 2014: 34 procent af DRG-taksten, dog max 14.621 kroner pr. indlæggelse i 2014 34 procent af DAGS-taksten, dog max 1.442 kroner pr. besøg, defineret ved variablen v_pris i DAGS 70 procent af genoptræningstaksten, defineret ved v_totpris_genop-v_totpris for DRG og v_pris_genop-v_pris for DAGS Kommunale sundhedsomkostninger 60 procent af sengedagstaksten for psykiatriske indlæggelser med et maksimum på 8.458 kroner pr. indlæggelse i 2014 Kommunale udgifter til praksissektoren i 2014: 34 procent af honoraret for speciallægebehandling med et fastsat maksimum på 1.442 kroner pr. ydelse 10 procent af honoraret for grundydelser til almen lægebehandling 10 procent af honoraret for grundydelser til fysioterapi, kiropraktor, psykologhjælp, fodterapi og tandlæge Regionale sundhedsomkostninger Regionale udgifter til hospitalskontakter i 2014: 66 procent af DRG-taksten, dog max 14.377 kroner pr. indlæggelse i 2014 66 procent af DAGS-taksten, dog max 1.418 kroner pr. besøg, defineret ved variablen v_pris i DAGS 30 procent af genoptræningstaksten, defineret ved v_totpris_genop-v_totpris for DRG og v_pris_genop-v_pris for DAGS 40 procent af sengedagstaksten for psykiatriske indlæggelser med et maksimum på 8.317 kroner pr. indlæggelse i 2014 Regionale udgifter til praksissektoren i 2014: 66 procent af honoraret for speciallægebehandling med et fastsat maksimum på 1.418 kroner pr. ydelse 90 procent af honoraret for grundydelser til almen lægebehandling 13

90 procent af honoraret for grundydelser til fysioterapi, kiropraktor, psykologhjælp, fodterapi og tandlæge Kommunale udgifter til arbejdsmarkedsydelser Statslige udgifter til arbejdsmarkedsydelser Kontanthjælp, defineret ved KONTHJ Sygedagpenge, defineret ved SIKHRP A-dagpenge, defineret ved den statsfinansierede del af ARBLHUMV (som var 53,30 % i 2014) Førtidspension, defineret ved FOLKEFORTID Kontanthjælp, defineret ved KONTHJ Sygedagpenge, defineret ved SIKHRP A-dagpenge, defineret ved den statsfinansierede del af ARBLHUMV (som var 53,30 % i 2014) 10 Førtidspension, defineret ved FOLKEFORTID Indkomst Kommunal skat Stat skat Indhold Kommunalskat, defineret ved KMSKAT Statsskat, defineret ved STSKAT 4.1. Omkostninger til sundhedsvæsenet Omkostningerne til sundhedsvæsenet består i Skandia-modellen af to elementer: Omkostninger til hospital (som indbefatter omkostninger ved somatiske indlæggelser, ambulante behandlinger og psykiatriske indlæggelser) og omkostninger til praksissektoren (primær sundhed, dvs. konsultationer hos egen læge eller speciallæge). Omkostningerne til sundhedsvæsenet finansieres af regionerne og kommunerne ud fra en refusions-nøgle, kaldet den kommunale medfinansiering. I tabellen ovenfor stammer de angivne andele af udgifterne til sundhedsvæsenet fra netop den kommunale medfinansiering 11. Hospitalsudgifter Hospitalsudgifterne stammer alle registreret i Landspatientregisteret. Omkostningerne til somatiske indlæggelser stammer fra oplysninger om individernes indlæggelser og de tilhørende DRG-takster fra Landspatientregisteret per individ. Tilsvarende bygger omkostningerne til ambulante behandlinger på 10 Se finansloven for 2016. 11 Kommunal medfinansiering: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152570 14

