Thomas Nielsen
Thomas Nielsen Frydenlund
Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal, Polen Fotos fra Polfoto på siderne 11, 14, 24 og 69, samt forsiden øverst th. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf. 3393 2212 Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk
Indhold KAPITEL 1 SUNDHEDSPSYKOLOGI DEFINITION OG OVERSIGT... 9 Beskrivelse af sundhedspsykologi... 9 Betydningen af sundhedspsykologi... 10 En generel sundhedspsykologisk model... 12 KAPITEL 2 AT BLIVE SYG: I. STRESS OG SYGDOM... 14 Stress: Forskellige betydninger... 15 Stresspåvirkninger... 16 Psykologiske stressreaktioner... 17 Fysiologiske stressreaktioner... 19 Stress og sygdom... 21 1. Hjerte-kar-sygdomme... 21 2. Kræftsygdomme... 23 3. Mavesår... 25 4. Andre sygdomme... 25 KAPITEL 3 AT BLIVE SYG: II. ADFÆRD OG SYGDOM... 26 Cigaretrygning... 26 Psykologiske årsager til rygning... 29 Skadelige effekter af cigaretrygning... 31 Spontane rygeophør... 32 Overvægt og fedme... 32 Hvad er overvægt og fedme?... 33 Sundhedsmæssige omkostninger... 34 Psykologiske omkostninger... 35 Årsager til overvægt eller fedme... 36 Psykologiske teorier... 37 Mangel på motion... 40 Hvad er motion?... 41 Hvad er gevinsten ved motion?... 41 Psykologiske fordele ved motion... 43 Andre sundhedsskadelige adfærdsformer... 47 Årsager til sundhedsadfærd... 48 KAPITEL 4 AT BLIVE SYG: III. PERSONLIGHED, SOCIALE FAKTORER OG SYGDOM... 51 1. Type A personlighed og hjerte-kar-sygdom... 51 2. Type C personlighed og kræft... 53 3. Optimisme og lang levetid... 56 4. Den modstandsdygtige personlighed... 56 Sociale faktorer og sygdom... 57 5
KAPITEL 5 AT FØLE SIG SYG: SYGDOMSTÆNKNING OG -ADFÆRD... 60 Symptomperception... 60 Symptomperception uden sygdom... 61 Sygdomstænkning... 65 Sygdomsadfærd... 66 Delay... 66 KAPITEL 6 AT GÅ TIL LÆGE OG BLIVE BEHANDLET... 68 Læge-patient-relationen... 68 Lægens adfærd... 70 Patientens adfærd... 71 Krisereaktioner... 72 Komplians... 73 Sygerolle og patientrolle... 75 KAPITEL 7 AT KOMME PÅ HOSPITAL... 76 Hvad er et hospital?... 76 Den historiske udvikling... 76 Hospitalernes funktioner... 77 Nye udviklinger i hospitalerne... 77 Risici... 79 Patientens problemer... 80 Patientens livsvilkår på hospitalet... 80 Patientens psykologiske reaktioner... 81 Patientens adfærdsmæssige tilpasning... 82 Personalets problemer... 85 Stress... 85 Udbrændthed... 86 Depression... 88 Hvordan kan psykologen hjælpe?... 88 Om anvendt psykologi på hospitalet... 88 1. Psykologisk hjælp til forberedelse... 89 2. Rådgivning... 92 3. Psykoterapi... 93 Når patienten er et barn... 93 Førskolebørn... 94 Skolebørn... 96 Psykologisk hjælp til børn på hospitaler... 98 KAPITEL 8 AT LEVE MED KRONISK SYGDOM: I. GENERELLE PROBLEMER 100 Udbredelsen af kronisk sygdom... 100 Psykosociale problemer ved kronisk sygdom... 101 Coping med kronisk sygdom... 105 Problemer med behandlere... 105 Kroniske patienter og familien... 106 6
Om Angst... 107 Hvad er angst... 108 Angst og andre følelser... 109 Tre slags angst... 110 Angstens årsager... 112 Angst i sundhedspsykologien... 114 Om depression... 116 Indledning... 116 Hvad er depression... 117 Typer af depression... 118 Sårbarhedsfaktorer... 120 Udløsende årsager... 120 Psykologi og biologi... 121 Behandling af depression... 122 KAPITEL 9 AT LEVE MED KRONISK SYGDOM: II. SPECIELLE SYGDOMME 126 Hjerte-kar-sygdom... 126 Hvad er hjerte-kar-sygdom?... 126 Psykologiske problemer ved hjerte-kar-sygdom.... 128 Problemer med omlægning af livsstil... 131 Sundhedspsykologisk hjælp til hjerte-kar-patienter... 132 Kræft... 133 Hvad er kræft?... 133 Psykologiske belastningsreaktioner hos kræftpatienter... 135 Belastninger ved kræftbehandling... 137 Psykologisk hjælp til kræftpatienter... 139 Diabetes... 