Kropsterapi og Afspænding



Relaterede dokumenter
Træn maven flad med måtten som redskab

Mave- og rygtræningsøvelser

FAGBESKRIVELSE GRUNDØVELSER

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer.

Hvor smidig vil du være? Uge 1

SportFys Tlf

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører lastbil.

Metoden Kropsterapi og Afspænding Psykomotorisk Terapi

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Antistressøvelser for kroppen

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Sådan laver du rygøvelser

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Øvelser med elastik.

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Skadesforbyggende øvelser

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring

Mindfulness Practitioner

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der arbejder i tog

Fysio- og Ergoterapi

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Høje knæløft på stedet Gentag X med hvert

U T K N. Stole gymnastik

Træningsprogram. Programtitel:

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv

Nederste del af ryggen Stræk

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

AFSPÆNDINGSØVELSER FOR PILOTER

Yoga til efterårsferien

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

Education purposes only Thomas van Elst

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

Mastektomi (Øvelsesprogram)

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation.

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Motionsplan: Uge 1-6

Dental ergonomi. Kroppen

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Øvelser for gravide i vand

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

1. Stræk op og sving forover

En uges træningsprogram til Gravide

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

ØVELSER MED ELASTIK Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

Konditionstræningsprogram

Styrketræning med frie vægte

1A Aerobic March. Gang med god energi. Gå fremad 4, gå baglæns 4. Gentag. Gå skråt til højre 4, gå retur 4. Gå skråt til venstre 4, gå retur 4.

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Opvarmning. Formålet med opvarmning: at øge kroppens fysiske og psykiske præstationsevne at øge motivationen ( få lyst til ) at forebygge skader.

Træningsprogram. Træningsprogram efter benamputation.

Fladere mave på 7 dage

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

Information og øvelser til kvinder med ekspander

I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: Telefax:

Genoptræning efter graviditiet

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

Nakkestræk til siderne Sænk hovedet til venstre side og træk hovedet nedad mod venstre skulder. Sænk hovedet til højre etc Gentag nogle gange.

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Tad-asana. Nøglepunkter i standen. Anvendelse. Helbreds-fordele

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

Øvelsesprogram til knæ-opererede

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Træningskort. Fit In? Side 1

Vi arbejder ofte med hovedet fremskudt eller drejet. Derfor har vi brug for at få udspændt vores nakke- og skuldermuskler.

Træning med Redondobold

Transkript:

Kropsterapi og Afspænding Struktur for noter fra behandling og undervisning af individuelle klienter og små hold. Iagttagelser, dialog, tilrettelæggelse, undersøgelse 1 /behandling og øvelser Undersøgelse og notater til undervisningen, beskrives jf. skemaet 2 skematisk, men er en dialog, og følger udviklingen under samtale og samarbejdet og ikke skemaet. I praksis overskues helheden og de tydeligste afvigelser. Skemaet er en hjælp til på en systematisk måde i forløbet, at kunne beskrive fremgang og evt. tilbagegang, samt samarbejdet som helhed i en fælles faglig evaluerbar forståelsesramme. Klientens oplevelse noteres under hele iagttagelsesarbejdet efter terapeutens iagttagelser /skråstreg markerer, når klientens oplevelser beskrives. Man kan fra gang til gang tilføje eller udelade muskelgrupper i skemaet. Alle forhold, tonus, tyngde, tyngdestræk iagttages under hele behandlingen i forhold til helheden og i forhold til de enkelte led og muskler. Iagttagelse i grundstilling og tilrettelæggelse/ klientens oplevelse Ansigtsudtryk: Ansigtsfarve: Længdeakse 3 : Tværakser: 1 Vi bruger ikke testbegrebet, da det er en dialog, hvor begge parter er medspillere og en del af det der iagttages. Undersøgelse og behandling/ undervisning, foregår samtidig kan man sige i en dialog. 2 Skemaets rækkefølge antyder ikke nødvendigvis rækkefølgen i behandlingen. Denne bestemmes af behandlerens vurderinger i forhold til klientens problemstilling og klienten som helhed. Højre/ venstre rækkefølgen skal ligeledes ikke angive et fastlagt mønster. 3 Akser: Led for led: Fra tæer og ankelled: ankel, knæ, hofte, lænd, brystkasse, skuldre, albuer, håndled, nakke og hoved/ afsluttende med K s oplevelse 3 1

Nakke: Lænd: Knæ: Fødder: Åndedræt: Tilrettelæggelse/ øvelser/ puder 4 : Klientens oplevelse af at ligge nu: Højre side. Håndkontakt: Tyngde og bevægelighed i 5 : Håndled: Albueled: Skulderled: Evt. afsluttet med tyngdestræk: 4 Øvelser og puder bruges til at tilbyde klienten de hensigtsmæssige akser og ledaflastning. 5 I praksis: vi tager hånden, mærker håndkontakt, løfter og mærker tyngde og bevægelighed i hånd og håndled, løfter videre op og mærker tyngde i underarmen og bevægelighed i albueleddet, løfter videre osv. Er der tyngde forsøger terapeuten et gennemgående tyngdestræk. 4 5 4 5 2

Skulderområde Lev.scapula: Supraspinatus: Rhomboidei: InfraSpinatus: Pectoralis: Skulderdrej: Generelt om tonus i arm og skulderområdet: Fingre: Ts (tyngdestræk) fra hånd: Ryg: Thoracaldel: Lumbaldel: Korsben: Respirationssvar: Brystkasse/ forside Brystmuskulatur: Scalener: Diagphragma: Mave: Åndedræt: Sædet: Sædemuskulatur: Psoas: Trochanterrul: Hofteledscirkumduktion: Adduktion: 3

