Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010
Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn. Børne- og Ungetelefonen er bemandet af professionelle rådgivere, som har tavshedspligt, og er åben alle dage fra klokken 19-21. Telefonen er for børn og unge, som har brug for at snakke med en voksen om store og små problemer. Om Årsopgørelsen Medarbejderne ved Børne- og Ungetelefonen udfylder for hvert opkald et skema om den samtale, de har haft. Det er disse skemaer, der udgør grundlaget for analyserne i årsopgørelsen. Denne årsopgørelse er lavet ud fra de rådgivningssamtaler, der er foretaget i 2010. Analyserne i årsopgørelsen inddrager dog kun de samtaler, hvor der har været tale om regulær rådgivning. Alle de opkald, hvor der for eksempel har været tale om telefonfis eller mistede opkald, er derfor ikke medtaget i analysen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 I 2010 var der 278 rådgivningssamtaler ved Børne- og Ungetelefonen, det er 102 eller 57,9% flere end i 2009. Faldet i antal rådgivningssamtaler, som kunne ses i de 2 foregående år er altså vendt. Der var samtidig markant flere rådgivningssamtaler i januar og februar 2010, hvor antallet af rørlæggere også var på sit højeste, i forhold til resten af året. Der var stor variation i alderen på dem, der søger rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen fra den yngste på 7 år til den ældste som var 59 år gammel. Gennemsnitligt var alderen 16,5 år for dem, der ringede i 2010. 67% af dem, der søgte rådgivning var børn på 17 år eller derunder, hvilket viser, at Børne- og Ungetelefonen i høj grad bruges af den målgruppe, den er tiltænkt. Der er stadigvæk en klar overvægt af piger blandt dem der ringer, pigerne udgør cirka 3/4. De fleste bor hos deres forældre og af dem, er det hele 45,8%, som bor hos både deres mor og far. Rådgivningssamtalerne varer normalt mellem 5-15 minutter, og de fleste ringer om sig selv, men der er også en stor andel, som ringer om nogle andre primært deres forældre eller kæreste. Der bliver snakket om mange forskellige problemer i rådgivningssamtalerne, men dem der optræder meste hyppigt er ensomhed, selvmord, oplevet seksuelt misbrug, misbrug af rusmidler og vold. Tilsammen udgør disse problemområder 41,6% af alle problemområderne. Ensomhed er helt ny på listen i forhold til 2009. Der er stadigvæk en meget høj grad af kompleksitet i de enkelte samtaler. I de samtaler, der har handlet om selvmord, optræder emner som vold, psykisk ustabilitet og ensomhed i mere en 10% af tilfældene hver. Fordeling af opkald til Børne- og Ungetelefonen Som det kan ses i tabel 1, blev der i 2010 foretaget 1497 opkald til Børne- og Ungetelefonen, hvilket er det højeste antal, der nogensinde er registreret for telefonen. Det var dog kun i 19% af tilfældene (n=278), at der blev givet rådgivning, mens de resterende 81% eller 1219 opkald dækker over de såkaldte rørlæggere. Rørlæggere er betegnelsen for de opkald, hvor der bliver lavet telefonfis eller lagt på uden en samtale. Erfaringsmæssigt er det ofte børn og unge som har behov for at samle mod til at tale om deres problemer, der er blandt rørlæggerne. 2
Tabel 1. Fordeling af opkald i perioden 2005-2010 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Rådgivning 170 38 269 28 340 28 241 19 176 16 278 19 Rørlægger 273 62 695 72 894 72 1007 81 896 84 1219 81 I alt 443 100 964 100 1234 100 1248 100 1072 100 1497 100 For at få det fulde billede af fordelingen af opkald i alle årene kan man læse de tidligere årsopgørelser for Børne- og Ungetelefonen på PAARISAs hjemmeside. Fra 2009 til 2010 er der sket en stigning i det samlede antal af opkald til Børne- og Ungetelefonen på 425 opkald. Det svarer til en stigning på 39,6% flere opkald i 2010 end i 2009. Hvis der alene ses på antallet af rådgivningssamtaler, er der