Loma - integration og inklusion. Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg

Relaterede dokumenter
Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?

Velkommen til Stavnsholtskolen

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Et fagligt løft af folkeskolen

Uddannelsespolitikken i Svendborg Kommune. Høringssvar. Liste over høringssvar. 1. Byhaveskolen - Bestyrelsen. 2. Issø-skolen - Skolebestyrelsen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde

SKOLEPOLITIK

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Skolepolitik i Hjørring Kommune unikke skoler i et fælles skolevæsen

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Forord. Læsevejledning

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Pædagogiske principper

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Center for Undervisning

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Forord. og fritidstilbud.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

2018 UDDANNELSES POLITIK

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Forord. Læsevejledning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik

GRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt ( )

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Basisundervisning i Rudersdal 2014

Afdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Inklusion - Et fælles ansvar

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

EN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE FAGLIGHED OG TRIVSEL LEG OG LÆRING FØLGES AD

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Barnets alsidige personlige udvikling

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Uddannelsesplan Nordre Skole

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Transkript:

Loma - integration og inklusion Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg

Ørkildskolen, Svendborg Start 1/8 2011 med to afdelinger Byen og Øst Skoledistriktet er Svendborg bymidte og østlige del af Svendborg by 715 dejlige børn i 0. 6. klasse Specialklasser og funktionsklasser for børn med indlæringsvanskeligheder og 5 modtagelsesklasser 110 engagerede medarbejdere (lærere, pædagoger, administration og ledelse) 19 % flersproget elever - ca. 20 modersmål En skole for alle, hvor forskelligheden er en styrke i et stærkt fællesskab Fællesskab - Forskellighed Trivsel - Læring Praktisk- musiske dimension i undervisningen Vores børn skal dannes og trives gennem arbejdet med det faglige indhold i fagene

LOMA i forhold til værdier, visioner, mål og praksis Et af folkeskolereformens mål er, at folkeskolen skal mindske betydningen af social og kulturel baggrund i forhold til faglige resultater Ørkildskolens værdier og ambitioner om: Fællesskab, forskellighed, trivsel og læring En praktisk- musisk undervisning På Ørkildskolen ønsker vi at skabe gode forudsætninger og vilkår for alle børns deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaber en forudsætning for børns integration og inklusion, bl.a. gennem At arbejde ud fra, at især børn lærer og dannes gennem oplevelse, handling og forståelse. At børnene har/får en høj grad af forforståelse i læringsrummet ift. undervisnings-/ læringsindholdet At undervisningen er praktisk- musisk bringer alle sanser i spil At børnene oplever at mestre arbejdet

Hvad kan LOMA i forhold til. Kan LOMA bidrage til Ørkildskolens arbejde med folkeskolereformens mål? Kan LOMA imødekomme Ørkildskolens værdier, visioner og ambitioner og give alle børn deltagelsesmuligheder i fællesskaber? Kan LOMA være med til at fremme integration og inklusion af børn i en interkulturel og kulturel stor forskellighed?

LOMA pejlemærker Som grundlag for vores arbejde med udvikling af LOMA på Ørkildskolen som en grundskole, har vi bl.a. opstillet følgende pejlemærker: Forankre sundhedsfremme både i den enkelte elev og i selve skolens undervisnings- og dannelsesprojekt fra 0. -6. klassetrin Udvikle elevernes mad- og sundhedsrelaterede handlekompetencer Forankre en didaktik og en pædagogik der giver muligheder for at praktisere autentiske og aktivitetsbaserede undervisningsforløb med sundhed, mad og måltider i et bredt udsnit af fag Medvirke til lokalt at fremmende bæredygtig udvikling ift. sundhed og social integration og inklusion Give bud på at integrere forældre, lokalområdet og de lokale erhvervsdrivende i skolens læring og dannelse at bygge bro mellem skole og samfund Skabe lærings- og sundhedsmæssigt sammenhæng mellem en LOMAgrundskole og en LOMA overbygningsskole

LOMA er 1001 sprog Børn har 1000 sprog - Mad har 1001 sprog Mad er fællesskab Mad er forskellighed Mad er trivsel Mad er læring Mad er praktisk- musisk og undersøgende i sin udførsel Mad er flerkulturelle aktiviteter i fællesskabet Mad har en indbygget forforståelse for alle kulturer LOMA favner det hele og skaber et fælles samlingspunkt for læring og dannelse bliver et bidragende middel der fremmer integration og inklusion gennem et ligeværdigt fællesskab

LOMA er 1001 sprog

LOMA er 1001 sprog

LOMA er 1001 sprog

LOMA-forløb og LOMA-undervisningsaktiviteter Vores foreløbig evalueringer fra pilotprojekterne fra elever og lærere er meget positive. Blandt andet fremhæves: De længerevarende og mere sammenhængende og varierede LOMAundervisningsforløb understøtter de mere fagligt og dansksproglige usikre elever At alle elever er udførende og aktive i processerne ift. konkret at kunne arbejde med fødevare og producere madmåltider for dem selv og andre. Vi iagttager også, at LOMA faciliterer et godt rum for, at interkulturalitet bringes aktivt i spil andre end fagfaglige kompetencer bringes i spil andre synlige og anerkendte kompetencer styrker faglige kompetencer flersprogedes begrebsverden udvides LOMA er meget, kan meget og kan blive til meget mere og dermed et vigtigt bidrag i skolens arbejde med børnenes læring og dannelse

Perspektiver på det videre arbejde Udarbejde en kompetenceblomst med færdigheds- og vidensområder og en LOMA-guide med klassetrinstemaer og indholdsforslag samt en ekskursionskonon Inddrage alle eleverne på skolen aktivt i tilberedning af mad på skolen, som et betydningsfuldt element i undervisningen og elevernes læring og dannelse Give bud på at integrere forældre, og især de flerkulturelle forældre i skolens LOMAundervisning og LOMA-aktiviteter Udvikle samarbejdet med lokalområdet og de lokale erhvervsdrivende i skolens læring og dannelse at bygge bro mellem skole og samfund Skolens aktuelle erfaringer kombineret med inspirerende studieture og spændende dialoger leder endvidere i retning af ideer/visioner om: Weekend-/ugeophold på bondegårde i lokalområdet for vores flerkulturelle og socialt udsatte elever systematisk anvendelse af LOMA-data som en del af databaseret ledelse