Abduktion: Ekstention: Tonus i benets muskulatur: Ts. fra lår: Differentieret i lår og underben: Ts. fra fod og tæer: Ts fra hæl Generelt om tonus i ben og fod: Oplevelse af forskel 6 : Venstre side 7 Hovedet: Trapezius: Skulderglid: Nakkemuskulatur/ bagudbøjere, højre og venstre: Fremadbøjere, herunder tungebensmuskler: Sidebøjere, højre og venstre: Rotatorer, højre og venstre: Sternocleidomastoideus og scalenerne i relation til åndedrætsfunktionen: Skalp: Pande: Øjenomgivelser: Næsefløje og kinder: 66 Oplevelsen af forskel er væsentlig. Det er efter vores opfattelse forskelsoplevelsen der bevidstgør ændringer og gør det muligt, bevidst selv, at finde hen til den ønskede forandring/ kropsbrug/ kropsfornemmelse/ følelse mm. 7 Her beskrives forskelle fra højre side, som er af betydning for klienten og iagttagelser fra terapeutens side. 4

Kæbemuskler og tindinger: Synkerefleks: Ts fra nakke: Øjne åbne eller lukkede: Afsluttende iagttagelser / klientens oplevelse: Spontant stræk: Ændringer i respirationen: Ansigtsudtryk: Ændringer i hudfarve m.m.: Oplevelse: Øvelsesvalg 8 : Metodikskitse til grundøvelsesarbejde Udgangsstilling/grundstilling Instruktion til grundstilling Iagttagelse af hvordan klienten anbringer sig i grundstillingen Impulser og instruktion i tilrettelæggelsen Iagttagelse efter tilrettelæggelse og impulser Klientens oplevelse 8 Grundøvelser står for at de er grundlæggende og opbyggende. De opbygger kroppens spændingsbalance, elasticitet, tyngde, koordination mm. Samtidig med at formidler nærvær, ro og fordybelse. Se Rhombe om formål. Se Artikel om grundøvelser i Tekster om Faget. Artiklen Grundøvelser og Psykomotorik mm. 5

Bevægelsen Instruktion af bevægelsen Klientens eget bevægemønster i øvelsen Gentagelse af bevægelsen med ny instruktion og impulser Iagttagelser Klientens oplevelse Iagttagelserne Klientens egne akser i forhold til optimale akser Brug af tyngde / stræk. Led for led. Brug af åndedræt. Åndedrættets koordination med bevægelsen. Den samlede koordination af bevægelsen. 6

Terminologi 9 Journal Tegn: Rygliggende: RG, Maveliggende: MG, Sideliggende: SG, Stolesiddende: Sto.G, Stående: Stå.G, Hælsiddende grundstilling: HG. Tonus: Meget høj t+++ Høj t++ Let forhøjet t+ Optimal O Let formindsket t- Lav t-- Meget lav t--- 9 Øvrig Terminologi: se artikel om grundøvelser, og om akser i Faglige tekster om faget, Forlag for Afspændingspædagogik og psykomotorik. Ny artikel om kropsoplevelsen, Mai-Britt Schwab 2005, Grete Jørgensen, Afspænding - en grundbog, Forlag for Afspændingspædagogik. mm. Ang. forældet terminologi: Klientens verbalisering, mener vi henleder tanken på envejs kommunikation fra klient til pædagog. Denne sprogliggørelse arbejder udfra en forældet forestilling om hvordan mennesker udvikler sig. Jf. fx Stern m.fl. Begrebet kropsfunktion, mener vi er et ensidigt og udialektisk begreb, som ikke afspejler vekselvirkningen mellem krop og psyke, som bl.a. fremstillet i nyere forskning, fx Damasio, Hoffmeyer, m.fl. 9 9 7

Terminologi fortsat. Optimal tonus, 0, indbefatter fuld tyngde, tyngdestræk, og respirationssvar. Da dette er en tænkt situation, beskrives nogen tyngde og tyngdestræk m. åndedræts svar som moderat t og ts, og kan så gradueres med tegnene til + og siden. Tyngde: Reduceret pga. for meget spænding: t+ / gradueres med t++ ved stærk reduceret t. Optimal tyngde to Ikke optimal t pga. formindsket spænding: t- Tyngdestræk: Ts reduceret pga. for megen spænding ts++/gradueres med ts+; O for optimal; Ts-, nedsat pga. lidt reduceret spænding, ts nedsat pga. meget reduceret spænding. 8

Journalkort NAVN: ADRESSE: Telefon nr.: Alder: Arbejde: Familie: Årsag til henvendelsen: Henvist fra: Sideløbende behandling: sygdomme/symptomer: Medicin inkl. P-piller: Notater ved indledende samtale (udbygges fra gang til gang). Kilder: Denne undersøgelses og behandlingsbeskrivelse, grundøvelsesskitse, terminologi og journalkort er en omskrivning af originalt journalkort fra Skolen for Kropsterapi og Afspænding ca. 1981 v/ Grethe Jørgensen. Journaltegn ændret senere i skolens historie, tidspunkt? Omskrevet og bearbejdet af Mai-Britt Schwab og Margit Haxthausen sept. 2005. 9