Boligsocialt Nyhedsbrev november 2014

Erfaringer Cases Ny viden Strategier Boligsocialt Nyhedsbrev november 2014 Beboerinddragelse Boligsocial udvikling Kommunikation Image Flere frivillige Tverskov Kommunikation & Udvikling www.beboerhojskolen Brug af sociale medier i almene boligområder De fleste har en personlig profil på Facebook. Men nu bruges Facebook også til at engagere flere frivillige. Det kan være som "beboeropslagstavle, som et møde- og dialogforum, som et bestyrelsesværktøj eller som et nyhedsmedie. Nyhedsbrevet sætter fokus på, hvordan Facebook kan være med til at udvikle beboerdemokratiet og det frivillige arbejde. Flere generationer mødes via Facebook I Vapnagaard i Helsingør mødes unge og ældre på Facebook I Vapnagaard i Helsingør er en beboer-facebook-side blevet et hit. Den har 1.300 likes, og hver uge er der mellem 2.000 2.500 besøgende. Beboere tjekker nyheder på vej til arbejde via deres smartphones eller tablets. En beboerfotograf og en beboerskribent står for det hele - med lidt hjælp fra boligorganisationen, der mener, at Facebook er blevet et mødested imellem flere generationer. Fælles Facebookside Vapnagaards Facebookside startede i januar 2012 som en reaktion på, at der var flere åbne og lukkede facebook-grupper, så hvorfor ikke starte én fælles Facebookside for alle, spørger Boliggårdens informationsmedarbejder Jacob Jürs, der er ansat af boligorganisationen Boliggården og som har kontor i Vapnagaards ServiceCenter. Han støtter projektet med gode råd og nogle tekster i ny og næ, men siden drives af beboerne selv. Den kom i gang via to aktive beboere. Den ene skriver, mens den anden fotograferer, og de er meget aktive. Der lægges et opslag eller et foto på hver dag. På Vapnagaard's Facebookprofil kan beboerne følge med i nyheder og arrangementer. De kan deltage i debatter og lægge billeder og artikler ud. Profilen udbygges løbende, og alle er velkomne til at komme med forslag til indhold og muligheder. Sociale relationer Styrken ved Facebook er udviklingen af sociale relationer. Den afgørende forskel til de andre medier er, at

du på Facebook møder rigtige levende mennesker, siger Jacob Jürs. Vores erfaring er, at det kan tage lang tid at komme op på 300-500 besøgende om ugen. Men derfra kan det gå meget hurtigt. Efter 3 år har vi et ugentligt besøgstal på mellem 2.000 og 2.500. Og hvis der sker noget kriminelt i boligområdet, kan vi nemt komme op over 1.000 klik på meget kort tid. Et almindeligt opslag får normalt mellem 200-300 klik. En del af hverdagen Vi kan se, at der er en del beboere, som besøger Facebooksiden via deres mobiltelefoner eller tablets. De tjekker nyheder på vej til og fra arbejde. Men det er langt fra alle, som skriver, fortæller Jacob, der vurderer, at de aktive tæller mellem 50 70 personer. Vi kan se, at der er beboere, som skriver korte beskeder eller liker noget og derved giver deres mening til kende om forskellige ting. På den måde udvider Facebook antallet af beboere, der deltager i en debatten. Bruges som udstillingsvindue Facebooksiden bliver bl.a. brugt som et udstillingsvindue for den igangværende renovering. Her viser beboerne via deres private foto, hvordan forskellige løsninger kommer til at se ud i deres lejligheder og giver på den måde hinanden gode råd om de individuelle valg, der skal træffes. I øjeblikket lægges der 30 år gamle foto fra Vapnagaard på Facebooksiden med spørgsmål om, hvem der kender folk på billederne, og om der er gode historier, som knytter sig dertil. Det skaber trafik, samtaler og er med til at styrke den fælles identitet. Faceboooksiden følges også af tidligere beboere eller af borgere i Helsingør, der ønsker at følge med i bebyggelsens liv. Den fungerer dermed som en PR-kanal, der er med til at tiltrække nye beboere til bebyggelsen. Ikke kun for de unge I Vapnagaard vil man gerne ramme en pæl igennem myten om, at det kun er de unge, som er på Facebook. Mange tror, at Facebook kun er for de unge, men det er ikke vores erfaring. Faktisk ser vi på vores Facebook et generationsmøde. Vi ser mange børnefamilier, mange kvinder, ressourcestærke ældre og naturligvis unge. Det er beboere fra forskellige generationer, der ikke møder hinanden på andre måder, slutter Jacob Jürs. Boligsocial netværksopbygning via Facebook Facebook er en nyttig platform for inddragelse af frivillige i de boligsociale aktiviteter Hjemmesider er et vigtigt værktøj og en god database for en masse vigtig information om boligområdet, men Facebook er et mere dynamisk og enkelt medie, som mange flere uden særlige forudsætninger kan bruge og opdatere. Derfor spiller Facebook en stadig større rolle i udsatte boligområder og i boligsociale projekter.