foretaget 102 flere i 2010 sammenlignet med 2009, hvilket er en stigning på hele 57,9%. Der er dog stadigvæk et stykke vej op til de 340 rådgivningssamtaler afholdt i 2007. Derudover er det værd at bemærke, at hvor antallet af rådgivningssamtaler i reelle tal, kun har oplevet mindre udsving i perioden, er antallet af rørlæggere steget kraftigt fra 273 i 2005 til 1219 i 2010 (I 2003, som var det første år med registrering på Børne- og Ungetelefonen var der 256 rørlæggere, se eventuelt de tidligere årsopgørelser). Det er også interessant at se på den procentvise forskel på antallet af rådgivningssamtaler, der har fundet sted over hele den periode, hvor Børne- og Ungetelefonen har været tilgængelig. Tabel 2 viser denne forskel. I 4 af årene (2004, 2006, 2007 og 2010) er der sket en stigning i antallet af rådgivningssamtaler i forhold til året før på mellem 26,3% og 58,2%. Der er dog også sket et fald i antallet af rådgivningssamtaler i 3 af årene (2005, 2008 og 2009) på mellem 1,7% og 29,1%. Tabel 2. Procentvise forskel i forhold til tidligere år på antal opkald i perioden 2003-2010 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Rådgivning 112 173 170 269 340 241 176 278 Forskel i % 0,0% 54,4% 1,7% 58,2% 26,3% 29,1% 26,9% 57,9% Årsagen til at 2003 er på 0,0% er, at 2003 var det første år med en registrering på Børne- og Ungetelefonen. Der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag med tidligere år. Procenttallene markeret med fed indikerer en stigning, mens procenttal markeret med kursiv indikerer et fald i forhold til det forrige år. Med de udsving der har været i perioden, er det svært at konkludere noget nærmere om en tendens i form af en generel stigning eller et generelt fald i antallet af rådgivningssamtaler hen over den samlede periode. Dog har der været en generel stigning i det samlede antal opkald til Børne- og Ungetelefonen, når antallet af rørlæggere inkluderes (jævnfør tabel 1). Som tidligere nævnt er det ofte børn og unge, der skal samle mod, der er rørlæggere. Stigning i antallet af rørlæggere i perioden, kan altså indikere at flere børn og unge er blevet bekendte med eksistensen af Børne- og Ungetelefonen, men også at en del endnu mangler at tage det sidste skridt og faktisk søge rådgivning. Figur 1 vise grafisk, den kraftige stigning, der er sket i antallet af rådgivningssamtaler hos Børneog Ungetelefonen fra 2009-2010 samt udviklingen hen over alle årene for Børne- og Ungetelefonen i faktiske rådgivningssamtaler. Det fald der er sket i de to foregående år fra højdepunktet i 2007 er altså vendt. I alle de år, hvor Børne- og Ungetelefonen har været til rådighed er 2010 samtidig året med næst flest rådgivningssamtaler. 3
Figur 1. Antal rådgivningssamtaler i perioden 2004-2010 Der har i gennemsnit været afholdt omkring 23 rådgivningssamtaler pr måned i 2010, men som det kan ses af figur 2, er der stor forskel på antallet af samtaler i de enkelte måneder, hvor nogle måneder er langt over gennemsnittet (januar og februar), mens andre er langt under (marts og juni). Figur 2. Antal rådgivningssamtaler pr måned i 2010 N=278 Med 54 rådgivningssamtaler er februar den måned med flest samtaler set over hele året, mens januar med 40 samtaler er den nærmeste efterfølger. Dette adskiller sig fra 2009, hvor antallet af rådgivningssamtaler var størst i december (n=29) og marts (n=24) måned, men minder til gengæld om fordelingen af rådgivningssamtaler i 2008 og 2007, hvor januar og februar også modtog flest opkald. Årsagen til at 2009 på denne måde skiller sig ud fra de andre år kan skyldes, at der i december 2009 blev vist oplysningsspots på KNR om Børne- og Ungetelefonen. Disse spots fortsatte ind i januar og februar 2010, hvilket kan være en mulig forklaring på, at der har været så mange rådgivningssamtaler i disse to måneder i 2010. Det kan også være en forklaring på den klare overvægt at rørlæggere i henholdsvis januar og februar 2010 sammenlignet med resten af året 4