141 Hvad er diabetes?... 141 Psykologiske problemer ved diabetes... 143 Sundhedspsykologisk hjælp til sukkersyge... 144 Hiv/aids... 146 Hvad er hiv/aids?... 146 Psykologiske aspekter af hiv/aids... 148 Sundhedspsykologisk intervention ved hiv/aids... 148 KAPITEL 10 AT BLIVE RASK: SUNDHEDSPSYKOLOGISK INTERVENTION 150 Om anvendt sundhedspsykologi... 150 Psykologisk smertebehandling... 151 Angst og depression... 153 Intervention ved kræft... 154 Intervention ved hjerte-kar-sygdom... 154 Psykologisk behandling af hovedpine... 155 Psykologisk behandling af kronisk søvnløshed... 157 Psykologisk rygeafvænning... 160 Psykologisk behandling for fedme... 161 7
LITTERATUR... 165 STIKORD... 167 8
KAPITEL 1 Sundhedspsykologi definition og oversigt BESKRIVELSE AF SUNDHEDSPSYKOLOGI Sundhedspsykologi betegner det område af psykologien, der omhandler alle de måder, hvorpå man kan udnytte psykologisk viden og praksis i relation til sygdom og sundhed. Det drejer sig især om følgende tre områder: Sundhedspsykologien beskæftiger sig for det første med psykologiske faktorer som medvirkende årsager til kropslige sygdomme. Herved adskiller sundhedspsykologien sig fra klinisk psykologi, der beskæftiger sig med årsager til psykisk sygdom. Forbindelsen mellem psykiske faktorer og kropslig sygdom kan i princippet gå to veje. Dels en indre vej via fysiologiske forbindelser fra hjernen til kroppen, således at fx vores psykiske stresstilstand kan ændre immunforsvaret, så vi lettere bliver syge. Den anden vej kaldes den ydre vej og handler om, hvorledes vi gennem vores adfærd kan øge risikoen for sygdom, fx ved at ryge eller spise for meget fed mad. Sundhedspsykologien beskæftiger sig for det andet med psykiske virkninger af sygdomme. Der går også to veje en indre og ydre fra sygdom til psykologiske virkninger: Den indre vej er den fysiologiske forbindelse fra kroppens tilstand til hjernen, når man fx har en infektionssygdom, og der herved fremkaldes ændringer i immunsystemet, som uden at vi ved det kan påvirke hjernen, så vi fx bliver triste eller irritable. En kategori af fysiske sygdomme, der spiller stærkt ind på det psykologiske område er naturligvis de sygdomsprocesser, der udspiller sig i psykens organ, hjernen. Det fagområde, der beskæftiger sig med psykiske effekter af hjernesygdomme, neuropsykologien, anses dog for et selvstændigt fagområde ved siden af sundhedspsykologien og regnes ikke for en del af den almindelige sundhedspsykologi. Den ydre vej fra sygdom til psyke går via oplysninger om sygdom. Det kan være både den forskrækkelse og nervøsitet, man kan komme ud for, hvis man føler en klump under huden et sted og straks tænker, at det nok er kræft. Det kan også være den mere sikre oplysning om en alvorlig sygdom, man modtager fra lægen efter en fysisk undersøgelse. Sådanne oplysninger kan, afhængigt af de tanker man gør sig om eventuelle trusler på liv og lemmer, medføre svære psykiske reaktioner i form af krise, angst og depression som i uheldige tilfælde kan virke ugunstigt tilbage på sygdomsforløbet. Et tredje vigtigt område i sundhedspsykologien drejer sig om at benytte psykologisk viden til at forstå, hvad der sker i sygdomsforløbet, fx hvad der gør, at man bemærker eller netop ikke bemærker tegn på sygdom hos sig selv; hvad der gør, at man efter at have registreret Kan de to parter, læge og patient i dette tilfælde på Brædstrup Sygehus tale sammen, kan de forstå hinanden og blive enige om, hvad der eventuelt videre skal ske med hensyn til undersøgelse og behandling? 9