Hjemmeside med beboerinformation Kommunikationsmedarbejder på Netværkskontoret i Brøndby Strand, Mette K. Olsen, arbejder med at udvikle lokale medier i Brøndby Strand og har på det seneste udviklet en hel ny hjemmeside, samt en månedlig aktivitetskalender, der omdeles til beboerne. Om medierne siger hun: Hjemmesiden er opbygget med en masse basisoplysninger, nyheder og beboerinformation og er god i forhold til at give beboerne et overblik over, hvad der sker i boligområdet via den digitale aktivitetskalender og nyhederne. Og det er fint nok, men den er meget stationær og ikke særlig social eller involverende. Vores unge målgruppe bruger sandsynligvis ikke hjemmesiden særlig meget. De er på de sociale medier. Nettet handler om at være social for dem, så hvis vi vil nå dem, skal vi også være der, hvor de er. Hvorfor bruge Facebook Netværkskontorets Facebookgruppe har ca. 900 medlemmer, fortæller Mette. Det gode ved vores Facebook-side er, at vi har mulighed for at være i direkte dialog med beboerne og få deres feedback og hurtigt kan orientere dem om aktiviteter og arrangementer. Desuden når vi lagt ud med vores indhold, når beboerne deler og liker det. På den måde kommer vi meget bredere ud. Vi skaber også trafik til hjemmesiden, når vi oploader indhold fra hjemmesiden på facebook. Mange aktivitetsgrupper Netværkskontoret følger også 10 12 lokale beboergrupper på Facebook for at understøtte lokale initiativer og netværk. Der er f.eks. en gruppe omkring antenneforeningen, et loppemarkedsinitiativ, Store Legedag, Kulturweekend, Seniormotion og en fodboldgruppe. Som regel kommunikerer grupperne selv og har ofte en aktiv beboer, der sender en opdatering ud, når der sker noget nyt. Facebook i Greve Nord Kommunikationsmedarbejder i Greve Nord Projektet, Sarah Z. Ehrenreich, bruger også sociale medier i det boligsociale arbejde. Projektet kommunikerer via en hjemmeside, et nyhedsbrev og en Facebookside, der har 216 likes. Det er medier, der supplerer hinanden på en god måde. På Facebook skriver vi mere uformelt og personligt, og vi er dus med brugerne. Tonen er fin, og vi har kun positive erfaringer med dialogen. Facebook kan nå længere ud og kræver ikke så meget vedligeholdelse. Vi har både åbne og lukkede grupper, der fungerer som arbejdsnetværk, hvor man ikke har behov for inddrage andre. Hjemmeside og nyhedsbrev Sarah ser hjemmesiden som et supplerende medie. Den fungerer som en nyhedsportal med nyheder, en aktivitetskalender og et link til Facebook. Nyhedsbrevet udkommer til ca. 487 personer hver 14. dag. Det er envejskommunikation med historier fra de boligområder helhedsplanen omfatter. Ved de fleste historier i nyhedsbrevet kan interesserede læse mere via links til hjemmesiden. Bydelsportal i Aarhus Vest I Aarhus Vest er tre boligområder (Frydenlund, Herredsvang og Møllevangen) gået sammen om en hjemmeside (bydelsportal), der redigeres af de boligsociale medarbejdere. I højre hjørne af portalen findes et link Skribent log in/ud. Her skal der klikkes ind med et password, som fås ved henvendelse til en af de boligsociale medarbejdere. Hver fredag kører de en workshop for beboere eller lokale borgere, der ønsker at skrive på portalen. På det seneste er der publiceret flere artikler, hvor beboere interviewes om deres syn på beboerdemokratiet.