som vist i figur 3. Figur 3. Antal rørlæggere pr måned i 2010 N=1219 Tabel 3 viser fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra ugedage i 2010. Antallet af rådgivningssamtaler fordelt på ugedage, var størst på henholdsvis mandage og tirsdage med cirka 50 samtaler i løbet af hele året, mens søndag kun har haft halvt så mange samtaler (n=25). Den lille overvægt af rådgivningssamtaler på mandage og tirsdage kan muligvis forklares med, at dem der søger rådgivning i høj grad har brug for at snakke om noget, der er sket i weekenden. I forhold til hvor lille variation der er hen over ugedagene, er det dog svært at komme med nogen nærmere forklaring. Tabel 3. Fordeling af rådgivningssamtalerne på ugedage i 2010 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I alt Opkald 49 52 46 34 31 42 25 278 % 17,6% 18,7% 16,5% 12,2% 11,2% 14,7% 9,0% 100% N=278 I forhold til 2009 er fordelingen af rådgivningssamtaler på ugedage i 2010 stort set den samme. Hvem søger rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen? Der er meget stor variation på alderen på de personer, som søger rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen. I 2010 var de yngste der ringede ind kun 7 år gamle, mens den ældste var 59 år (da alderen ikke er registreret i 69 af rådgivningssamtalerne er det muligt, at aldersspændet er større). I gennemsnit var alderen for de personer, der har søgt rådgivning i 2010 på 16,5 år. I tabel 4 kan det ses, at langt de fleste af dem, der har modtaget rådgivning var børn i aldersgruppen 0-17 år. Denne gruppe udgør 2/3 (n=139) af den samlede gruppe. 29% af dem, der har søgt rådgivning, var unge i alderen 18-28, mens kun 4% var ældre end 28 år og dermed helt uden for Børne- og Ungetelefonens målgruppe. 5
Ud fra disse tal kan det konkluderes, at Børne- og Ungetelefonen i høj grad bliver brugt af den aldersgruppe, den var tiltænkt. Sammenlignet med 2009 er der desuden ingen videre forskel på aldersspredningen. Tabel 4. Fordeling af rådgivningssamtaler ud fra aldersgrupper Barn (0-17 år) Ung (18-28 år) Voksen ( 29 I alt år) Opkald 139 61 9 209 % 67% 29% 4% 100% N=209 (der er i alt 69 rådgivningssamtaler, hvor alderen ikke er registreret) Som i de tidligere år, er der stadigvæk en meget skæv kønsfordeling blandt dem, der søger rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen. Som vist i figur 4 er næste tre-fjerdedele eller 73% af de personer, der har søgt rådgivning i 2010, piger/kvinder (n=186), mens kun 68 drenge har ringet til Børne- og Ungetelefonen. Der er dog 24 personer for hvem, der ikke er givet nogle oplysninger om kønnet. Figur 4. Rådgivningssamtaler fordelt på køn N=254 (I 24 af rådgivningssamtalerne er der ingen oplysninger om køn) Tabel 5 viser rådgivningssamtaler fordelt på køn og alder. Som det kan ses i tabellen stod piger på 17 år eller derunder for næsten halvdelen af alle samtalerne (n=99), mens drenge i samme aldersgruppe udgjorde cirka 1/5 af samtalerne. Kvinder og mænd på 18-28 år stod for henholdsvis 23 og 6% af samtalerne, mens kun 7 kvinder og 2 mænd 29 år eller ældre har søgt rådgivning ved telefonen. Tabel 5. Rådgivningssamtaler fordelt efter køn og alder Piger Drenge (0-17 år) (0-17 år) Kvinder (18-28 år) Mænd (18-28 år) Kvinder ( 29 år) Mænd ( 29 år) Opkald 99 37 46 13 7 2 278 % 46% 18% 23% 6% 3% 1% 100% N=204 (For 74 rådgivningssamtaler er der ikke registreret både køn og alder) Figur 5 viser fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra hvilken kommunen, personen, der I alt 6
