Kvæginfo Dato: 25-11-2005 Forfatter: Jens Bech Andersen Af: Jens Bech Andersen, Danmarks JordbrugsForskning E-mail: Jens.BechAndersen@agrsci.dk Steen Arnfred Nielsen, FORCE Technology E-mail: srn@force.dk Metoder til undersøgelse for leverbylder hos malkekøer For at finde mulige årsager til leverbylder hos malkekøer, vil det være optimalt med en metode til undersøgelse for leverbylder på levende køer, som kan bruges ude i besætningerne. Billeddannende ultralydsscanning er fundet velegnet til undersøgelse for leverbylder hos malkekøer i almindelige besætninger. Denne artikel beskriver en metode til ultralydsscanning af en ko, som tager typisk 7 til 8 minutter. Metoden kræver ultralydsudstyr, som kan scanne ca. 25 cm i dybden. For at undgå forkert bedømmelse/tolkning af scanningsbillederne er det vigtigt at have et grundigt kendskab til den normale anatomi i leveren hos malkekøer. Baggrund På slagterierne i DK har fund af leverbylder været registreret på kreaturer siden februar 2000. Opgørelser af disse data har vist, at der er store forskelle mellem besætninger i forekomsten af leverbylder, og at der ligeledes kan være store forskelle gennem året i forekomsten af leverbylder inden for besætningerne. Overordnet kan det konkluderes, at leverbylder er hyppigt forekommende både hos danske slagtekalve og danske malkekøer (Kalve, 11%; tyre, 6%; køer, 5%; øko-køer, 8%). Landmænd har stor fokus på, at deres malkekøer trives, og at sundheden i besætningen er optimal af hensyn til økonomi, dyrevelfærd samt image. I en undersøgelse fra Dansk Kvæg svarede 72% af adspurgte landmænd, at leverbylder var et stort problem (KvægInfo nr.: 1289).
Billedet tv.:en frossen lever fra en slagtekalv med leverbylder. Billedet th.: Ultralydsscanning af en ungtyr Tidligere har leverbylder primært været et problem i slagtekalveproduktionen, men det er vist, at specielt økologiske køer har en leverbyldeforekomst næsten på højde med slagtekalvene. Med baggrund i videnskabelig litteratur og i en større dansk undersøgelse (Kvæginfo nr.: 1291, 1289, 1292) er mulige sammenhænge og forklaringer på leverbylder hos malkekøer beskrevet. Heraf fremgår det, at leverbylder hos malkekøer er et multifaktorielt sygdomskompleks uden klare konklusioner på årsagsfaktorer, ligesom der findes mange forskellige bud på betydningen af leverbylder i malkekøer. I den forbindelse er det relevant at stille følgende spørgsmål: Hvornår i dyrets liv opstår leverbylderne? Hvad betyder flytning, stress og "indsættersyge" for forekomsten af leverbylder? Hvad betyder f.eks. antibiotika-behandling? Hvordan er sammenhængen til andre lidelser? Hvis sådanne spørgsmål skal besvares, er der brug for en metode til at kunne detektere leverbylder ude i besætningerne. I denne artikel gives en kort gennemgang af mulige metoder samt en mere detaljeret beskrivelse i at bruge ultralyd som metode til undersøgelse for leverbylder. Metoder til undersøgelse for leverbylder Der bør nok ikke herske tvivl om, at den sikreste diagnostik af leverbylder er udtagning og karakterisering af bylden og/eller indhold af bylden. Dette kræver, at der er en mistanke om leverbylder i et dyr, samt at bylden kan findes og at der udtages en prøve fra vævet med en invasiv metode. Derfor vil forekomsten af leverbylder normalt kun beskrives ved slagtning, idet køer med leverbylder sjældent viser kliniske symptomer. Generelt kan klassiske blodparametre og leverfunktionstests ikke vise tydelige tegn på forekomst af leverbylder. Det skyldes manglende specifikke blodparametre, samt at der er en stor variation i relevante blodparametre og forekomsten af leverbylder. I litteraturen kan man finde eksempler på, at leverbylder kan detekteres ved hjælp af ultralydsscanning. Leveren er et ideelt organ til ultralydscanning på grund af leverens placering samt vævets konsistens. Imidlertid har ultralydsscanning ikke haft den store udbredelse i forbindelse med bearbejdningen af leverbyldeproblematikken. Dette kan skyldes manglende fokus på brugen af ultralyd til detektering af leverbylder og/eller manglende beskrivelse af metoder til brug af ultralyd. Erfaringer med brug af ultralyd til undersøgelse for leverbylder Undersøgelser fra udlandet viser, at "aktive" leverbylder er mulige at detektere med ultralyd, hvorimod ar efter leverbylder (ikke "aktive" leverbylder) er meget svære at detektere med ultralyd. Detekterede leverbylder er typisk mellem 0,5 til 10 cm i diameter.
