KBM 3034 Trekroner Internt sagsnr. 654 Tilsynsrapport for anlægsarbejde Tilsyn med en prøvegravning af entreprenør MT Højgaard. Formålet med entreprenørens prøvegravning var at vurdere bygningen nordre magasins fundaments dybde og tilstand. Restaureringen på Trekroner sker i et samarbejde mellem rådgivende ingeniørfirma Troelsgård, arkitektfirmaet Fogh & Følner og entreprenør MT Højgaard. Tilsyn med tre prøvegravninger udført af entreprenøren (jfr. Bilag 1). Den første gravning (P.G. 2) var allerede gennemført uden bemærkninger og fund, da museet ankom til besigtigelse 18. juni 2004. P.G. 1. blev gennemført ved at lave et 2 x 1,5 m. hul ud fra det nordre magasins vestgavl, som angivet på situationstegningen (Bilag 1, Foto, dias nr. 1). Der gravedes 20 cm ud fra soklen i første omgang. Der forekom ingen lagdannelse, og fylden var af ren opfyldskarakter med lidt tegl, glas og porcelæn. 190 cm under overfladen sås et lag af klæbrig og vandholdig blåler, som fortsatte til 2,05 cms dybde, hvor man påtraf en træpæl (Foto, dias nr. 2 og 3). Grundvand blev ligeledes påtruffet i denne dybde, og dette fyldte ret hurtigt bunden af gravningen. Pælen havde en diameter på 30 cm og var savet lige over i toppen. Den var eller ubehandlet ikke tjæret eller brændt (Foto, dias nr. 4, 5 og 6). Den stod helt vandret lige ud for bygningsgavlen. Blåleret lå pakket omkring pælen, og det var ikke muligt at skønne, hvor dybt blåleret går på grund af indsivning af vand i prøvegravningens bund. Til sidst rensedes al jorden af bygningssoklen for at vurdere betonfundamentets dybde og tilstand. Det viste sig, at det støbte betonfundament fortsætter til en dybde af 175 cm. Herefter kom der endnu en sokkel. Denne sokkel var 10 cm bredere end den ovenover og 20 cm høj (Foto, dias nr. 7). Ud fra gavlens sokkelfundament lå der to planker lagt ned vandret i blåleret ud fra sokkelfundamentet, som stødte op til pælen. De lå i niveau med pælens top (Foto, dias nr. 8). Betonfundament, træplankerne og pælen er hel og uden revner og i god stand (Foto, dias 9). Hullet blev derefter afskærmet for at blive fyld op dagen efter. P.G. 3 ved nordre magasins sydside påbegyndtes, men der viste sig at være en betonflade under resten af en træterrasse. Det blev opgivet at gennemføre denne prøvegravning for ikke at skade
anlægget. Der er sandsynligvis tale om en sydvendt terrasse med spor i murværket efter et halvtag med blydækning. Ved besigtigelse 30. juni 2004 var der allerede inden museets ankomst blevet gennemført en ny prøvegravning (P.G.4). Denne prøvegravning var placeret på nordre magasins sydside, øst for indgangsdøren (Bilag 2). Det var tidligere forsøgt at placere en prøvegravning (P.G.3) øst for P.G.4, men denne prøvegravning måtte opgives, da man støtte på støbt beton (jfr. tilsynsrapport fra Garry Keyes, 24. juni 2004). Da entreprenør havde tildækket de tidligere prøvegravninger, kan P.G. 4 i entreprenørens planer være registreret som P.G.3, da den oprindelige P.G.3 måtte opgives. P.G.4 var 75 x 130 cm med den smalleste side i Ø-V retning. Da man ved prøvegravningen havde påtræffet grundvand i en dybde af 2 meter, var det ved besigtigelse kun muligt at iagttage P.G.4 fra udgravningskanten. Laget (lag 1) fra P.G.4 under betonen består indtil grundvandet af mørkebrun løst let leret sand med nistre af rød og gul tegl. I det opgravede fyld påtræffedes et lille stykke fajance med blå bemaling (x-5). N-S profilen var 130 cm bred. Den bestod af et 25 cm tykt lag at beton efterfyldt af det ovenfor beskrevede lag, der var 175 cm i dybden. Under dette var profilen dækket af grundvand. I laget kunne et mørkere, humøst lag (lag 2) iagttages i 14 cms tykkelse, 1,12 m fra overkanten af udgravningen. Dette lag 2 fortsatte ikke i hele profilen, men var afgrænset ca. 20 cm fra profilens sydkant. Dette lag kunne tolkes som en formuldet planke. Ø-V profilen var 75 cm bred. Den bestod af 25 cm beton fra nordre magasin efterfulgt af 19 cm betonfundament. Herunder fortsatte lag 1, som kunne iagttages i N-S profilen. I øst-vest profilen under nordre magasins facade kunne der kun iagttages 19 cm betonfundament til at fundere bygningen. Dette fik det rådgivende ingieniørfirma Troelsgård til at overveje, om der skal etableres en ny understøttelse for bygningen, hvilket ville kunne medføre en større udgravning af området omkring nordre magasin. I forbindelse med entreprenørarbejdet var græstørven fjernet fra jordbrystværnet i området over den centrale kasematbygning på bygningens østlige side (Bilag 3). I den forbindelse var der afgravet en del af jorden, og derfor besigtedes dette område. Der bliver ikke tilført ny jord til søfortet, og derfor må jorden formodes at stamme fra anlæggelsen og de tidligere ombygninger af Trekroner. I den jord, der var blevet gravet op i forbindelse med restaureringsarbejdet, lå foden fra en potte i lertøj