søger rådgivning, har ringet fra. Størstedelen af opkaldene kom fra personer bosiddende i Kommuneqarfik Sermersooq og Qqasuitsup Kommunia med cirka 1/3 af alle opkald hver, mens kun 10,9% af opkaldene kom fra Qeqqata Kommunia. Figur 5. Rådgivningssamtaler fordelt efter storkommune N=201 (For 77 personer, er der ingen oplysninger om, hvilken kommune de kommer fra) I forhold til 2009 er der procentmæssigt færre opkald fra Kujalleq og Qeqqata Kommunia, mens der er flere fra Qaasuitsup og Sermersooq (se årsopgørelsen for 2009 for de præcise tal). 62,6% af de personer, der søgte rådgivning, boede hos deres forældre (n=109). Ud af de 109 personer, boede 50 eller 45,8% hos både deres mor og far. Cirka 10% boede hos en enlig mor (n=11) og 7,3% boede sammen med enten mor eller far og en stedforældre (n=8). Ud af de 109, som har oplyst at de boede hos deres forældre, er der dog 34, som ikke har givet nærmere oplysninger om deres familiemæssige forhold. Kun 7,5 % boede på kollegium og 6,3% har angivet, at de har deres eget hjem, hvilket giver et klart billede af, at det er langt størstedelen af alle, der har søgt rådgivning, som bor hos begge forældrene eller i det, der kan betegnes som en kernefamilie. Beskrivelse af rådgivningssamtalerne Som det fremgår af figur 5 varer de fleste rådgivningssamtaler (n=122) mellem 5-15 minutter, mens 1/3 af samtalerne kun varer mellem 0-5 minutter. Meget få samtaler 2,8% (n=7) varede længere end 30 minutter. 7
Figur 6. Varighed af rådgivningssamtalerne N=274 (For 31 af samtalerne er der ikke oplysninger om samtalens varighed) 75,2% eller 209 af alle, der har søgt rådgivning, har ringet om sig selv, mens 104 eller 37% har angivet andre som årsagen til opkaldet. Flere af dem, der har ringet om sig selv, har altså også ønsket at snakke om andre. Langt størstedelen af dem, der har ringet om andre, har angivet enten deres forældre (33,6%, n=35) eller deres kæreste (27,8% n=29) som årsagen. 47 personer (37%) har tidligere søgt hjælp, heraf har de 28 søgt rådgivning hos Børne- og Ungetelefonen. Det er dog kun for 127 personer (45,6%), at der er angivet om de tidligere har søgt hjælp eller ej, så tallene er behæftet med en hvis usikkerhed. En af de mest interessante ting at fokusere på er, hvilke problemområder, der bliver taget op i rådgivningssamtalerne. Tabel 6 viser de problemområder, som rådgivningssamtalerne omhandlede, noteret efter hvor hyppigt de optrådte i samtalerne. 8
Tabel 6. Problemområder i rådgivningssamtalerne noteret efter hyppighed Problemområder Antal Procent Ensomhed 60 10,3% Selvmord 54 9,3% Oplevet seksuelt misbrug 46 7,9% Misbrug af rusmidler 42 7,2% Vold 40 6,9% Kærestesorg 40 6,9% Skænderier 34 5,9% Overladt til sig selv af forældre 33 5,7% Psykisk ustabilitet 31 5,3% Mobning 28 4,8% Opdragelse 23 4,0% Skilsmisse 22 3,8% Tab og sorg 21 3,6% Dødsfald 17 2,9% Selvdestruktiv adfærd 15 2,6% Vil flytte hjemmefra 15 2,6% Almindelige pubertetsspørgsmål 12 2,1% Mistanke om seksuelt misbrug 11 1,9% Anbringelse 9 1,6% Søvnproblemer 7 1,2% Kriminalitet 5 0,9% Graviditet og abort 4 0,7% Almindlige seksuelle spørgsmål 3 0,5% Arbejdsløshed 3 0,5% Vil flytte hjem igen 3 0,5% Samkvem 2 0,3% I alt 580 100% Årsagen til at det samlede antal problemområder overstiger antallet af rådgivningssamtaler på 278 skyldes, at flere af problemområderne optræder flere gange i de enkelte samtaler. Ensomhed var det problemområde, der optrådte oftest i rådgivningssamtalerne. Ensomhed blev nævnt i alt 60 gange ud af de 278 samtaler. Selvmord, oplevet seksuelt misbrug og misbrug af rusmidler med henholdsvis 54, 46 og 42 var de næste emner, som fyldte meget hos dem, der ringede ind til Børne- og Ungetelefonen for at få rådgivning. Tilsammen udgjorde de 4 problemområder omkring 1/3 af de emner, som optrådte i rådgivningssamtalerne. I forhold til 2009 er ensomhed og kærestesorg helt nye på listen for 2010, mens emnerne almindelige pubertetsspørgsmål og søvnproblemer er røget meget langt ned på listen, men derudover er der meget stor lighed mellem