PRAKSISUNDERSØGELSE OM REVALIDERING. Jf. aktivlovens 46.



Relaterede dokumenter
Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Principmeddelelse. J.nr

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Oversigtsskema 1. kvartal Lovgivning Antal sager Afviste Hjemvisning Ændring Ophævelse Stadfæstelse DPL (sygedagpenge)

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

Formålet med dette notat er at give en kortfattet introduktion og en kommenteret gennemgang af praksisundersøgelsen og dens resultater.

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabliteringsteams. 1. Resumé Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse

Sygedagpengesager Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 23. april Praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Er sygdom et privat anliggende?

Reglerne på det sociale område

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Snitflade mellem ressourceforløb og førtidspension

Ressourceforløb 40 år +

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genoptagelse af arbejde

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension. efter arbejdsevnemetoden, herunder tilkendt på det foreliggende grundlag.

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

Aftale om justering af fleksjobordningen

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

DUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Ledighedsydelse ved flytning til en anden kommune. 17. juni 2011

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden

3. Beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse vedrørende klage over Favrskov Kommunes afgørelse

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

Beskæftigelse for sygemeldte - matchning

Notat om nye revalideringsbestemmelser

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

FRIKOMMUNEVEDTÆGT FOR JAMMRBUGT KOMMUNE

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Fleksjob. Begrænsningen må ikke bero på midlertidige forhold og sociale omstændigheder,

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Ankestyrelsens praksis ressourceforløb og førtidspension. Advokat Mie Andersen

Notat. Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014

REVALIDERING I HENHOLD TIL LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK 46 EN PRAKSISUNDERSØGELSE DECEMBER 2006 DE SOCIALE NÆVN

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r

Bjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen

Resumé: Supplement til principafgørelse 75-15

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Lov om social service 103

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt. Resumé: Ny praksis

SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af )

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Forsøg med frikommuner

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

Betingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper

Case: Førtidspension

Tilkendelse af FØP. eksempler

Praksisundersøgelse. Førtidspension. Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET

Revalidering og Handicaptillæg

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden

A) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

Personnummer. 1. og 2. del

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Kommunens rådgivningsforpligtelse

Transkript:

PRAKSISUNDERSØGELSE OM REVALIDERING Jf. aktivlovens 46.

1. Resumé og konklusion Beskæftigelsesankenævnet gennemfører hvert år en undersøgelse af udvalgte kommuners praksis inden for et konkret område. Vi har i år undersøgt, om kommunernes tilkendelser af revalidering er i overensstemmelse med den ændring af praksis, der er udmeldt af Ankestyrelsen i forskellige principafgørelser de seneste år. Vi har indhentet sager fra 8 kommuner. Disse kommuner er blevet bedt om at indsende relevante akter vedrørende de seneste tilkendelser af revalidering frem til 30. december 2011, dog ikke sager, der er påklaget til nævnet. Vi har undersøgt 112 sager. Tilfælde, hvor vi er enige med kommunen Tilfælde, som ikke findes at at være i overensstemmelse med regler og praksis. Vi er enige med kommunerne i 34 % af sagerne. Vi er herunder enige i, at personen er omfattet af aktivlovens 46 og berettiget til revalidering. Vi er ikke enige med kommunerne i 66 % af sagerne. I hovedparten af disse sager er vi enige med kommunen i, at personen har behov for hjælp til at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har dog samtidig fundet, at tilbuddet ikke burde være givet i form af revalidering, men i stedet kunne være givet efter anden lovgivning. Vi finder altså, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på, at revalidering er subsidiær i forhold til andre muligheder. Kommunerne har i 79 % af sagerne i høj grad eller i nogen grad brugt den lovpligtige sagsbehandlingsmetode om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen korrekt. De hyppigste årsager til kritik af de fremsendte ressourceprofiler er manglende PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 1

opdatering af seneste afprøvningsresultater og for sparsom gengivelse af det lægelige grundlag for jobcentrets vurdering. Kommunerne har godt styr på de forvaltningsretlige krav til sagsbehandlingen. Kommunerne har i 98 sager truffet en egentlig skriftlig afgørelse, og i flertallet af de resterende sager er afgørelsen meddelt i form af en jobplan. I alle sager, bortset fra 2, fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. Kun 2 afgørelser giver anledning til bemærkninger. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 2

2. Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ OG KONKLUSION 1 2. INDHOLDSFORTEGNELSE 3 3. MATERIEL VURDERING 4 3.1 Er afgørelsen samlet set rigtig 4 3.2 I hvilket omfang er sagen oplyst. 5 3.3 Er vedkommende omfattet af personkredsen i 46 5 3.4.1 Manglende lægelig dokumentation 7 3.4.2 Behandlingsmuligheder 8 3.4.3 Afprøvning mangler 8 3.4.4 Kan påtage sig arbejde umiddelbart 10 3.4.5 Kan påtage sig arbejde med kort hjælp efter LAB 11 3.4.6 For dårlig til revalidering 12 3.4.7 Andet 13 4. FORMEL VURDERING 14 4.1 Særlige sagsbehandlingsmetode 14 4.2 Øvrige forvaltningsretlige regler 15 5. SAMLEDE ANBEFALINGER. 16 6. DIALOGMØDE MED KOMMUNERNE 17 BILAG 1. UNDERSØGELSENS FORMÅL 19 BILAG 2. REGELGRUNDLAG 21 BILAG 3. UDVALGTE PRINCIPAFGØRELSER 24 BILAG 4 MÅLESKEMA 27 PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 3