oplysninger om DAGS-takster for individernes ambulante behandlinger i Landspatientregisteret per individ. Omkostningerne til somatiske indlæggelser og ambulante behandlinger er således noteret per behandling per individ i registrene, dvs. det er angivet, hvor meget enhver indlæggelse eller behandling koster for hvert individ. Omkostningerne for psykiatriske indlæggelser afregnes ikke med DRG-taksterne, men følger derimod Takstbekendtgørelsen 10, stk. 3, hvori der tillægges en takst pr. sengedag. 12 Denne takst udgør i 2014 3.459 kr. Omkostningerne til psykiatriske indlæggelser i Skandia modellen udregnes således ud fra oplysninger om antal sengedage på psykiatrisk afdeling i Landspatientregisteret (som antal sengedage gange med taksten per sengedag per individ). Omkostningerne til genoptræning findes ligeledes i DRG og DAGS. Omkostninger til Praksissektoren Omkostningerne til sygesikring dækker udgifter til besøg ved almen praktiserende læge og speciallæge, defineret ved bruttohonoraret til den givne læge pr. konsultation, som regionen betaler. Oplysningerne stammer fra Sygesikringsregisteret, hvori variablen BRUHON angiver bruttohonorar. 4.2. Omkostninger til overførselsindkomster De overførselsindkomster, der medtages i Skandia-modellen er kontanthjælp, A-dagpenge og førtidspension. Disse findes også på individ-niveau i Indkomstregisteret, hvori det samlede beløb af de modtagne ydelser kan findes ved hjælp af variablene FOLKEFORTID (førtidspension), KONTHJ(kontanthjælp) og ARBLHUMV (A-dagpenge). Det skal bemærkes, at det udbetalte beløb af A-dagpenge også indeholder andelen af selvfinansiering, hvorfor vi udelukkende betragter den del af de udbetalte dagpenge, der er statsfinansierede. Information om statens finansieringsandel findes i finansloven 2016, hvoraf det fremgår, at statens finansieringsgrad af dagpenge var 53,30 %. Det modtagne beløb af sygedagpenge findes i sygedagpengeregisteret ud fra variablene SIKHR+ARBH. I modellen er der taget højde for den nye refusionslov, der trådte i kraft d. 4. januar 2016. Denne indebærer, at kommunernes refusionsgrad/medfinansieringsgrad for udvalgte overførsler afhænger af, i hvor lang tid, borgeren har modtaget ydelser. Specifikt indebærer refusionsloven, at refusionerne for alle ydelser ovenfor (dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension) strømlines så kommunernes refusion/medfinansiering er ens på tværs af overførslerne og afhænger af, hvor længe borgeren har været på ydelsen 13. Tabel 2 viser, hvorledes refusionsloven virker for de overførselsindkomster, der er inkluderet i modellen. 12 Fra s. 27 i Takstvejledning 2014 fra https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/afregning-og-finansiering/takster-drg/takster-2014 %20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Sundhedsokonomi/Takster/Takster%202014/Takstsystem_2014.ashx 13 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174051 15

Tabel 2: Refusionslov 2016 For kontanthjælp og sygedagpenge 1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser. 2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser. 3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser. 4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser. For A-dagpenge og førtidspension 1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser. 2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser. 3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser. 4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser. Kilde: Refusionsloven 2016, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174051 I loven er det vedtaget, at anciennitetsberegningen for personer på offentlig forsørgelse med refusionsloven tager udgangspunkt i 1. juli 2014. Tirsdag d. 31. januar 2016 blev refusionsopgørelserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) for december 2016 offentliggjort. Det er med udgangspunkt i denne gennemsnitlige refusionsinddeling for hver af de ovenstående ydelser, at refusionerne mellem kommune og stat er beregnet. Af nedenstående tabel ses, hvor stor en andel af de respektive ydelser, der refunderes/medfinansieres efter de forskellige satser i december 2016: Tabel 3. Overførselsindkomster i modellen og samlet andel af refusion/medfinansiering Refusion 20 pct. 30 pct. 40 pct. 80 pct. Kontanthjælp 0,91 0,06 0,03 0,00 Sygedagpenge 0,40 0,21 0,35 0,04 Kommunal 20 pct. 60 pct. 70 pct. 80 pct. medfinansiering Dagpenge 0,09 0,36 0,26 0,29 Førtidspension 0,01 0,04 0,07 0,88 Kilde: STARs opgørelse over andele af refusioner/medfinansiering fra december 2016 Eksempelvis ses det, at 91 % af kontanthjælpsudbetalingerne kun modtager 20 % i refusion. På samme måde ses det, at 36 % af dagpengeudbetalingerne medfinansieres af kommunerne med 60 %. 16

5. Deskriptiv statistik på grupperne af udenforskab og sammenligningsgrupperne I det følgende beskrives de respektive grupper af udenforskab og de tre sammenligningsgrupper mere detaljeret. I dette afsnit betragtes aldersfordeling, primære arbejdsstilling samt højest fuldførte uddannelse for de otte grupper. Til slut vises de gennemsnitlige omkostninger for hver af de otte grupper fordelt efter offentlig instans. 5.1. Aldersfordeling Figur 2 viser aldersfordelingen for hver af de otte grupper. Af figur 2 ses, hvorledes grupperne af mennesker med psykiske lidelser og personer på langvarig offentlig forsørgelse er relativt lige fordelt over alle aldersgrupper, mens eksempelvis gruppen af stofmisbrugere, og til en vis grad også gruppen af voksne, der har været langvarigt anbragt, har en højere andel af yngre individer end de øvrige grupper (venstreskæv aldersfordeling). Gruppen af personer med livstilssygdomme er derimod højreskæv og består således hovedsageligt af personer over 50 år. Figur 2. Aldersfordelingen for de respektive grupper Procent 60 50 40 30 20 10 0 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 17

