Opgaven er udarbejdet af: Lone Pilgaard Andersen 03201

Opgaven er udarbejdet af: Lone Pilgaard Andersen 03201 1

1.0 Indledning Jeg har valgt at skrive om børn med DAMP/ADHD i fritidsinstitutionsalderen dvs. 6-10 år, da der i dag er kommet mere fokus på børn med denne lidelse. Man mener, det skyldes det samfund vi lever i, i dag. Der bliver stillet større krav, giver flere valg til hvert enkelt individ, og børnefamilierne har i dag en mere stressende dagligdag med mindre tid til at støtte barnet i løbet af dagen. 1 Dette kommer til at betyde, at der bliver sat større krav til os som kommende pædagoger, indenfor institutions området. For mig er det derfor vigtig, at få en viden omkring håndteringen af disse børn, og vide hvilken pædagogik, man kan benytte sig af, når man har med DAMP/ADHD børn at gøre. I dag kan man først stille diagnosen i en alder af 7 år. Børnene skal dog have haft vanskelighederne i mere end et halvt år, og derved have optrådt i flere forskellige miljøer som fx i skolen, hjemme osv. Det er oftest i skolealderen, det bliver opdaget, at et barn har DAMP/ADHD. Grunden dertil er, at her skal børnene til at sidde stille og koncentrere sig i længere tid. 2 De nyeste undersøgelser fra ADHD foreningen viser, at der i er Danmark er 12% af de 8-9 årige, som lider af psykiske sygdomme. Heraf har 6,4%, ud af en gruppe på 208 børn, ADHD. Ud af de 6,4% lider de 2/3 også af andre psykiske lidelser. Undersøgelsen er foretaget i både normal og special klasser. Undersøgelsen er lavet af Dorthe Janne Petersen fra børne og ungdoms psykiatrisk hus. 3 Jeg vil i denne opgave finde ud af, hvad jeg som kommende pædagog kan gøre, for at styrke/støtte DAMP/ADHD børns kompetencer. For at finde ud af dette, vil jeg starte med at lave en kort definition af hvad DAMP og ADHD er, og derefter komme kort ind på forskellen mellem dem. For at styrke/støtte et DAMP/ADHD barns kompetencer, er det vigtigt først at finde ud af, hvilke kompetencer de besidder. Jeg vil finde ud af hvilke muligheder/vilkår pædagoger har i arbejdet med et DAMP/ADHD barn. Min problemformulering er: Hvad kan jeg som kommende pædagog gøre for at styrke/støtte DAMP/ADHD børns kompetencer i forhold til en mere overskuelig hverdag og hvad man som institution kan gøre. 1 www.adhd.dk tekst: børn med ADHD 2 Urolige kluntede uopmærksomme børn s 22-23 og Børn der er anderledes s 172-173 3 P.H.D. afhandling. Titel: Psykopatologi hos danske 8-9årige børn 2

Jeg vil i opgaven bl.a. bruge bogen: Urolige, kluntede uopmærksomme børn af Gillberg, da han er Nordisk mester inden for DAMP området. Jeg vil benytte mig af vores synopsen, hvor vi desuden har brugt H.W. Gades bog: Samvær med et DAMP barn, da man her får følelsen af, en hverdag med et DAMP barn. Derudover har jeg været inde på ADHD foreningens hjemme side, hvor der står en masse generelle ting omkring ADHD. Jeg har valgt i min opgave at forholde mig til DAMP og ADHD. Der vil dog nogle enkelte steder være nødvendigt at skulle forholde sig til enten DAMP eller ADHD. Forskellene mellem dem vil blive definere i de kommende afsnit. 2.0 Brugergruppe Som tidligere beskrevet vil jeg koncentrere mig om børn i alderen 6-10 i fritidsinstitutioner, som har DAMP/ADHD. Som nævnt tidligere er der oftest i skolealderen man opdager børn har DAMP/ADHD, det er derfor, jeg vil koncentrer mig om denne aldersgruppe. De kendetegn der er ved børn med DAMP/ADHD, skal man også være opmærksomme på, at normal fungerende børn også kan have i perioder. Man skal derved ikke være bange for, at benytte den samme hjælp til de børn, som man ville gøre til et DAMP/ADHD barn. Børn med DAMP er ofte normalt begavet børn. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en femte del har en IQ på ca. 70, som er tæt på grænsen til at være let psykisk udviklingshæmmet. Hver tiende individ har en IQ på 115, som svarer til en normal/over normal begavet person. 4 3.0 Definition af DAMP og ADHD 3.1 DAMP Deficits in Attention, Motor control and Perception. Det betyder på dansk, at der er en dysfunktion med hensyn til aktivitetskontrol og opmærksomhed, Motorik-Kontrol og Perception 5 DAMP er en betegnelse der kun bliver anvendt i Norden. Betegnelsen begyndte man at bruge i midten af 70érne 6. Det er vigtigt at være opmærksom på, at DAMP ikke er en anerkendt diagnose, men i stedet en samlet betegnelse af flere forskellige diagnoser, som hører under ICD 10 (WHO s diagnosesystem). Disse forskellige betegnelser er fx opmærksomhedsforstyrrelser med impulsivitet 4 Urolige kluntede uopmærksomme børn s. 28 5 Urolige kluntede uopmærksomme børn s 17 6 Kun få vokser fra det s 33 3