3. Materiel vurdering Revalidering som begreb har været kendt igennem mange år, og regler fra forskellige love blev i 1960 samlet i en egentlig revalideringslov. Denne lov blev erstattet af bistandsloven fra 1974, og ved indførelse af aktivloven af 1997 fik reglerne den udformning, som vi kender i dag, jf. aktivlovens 46. Lovgrundlaget er gengivet i bilag 2. Revalidering defineres som erhvervsrettede aktiviteter, der skal hjælpe personer med begrænsninger i arbejdsevnen ind på arbejdsmarkedet, således at de bliver bedre til at forsørge sig selv. Alle 3 anførte betingelser skal være opfyldt, før der kan bevilges revalidering. Desuden må erhvervsrettede aktiviteter i øvrigt ikke være tilstrækkelige til, at personen kan klare sig selv. Definitionen på revalidering er således meget blød med mange afgrænsningsproblemer, og der sker løbende en justering af praksis. Ændring af praksis kan skyldes ændrede opfattelser i samfundet, herunder om hvad der er passende arbejde for tidligere faglærte, men også ændringer i andre love, eksempelvis øgede muligheder for at give erhvervsrettede tilbud til mange forskellige persongrupper efter Beskæftigelsesindsatsloven (LAB). 3.1 Er afgørelsen samlet set rigtig I to tredjedele af sagerne er vi ikke enige i kommunernes afgørelser. Dette skyldes i langt de fleste tilfælde, at vi mener, at borgerne har brug for en anden form for hjælp end revalidering til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 3.1 Er afgørelsen samlet set rigtig? Antal % Enig i kommunens afgørelse 38 34 % Ikke enig i kommunens afgørelse 74 66 % I alt 112 100 % Eksempler Eksempel 1. ikke enig 38-årig kvinde-uddannet SOSU-hjælper, som har arbejdet ved hjemmeplejen i mange år. Deltidssygemeldt efter mindre diskusprolaps og Modic-forandringer i lænden. Er startet i genoptræning. Resultatet heraf kendes endnu ikke. Afprøves som pædagogmedhjælper 30 timer ugentligt, men ophører pga. rygsmerter. Bevilges kontoruddannelse. (sag 35) Ikke enig. Da genoptræningen for ryglidelsen ikke er afsluttet, kendes omfanget af hendes fremtidige begrænsninger i arbejdsevnen endnu ikke. Desuden virker en afprøvning som pædagogmedhjælper ikke hensigtsmæssig for en rygpatient. Når rygtræningen er afsluttet, bør hun afprøves i lettere funktioner inden stillingtagen til revalidering. Eksempel 2. samlet set enig 44-årig mand, uddannet snedker, som sygemeldes efter arbejdsskade, hvor han får varigt nedsat funktion i skulder og arm. Afprøvning i montage viser store begrænsninger i selv let- PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 4

tere fysiske funktioner. Efterfølgende afprøvning med vejledning af udviklingshæmmede går godt. Bevilges 2 års revalidering til pædagogisk assistent. (sag 61) Enig. Vi vurderer, at personen har en dokumenteret nedsat arbejdsevne i forhold til hidtidige erhverv og mange former for ufaglært arbejde, og han har vist ressourcer i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet via uddannelse til konkrete jobs. 3.2 I hvilket omfang er sagen oplyst. Det er kommunens ansvar at oplyse sagerne tilstrækkeligt. Det er vores vurdering, at 68 % af sagerne er oplyst i tilstrækkelig grad til at træffe en gyldig afgørelse. I 32 % af sagerne var der ikke tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kunne træffe en gyldig afgørelse. Alene på den baggrund er vi derfor ikke enige i kommunernes afgørelser om revalidering. Den hyppigste mangel i oplysningsgrundlaget vedrører det lægelige grundlag for at vurdere funktionsevnen. Ofte er der ikke foretaget aktuelle lægelige undersøgelser til underbygning af revalidendens egne oplysninger om funktionsbegrænsninger, og andre gange har kommunerne ikke indhentet resultatet af de seneste lægelige opfølgninger/kontrolbesøg, selv om de var bekendt med, at de forelå. Der er også flere sager, hvor det blot er oplyst, at der har været et afprøvningsforløb i en given periode, uden at der er indhentet beskrivelser af forløbet Tabel 3.2 Er sagen tilstrækkelig oplyst?? Antal % Sagen tilstrækkelig oplyst 76 68 % Sagen utilstrækkelig oplyst 36 32 % I alt 112 100 % 3.3 Er personen omfattet af personkredsen i 46 Det er en betingelse for revalidering, at det på forhånd er afklaret, at vedkommende ikke kan hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet via andre hjælpemuligheder, herunder øvrige tilbudsmuligheder i LAB. Det fremgår af LAB 2, at tilbud efter denne lov kan gives til flere forskellige grupper, herunder kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed, sygedagpengemodtagere samt revalidender. Der er mulighed for at give tilbud efter lovens kapitel 10-12 og dermed både ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik samt ordinære og særlig tilrettelagte uddannelsesforløb til både revalidender og andre persongrupper. En person falder derfor ik- PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 5

ke ind under revalideringsbestemmelserne blot fordi personen har behov for hjælp for at kunne forsørge sig selv. Der er i LAB ikke nærmere angivet, hvornår tilbud skal gives efter den ene eller anden bestemmelse. Det er dog vores fortolkning af praksis, og efter drøftelse med Ankestyrelsen, at længden af det tilbud, der anses for nødvendig for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet, spiller en vis rolle ved vurderingen af, om tilbuddet skal gives efter LAB på hidtidig ydelse, eller om tilbuddet skal gives som revalidering og på revalideringsydelse. Som udgangspunkt finder vi, at kortvarige tilbud af op til ½ års varighed overvejende bør gives efter de øvrige bestemmelser i LAB og kun i særlige tilfælde bør gives som revalidering. Dette har medført, at vi i flere sager, hvor der er bevilget revalidering i form af kortvarig virksomhedsoptræning, har erklæret os uenig i kommunens afgørelse. Denne problemstilling berøres også nedenfor under afsnit 3.4.5. Det er også en betingelse for at bevilge revalidering, at personen vurderes i stand til at gennemføre en kommende revalideringsplan og derved komme tilbage til arbejdsmarkedet. I mange af de indsendte sager er det vores vurdering, at borgeren slet ikke er afklaret tilstrækkeligt til, at kommunen på tilkendelsestidspunktet kan have en realistisk forventning om, at vedkommende kan bringes tilbage til arbejdsmarkedet via revalidering. Denne problemstilling omtales mere uddybende nedenfor under afsnit 3.4.3. Tilfælde, hvor vi er enige med kommunen Tilfælde, som ikke findes at at være i overensstemmelse med regler og praksis. Vi er enige med kommunen i at personen er omfattet af personkredsen i 46 i aktivloven i 34 % af sagerne. Vi er ikke enige med kommunen i 66 % af sagerne. Eksempel 3. ikke omfattet af 46 43-årig mand, som er uddannet tjener og har arbejdet inden for faget i mange år indtil sygemelding i december 2010 p.g.a. stress og depression. I medicinsk og terapeutisk behandling. Ifølge psykiater kun midlertidige skånehensyn, bør aktiveres inden for områder med forudsigelighed, uden for meget ansvar og med faste arbejdstider. Bevilges uden forudgående afprøvning revalidering i form af virksomhedspraktik i 6 måneder i butik. (sag 12) PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 6