Udvikling af ultralydsudstyr samt scanningsmetoder til systematisk scanning af tilgængelige områder i leveren, vil give mulighed for at kunne undersøge for leverbylder på en systematisk måde. En stor fordel ved ultralydsscanning er, at leveren hyppigt kan undersøges for forekomst af leverbylder uden yderligere gene for dyret. Dette vil gøre det muligt i kvægbesætninger, at følge udviklingen i forekomsten af leverbylder over tid og dermed finde og beskrive årsagssammenhænge til denne forekomst. Udvikling af scanningsmetode På baggrund af dette, har vi, i et forskningsprojekt, fokuseret på at udvikle en metode til undersøgelse for leverbylder hos malkekøer ved hjælp af et standard ultralydsudstyr. I projektet har vi foretaget undersøgelser i 6 forskellige besætninger (1 bindestald og 5 løsdriftstalde). Blandt de 6 besætninger havde vi adgang til 4 besætninger med en kendt øget forekomst af leverbylder i forhold til landsgennemsnittet (vurderet ud fra slagterifund). Mere end 200 malkekøer er blevet scannet i undersøgelsen. Ud over kendskab til - og brug af ultralydsudstyr, er viden om placering af ribben, nyrer, lunger, samt leverens normal-anatomi på en malkeko, meget vigtig for at kunne foretage en undersøgelse og evaluering af leverbylder. Ved ultralydsscanning af en kos lever vil man observere flere typiske anatomiske normale fund, så som, vener, nyre og galdeblære. Disse normale fund vil oftest kunne findes i specifikke ribbensmellemrum (Figur 1). Figur 1. Typiske normal fund/billeder fra leveren. Tal i () er ribbensmellemrum hvor leveren hyppigst forekommer. Nyre (12-11) Portal vene (12-8) Galdeblære (10-8) Vena cava (10-9)
Disse normale fund er karakteriseret ved en høj grad af ensartet placering og størrelse i leveren (se eksempel på levervenen i figur 2) samt en typisk og karakteristisk dynamik, som kun kan erkendes ved brug af billedsekvenser. Eksempelvis kan det være vanskeligt at kende forskel på en byld og en vene i et stillbillede - men da vener har en typisk og karakteristisk dynamik (pulsering / sammentrækning), som ikke vil kunne forekomme hos en byld - kan enkelt-billeder ikke bruges som evalueringsmetode. Figur 2. Anatomiske mål i leveren ved scanning i det 11-10 ribbensmellemrum på 24 tilfældige malkekøer. Øverst en skitse af model for målingen.
I forbindelse med detektion af leverbylder, vha. billeddannende ultralyd, er der risiko for, at eventuelle unormale leverfund kan bedømmes til at være en leverbyld - uden at være en leverbyld. Levertumorer kan i nogen grad ligne leverbylder - men forekommer dog meget sjældent hos kvæg. Forkert bedømmelse/tolkning af scanningsbilleder af normale leverfund synes at være den største risiko for at stille en fejldiagnose omkring leverbylder hos malkekøer. Derfor er det meget vigtigt at kende den normale leveranatomi, for at kunne finde mulige unormale fund som med stor sandsynlighed vil være leverbylder. I figur 3 er vist to eksempler på "unormale" fund (leverbylder). Figur 3. Eksempler på "unormale" fund/billeder fra leveren (leverbylder). Fundene er fra det 10. ribbensmellemrum. Leverbyld 1 Leverbyld 2
Metodebeskrivelse Metodebeskrivelsen er opdelt i følgende: 1) Valg af ultralydsscanner og ultralydsprobe 2) Metodebeskrivelse for undersøgelse af den størst mulige andel af leveren 1 Valg af ultralydsscanner og ultralydsprobe Udgangspunktet var at udvikle en metode, hvori der bruges udstyr, som kan opfylde følgende krav: 1) være bærbar og robust 2) være fleksibelt, så det kan bruges til andre typiske opgaver i veterinær stordyrspraksis 3) have videooutput-muligheder til optagelse af filmklip 4) være billigt i indkøb og brug (relateret til priser på standard ultralydsudstyr) - givet at kravene fra 1-3 er opfyldt. På baggrund af dette valgte vi en ultralydscanner af typen Aloka SSD-500. Ultralydsprober (også kaldet transdusere, lydhoveder) findes i mange afskygninger afhængig af den anvendte ultralydscanner. I denne undersøgelse har vi undersøgt forskellen mellem lineære- og sektor prober. Probetyper, som har været undersøgt, fremgår af tabel 1. Tabel 1. Testede prober. Lineær / sektor Intern ID Frekvens (MHz) Længde (mm) Lineær 1 3,5 96 Lineær 2 3,5 172 Lineær 3 5,0 64 Sektor 4 3,5 60 Undersøgelsen viste klart, at de lineære ultralydsprober nr. 1 og 3 i tabel 1 gav den bedste billedkvalitet. Dette kan forklares ved, at lineære prober, med en længde på maksimalt 96 mm, gav den bedst mulige hudkontakt. En længere probe, f.eks. probe 2 i tabel 1 med en længde på 172 mm, kunne ikke give fuld hudkontakt i store områder på flere køer grundet forskellige anatomiske former omkring ribbenene m.m.