Stofmisbrugere Psyskisk syge Voksne, der var anbragt som børn Livsstilssygdomme Langvarig off. forsørg. Mellemindk., ufaglært Mellemindk., faglært/kvu Normalbefolkningen 5.2. Arbejdsmarkedsstatus i november 2014 Figur 3 viser de respektive gruppers primære arbejdsstilling i november 2014, hvor vi har inddelt kategorierne efter, hvorvidt de er i arbejde, modtager overførselsindkomst, er arbejdsløs (og ikke modtager ydelser), er udenfor arbejdsstyrken eller øvrige (studerende/barsel/orlov). Figur 3. Primær arbejdsstilling for de respektive grupper Procent 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Førtidspension Sygedagpenge Arbejdsløs (fuldt ledig) eller uden for arbejdsmarkedet På arbejdsmarkedet Kontanthjælp Under uddannelse Øvrig off. forsørg. Af figuren ses, at langt størstedelen af sammenligningsgrundlagene er i arbejde. Til sammenligning er størstedelen af alle grupper i udenforskab (med undtagelse af livstilssygdomme og voksne, der har været anbragt som børn) på overførselsindkomst. 5.3. Højest fuldførte uddannelse Figur 4 viser de respektive gruppers højest fuldførte uddannelse i oktober 2014. Figur 4. Højest fuldførte uddannelse for de respektive grupper 18

Procent 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Grundskole Erhvervsfaglig praktik- og hovedfforløb Mellemlange videregående udd. Gymnasiale Korte videregående udd. Lange videregående udd. Figuren viser, at størstedelen af alle grupperne i udenforskab (med undtagelse af livstilssygdomme) har grundskole som højest fuldførte uddannelse. For gruppen af personer med livstilssygdomme er andelen, der har gennemført en faglig uddannelse, dog størst. Det er også interessant at se, at denne gruppe sammen med gruppen af mennesker med psykiske lidelser, har et mere varieret uddannelsesniveau end eksempelvis stofmisbrugere. De forskellige gruppers omkostninger og skatteindbetalinger pr. person er opsummeret i tabel 2. 19

5.4. Gennemsnitsomkostningerne for de otte grupper Tabel 2. Målgruppernes gennemsnitlige omkostninger og skatteindbetalinger i 2014, i 2016-priser Omkostninger for det offentlige i 2014 Indkomst for det offentlige i 2014 Kommune Region Stat Nettoomkostning Samlede Samlet Udvalgte Udvalgte Kommuneskat Statsskat (omk-skat) Sundhedsomk Sundhedsomk omkostninger skat overførselsindk overførselsindk Stofmisbrugere 68.110 10.650 61.220 19.730 159.710 24.530 7.400 31.930 127.780 Psykisk syge 71.460 10.340 64.700 21.770 168.270 32.570 10.470 43.040 125.230 Voksne, anbragt 50.400 3.180 14.510 15.000 83.090 33.740 11.420 45.160 37.930 Livstilssygdomme 44.450 5.080 17.640 13.850 81.020 48.950 18.580 67.530 13.490 Langv off. forsørg. 72.530 4.740 21.950 20.040 119.260 23.000 6.650 29.650 89.610 Mellemindk, ufag 35.850 1.960 7.560 11.260 56.630 28.020 9.170 37.190 19.440 Mellemindk, fag/kvu 28.110 2.010 7.640 9.460 47.220 30.960 10.380 41.350 5.880 Normalbef 11.520 1.630 6.070 4.080 23.300 50.440 20.580 71.020-47.720 Af tabellen ses, at der er stor variation i omkostningerne mellem grupperne. Gruppen, der har den højeste nettoomkostning (den samlede omkostning plus skatteindtægt) er individer med psykisk sygdom (som har en nettoomkostning på godt 120.000 kr. i 2014), mens gruppen af mennesker, der har livstilssygdomme omvendt har den laveste nettoomkostning af grupperne i udenforskab. Grunden til, at denne gruppe målt på udgifterne til det offentlige har lavere nettoomkostninger end de øvrige grupper, er, at gruppens gennemsnitlige skattebetaling er højere end dem for mellemindkomstgrupperne. Dette skyldes formentligt, at denne gruppe i gennemsnit er ældre, har højere uddannelse og for en større andel er i arbejde end de øvrige grupper i udenforskab. Dette hører også sammen med, at grupperne defineres i den erhvervsaktive alder og at mange mennesker, som får en livsstilssygdom i en ung alder i lang tid kan fortsætte med at arbejde. 20