Ikke enig. Der er tale om en person, der tilsyneladende kun har behov for hjælp i en kortere periode for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvorfor virksomhedspraktikken burde være tilbudt efter LAB. Eksempel 4. omfattet af 46 40-årig gift kvinde, der er kontoruddannet og har arbejdet som sekretær i mange år indtil opsigelse i 2007. Får 1. del af meritlæreruddannelsen betalt af a-kassen, men mangler ½ år, da hun falder i a-kassesystemet. Har under uddannelsen fået påvist en bindevævslidelse der medfører varige skånehensyn i forhold til håndbelastende arbejde samt generel øget trætbarhed. Bevilges ½ års revalidering til færdiggørelse af læreruddannelsen. (sag 105) Enig. Vi vurderer, at personen har en dokumenteret nedsat arbejdsevne i forhold til mange former for ufaglært arbejde, og hun har vist ressourcer til at vende tilbage til arbejdsmarkedet via uddannelse. Det samlede behov for hjælp er af længerevarende karakter, derfor omfattet af aktivlovens 46, selv om revalideringsplanen kun er af ½ års varighed. 3.4 Konkrete begrundelser for uenighed med kommunens bevilling af revalidering Vi har delt begrundelserne for at vi har erklæret os uenig i kommunens bevilling af revalidering op i 7 underpunkter. Der kan godt være flere begrundelser for at erklære os uenig i de enkelte sager. 3.4.1 Manglende lægelig dokumentation I 23 sager har vi fundet, at der ikke er tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at funktionsevnen er mere end forbigående nedsat, og at der dermed er behov for revalidering. Der er ikke grundlag for at yde revalidering alene ud fra borgerens egen beskrivelse af en nedsat funktionsevne. Der kan heller ikke bevilges revalidering ud fra en aktuelt nedsat funktionsevne, hvis der ikke er nærmere oplysninger om prognosen eller en beskrivelse af de fremtidige skånebehov. Eksempel 5 ikke aktuelle lægepapirer 44-årig ufaglært kvinde med mangeårig tilknytning til arbejdsmarkedet som pædagogmedhjælper og på fabrik. Klager over smerter i hænder og albuer og er opereret for både karpaltunnelsyndrom og tennisalbue. Eneste lægeligt er en 3 år gammel sparsom statusattest. Bevilges uddannelse til socialrådgiver. (sag 24). Ikke enig. Selv om hun har haft dokumenterede helbredsmæssige problemer, ligger disse flere år tilbage. Der mangler lægelig dokumentation for de aktuelle funktionsbegrænsninger. Eksempel 6 forbigående begrænsninger 32-årig anlægsgartner ophører med hårdt fysisk arbejde pga. bindevævslidelse, der medfører lungeproblemer, træthed m.m. Sygdommen brænder angiveligt ud uden varige symptomer, men derudover klager han over knæproblemer og hovedpine. Bevilges uddannelse til jordbrugsteknolog. (sag 36) PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 7

Ikke enig. De dokumenterede funktionsbegrænsninger er af forbigående karakter og de øvrige helbredsmæssige klager er ikke lægeligt beskrevet eller undersøgt. ANBEFALING Det anbefales, at kommunerne sikrer, at der er aktuel lægelig dokumentation med angivelse af prognose og beskrivelse af de fremtidige skånebehov 3.4.2 Fortsat behandlingsmuligheder I 17 sager har vi fundet, at der fortsat er behandlingsmuligheder. Der er således ikke i øjeblikket et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de fremtidige funktionsbegrænsninger er så omfattende, at der er behov for revalidering for at bringe vedkommende ind på arbejdsmarkedet. Eksempel 7 ikke varig tilstand 44-årig kvinde uddannet pædagog blev sygemeldt i 2008 under diagnosen paranoid skizofreni. Behandles med antipsykotisk og angstdæmpende medicin. Har svært ved at klare ansvaret for andre mennesker. Har også fået en diskusprolaps ved forløftning. Ifølge egen læge har hun en varig psykisk lidelse, der kan påvirke arbejdsevnen, men lægen er usikker på, om symptomerne ikke kan bedres ved ændring af medicinen og vil tale med en psykiater herom. Kommunen bevilger 3-årig revalidering til kontoruddannelse. (sag 67) Ikke enig. Da vi vurderer, at psykiaterens vurdering kunne være afgørende for rette valg af fremadrettede tilbud burde kommunen i den konkrete sag have afventet resultatet af egen læges drøftelse med psykiater. Først herefter kan kommunen tage kvalificeret stilling til, om personens problemer med at arbejde med mennesker kan tilgodeses umiddelbart uden behov for egentlig revalidering. Der kan fortsat iværksættes afklarende foranstaltninger inden vurderingen fra psykiateren foreligger, disse skal blot ikke ydes som revalidering. ANBEFALING Det anbefales, at kommunerne undersøger om der er flere relevante behandlingsmuligheder og i givet fald afventer resultatet heraf, inder der tages stilling til revalidering 3.4.3 Afprøvning mangler For at være omfattet af personkredsen i aktivloven 46 skal det være afklaret, at vedkommende med den rette hjælp vil være i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Denne begrundelse er den hyppigste årsag til at vi har været uenige med kommunen. Der er således 49 sager, hvor vi har erklæret os uenig i kommunens bevilling af revalidering, fordi vi har fundet, at der mangler (yderligere) afprøvning for at fastslå behovet for og mulighederne for via revalidering at bringe vedkommende ind på arbejdsmarkedet. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 8