de problemområder som er nævnt i 2009 og 2010. Flere af problemområderne kan opdeles i flere underkategorier. Denne opdeling kan bruges til at give et bedre billede af, hvad problemområdet egentlig indebærer. Det gælder for eksempel for emnerne vold, misbrug af rusmidler, selvmord og oplevet seksuelt misbrug, der optræder fra 2. til 5. pladsen over de mest hyppige problemområder i tabel 6. I de følgende fire figurer, ses der derfor nærmere på disse fire områder. Vold kan opdeles i henholdsvis fysisk, psykisk samt fysisk og psykisk vold. Omfanget af disse tre emner kan ses i figur 7. 9
Figur 7. Fordelingen af de samtaler, der omhandlede vold (N=40 Vold blev nævnt i 14,3% af alle rådgivningssamtalerne) Ud af de samtaler hvor vold optrådte, var fordelingen mellem fysisk, psykisk samt fysisk og psykisk vold stort set ligelig med 1/3 til hver, der var dog en lille overvægt af tilfælde med både fysisk og psykisk vold, som optrådte i 37,5% af tilfældene. Figur 8 viser fordelingen af de samtaler, som omhandler misbrug af rusmidler. Som det kan ses af figuren udgjorde problemer med alkohol langt størstedelen af tilfældene, mens hash følger efter med 16,7%. Det skal understreges, at der i rådgivningssamtalerne om misbrug oftest ikke er tale om opkalderens eget misbrug, men derimod om misbrug hos personer, som opkalderen har en tæt relation til såsom forældrene. Figur 8. Fordelingen af de samtaler, der omhandlede misbrug af rusmidler (N=32 Misbrug af rusmidler blev nævnt i 11.5 % af alle rådgivningssamtalerne) Figur 9 viser fordelingen for de samtaler, der handlede om selvmord. I hele 64,8% af tilfældene (n=35) drejede samtalerne sig om opkalderens egne selvmordstanker, mens 18,5% 10
af opkaldene omhandlede egne selvmordsforsøg. Det er altså et klart mindretal af samtalerne, hvor opkaldet handlede om andres selvmordsforsøg eller selvmord. Samtidig skal det dog bemærkes, at det faktiske antal af samtaler angående selvmord var 45, hvilket betyder, at flere af emnerne under kategorien går igen i enkelte af samtalerne mere konkret kan det siges, at dem der har haft selvmordstanker i flere tilfælde også har forsøgt selvmord. Sammenlignet med 2009 er den procentmæssige fordeling for 2010 i forhold til selvmord stort set magen til, lidt flere har haft egne selvmordstanker, mens færre har oplevet andres selvmordsforsøg (se eventuelt årsopgørelsen for 2009 for den faktiske procentmæssige fordeling). Figur 9. Fordelingen af samtaler, der omhandlede selvmord (N=45 Selvmord blev nævnt i 16,1% af alle rådgivningssamtalerne) Figur 10 viser fordelingen for de samtaler, der har omhandlet oplevet seksuelt misbrug. Seksuelt misbrug er opdelt i forhold til verbale krænkelser, fysiske krænkelser og voldtægt. Der er en mindre overvægt af fysiske krænkelser, med næsten 40% af tilfældene, til gengæld er voldtægt faldet til 32,6% mod de 61%, det udgjorde i samtalerne om oplevet seksuelt misbrug i 2009. 11
Figur 10. Fordelingen af samtaler, der omhandlede seksuelt misbrug eller krænkelse (N=32 Krænkelser blev nævnt i 11,5% af alle rådgivningssamtalerne) Ud af de 35, som er noteret som enten offer eller krænker i forhold til oplevet seksuelt misbrug, er de 30 eller 85,7% ofre, mens 4 eller 11,4% er krænkere. 1 person har angivet at være både offer og krænker. Som vist i tabel 3 er det primært børn som benytter Børne- og Ungetelefonen, men da der også er en del personer over 18 år, som bruger telefonen, er det relevant at se på, hvilke emner henholdsvis børn og voksne ønsker at snakke om. Tabel 7 viser fordelingen af de problemområder, som henholdsvis børn (0-17 år) og voksne (18+ år) hyppigst ønsker at tale med rådgiverne ved Børne- og Ungetelefonen om. Der er rimelig stor overensstemmelse mellem de problemområder, der er mest fremtrædende for den samlede oversigt over problemområder i