og hyperaktivitet, blandet udviklingsforstyrrelser af specifikke færdigheder, specifik udviklingsforstyrrelser af motoriske færdigheder osv. 7 3.2 ADHD Attention Deficit - Hyperactivity Disorder. Oversat vil det betyde, at der er forstyrrelser af opmærksomheden, aktivitet og impulsivitet. I 1987 begyndte man i USA, at benytte sig af diagnosen ADHD. 8 Der findes tre forskellige former for ADHD. Man kan have ADHD: med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet og kombineret typer med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet. 9 3.3 Forskellen mellem ADHD og DAMP DAMP og ADHD overlapper meget hinanden. Om man får stillet diagnosen DAMP eller ADHD kommer meget an på, hvor i verden man befinder sig. Under begrebet DAMP lægger man vægt på opmærksomhedsvanskelighederne og motoriske/perceptuelle problemer, mens i ADHD begrebet er det kun opmærksomhedsvanskelighederne som bliver sat i centrum. 10 For begge begreber gælder det, at børnene har indlæringsproblemer og forskellige psykiske forstyrrelser. 11 I det næste afsnit, vil jeg beskrive de forskellige vanskeligheder, der er ved at have DAMP/ADHD. 4.0 DAMP og ADHD børns vanskeligheder 4.1 DAMP De generelle træk ved DAMP børn er, at de har problemer med en for sent udviklet motorik, sprog, renlighed, handler før de tænker og er ikke så gode til samspil mellem andre børn. Børn der har problemer inden for Aét (aktivitetskontrol og opmærksomhed), har problemer med at holde opmærksomheden på en ting, og er meget flyvske. De er meget motoriske urolige og handler før de tænker. Disse børn der befinder sig inde for Aét er hyperkinetisk forstyrret. Hovedtrækkene ved de børn, der befinder sig i Mét (Motorik-Kontrol), er som oftest meget motorisk dårlige. 7 http://tilgaengelighed.emu.dk/tilgaengelighed/grundskolen/paedagogik/paeddamp.html 8 www.damp-viden.dk Tekst Børn med DAMP 9 www.adhd.dk Tekst Børn med ADHD 10 Urolige, kluntede uopmærksomme børn s 26 11 www.adhd.dk Tekst Børn med ADHD 4

Under Pét (Perception) er de børn, som har de største problemer. De har svært ved at forstå og bearbejde ting. De har problemer med de sociale kompetencer, manglende situationsfornemmelsen og berøringsangst. 12 Som pædagog er det vigtigt, at man er i stand til at hjælpe disse børn bedst muligt. Det mener jeg, man bedst gør ved, at finde ud af, hvor det enkelte barn har deres belastninger og ressourcer. Hvis barnet har store problemer indenfor Aét, må man som pædagog finde en løsning, som hjælper barnet mest muligt til en nemmere hverdag. Det kunne fx være, at man forsøger at holde barnets fokus på det, han/hun er i gang med. Hvis barnet mister tråden, skal man som pædagog forsøge at få barnet tilbage til fokus området igen, for jo flere ting, man har gang i, jo sværere er det for disse børn at koncentrere sig. Man skal dog være opmærksomme på, at et DAMP/ADHD barn også har brug for pauser. Indenfor Mét ville jeg, som kommende pædagog, finde nogle ting, hvor barnet er motorisk god og svag til. Her ville de gode ting kunne kompensere for de ting barnet er mindre god til. Under Pét vil jeg tage udgangspunkt i de sociale kompetencer. Her må man som kommende pædagog være meget opmærksom på børnenes leg og hermed lægge mærke til, i hvilke situationer det går galt, og derved forsøge at hjælpe barnet inden problemet opstår. DAMP kan deles op i 2 grupper. Svær DAMP og let til middelsvær DAMP. Når der er tale om svær DAMP, vil det sige at man har problemer indenfor alle disse områder: aktivitet og opmærksomhed, grovmotorik, finmotorik, perception og sprog og tale. For at finde ud af, om det er let til middelsvær DAMP, skal barnet have problemer med aktivitet og opmærksomhed. Derudover har individet enten 1,2 eller 3 af de andre overnævnte områder. Det er vigtigt, når man har med disse børn at gøre, at man ser dem som et enkelt individ. De har alle forskellige problemer og baggrunde. 13 4.2 ADHD Som nævnt i afsnittet om definition af ADHD kan man se, at der er 3 typer af ADHD. For at få stillet diagnosen ADHD skal vanskelighederne have været til stede inden 7 års alderen, og optræde i flere forskellige miljøer i mindst 6 måneder. Indenfor opmærksomhedsforstyrrelse skal barnet have haft 6 eller flere af vanskelighederne. Et barn der er hyperaktiv, skal have 3 eller flere 12 www.aaa.dk 13 www.aaa.dk 5