Det er ikke tilstrækkeligt, at der er konstateret aktuelle begrænsninger i arbejdsevnen. Omfanget af de fremtidige begrænsninger og ressourcer skal være afklaret, før man med rimelig sikkerhed kan tages stilling til, om en person er berettiget til revalidering. Det fremgår af aktivlovens 46, at forrevalidering kan bestå af erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter. Der er en gråzone mellem, hvornår en person er omfattet af 46 med behov for afklarende forrevalidering, inden den endelige jobplan kan fastlægges, og hvornår situationen er så uafklaret, at man ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan forvente, at personen via revalidering kan bringes tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vores opfattelse, at afklarende aktiviteter kun kan betegnes som forrevalidering når det er rimeligt sikkert, at personen kan bringes tilbage til arbejdsmarkedet, men har væsentligt behov for hjælp hertil. Usikkerheden drejer sig således kun om hvordan og hvornår. Under forrevalidering bevares det hidtidige forsørgelsesgrundlag, og der er ikke ret til revalideringsydelse. Hvis det er usikkert om der i det hele taget er mulighed for at bringe vedkommende ind på arbejdsmarkedet via revalidering, eller om der i det hele taget er behov for revalidering for at hjælpe vedkommende ind på arbejdsmarkedet, kan afklarende foranstaltninger ikke betegnes som led i en revalidering. Det er i denne situation for tidligt at tage stilling til revalidering. Eksempel 8 ikke revalide- ringsafklaret 30-årig mand, som er deltidsstuderende og lagermedarbejder. Beskadiger venstre arm kraftigt ved ulykke. Endvidere diagnosen skizotypisk sindslidelse. Jobcentret kan dog ikke vurdere i hvilket omfang det påvirker arbejdsevnen. Kommer i praktik på kontor i 3 måneder, hvor det går godt og han kommer op på fuld tid. Bevilges revalidering i form af forlængelse af virksomhedspraktikken. Ifølge jobplanen er formålet også at få afdækket, om det er realistisk, at han kan holde til at arbejde på kontor over en længere periode med henblik på senere elevplads (sag 107) Ikke enig. Det er for usikkert, om vedkommende i det hele taget kan komme tilbage i arbejde i tilstrækkeligt omfang til, at virksomhedspraktikken skal ydes som revalidering. Der er fortsat tale om forudgående afklaring af, om der overhovedet er en realistisk mulighed for revalidering. Eksempel 9 reel afklaring af behov 39-årig mand, som er uddannet VVS, og som senest har haft tungt industrirengøring på slagteri. Sygemeldes med nakke- og armsmerter, og rygcentret fraråder arbejde af fysisk karakter, samtidig anføres, at symptomerne formentlig vil lindres, hvis han finder mindre belastende arbejde. Ingen afprøvning. Revalidering til produktionsteknolog. (sag 39) Ikke enig. Der mangler afprøvning inden for lettere fysisk arbejde for at konstatere omfanget af hans begrænsninger, herunder om han overhovedet har behov for revalidering. Eksempel 10 for uafklaret En 40-årig ufaglært mand der stort set aldrig har været i ordinært arbejde. Alkoholmisbrug, kriminalitet, svær overvægt, rygerlunger, rigid tankegang. Talrige aktiveringsprojekter, svært at motivere, senest har 7 måneders praktik på et værksted ikke dokumenteret større arbejdsevne. Efter afslag på fleksjob bevilges revalidering, da andre beskæftigelsesfrem- PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 9

mende tiltag ikke har ført til beskæftigelse. Jobplanen består af 8 timers virksomhedspraktik og 10 timers fysisk træning om ugen. Ikke enig. Vi vurderer, at der mere er tale om afklaring og forbedring af de fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet end revalidering med et klart erhvervssigte. (sag 2) Eksempel 11 for uafklaret 47-årig kvinde, der sygemeldes fra lagerarbejde pga. smerter i begge arme, skuldre og nakke. Visiteres til fleksjob i 2005 og arbejder herefter i fleksjob på kontor. Siger nu selv, at hun helbredsmæssigt har fået det bedre og ønsker at udtræde af fleksjobordningen. Kommunen bevilger hende revalidering til socialrådgiver. (sag 68) Der foreligger ingen lægelig dokumentation for hendes egen påstand om at hun er blevet bedre helbredsmæssigt. Der er i givet fald ingen afklaring af, hvorvidt hun kunne påtage sig diverse ufaglærte jobs uden behov for revalidering. ANBEFALING Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at der skal være rimelig sikkerhed for, at en person kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv, inden der bevilges revalidering. Tilbud, der skal medvirke til at opnå en sådan sikkerhed/afklaring, kan ikke ydes som revalidering. 3.4.4 Kan påtage sig arbejde umiddelbart Der er 4 sager, hvor vi har erklæret os uenig i kommunens vurdering, fordi vi har fundet, at personen kan påtage sig arbejde umiddelbart og derfor ikke har behov for revalidering for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt er alle former for arbejde, som personen kan klare ud fra kompetencer og helbred, passende arbejde. Tidligere praksis om at kompensere for tidligere uddannelse, hvilket indebar at en faglært person ikke kunne henvises til at påtage sig ufaglært arbejde, er fraveget efter at Ankestyrelsen i forbindelse med udsendelsen af principafgørelsen 208-09 i oktober 2009 ophævede de tidligere afgørelser O-8-99 (skovarbejder med græspollenallergi) og O-24-99 (bager med melallergi). Personens ønsker og motivation har kun betydning ved valg af uddannelse/jobplan. Det har ikke væsentlig betydning ved vurderingen af selve berettigelsen til revalidering. Hvis personen burde kunne påtage sig ufaglært arbejde umiddelbart eller ved hjælp af kortvarig støtte efter LAB er han/hun ikke berettiget til revalidering, uanset om personen kun ønsker at søge arbejde, der kræver uddannelse eller anden revalidering. Eksempel 12 ønsker ej ufaglært 33-årig kvinde, som er modelkonstruktør og arbejdet inden for modebranchen med hyppige deadlines m.m. Sygemeldes med stressfremkaldt depression. Mange samtaler med psykolog. Hun gør langsomt fremskridt og vil i trygge rammer kunne nå et fornuftigt funktionsniveau om ½ år. Deltager i flere afklaringsforløb under Reva, senest 5 måneders praktik på et bibliotek, hvor hun slutter med fuld arbejdstid og med 100 % effektivitet. Har behov for PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 10