Sektorproben (probe nr. 4 i tabellen) lavede tilfredsstillende ultralydsbilleder, men der kunne ikke opnås tilstrækkelig hudkontakt på flere køer. Dette bevirkede, at kun en alt for lille andel af leveren kunne scannes. En anden vigtig parameter er probens frekvens. Sammenlignet med en højfrekvent probe giver en lavfrekvent probe generelt den største indtrængningsdybde, men også dårligere opløsningsevne. Undersøgelsen viste, at 3.5 MHz proben var den bedste til at vise leveren i dybden. På baggrund af denne undersøgelse kan det konkluderes, at probe nr. 1 er den mest optimale for scanning af hele leveren. 2 Metodebeskrivelse for undersøgelse af den størst mulige andel af leveren Af hensyn til selve scanningen samt sikkerheden for medarbejderne, blev køerne fikseret i fanggitre eller opbundet med grime eller lignende. Forskellige strategier blev afprøvet med fokus på at opnå optimal billedkvalitet med et minimum af indsats (udstyr og tid). Der blev foretaget forsøg med: 1) Vask og klipning af køerne (på højre side af koen i området hvor leveren findes) 2) Brug af sprit, vand, olie eller ultralydsgel for at opnå kontakt I figur 4 er vist udvalgte billeder af to køer før og efter klipning. De udvalgte billeder er fra køer med et betydeligt hårlag. Figur 4. Udvalgte billeder før og efter klipning af to forskellige køer. Før klipning Efter klipning Ko 1 (10 mellemrum) Ko 2 (11 mellemrum)
Undersøgelserne viste, at selv et mindre hårlag forringede billedkvaliteten betydeligt. Vi fandt desuden ingen effekt af at vaske køerne med sprit, vand og sæbe før billedoptagelsen. Ved tidligere forsøg fandt vi, at sand i hårlaget kan virke forstyrrende. Klipning kombineret med en let strigling vil dog normalt minimere problemer fra sand i hårlaget. På baggrund af denne undersøgelse, samt erfaringer opnået undervejs i projektet, konkluderer vi, at alle køer, med meget få undtagelser, behøver en klipning. Desuden skal man kombinere både olie og ultralydsgel for at opnå en tilfredsstillende billedkvalitet. Med fokus på at udvikle en systematisk metode, der kan dække mest mulig af leveren med kortest mulig tidsforbrug per ko, blev en lang række af forskellige forsøgsparametre afprøvet. Følgende metodebeskrivelse er fremkommet som værende optimal med fokus på at scanne det størst mulige område af leveren på kortest mulig tid: 1) Køerne fikseres og klippes (evt. strigling hvis meget sand i hårlaget) med en standard kreaturklipper, hvorefter hårlaget smøres med planteolie efterfulgt af ultralydsgel. 2) Proben placeres således at den øverste del (dorsal) af leveren ses på skærmen. 3) Når der er opnået en tilfredsstillende kontakt (= godt billede), kan proben vinkles sidevers ca. 45 0 på begge sider af lodret stilling for at scanne et så stort område af leveren som muligt ved den pågældende probe placering. 4) Proben flyttes trinvis nedad indtil den nederste del (ventral) af leveren er synlig på skærmen (maks. tre trin i ventral retning før en maksimal del af leveren er scannet i det givne mellemrum). 5) Scanningerne foretages systematisk i det 12. til det 8. ribbensmellemrum. 6) Det anbefales at optage billedesekvenser af 5-20 sekunders varighed på video i hvert mellemrum for senere at kunne foretage endelig vurdering af billederne og eventuel dokumentation af fund. I figur 5 er scanningsopstillingen skitseret. Figur 5. Skitse af scanning af leveren på en ko (ribbensmellemrum = intercostal mellemrum. Se tekst for forklaring).
Konklusion På basis af scanninger i 4 løsdriftsbesætninger kan det konkluderes, at den udviklede metode til scanninger er brugbar. Ved scanning af ca. 50 køer per arbejdsdag tager det 7-8 minutter for en komplet scanning af en malkeko. Dertil skal der dog påregnes yderligere tid til gennemgang og evaluering af videobilleder, for at kunne stille en sikker diagnose. KvægInfo Dansk Kvæg