af trækkene (se bilag 1), før barnet har ADHD. Barnet skal have været impulsiv, og her skal mindst 1 af trækkene fra bilag 1 være tilstede. 14 Når man nu kender til hvad DAMP/ADHD er, deres forskelligheder og vanskeligheder, har man en forudsætning for, at kunne arbejde videre ud fra det, inden for deres kompetencer. 5.0 DAMP/ADHD børns kompetencer DAMP børns belastninger er, at alle har problemer indenfor opmærksomhed og aktivitetskontrol. De børn som har problemer inden for perception har også problemer indenfor det motoriske. Til gengæld har de børn med motoriske problemer ikke problemer med perceptionen. 15 Børn med DAMP/ADHD har det generelt svært. De har svært ved at sidde stille, styre deres impulser, de prøver aktivt at søge viden, er nysgerrige, fantaserer meget og har svært ved følelsesudtryk. Når de børn har problemer med de overnævnte ting, vil det i fritidsinstitutionen komme til at betyde, at de har svært ved at vælge, svært ved at indgå i det sociale samspil, svært ved at koncentrere sig, svært ved at gå fra en aktivitet til en anden, deltage i udflugter, følge regler osv. 16 I arbejdet med et barn med DAMP/ADHD, ville jeg overveje at være opmærksom på den kontekst og selve diagnosen barnet har fået stillet. Da DAMP/ADHD børn er meget forskellige, og dermed også kræver forskellige måder at blive håndteret på. Jeg vil tage udgangspunkt i en spise situation, hvor mange børn sidder sammen og hygge snakker, mens de spiser. Der vil automatisk opstå meget snak og mange bevægelser, hvilket kan resultere i, at DAMP/ADHD børn ofte får svært ved at takle den megen uro. De bliver urolige, har svært ved at koncentrere sig og får svært ved at overskue situationen. 17 Her ville jeg som overveje, om det ikke var mest hensigtsmæssigt at placere DAMP/ADHD barnet med ryggen mod en væg, ved et bord for sig selv med god og afgrænset plads omkring sig. Det ville jeg overveje, fordi på den måde ville barnet have overblik over de forskellige borde. Børn med DAMP/ADHD bryder sig ikke om nærkontakt, så derfor ville det være mest hensigtsmæssigt at placere barnet for sig selv. Derved undgår man, at barnet skal vende og dreje sig, for at se hvad der sker ved de andre borde. Jeg ville overveje inden barnet skulle spise, om jeg skulle taget madderne op af madkassen og lægge dem i rækkefølge, hvor barnet så kunne spise dem fra en ende af. Det ville jeg gøre fordi, så slipper 14 Gruppesynopsen s 3-4 15 Urolige kluntede uopmærksomme børn s. 20-21 16 Psykologisk pædagogisk rådgivning s 14-15 17 www.damp-viden.dk Børn med DAMP i daginstitutioner 6