tryghed, forudsigelighed og veldefinerede opgaver. Kommunen finder hende berettiget til revalidering til bibliotekar, da de usikre beskæftigelsesmuligheder på det ufaglærte arbejdsmarked er angstfremkaldende for hende. (sag 103) Ikke enig. Vi finder at hendes skånehensyn burde kunne tilgodeses ved mange former for arbejde, også som ufaglært. Generelle vurderinger af hvilke arbejdsområder, der giver størst sikkerhed i ansættelsen, kan ikke begrunde revalidering. ANBEFALING Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, om personen, der søger om hjælp, må anses for umiddelbart at kunne påtage sig arbejde. I disse situationer kan det ikke berettige til revalidering, at vedkommende har særlige jobønsker. 3.4.5 Kan påtage sig arbejde med kort hjælp efter LAB Der er 7 sager hvor vi har erklæret os uenig i kommunens materielle vurdering, fordi vi har fundet, at personen ikke har behov for revalidering for at kunne komme tilbage i arbejde. Et korterevarende tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven vurderes at være tilstrækkeligt til, at personen igen kan blive selvforsørgende. Eksempel 13 har ressour- cer 40-årig mand, som er uddannet elektriker og har arbejdet inden for faget i 20 år, ofte med ledelsesansvar som eks. byggepladsleder m.m. Sygemeldes i få måneder på grund af overbelastningsgener i venstre arm og skulder + tennisalbue i samme side. Kompetenceafklaringscenter anfører at prognosen er ukendt, ingen lægelige akter, men lægekonsulenten finder sandsynlighed for permanent nedsat funktion af venstre arm ved fortsat arbejde som almindelig elektriker. Ønsker papir på det han allerede kan og har fundet en praktikplads med forventet efteransættelse. Bevilges virksomhedsrevalidering i 4 måneder. (sag 87). Ikke enig. Han har en del ressourcer og kun begrænset varig påvirkning af arbejdsevnen. Man har tilsyneladende ikke undersøgt andre muligheder efter LAB. Han burde kunne hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet med et kortvarigt tilbud uden revalidering. Eksempel 14 specielle behov 28-årig enlig, ufaglært mor til sygt barn. Stort set ingen ordinær erhvervserfaring, men mange virksomhedspraktikker, herunder flere i køkken. Psykisk ustabil og har ifølge psykiater behov for struktur og forudsigelighed og vil have tendens til ustabilt fremmøde ved frustrationer. Kommunen bevilger 2-årig uddannelse som ernæringsassistent, da uddannelse vil give mere varieret arbejde. (sag 46). Ikke enig. Vi finder, at hendes revalidering og uddannelse ikke nævneværdigt tilgodeser hendes krav om struktur og forudsigelighed. Det drejer sig snarere om at finde den rette arbejdsplads. ANBEFALING PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 11

Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, om kortere tilbud efter LAB er tilstrækkelige til at hjælpe personen ind på arbejdsmarkedet. I disse situationer kan det ikke berettige til revalidering, at vedkommende har særlige jobønsker. 3.4.6 For dårlig til revalidering Der er ingen sager, hvor vi umiddelbart har erklæret os uenig i kommunens bevilling af revalidering, fordi borgeren anses for at være for dårlig til at kunne hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet ved hjælp af revalidering. Der er dog flere sager, hvor meget tyder på, at kommunens revalideringsplan er urealistisk, fordi borgerens fremtidige arbejdsevne vurderes at være meget begrænset. Disse sager er dog fundet omfattet af pkt. 3.4.3 idet det først efter den igangværende afprøvning kan vurderes, om der er realistiske muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Eksempel 15 muligvis for dårlig 40-årig ufaglært mand, der stort set aldrig har haft ordinært arbejde. Mangeårig alkoholmisbrug, kriminalitet, rygerlunger, svær overvægt, få psykiske ressourcer, rigid tankegang. Talrige aktiveringsprojekter, senest 7 måneders praktik, hvor han ikke kom op på mere end 3 timer om dagen. Tror ikke selv på tilbagevenden til arbejdsmarkedet og har fået afslag på både fleksjob og førtidspension. Svær at motivere til andet og kommunen bevilger derfor revalidering i form af virksomhedsrevalidering med 8 timers værksted + 10 timers fysisk træning. (sag 2). Ikke enig. Der er ingen beskæftigelsesmål og det er tvivlsomt, om han kan gennemføre en revalideringsplan. Der er mere tale om yderligere afklaring af de fremtidige muligheder, herunder for vægttab, end revalidering. Eksempel 16 muligvis for dår- lig 33-årig kvinde med akademisk uddannelse. Kun kortvarige jobs præget af sygemeldinger pga. stress/depression og flytter hjem til forældrene hvor hun isolerer sig socialt. Får diagnosen Aspergers syndrom. Kommunen iværksætter 2 afprøvninger, der dog begge afsluttes før planlagt, og hun ser ikke selv muligheder på arbejdsmarkedet. For at hun skal genvinde motivation og få lidt succesoplevelser bevilger kommunen hende revalidering i et 3-årigt forløb, startende i et køkken. Der bevilges mentor under forløbet, hvor hun starter med få timer om ugen. (sag 15) Ikke enig. Det er tvivlsomt om hun kan gennemføre en revalideringsplan. Der er mere tale om yderligere afklaring af de fremtidige muligheder end revalidering. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 12

3.4.7 Andet Det er ikke tilstrækkeligt til at være berettiget til revalidering, at der er påvist nedsat funktionsevne og dermed varige vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det fremgår direkte af 46 stk. 2, at der kun er ret til revalidering, hvis andre tilbud efter aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan klare sig selv. Udgangspunktet er, at unge skal uddanne sig til en plads på arbejdsmarkedet via det normale uddannelsessystem, og de kan herunder søge SU. Den gruppe af unge, der ikke kan klare en almindelig uddannelse, har et særskilt retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Uddannelsen starter med et afklaringsforløb på op til 12 uger, og herefter udfærdiges et individuelt tilrettelagt forløb med dels uddannelse og dels praktiske aktiviteter, herunder virksomhedspraktik. Det ligger i selve formålsbestemmelsen for ordningen, at den retter sig mod unge med særlige behov. Vi finder det i modstrid med vilkåret i aktivlovens 46 stk. 2 om at andre muligheder skal være udtømte, før der tilbydes revalidering, at der i praksisundersøgelsen har været en del tilfælde, hvor svage unge under 25 år tilbydes revalidering til at gennemføre særlige uddannelsesforløb. Eksempel 17 anden lov- givning En 19-årig kvinde, der har gennemført 10 års skolegang i specialklasse og som har tilknyttet hjemmevejleder. Har behov for struktur og rutiner. Kommunen bevilger revalidering i form af en særlig tilrettelagt 3 årig ungdomsuddannelse med henblik på afklaring af erhvervsmulighederne og fastlæggelse af fremtidigt jobmål. (sag 89) Ikke enig. Revalidering er subsidiær til hjælp efter andre bestemmelser, herunder uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. At revalidering er subsidiær gælder både tilbudsdelen og forsørgelsesdelen. Det er således ikke afgørende for vurderingen af om tilbuddet skal gives som revalidering eller efter LAB, at uddannelsen ikke giver ret til at søge SU eller anden særlig forsørgelse Da alle på STU pr. definition har begrænsninger, er begrænsninger, der ikke udelukker gennemførelse af STU, som udgangspunkt ikke tilstrækkelige til at berettige til revalidering Eksempel 18 anden lov- givning En 19-årig mand med Aspergers syndrom, der 2 gange forgæves har forsøgt at gennemgøre almindelig HTX. Har været igennem et 6 ugers evalueringsforløb, hvor han findes egnet til den særlige 3-årige IT-uddannelse for personer med denne lidelse. Kommunen bevilger revalidering til 3 år på ASpit. (sag 51) Ikke enig. Revalidering er subsidiær til hjælp efter andre bestemmelser, herunder uddannelse på ASpit efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Se i øvrigt under bemærkninger til eksempel 17. Anbefaling Vi anbefaler, at kommunerne, i de situationer, hvor personen er i den normale uddannelsesalder, og vurderes i stand til at fuldføre en ungdomsuddannelse efter reglerne om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, er opmærksomme på, at revalidering er subsidiær i forhold til andre muligheder for hjælp. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 13