SUNDHEDSP SY KOLOGI Handicappsykologi handler om, hvordan man finder sig til rette i tilværelsen med et fysisk handicap. sygdomssymptomer går eller ikke går til læge for at blive undersøgt, og hvad det er for psykologiske processer, der udspiller sig hos lægen. Kan de to parter, læge og patient, tale sammen, kan de forstå hinanden og blive enige om, hvad der eventuelt videre skal ske med hensyn til undersøgelse og behandling? Hertil kommer nogle mere specielle temaer, der til dels hører under den moderne sundhedspsykologi, men som vi ikke gør rede for i denne bog. Det drejer sig fx om handicappsykologi, dvs. studiet af de psykologiske faktorer der bestemmer, hvorledes man finder sig til rette i tilværelsen med et fysisk handicap; hospitalspsykologi, der omhandler de psykologiske faktorer, der bør tages hensyn til ved den bedst mulige indretning af hospitalets arbejdsgange, samt sundhedspædagogik, der beskæftiger sig med, hvordan man vejleder børn og voksne i sundhedsfremmende adfærdsformer. Endelig kan man opdele sundhedspsykologien i en almen og anvendt del. Den almene del omhandler de områder af viden og forskning, der er nævnt ovenfor, mens den anvendte del beskæftiger sig med at benytte denne viden til fx at afhjælpe stresstilstande som medvirkende årsag til sygdom, til behandling af kriser og depressioner i kølvandet på fysisk sygdom og til forbedring af psykologiske omstændigheder ved patientbehandlingen. BETYDNINGEN AF SUNDHEDSPSYKOLOGI Betydningen af at udvikle en sundhedspsykologi fremgår måske bedst af den omstændighed, at flere forskere uafhængigt af hinanden er nået frem til den konklusion, at mindst halvdelen af alle årsager til sygdom og død i den vestlige verden er direkte forbundet med vores adfærd, som fx rygning, utilstrækkelig motion, eller dårlige kostvaner. Det drejer sig altså om den ydre vej fra psyken via adfærden til sygdom og død. Oven i dette mener flere forskere, at den indre vej, vores fysiologiske stresstilstande ved langvarige belastninger i tilværelsen, kan udgøre op imod halvdelen af resten af alle årsager til sygdomme og dødsfald, således at ¾ af det samlede årsagsmønster bag sygdom og død måske kan føres tilbage til psykologiske faktorer som stress og adfærd! Det har vakt bekymring i Danmark, at vores middellevealder, dvs. den gennemsnitlige alder vi opnår i tilværelsen, er faldende i forhold til de fleste andre europæiske lande. Der findes næppe nogen indlysende fysiske forklaringer på denne sørgelige udvikling, så det er i det mindste sandsynligt, at den pågældende negative udvikling hidrører fra en høj forekomst af sundhedsskadelig adfærd og stressende livsvilkår. Sundhedspsykologien er opstået relativt sent i den videnskabelige og anvendelsesmæssige praksis inden for det psykologiske område, 1 0
K A PITEL 1 SUNDHEDSP S Y KOLOGI DEFINITION OG OV ER SIGT men er nu i hvert fald i USA den gren af psykologien, der vokser hurtigst, målt både i forskningsrapporter og job. Forklaringen på den sene udvikling af sundhedspsykologien er formodentlig dels en ældgammel religiøs og filosofisk adskillelse af mennesket i en sjælelig (psykisk) og kødelig (fysisk) del. Denne gamle splittelse af det menneskelige væsen er dog ved at blive overvundet i vor tid, hvor vi ved, at psykiske faktorer udspringer af hjerneprocesser, og at hjernen via fysiologiske forbindelser til kroppen kan gribe dybt og alvorligt ind i den indre kropslige tilstand som følge af ændret tilstand i hjernen, altså i psyken. På den baggrund er der intet mystisk ved, at vi kan blive (mere) syge af psykiske årsager, eller at sygdom via fysiologiske forbindelser mellem kroppen og hjernen kan skabe dybe ændringer i den psykiske tilstand. Den nutidige mangel på sammenhæng mellem lægevidenskab og psykologi beror dog næppe så meget på filosofi og religion som på den kendsgerning, at vidensproduktionen i begge fag er så omfattende, at det er vanskeligt for disse fags udøvere at orientere sig uden for deres eget fag. Netop dette peger på betydningen af at udvikle sundhedspsykologien som et relativt selvstændigt fagområde, der kan koncentrere sig om at varetage brobygningen mellem psykologi og medicin til gavn for både vor psykiske og kropslige sundhed. Mindst halvdelen af alle årsager til sygdom og død i den vestlige verden er direkte forbundet med vores adfærd, som fx rygning. 1 1