barnet for at skulle vælge, hvilken mad det nu skal tage, og hvad det vil vente med. Det kan godt virke absurdt, når det er en fritidsinstitution, man arbejder med, men det er en nødvendighed for disse børn, da det ellers bliver for uoverskueligt for dem. Næsten alle børn har problemer med at automatisering. De har svært ved ting som kræver gentagelser, og det vil sige, at de skal gøre ting flere gange end andre børn, inden det de lærer bliver automatiseret. 18 For DAMP/ADHD børn er det vigtigt at få automatiseret så mange ting som muligt, for ikke at bruge så meget energi på, hvordan tingene skal gøres. 19 Med den viden kan jeg, som kommende pædagog være med til at hjælpe barnet til en lettere hverdag. DAMP/ADHD børns ressourcer består bl.a.i at de ofte er gode til computer. Computeren har hele tiden nye opgaver og hurtige og entydige svar klar. En computer er mere tålmodig end mennesker generelt. Igennem computeren får de trænet finmotorikken og indlæringen gennem legen. 20 DAMP/ADHD børn har ofte brug for at koble af fra hverdagens problemer/konflikter. Man kunne overveje, om man skulle bruge computeren som en slags aflastning for de børn, som kan lide det, da de har brug for at koble mere af end normale børn. 21 På den måde kunne man styrke/støtte barnets kompetence indenfor computer, og derved opnår barnet, at han/hun er god til noget. Der skal dog tages højde for interesse indenfor området. Ved at benytte computeren som aflastning, kan man som kommende pædagog dog komme ud for, at computeren ikke bliver brugt som aflastning, men mere som en undskyldning for at sidde inde foran computeren. At kende til DAMP/ADHD børns kompetencer, er en forudsætning for, hvad man som pædagog kan gøre. 6.0 Pædagogens rolle I arbejdet med DAMP/ADHD børn, er det vigtigt at vide hvilke paragraffer man er underlagt. Hvis det er børn med let til middelsvær DAMP/ADHD, er det 32 som er vores retningslinie. Der står, at man skal gøre det bedste for, at de får en god opvækst, hvor de kan få de samme muligheder som normale. Der skal ydes en støtte tidligt i forløbet og støtten skal baseres på det enkelte individ. Man skal altid inddrage barnet, men der skal dog tages højde for alder og modenhed. Barnets 18 Urolige kluntede uopmærksomme børn s 39 19 Den nye psykologihåndbog s 91 20 Gruppesynopsen s 4 21 Børn med DAMP/ADHD s 16 7

problemer skal så vidt muligt løses sammen med familien, hvis det ikke er muligt, er det med den, som har forældremyndigheden. Støtten bliver ydet udfra barnets bedste. 22 Hvis det er børn med svær DAMP/ADHD, yder man hjælp udfra 16 som siger at Amtskommunen skal sørge for, at der er plads i specielle dagtilbud, som kan yde den rette støtte behandling til barnet. 23 Det er vigtigt når man arbejder med DAMP/ADHD børn, at man tager udgangspunkt i det enkelte individ, da alle børn er forskellige. Som kommende pædagog skal man sætte sig godt ind i barnets problemer, samt hvilke kompetencer, belastninger og stærke sider barnet er i besiddelse af. Når man har sat sig ind i barnets problemer, bliver det lettere at hjælpe barnet til en lettere hverdag. Som pædagog skal man være med til at styrke/støtte DAMP/ADHD børns stærke sider. Ved at man som pædagogen hjælper med at styrke/støtte de stærke sider, bliver det nemmere for barnet at håndtere de svage sider. På denne måde opnår barnet succes og selvtillid og i stedet for negativ opfattelse, som kan resultere i en dårlig selvopfattelse, får barnet en positiv selvopfattelse. Når man arbejder med et DAMP/ADHD barn er det vigtigt, at man målrettet, og styrer barnet hen imod den rigtige retning. 24 Man skal med et humanistisk menneskesyn, se hver enkelt barn, som et individ, hvor alle vores pædagogiske overvejelser skal individualiseres. Som kommende pædagog er en af vores opgaver at skabe et udviklingsmiljø, hvor barnet kan udvikle sig i sit eget tempo og på barnets præmisser. Vi skal have en forståelse og accept for barnets adfærd og møde barnet der hvor det er og give positiv feedback, der hvor tingene lykkes. Derved bliver barnets stærke sider styrket og svage side støttet. Aaron Antonovsky som var professor i medicinsk sociologio på Ben Gurion Universitet skriver om forudsætninger for psykisk velbefindende. 25 At man lever i en forståelig sammenhæng Med tilpas afpassede krav Med mulighed for at påvirke sin situation 26 22 Pædagogisk lovsamling s 320 23 Pædagogisk lovsamling s 195 24 psykologiske pædagogiske rådgivning s15 25 www.birgitte-christensen.dk 26 Gruppe synopsen s 6 8