4. Formel vurdering Regelgrundlag Kommunen har pligt til at sørge for, at der foreligger det nødvendige oplysningsgrundlag til, at der kan træffes afgørelse om revalidering. Dette fremgår af retssikkerhedslovens 10. Kommunen skal oplyse sagen og påse, at de nødvendige oplysninger indhentes. Det følger af et almindeligt forvaltningsretligt princip, at der i sagen skal foreligge dokumentation for alle væsentlige forhold og ekspeditioner. Det fremgår endvidere af retssikkerhedslovens 76, 2.pkt. og 78 stk. 2, at Ankestyrelsen, Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet skal kunne følge kommunernes praksis. Dette forudsætter, at kommunen kan dokumentere hvilke afgørelser, der er truffet i sagen og med hvilken hjemmel. 4.1 Særlige sagsbehandlingsmetode Vi har undersøgt i hvilket omfang, kommunerne har fulgt den særlige sagsbehandlingsmetode til belysning af arbejdsevnen i bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen og om de i den forbindelse har udfærdiget en ressourceprofil Vi har i 89 sager anset sagen for i høj grad eller nogen grad at være behandlet i overensstemmelse med reglerne. I 23 sager har vi vurderet, at sagen kun i ringe omfang eller slet ikke er behandlet i overensstemmelse med de særlige sagsbehandlingsregler. I 8 af disse 23 sager er der tale om manglende opdatering af ressourceprofilen, eksempelvis ved genoptagelse af tidligere revalideringsplan. Heraf handler 3 sager om ny vurdering af fortsat revalideringsberettigelse i forbindelse med flytning. I 6 sager er der tale om mangelfuld beskrivelse af det lægelige grundlag for kommunens vurderinger. I nogle sager skyldes vores kritik af ressourceprofilen, at den ikke indeholder en samlet vurdering, eller at den mere overordnet er for sparsomt beskrivende. Der er flere sager, hvor indsendelse af sagen er foranlediget af, at borgeren er flyttet fra den oprindelige bevillingskommune, således at tilflytningskommunen har truffet ny afgørelse om, hvorvidt borgeren fortsat er berettiget til revalidering i overensstemmelse med en jobplan, udfærdiget i en tidligere opholdskommune. Vi mener at tilflytningskommunen som udgangspunkt er bundet af tidligere kommunes vurderinger vedrørende revalideringsberettigelsen. Dette må dog forudsætte, at forudsætningerne for den tidligere bevilling er uændret tilstede. Den nye kommune skal derfor undersøge, om flytningen medfører ændrede forudsætninger PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 14

for at gennemføre den oprindelige jobplan, og om der i øvrigt er sket ændringer i borgerens forhold. Dette skal ske ved en opdatering af de relevante punkter i ressourceprofilen. Eksempel 19 utilstrækkelig opdatering En ung mand bevilges revalidering i 2007, men afbryder jobplanen i juli 2008 af psykiske årsager. Da han i foråret 2010 meddeler kommunen, at han har fået det bedre og er startet igen på sin tidligere uddannelse genoptager kommunen udbetaling af revalideringsydelse (sag 76) Kommunen har ikke foretaget opdatering af ressourceprofilen i forbindelse med hans genoptagelse af studiet og der er ingen lægelig belysning af hans aktuelle psykiske tilstand. Eksempel 20 utilstrækkelig dokumentation En kvinde sygemelder sig delvis efter 25 års arbejde som lægesekretær. I ressourceprofilen gengives hendes klager over belastningsgener i arme og fingre. Ingen oplysninger i profilen om lægelige undersøgelser til belysning af hendes klager. Hun har bibeskæftigelse som kostvejleder. Kommunen bevilger hende revalidering til kostvejlederuddannelse (sag 33). Kommunen kan ikke foretage en korrekt vurdering af borgerens arbejdsevne udelukkende baseret på borgerens egne oplysninger. ANBEFALING Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på at opdatere ressourceprofilen før der træffes afgørelse, således at også resultaterne af de seneste arbejdsprøvninger m.m. føres ind i profilen. Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på at dokumentere de helbredsmæssige oplysninger i form af lægelige undersøgelser og føre resultaterne heraf ind i profilen. 4.2 Øvrige forvaltningsretlige regler En skriftlig afgørelse skal som udgangspunkt begrundes, jf. Forvaltningslovens 22. Det følger af Forvaltningslovens 24, at begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler. Begrundelsen skal endvidere hvis nødvendigt indeholde en kort redegørelse for de faktiske forhold, som har haft væsentlig betydning for afgørelsen. I alle sager, bortset fra 2, hvor kommunen har truffet afgørelse om revalidering, fremgår det i høj grad/nogen grad med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. Kun 2 sager har givet anledning til kommentarer omkring det forvaltningsretlige. Der er tale om sager, som kommunerne har indsendt fordi der er sket opfølgning, og hvor vi har valgt at måle på den oprindelige bevilling af revalidering. Denne tidsmæssige forskydning i fokus kan muligvis forklare det mangelfulde beslutningsgrundlag for den oprindelige afgørelse. Kommunerne har i 98 sager truffet en egentlig skriftlig afgørelse, og i flertallet af de resterende sager er afgørelsen meddelt i form af en jobplan. Det må konkluderes, at overordnet set har kommunerne fint styr på de forvaltningsmæssige regler. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 15