Unge samles i Facebookgrupper 146 unge har af egen fri vilje tilmeldt sig Ung i 8210 Herredsvang. Det er en lukket Facebook-gruppe, hvor lokale unge har kontakt og er i dialog om boligområdet events og tilbud. Gruppen er startet for 4 år siden af Miguel Mikkelsen, der er boligsocial medarbejder. Det førte år var op ad bakke, men efterhånden er der kommet flere og flere med. Det er i dag en levende side med indslag om ting, der er relevante for unge. Det gælder f.eks. fælles aktiviteter og event, men også oplysninger om uddannelsestilbud. Det er blevet et fantastisk arbejdsredskab for den boligsociale indsats. fortæller Miguel. Der er mange af de lokale aktivitetsgrupper, der har deres egne lukkede facebookgrupper, som f.eks. en pigegruppe, en rollemodelgruppe og et cykelnetværk. Facebook den nye beboeropslagstavle Beboere i ungdomsboliger i Ringgården kommunikerer via nettet Al kommunikation mellem beboere i ungdomsboligerne i Ringgården ved Aarhus foregår via Facebook, fortæller afdelingsbestyrelsesmedlem Morten Lund fra Ringgården. Facebook er den primære måde at komme i kontakt med naboerne på. Om det er fordi afdelingen består af ungdomsboliger er uvist, men kommunikationen foregår via en dertil oprettet gruppe på Facebook. Gruppen er så at sige blevet afdelingens opslagstavle, hvor beboerne henvender sig til deres naboer om alt fra at låne lidt mælk, til salg af møbler, til opslag om begivenheder i vores område, fortæller han. Afdelingsbestyrelsen bruger også Facebook til at kommunikere internt i bestyrelsen, hvor man bl.a. aftaler, hvornår man skal mødes. Bestyrelsen bruger også Facebook til at nå ud til afdelingens beboere med nyheder om, hvad der sker at sociale arrangementer i afdelingen. Man kan sige, at de sociale medier er indgangen til at komme tættere på og møde vores naboer andet end kort i opgangen eller i elevatoren. Facebook kan forbedre beboerservicen Boligselskabet Sjælland lytter gerne til beboernes beklagelser og spørgsmål på Facebook, da de kan forbedre beboerservicen Der er ofte mere end ét brokkehoved i et alment boligområde, og derfor er der mange, som advarer imod at etablere en Facebookprofil, der er åben for alle og enhver. Men det har Boligselskabet Sjælland gjort. Og erfaringerne med det er gode, fortæller pressekonsulent Jonas Bjørn Whitehorn fra Boligselskabet Sjælland.