I det første punkt menes der, at der skal være struktur i hverdagen eller tingene bliver forklaret på sådan en måde, at de forstår beskeden, og at der er en forståelig sammenhæng for dem. Det hjælper ikke at skælde et DAMP/ADHD barn ud, når det har gjort noget forkert eller blive sur, hvis en besked ikke er forstået. Man skal som pædagog være med til at hjælpe barnet, og det kan gøres ved at have tålmodighed. De ting man forventer fra et barn med psykiske lidelser i det andet punkt er ting, som skal være opnåelige for dem, og hvor kravene ikke er for høje. Det vil sige at kravene skal være tilpasset det enkelte individ, så børnene samtidige opnår succes oplevelser. Det gøres ved, at det er noget som interesserer dem og samtidig er en af deres stærke side. I det tredje punkt skal børnene have mulighed for at være med til at vælge, hvad de har lyst til, og hvad de ikke har, i den grad de er i stand til. I arbejdet som pædagog kan man bruge Aaron Antonovsky forudsætninger for psykisk velbefindende. Punkterne går mest på barnets stærke sider, og kan bruges i forskellige sammenhænge. Fx kan teorien bruges til at analysere barnets livssituation, arbejdsopgaver, miljø osv. Man bruger metoden til at finde ud af, hvor barnet har sine vanskeligheder. Ud fra det kan man gøre barnet stærkere i det, som fungerer godt, og stimulere barnets evner. Ved den her metode, kan man som pædagog eller forældre til et DAMP/ADHD, være med til at motivere barnet igennem dets stærke sider og interesser. Som pædagog kan den bruges som en måde at instruere og/eller motivere barnet på. Teorien kan også benyttes som et arbejdsredskab til institutionernes medarbejdere, når der skal uddelegeres nogle arbejdsområder blandt børnene i institutionen, så har pædagogen et arbejdsredskab til at håndtere fx DAMP/ADHD barnet på, så barnet selv bliver motiveret. Dog skal der tages højde for, at det stadigvæk skal være opnåelige ting, og at de selv skulle kunne vælge i forhold til deres interesser. 27 6.1 Struktureret pædagogik Når børn har DAMP/ADHD har de som oftest brug for specialpædagogisk indsats, det kan fx være støttepædagog eller lignende. I skolerne kan et DAMP/ADHD barn tilegne sig flere kundskaber, ved at få individuel undervisning. 28 Dette måtte man også kunne benytte sig af i fritidsinstitutionerne, selv om det er på et andet niveau. 27 Børne neuro psykiatri s 59-62 28 Urolige kluntede uopmærksomme børn s 136 9

For at børnene har et godt miljø at etablere sig i, må dagligdagen for et DAMP/ADHD barn være overskueligt. Man tilrette lægger tiden i fritidsinstitutionen ud fra et skema. Når skemaet udarbejdes, tages der hensyn til det enkelte individ. På skemaet indgår også enkelte regler. Skemaet kan enten være skrevet med let læselig tekst eller tegninger. 29 Det er vigtigt at skemaet er let og overskueligt, for at undgå, at barnet bliver forvirret. På den måde bliver deres hverdag roligere og mere overskuelig og tiden i institutionen bliver fyldt ud. Med en struktureret hverdag, hvor der ikke skal tages stilling til noget, vil barnet føle sig tryg og have overskud til andre ting. Ved at benytte sig af en struktureret hverdag, tror jeg, at barnet vil få letter ved at håndtere nye indtryk, fordi der bliver mere tid til at bearbejde det. Det vil dog komme an på om barnet lider af svære perceptionsvanskeligheder. 6.2 Hvad kan man som institution gøre? Med et barn i fritidsinstitution er det vigtigt, at dagen er bygget op med bestemte rutiner i løbet af eftermiddagen. Det kunne fx, være hvornår vi spiser, hvornår skal de ud og lege osv. Børn med DAMP/ADHD har svært ved at lære de forskellige normer og sociale regler udenad. Derfor skal man som institution ikke tvinge disse børn med på udflugter og andre afvigelser fra dagligdagen. For at hjælpe disse børn skal man kun vælge de afvigelser, som man som pædagog finder nødvendige for de børn. Som institution skal man være opmærksomme på, at nogle børn skal have det at vide i god tid, mens andre DAMP/ADHD børn skal have kort varsel. Dette skyldes, at børn er forskellige, nogle skal have tid til at vænne sig til tanken, mens andre vil tænke for meget over det. Det er vigtigt, at forældrene og pædagoger hjælpes ad ved at snakke med barnet. Måden hvorpå man kan forberede barnet på, er fx at bruge brochurer og billeder fra stedet, så barnet har noget at forholde sig til, da disse børn ofte har svært ved at danne sig et billede ud fra snak, om det sted, de aldrig har været. Som institution skal man have reflekteret nøje over, om det er noget barnet skal medvirke i, for ved et DAMP/ADHD barn kan der opstå uro og angst for det ukendte. Ventetiden for et barn med DAMP/ADHD kan være lang, derfor kan man på institutionen indføre en vente stol. Der skal barnet altid sidde når der skal ventes, og det har de nemmere ved at forholde sig til. Man kan så evt. finde på noget, som barnet skal lave, mens der bliver ventet. 29 Psykologisk pædagogisk rådgivning s 26-27 10