5. Samlede anbefalinger. Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at der skal være aktuel lægelig dokumentation med angivelse af prognose og beskrivelse af de fremtidige skånebehov. Vi anbefaler, at kommunerne undersøger, om der er flere relevante helbredsmæssige behandlingsmuligheder og i givet fald afventer resultatet heraf, inder der tages stilling til revalidering. Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at der skal være rimelig sikkerhed for, at en person kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv, inden der bevilges revalidering. Tilbud, der skal medvirke til at opnå en sådan sikkerhed/afklaring, kan ikke ydes som revalidering. Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, om en person, der søger om hjælp, må anses for umiddelbart at kunne påtage sig arbejde. I disse situationer kan det ikke berettige til revalidering, at vedkommende har særlige jobønsker. Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, om kortere tilbud efter LAB er tilstrækkelige til at hjælpe personen ind på arbejdsmarkedet. I disse situationer kan det ikke berettige til revalidering, at vedkommende har særlige jobønsker. Vi anbefaler, at kommunerne, i de situationer, hvor personen er i den normale uddannelsesalder og vurderes i stand til at fuldføre en ungdomsuddannelse efter reglerne om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, er opmærksomme på, at revalidering er subsidiær i forhold til andre muligheder for hjælp. Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på at opdatere ressourceprofilen, før der træffes afgørelse om revalidering, således at de seneste helbredsmæssige oplysninger og resultaterne af de seneste arbejdsprøvninger m.m. føres ind i profilen. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 16

6. Dialogmøde med kommunerne og bemærkninger til undersøgelsen. Der har den 16. august 2012 været afholdt et dialogmøde med deltagere fra alle de kommuner, der er med i undersøgelsen. Vi præsenterede rapporten og uddybede undersøgelsens resultater med særlig fokus på de punkter, som nogle af kommunerne på forhånd via mail havde ønsket uddybet. Flere kommuner gav udtryk for, at rapporten var pædagogisk bygget op og dens resultater nemme at videregive til kolleger i kommunerne. Nogle kommuner mente dog også, at rapporten var udtryk for en generel stramning i forhold til tidligere praksis for bevilling af revalidering. Nogle kommuner gav udtryk for, at unge, der fulgte et 3-årigt forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, burde have dette tilbud som revalidering. Det var opfattelsen, at 2/3 af unge på STU har fået uddannelsen som revalidering i overensstemmelse med hidtidig praksis, sådan som den blandt andet fremgår af nuværende vejlednings kapitel 13, og især formuleringerne i tidligere vejledninger. Det blev også nævnt at revisionen i en kommune for ca. 2 år siden, efter angiveligt at have vendt spørgsmålet med flere ministerier, havde meddelt kommunen, at tilbuddet til disse unge skulle gives efter revalideringsbestemmelserne. Det er fortsat vores opfattelse, at det fremgår af vejledningens pkt. 13 samt indhentet udtalelse fra ministeriet bag vejledningen, at det særlige forløb til unge i visse situationer kan gives som revalidering, men at udgangspunktet er, at uddannelsen ikke bevilges som revalidering. Hvis tilbud af kortere varighed som overvejende hovedregel ikke bør gives som revalidering vil det efter nogle kommuners opfattelse især gå ud over personer, der ikke længere kan få sygedagpenge og som ikke kan få kontanthjælp pga ægtefælle eller andet. Da personen efter stop af sygedagpenge bliver selvforsørgende (LAB 2, nr 10), er kommunens muligheder for at give tilbud begrænset til 6 uger. Vi er opmærksomme på, at der i LAB 75 a er en begrænsning på højst 6 ugers tilbud til selvforsørgende. Denne begrænsning gælder dog kun tilbud efter kapitel 10 om korte afprøvningsforløb, særligt tilrettelagte forløb og ordinær uddannelse, men ikke virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Samlet kan der således gives tilbud til denne persongruppe i 6 måneder. Endvidere finder vi, at man ikke kan udvide fortolkningen af hvornår der kan bevilges revalidering under henvisning til, at der i anden lovgivning er indsat begrænsninger i mulighederne for tilbud til bestemte persongrupper. På mødet var der enighed om, at det primære formål med revalidering er fuld forsørgelse i ordinært arbejde. Dette mål kan dog ikke nås i alle sager. Det blev herefter diskuteret om man kan bevilge revalidering til deltidsbeskæftigelse og delvis selvforsørgelse. Der blev henvist til A-1-01 og til, at personer skal kunne stå til rådighed i mindst 30 timer om ugen for at kunne få ydelser fra a-kassen. Nogle kommuner mente, at dette måtte være undergrænsen for hvor mange arbejdstimer vedkommende skal kunne PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 17

bringes op på før revalidering kan bevilges. Andre mødedeltagere henviste til, at revalideringsbestemmelserne kun taler om, at for målet med revalidering er ordinær beskæftigelse og dette kan sagtens ske på 20 timer om ugen. Hvis vedkommende kan arbejde over grænsen for bevilling af fleksjob, må dette være tilstrækkeligt til at godkende vedkommende som revalidend. Vi har ikke taget endelig stilling til dette spørgsmål i forbindelse med denne undersøgelse. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 18