fra senmiddelalder nyere tid (x-6), en kridtpibe fra 1700-tallet (x-7) samt et skår af stentøj med en blå bemaling i rillen nær bunden (x-8). Dette materiale må ud fra dets datering formodes at stamme fra den jord, der blev anvendt ved anlæggelsen af Trekroner. Ved jordarbejdet havde man påtruffet et mindre fundament 1,5 x 1,5 m (Foto nr.) udført i groft magret beton. Dette fundament var ikke blevet fjernet, efter at jordarbejderne havde fundet det. Det lå på østsiden af kasematbygningen øst for bygningens sydlige ende. Det kan tolkes som et fundament til artilleri, og fundmentet er blevet dompet, da det blev kaseret, da det lå med den tidligere overflade pegende skråt nedad. Yderligere meddelte pladsformanden Kaj Jensen fra MT Højgaard, at man havde påtruffet en række metalstager, der stod i række. Bente Brusendorff fra Troelsgård mente, at de muligvis havde fotograferet disse stager, og at Bymuseet i givet fald kunne få kopier af disse fotografier. Det fremtidige arbejde på Trekroner kan dermed indebære, at der opgraves yderligere jord fra jordbrystværnet over kasematbygningen samt ved fundamentet til nordre magasin. Københavns Bymuseum, 20. juli 2004 Julie Lund
Fundliste x-1: Løsfund fra P.G. 1. Dummy eller øvelses x-5: Skår af fajance med blå bemaling. Fra P.G. 4. x-6: Foden fra en lertøjspotte. Fra jordbrystværn øst for kasematbygning. x-7: Hovedet fra en kridtpibe. Fra jordbrystværn øst for kasematbygning. x-8: Skår af stentøj med blå bemaling i den nederste rille. Fra jordbrystværn øst for kasematbygning.
Fotoliste Foto 30/6-04 S/H DIAS Motiv Set fra Initialer Dato nr. nr. 1 Orienteringsbillede af P.G.1 ved Nordre Nordvest GK 18/6-04 Magasins vestgavl 2 P.G.1. Bunden af udgravningen med Vest GK 18/6-04 træpælen synlig. Før fundmentsvæggen renses af. 3 P.G.1. Bunden af udgravningen med Vest GK 18/6-04 træpælen synlig. Før fundmentsvæggen renses af. 4 Træpælen Syd GK 18/6-04 5 Træpælen Vest GK 18/6-04 6 Træpælen med jordlagene ved Vest GK 18/6-04 fundamentsvæggen, før den blev renset 7 Samme som billede 6, efter at Vest GK 18/6-04 fundamentsvæggen blev renset 8 Detalje af den nederste betonsfundament, Vest GK 18/6-04 træplanker og træpæl 9 Hele den rensede fundamentsvæg Vest GK 18/6-04 36 10 Ø-V profil af P. 4 Syd JL 30/6-04 35 11 Ø-V profil af P. 4 Syd JL 30/6-04 34 12 N-S profil af P. 4 Vest JL 30/6-04 33 13 N-S profil af P. 4 Vest JL 30/6-04 32 14 Fundament til artilleri Øst JL 30/6-04 31 15 Fundament til artilleri Øst JL 30/6-04 30 16 Fundament til artilleri, nærbillede Øst JL 30/6-04 29 17 Fundament til artilleri, nærbillede Øst JL 30/6-04
KBM 3034 Trekroner Internt sagsnr. 654 Tillæg til tilsynsrapport: Fundering af Nordre Magasin Københavns Bymuseum blev d. 27. oktober 2004 kontaktet af Morten Sørensen fra ingeniørfirmaet Troelsgård. Man var nu klar til at begynde funderingen af Nordre Magasin. Sydøst-hjørnet af Nordre Magasin (bilag 1) har det rigtigt dårligt med flere sætningsskader i form af dybe revner i betonen (foto film 2 bd. 1-2). Især loftet er det direkte livsfarligt at færdes under, så her måtte man afstive med store, tykke bjælker, før det var sikkert at grave indendørs (foto film 2 bd. 4-5). Undertegnede besigtigede jordarbejdet ad to omgange d. 2. og 9. november 2004. Man satte betonpæle og understøbte det skrå vægforløb i det syd-østlige rum i nordre magasin (markeret på bilag 2). Opgravningerne viste, at denne væg ikke havde et egentligt fundament, men blot var støbt direkte i en gravet rende i jorden. Den korte væg mod nordvest bagest i rummet ind mod bygningens gennemgående løbegang (bilag 1 og 2) viste sig at stå på et muret fundament af gule sten str. 4½x10x22½ cm. Murværket fortsætter tilsyneladende både mod øst og mod vest. Der er hjemtaget en prøve af den anvendte beton, en såkaldt murermesterbeton, der er groft magret med knuste teglsten. København, d. 10. november 2004 Lisbeth Poulsen, arkæolog