SUNDHEDSP SY KOLOGI EN GENEREL SUNDHEDSPSYKOLOGISK MODEL Den traditionelle opfattelse af hvad der sker, når vi bliver syge, går ud på, at vi først mærker nogle symptomer på sygdom, fordi vi er syge. Derefter går vi til læge, som undersøger og behandler os eventuelt sender os til et hospital hvorefter vi gradvis bliver raske forhåbentlig, jf. figur 1. Sygdom Oplevelse af symptomer Lægebesøg og behandling Helbredelse Figur 1. Den traditionelle opfattelse af et sygdomsforløb. Som det fremgår af det ovenstående, kan der imidlertid peges på en lang række psykologiske faktorer, der dels spiller ind på dette forløb dels optræder som følge af det omtalte sygdomsforløb. Figur 2 giver en kortfattet oversigt over de vigtigste af disse psykologiske faktorer inddelt i fem grupper. 1. 2. 3. 4. 5. Stress og coping Sygdomsperception Læge-patientkommunikation Tilpasning til hospital Psykologisk intervention Sundhedsadfærd Sygdomsadfærd Patienttilfredshed Tilpasning til kronisk sygdom Smertebehandling Personlighed Fortrængning Komplians Langvarig angst og depression Hjælp til stressbekæmpelse m.m. Sociale faktorer Delay Sygerolle-adfærd Sygdom Oplevelse af symptomer Lægebesøg og behandling Helbredelse Figur 2. De vigtigste psykologiske faktorer i et sygdomsforløb. 1. For det første er der som nævnt en lang række psykiske, adfærdsmæssige og sociale faktorer, som kan påvirke risikoen for, at der overhovedet opstår en kropslig sygdom. (Begreberne stress og coping defineres senere). 2. For det andet er der en række psykologiske faktorer, der er afgørende for, om patienten ænser sygdommens symptomer, og for om patienten efter at have set i øjnene, at der er sygdomssymptomer vælger eller ikke vælger at gå til læge. Hvis patienten i lang tid udskyder lægebesøget (og måske derfor forværrer sine chancer for helbredelse), taler man om lægeforsinkelse eller delay (efter det engelske ord for udsættelse). 1 2
K A PITEL 1 SUNDHEDSP S Y KOLOGI DEFINITION OG OV ER SIGT 3. For det tredje er der psykologiske faktorer hos både patient og læge, der spiller ind på forløbet af undersøgelsen og behandlingen. Forløbet af behandlingen afhænger desuden af patientens villighed til at følge lægens forskrifter, den såkaldte komplians (efter det engelske ord for efterrettelighed: compliance), og denne komplians afhænger igen af, hvor godt lægen og patienten forstår hinanden, og af patientens tilfredshed med besøget. 4. I de tilfælde hvor sygdommen er af alvorlig karakter og kræver hospitalsindlæggelse, kan psykologiske faktorer spille en stor rolle for både, hvor godt patienten trives under indlæggelsen, og endda for, hvor godt vanskelige undersøgelser og indgreb, evt. operationer, forløber. For de mange mennesker, der må leve med kronisk sygdom, er behandlingsperioden langvarig ofte livsvarig og livet med kronisk sygdom påvirkes af en lang række indre og ydre faktorer. 5. Den femte og sidste kategori af sundhedspsykologiske faktorer i sygdomsforløbet drejer sig om den praktiske, terapeutiske eller forebyggelsesmæssige indsats, der kan udføres af psykologer ofte i samarbejde med andet sundhedspersonale for at fremme helbredelsen af den fysiske lidelse. I denne bog beskrives den centrale sundhedspsykologiske forskning og praksis inden for disse områder. Der er en lang række psykiske, adfærdsmæssige og sociale faktorer, som kan påvirke risikoen for, at der overhovedet opstår en kropslig sygdom. 1 3