Ofte har DAMP/ADHD børn brug for at trække sig tilbage i løbet af dagen, her kan man som institution fx have en hyggekrog, grupperum, sanserum osv. Det er dog ikke alle institutioner, som har mulighed for at have specielle rum 30 30 Børn med DAMP/ADHD s 16 11

7.0 Konklusion Igennem arbejdet med denne opgave, er jeg blevet mere bevidst om, min kommende rolle som pædagog. Jeg har erhvervet mig megen ny viden. Undervejs har jeg fået nogle oplevelser, hvor jeg har tænkt tilbage på min øvelsespraktik, som var i en fritidshjem. Der var specielt en dreng, som mine tanker gang på gang faldt tilbage på. Dengang havde jeg svært ved at forstå, hvorfor han gjorde, som han gjorde i nogle episoder. Men med arbejdet med denne opgave kan jeg nu se, at han udviste flere tegn på DAMP/ADHD. I fritidsinstitutionen talte man om, at han var en af de vilde drenge, pædagogerne havde selv svært ved at forstå hans adfærd. For at styrke/støtte et DAMP/ADHD barns kompetencer i forhold til en mere overskuelig hverdag, har jeg fundet ud af hvor vigtigt det er, at sådanne børn oplever succes. Det at de oplever, at de er gode til noget, er medvirkende til, at de får lettere ved at håndtere de ting, som de er knap så gode til. De vokser gennem succes oplevelser. For at man kan give dem de oplevelser, har jeg fundet ud af, at det er vigtigt at kende til deres belastninger og ressourcer. En af deres belastninger er, at de har svært ved at automatisere, her har jeg som kommende pædagog fået et indblik i, hvilken betydning det har, at de får lært at automatisere nogle ting. Derved kræves det ikke så meget energi af dem, til de ting de kan og derved kan de bruge energi til ting, som er nødvendigt og svært. I forhold til min problemformulering har jeg erfaret, at der skal ydes meget støtte til børn med DAMP/ADHD, det skal gøres ved hjælp af struktur i deres hverdag. Uden struktur i hverdagen kommer barnet til at føle, at dets verden bryder sammen, og herved bliver de rastløse og kan blive reagere voldsomt. Her er det vigtigt som kommende pædagog, at lave struktur over hverdagen, for disse børn så de undgår kampe og skænderier. Ved at undgå det, mener jeg at barnet har nemmer/letter ved at håndtere nogle af de belastninger de er i besiddelse af, fx indgå i det sociale samspil, deltage i udflugter osv. Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er at institutionen er i besiddelse af et sted, hvor barnet har mulighed for at side og koble af. Vi har alle brug for at koble af, men DAMP/ADHD børn har specielt brug for det for at kunne kapere alle dagens indtryk. Udflugter er meget frustrerende for disse børn, og jeg har fundet ud af, man nøje skal overveje, om det er noget der gavner barnet. De voksne/pædagoger spiller en stor rolle i et DAMP/ADHD barns liv da de er med til at få hverdagen til at fungere. Som kommende pædagog er det vigtigt at have i baghovedet at alle DAMP/ADHD børn er forskellige. Derfor skal man i arbejdet med disse børn nøje iagttage og observere, hvor det går galt 12

for dem, så man så vidt muligt kan undgå disse situationer. Ikke kun for de voksne/pædagoger, men for barnets skyld, så de ikke oplever afmagt, frustrationer og forringet selvværd. Jeg mener, at jeg er blevet bedre i stand til at takle et barn med DAMP/ADHD. Som kommende pædagog skal det understreges, at man ikke kan afgøre om et barn har DAMP/ADHD, men at man kan give det nogle forudsætninger, for at have en nemmere hverdag. 13