Bilag 1. Undersøgelsens formål, hjemmel, omfang og metode. Hjemmel Det Sociale Nævn/Beskæftigelsesankenævnet skal jf. Retssikkerhedslovens 78 i samarbejde med Ankestyrelsen koordinere, at kommunale afgørelser, der efterfølgende kan indbringes for nævnene, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Som led i denne koordineringsopgave skal vi årligt gennemføre praksisundersøgelser. Vi indhenter i den forbindelse sager fra kommunerne til gennemsyn, jf. retssikkerhedslovens 79. Vi foretager ved en praksisundersøgelse en kvalitetsvurdering af de afgørelser, som kommunerne har truffet. Undersøgelsen omfatter dels en vurdering af afgørelsens korrekthed i forhold til lovgivningen og praksis på det konkrete undersøgelsesområde (det materielle indhold) og dels en vurdering af overholdelsen af de mere generelle forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler (de formelle regler). Undersøgelsens resultat skal danne grundlag for vejledning af og efterfølgende dialog med kommunerne. Formål Denne praksisundersøgelse vedrører afgørelser om bevilling af revalidering efter aktivlovens 46. Det er således selve berettigelsen til revalidering vi har ønsket at tage stilling til og ikke hvordan revalideringen bliver gennemført. Vi har derfor ikke set nærmere på jobplanens indhold eller på kommunens beslutninger i forbindelse med opfølgningen. Formålet med undersøgelsen er at afdække i hvilket omfang kommunerne ved bevilling af revalidering følger den praksisændring som Ankestyrelsen har udmeldt siden efteråret 2009 og ophævelsen af O-24-99 og O-8-99 i oktober 2009. Omfang Vi har i februar 2012 i overensstemmelse med retningslinjer fra Ankestyrelsen indhentet i alt 112 sager fra udvalgte kommuner i regionen. De medvirkende kommuner er Odense med 20 sager, Billund, Vejen, Svendborg, Aabenraa, Kolding og Nyborg med hver 14 sager og Langeland Kommune med 8 sager Antallet af sager, som den enkelte kommune har bidraget med, varierer lidt i forhold til kommunens antal indbyggere. En sag er udgået af undersøgelsen, idet afgørelsen drejede sig om hjælp til transport efter aktivlovens 63. Til gengæld har samme kommune fremsendt en sag mere end forudsat, som har indgået i undersøgelsen. Metode Vi har opfordret kommunerne til at sende kopi af samtlige sagsakter vedrørende de seneste tildelinger af revalidering indtil udgangen af 2011. Vi har ikke ønsket sager der er anket til Beskæftigelsesankenævnet. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 19

En del af de indsendte sager har efter vores opfattelse ikke svaret til udvælgelseskriteriet om at være blandt de sidst trufne afgørelser efter aktivlovens 46 op til udløbet af 2011. Vi har ønsket at måle kommunens afgørelse om, hvorvidt en borger er berettiget til revalidering og ikke om kommunens opfølgning i verserende revalideringssager er sket korrekt. En del af de indsendte sager er tilsyneladende kun udvalgt til undersøgelsen, fordi kommunen har foretaget en opfølgning i en løbende revalideringssag sidst i 2011. I disse sager har vi vurderet på rigtigheden af den oprindelige afgørelse om hjælp efter 46, uanset om den ligger længere tilbage i tiden, og ikke set på om kommunen har foretaget en korrekt opfølgning. I sager, hvor der er sket opfølgning på en tidligere beslutning om revalidering, fordi borgeren er flyttet til en ny kommune, har vi dog valgt at fravige ovennævnte princip og set på rigtigheden af tilflytningskommunens afgørelse om fortsat at yde revalidering. Dette skyldes at vi ellers ville komme til at vurdere afgørelser fra kommuner der ifølge ovennævnte liste af kommuner, ikke burde være med i undersøgelsen. Endvidere har vi valgt at fravige princippet om at måle den oprindelige afgørelse om at borgeren er omfattet af revalideringsbestemmelserne, i tilfælde hvor den oprindelige afgørelse er truffet før 2009, da en sådan vurdering kun har historisk interesse. Princippet om kun at måle den oprindelige afgørelse om revalidering i stedet for den seneste opfølgningsindsat har i enkelte tilfælde påvirket vores vurdering af rigtigheden af kommunens afgørelse. Det drejer sig primært om de sager hvor kommunen ikke har været tilstrækkelig opmærksom på også at indsende grundlaget for den oprindelige beslutning om revalidering. (eks. sag 38) Vi er ved undersøgelsen gået ud fra, at vi har modtaget alle relevante oplysninger og vurderingen af afgørelsens rigtighed er sket ud fra de sagsakter, som kommunerne har sendt. Vi har således ikke efterfølgende indhentet yderligere oplysninger. Vi har til brug for målingen af de indsendte sager anvendt et måleskema, som indeholder de måleelementer, som er relevante for denne praksisundersøgelse. Måleskemaet er vedlagt som bilag 4. Vi har gennemført en prøvemåling med Ankestyrelsen som led i koordinering af praksis og med henblik på at sikre et ensartet vurderingsniveau. Høring af kommunerne Udkast til undersøgelsen er sendt til høring hos de deltagende kommuner sammen med resultatet af de af nævnet udfyldte måleskemaer for den enkelte kommune. Kommunernes bemærkninger til udkast til rapport fremgår af selve rapporten. Den endelige undersøgelse af kommunens praksis behandles af på et møde i kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens 79a. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 20

Bilag 2. Regelgrundlag Uddrag af aktivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012. 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden. Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.. 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for jobplanen, jf. 50, så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner. Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter 65. Uddrag af bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne nr. 1402 af 13. december 2006. 1. Formålet med bekendtgørelsen er, at 1) styrke borgerens retssikkerhed ved at stille krav til grundlaget for beskrivelse, udvikling og vurdering af en borgers arbejdsevne, 2) sikre, at borgeren får mulighed for at spille en aktiv rolle i sagsbehandlingen og at bidrage til sagens oplysning gennem dialog med sagsbehandleren, 3) sikre dokumentationsgrundlaget for den socialfaglige vurdering og afgørelse, 4) sikre ensartethed og gennemskuelighed i sagsbehandlingen, 5) bidrage til at skabe en fælles faglig forståelse af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af en borgers arbejdsevne, og 6) forbedre grundlaget for valg af aktiviteter, som målrettet kan belyse eller udvikle borgerens arbejdsevne. PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 21

2. Bekendtgørelsen skal anvendes, når kommunen behandler sager om revalidering og fleksjob. 5. Kommunen vurderer arbejdsevnen, jf. 6-8, på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner, som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. 6 stk.1. Som redskab til og ramme for en beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet udarbejdes en ressourceprofil. 8. Kommunen vurderer borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. 6-7. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet. Uddrag af Retssikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011. 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. 78. Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Stk. 2. Som et led i denne koordinering følger nævnet praksis i kommunerne, jobcentrene og nævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis. 79. Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnet og det sociale nævn skal samarbejde om deres koordinationsopgave efter 76 og 78. Som led i denne opgave kan Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnet og de sociale nævn indhente sager til gennemsyn. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som i elektronisk form. 79 a. Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Stk. 2. Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse som nævnt i stk. 1, kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen eller nævnet om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til. Styrelsen eller nævnet kan fastsætte en frist for denne orientering. Uddrag af Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007. 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part med- PRAKSISUNDERSØGELSE 2012 22