rådgivningssamtalerne (som vist i tabel 6), og de problemområder som henholdsvis børn og voksne har søgt rådgivning om (som vist i tabel 7). Dog fremtræder visse emner, såsom kærestesorg, psykisk ustabilitet, opdragelse og selvdestruktiv adfærd mere hyppigt blandt de voksnes problemer end hos børnene. Samtidig er et emne som vold, der er meget centralt placeret hos børnene, som det tredje mest hyppige problemområde, nede på en 8. plads hos de voksne. Andre meget centrale problemområder for børnene er overladt til sig selv af forældre og mobning på henholdsvis 2. og 4. pladsen jævnfør tabel 7. 12
Tabel 7. Problemområder i rådgivningssamtalerne fordelt på børn og voksne Børn (0-17 år) Voksne (18+ år) Problemområde Antal Procent Problemområde Antal Procent Ensomhed 39 13,6% Kærestesorg 20 15,2% Overladt til sig selv af forældre 29 10,1% Ensomhed 18 13,6% Vold 28 9,8% Skænderier 12 9,1% Mobning 27 9,4% Selvmord 11 8,3% Selvmord 26 9,1% Psykisk ustabilitet 11 8,3% Misbrug af rusmidler 19 6,6% Oplevet seksuelt misbrug 10 7,6% Oplevet seksuelt misbrug 19 6,6% Opdragelse 9 6,8% Skænderier 19 6,6% Vold 8 6,1% Kærestesorg 15 5,2% Misbrug af rusmidler 8 6,1% Tab og sorg 13 4,5% Selvdestruktiv adfærd 6 4,5% Vil flytte hjemmefra 13 4,5% Skilsmisse 5 3,8% Psykisk ustabilitet 12 4,2% Tab og sorg 4 3,0% Almindelige pubertetsspørgsmål 10 3,5% Søvnproblemer 4 3,0% Dødsfald 10 3,5% Dødsfald 3 2,3% Selvdestruktiv adfærd 8 2,8% Mistanke om seksuelt misbrug 3 2,3% I alt 287 100,0% I alt 132 100,0% Det er kun de 15 problemområder, der optræder hyppigst, som er medtaget i tabellen. Årsagen til at antallet af tilfælde i tabel 7 ikke stemmer overens med antallet af tilfælde i tabel 6, er derfor både, at der er rådgivningssamtaler, hvor alderen ikke er oplyst, og disse optræder derfor ikke i tabel 7, samt at ikke alle problemområder er medtaget i denne tabel. Som det er nævnt tidligere i rapporten, nævnes flere af problemområderne indenfor den samme rådgivningssamtale. Det betyder, at der er en meget høj grad af kompleksitet i de problemer, som personerne ringer ind med til Børne- og Ungetelefonen. Denne kompleksitet kan vises ved at tage udgangspunkt i et problemområde i dette tilfælde selvmord som i den samlede oversigt over problemområder optrådte på 2. pladsen med en hyppighed på 54 (jævnfør tabel 6). Tabel 8 viser hvilke andre problemområder, der optræder i de rådgivningssamtaler, der har omhandlet selvmord. 13
Tabel 8. Andre problemområder i de samtaler, der omhandlede selvmord Problemområde Antal Procent Vold 21 13,7% Psykisk ustabilitet 18 11,8% Ensomhed 16 10,5% Oplevet seksuelt misbrug 14 9,2% Misbrug af rusmidler 11 7,2% Kærestesorg 11 7,2% Overladt til sig selv af forældre 10 6,5% Tab og sorg 10 6,5% Selvdestruktiv adfærd 9 5,9% Vil flytte hjemmefra 8 5,2% Søvnproblemer 7 4,6% Opdragelse 4 2,6% Skænderier 4 2,6% Mobning 4 2,6% Mistanke om seksuelt misbrug 3 2,0% Anbringelse 3 2,0% I alt 153 100,1% (Antal samtaler om selvmord n=45, hyppigheden hvormed selvmord optræder i samtalerne n=54) Som vist i tabellen er vold det emne, der optræder hyppigst sammen med selvmord, idet vold nævnes i 13,7% af rådgivningssamtalerne, men også psykisk ustabilitet (n=18) og oplevet seksuelt misbrug (n=14) er meget gennemgående emner, når samtalen omhandler selvmord begge indgår i cirka 10% af samtalerne. I forbindelse med rådgivningssamtalerne anbefales opkalderen ofte tillige at henvende sig til andre, der kan hjælpe. I de samtaler, der har drejet sig om selvmord, er det især andre voksne, forældrene og socialforvaltningen, rådgiverne ved Børne- og Ungetelefonen har anbefalet dem at henvende sig til. Andre anbefalede henvendelser går på Attavik, en lærer og så naturligvis at ringe tilbage til Børne- og Ungetelefonen, hvis de stadigvæk har behov for at snakke eller hvis der opstår nye problemer. 14