DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

Relaterede dokumenter
PA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave

Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen

Lærings- og Kvalitetsteamet for Palliation

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.

Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation

Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv

Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold

Projektbeskrivelse. - Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område

Præsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.

Hospitalsmodelprojekt

Kliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Hvordan kan de kliniske kvalitetsdatabaser understøtte arbejdet med værdibaseret sundhed?

Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Opgavefordeling, En værdig død Dok /16

Tilsyn og læring. I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed

BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Status for palliativ indsats i Danmark

Projektbeskrivelse. - Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Basal palliation på et stort hospital

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

National klinisk retningslinje

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Systematisk screening af pårørendes behov og risici

Den palliative indsats

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Dansk Palliativ Database

Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Hvordan kan lærings- og kvalitetsteams understøtte sammenhæng i kvalitetsarbejdet? Årsmøde i DSKS 2018

REFERAT. 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.november Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital

Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet

Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams

Hvordan skaber vi værdi i patientforløb på tværs af sektorgrænser?

Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Projekt tidstro dokumentation. Sengeafsnit, E1

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Referat af FU møde 2. oktober 2013 Referat

Erfaringer fra DANBIO databasen

Palliation på sygehuset

Advance Care Planning samtale (ACP) Pakke

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

DMCG-PAL BESTYRELSESMØDE

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Referat fra FU-møde 15. december 2014

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam

Referat, FU-møde d. 18. august 2010

Projekt lindrende indsats

Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Hvad er et Lærings- og kvalitetsteam?

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

DMCG PAL Årsberetning Dansk Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL)

Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Tirsdag den 29. maj 2018, kl Domus Medica, Salonen

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Referat fra 1.møde i DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde (UTPS), Bispebjerg Hospital, den 3. april 2019

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi Kræftbehandling i særklasse. Strategi Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

En værdig død - hvad er det?

Transkript:

LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS PÅ DET SPECIALISEREDE PALLIATIVE OMRÅDE DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE - Formål? - Er forandringen en forbedring? - Arbejdshypotese? Henrik Larsen Overlæge,, Rigshospitalet

Agenda Hvordan kan data fra Dansk Palliativ Database bruges til kvalitetsarbejde? Hvad kræves der af databasen og hvad kræves der af data? Hvor er vi i dag? Muligheder og anbefalinger Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 2

Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 3

Data og dokumentation - Forudsætninger og muligheder Database - Opbakning og fuld indberetning - Relevante indikatorer - klinisk meningsfulde - organisatorisk meningsfulde Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 4

DMCG-PAL Bestyrelse / Forretningsudvalg Data basen Hjemmeside Bruger perspek tivet Fag-professionelle med palliative patienter Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 5

Fra projektbeskrivelse til praksis Arbejdsgang-analyse Årsag til forskellige anskuelser Fastlæggelse af fælles proces Failures-analyse Hvad er opgaven / hvad er klinisk kvalitet? Forandringer punkt for punkt Skal vi gå sammen spl læge Skal vi spørge pt om udbytte Skal vi møde kollegaer fra sengeafsnit Skal vi afsætte tid til det Hvor lang tid Opfølgning/kontinuitet eller hvad Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 6

Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 7

LÆRINGS- OG KVALITETSTEAM PÅ DET SPECIALISEREDE PALLIATIVE OMRÅDE Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 8

CAM Rigshospitalet Livskvalitetspakke EORTC QLQ C-15- PAL Dyspnø Depression Obstipation CAM 2. EORTC screening (patientudfyldt eller udfyldt af personale pba. patientens mundtlige besvarelse) Indikator: screening udført ja/nej EORTC QLQ C-15- PAL Mål: Forbedring på 10 procentpoint af andelen af pårørende, der vurderer symptomlindring som fremragende eller god. Indikator: Svarer fremragende eller god på alle af følgende områder: Lindring af smerte Lindring af dyspnø Lindring af obstipation Smerter Mål: 10 procentpoints forbedring af andelen af patienter der oplever forbedret livskvalitet Lindring af depression Lindring af andre symptomer Alt andet 1. EORTC screening (patientudfyldt eller udfyldt af personale pba. patientens mundtlige besvarelse) Indikator: screening udført ja/nej Indikator: 1 Forbedring på en eller flere relevante pakkescorer uden forværring på andre 2. Forbedret vurdering af samlet livskvalitet Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 9

Pårørendepakke Nærmeste pårørende Identificeres CAM Voksne Unge mellem 13-17år Advanced Care Planning samtale Hvis der ikke findes pårørende der er teenager (13-17 år) implementeres pårørendepakken Indikator: Pårørendepakken givet all-or-none Hvis der findes pårørende der er teenager (13-17 år) implementeres familiepakken Indikator: Familiepakken giver all-or-none ACP-samtale gennemføres Indikator: Elementer i ACPsamtalen gennemført all-or-none Mål: Forbedring på 10 procentpoint af andelen af pårørende, der vurderer støtte til pårørende som fremragende eller god. Indikator: Svarer fremragende eller god på alle af følgende områder: Information om pleje og behandling Inddragelse i beslutninger om pleje og behandling Følelsesmæssig støtte Mål: Forbedring på 10 procentpoint af andelen af pårørende, der vurderer støtten som fremragende eller god i forhold patientens ønsker til pleje/behandling og patientens ønsker til den sidste tid. Indikator: Svarer fremragende eller god på alle af følgende områder: Samtale om hans/hendes ønsker til pleje og behandling Afklaring af hans/hendes ønsker til den sidste tid Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 10

Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 11

Handling Forsinkelse på sekretærside (forputtet sig el været over non-malign smerteklinik) 2) Visiteres hurtigt 0-1 3) Der går relativt lang tid før pt ses (0)3-15 dage vis til indl. samtale (0) 7-19 dage fra henvist til indl. Samtale Tale med sekretærer minor Give hurtigere tider - herunder ideer til huller i kalenderen? Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 12

Data og dokumentation - Forudsætninger og muligheder Tværfaglig konference - DRG med specifik fagperson-registrering - National sammenligning - Bedre tværfaglig indsats Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 13

Data i spil i den kliniske praksis - anbefalinger Meningsfuldhed Hvem indberetter? / Ind-data medfører ønsker om ud-data? Systematisk data-indsamling Tidstro data Kultur for måling i alle fag Ledelse! - Lisbeth (sygeplejerske) - Mette (socialrådgiver) Kan DPD/data bruges i det kliniske arbejde? Første erfaringer fra LKT PAL? Data som drivkraft i klinisk forbedringsarbejde 19. april 14