Opfanger problemer Det er ikke noget problem for os, at beboere skriver negative indlæg på Facebooksiden. Det er jo reelle problemer, som vi kan lære noget af og problemer, der skal løses. Hans kollega, Peter Frimer Tholander, er ansat som digital redaktør. Han bruger en del af sin arbejdstid på at besvare de beboerhenvendelser, der kommer via Facebook. Princippet er, at beboerne skal have et svar hurtigst muligt gerne i løbet af samme dag, og kan han ikke selv svare på spørgsmålene, søger han information hos de administrative medarbejdere. En god dialog For at undgå at Facebooksiden bliver et sted, hvor en masse tilfældige henvendelser flyder sammen, gør boligselskabet beboerne opmærksomme på, at de skal henvende sig i deres afdeling eller bruge vagttelefonen. Et sæt retningslinier for brugen af Facebook er også med til at få beboerne til at forstå, hvordan de skal bruge den, fortæller han. Det er et grundlæggende ønske, at flest mulige får lyst til at deltage i samtalerne på siden, så princippet er, at du må mene hvad du vil men du må ikke opføre dig, som du vil. Web-redaktionen sletter indlæg, der ikke lever op til principperne. Det kan være forskellige former for spam, anonyme skriverier eller indlæg, der reklamerer for produkter eller for en af de mange underskriftsindsamlinger, der florerer på nettet. En god dialog Vi bestræber os på at holde en lang snor og vil i første omgang vejlede brugere, som ikke har en intention om at overtræde vores retningslinier, da nogle kan have svært ved at forstå grænser for spam og for god tone. Oplever man, at en bruger forsøger at poste indhold for at spamme eller for at genere andre i debatten eller oplever man gentagne gange, at samme bruger overtræder principperne, kan redaktionen uden varsel blokere brugerens skriveadgang. I de tre år, som Facebook-siden har eksisteret, har det i perioder været nødvendigt at stramme lidt op for at sikre den gode tone, fortæller Jonas Bjørn. Bedst på Nettet Facebooksiden vandt i 2013 konkurrencen Bedst på Nettet i kategorien sociale medier. Konkurrencen blev bl.a. vundet på grund af de mange brugere. Facebooksiden har 2.100 brugere, der synes godt om siden, og hver uge er der omkring 300 brugere, der liker, deler eller kommenterer indhold. Den gode Facebook-dialog - Syv forslag til regler om god tone på Facebook Mange holder sig tilbage med at oprette facebooksider, fordi de er nervøse for at brokkehoveder og kværulanter vil komme til at dominere dialogen. De forekommer, men erfaringerne viser, at langt hovedparten af beboere sagtens kan holde en god tone. Det afhænger bl.a. af, hvilke regler man sætter op for deltagelse i

Facebook-dialogen. Hvilke regler er fornuftige, hvis man vil undgå spam og gerne vil holde en god og sober tone på de sociale medier? Eksempel på et regelsæt på 7 punkter - Du skal skrive i en positiv ånd og holde en sober tone - Skriv om sagen - kritisér ikke navngivne personer - Vis tolerance krænk ikke andres ære - Hold dig til emnet i tråden - Skriv altid i dit eget navn - Hold din stil ren og vær et godt eksempel for andre - Undgå al form for skjult reklame Sociale medier og ophavsret - Vigtige regler du skal være opmærksom på Når du opretter en platform på f.eks. Facebook og YouTube klikker du samtidig ja til nogle brugerbetingelser, der giver meget vidtgående licens til mediet om at kunne bruge dit materiale til f.eks. reklamer. Det er dog meget sjældent at de bruger licensen til noget. Du kan dog under dine indstillinger fravælge, at Facebook må bruge dine oplysninger til annoncer. Som udgangspunkt må andre brugere ikke tage et foto fra din Facebookside og lægge det ind på deres private hjemmeside, men de må gerne like dit materiale og sende det videre til andre. Du må ikke fotografere en artikel og oploade den til din Facebook-side. Men du må gerne finde artiklen på nettet og linke til den. Hvis du deler, videresender, embedder eller liker materiale, som er ulovligt oploadet, medvirker du til en fornyet ophavskrænkelse. Du må ikke misbruge andres foto og materiale til reklame, til politiske eller i religiøs formål. Har du foto og materiale, der ligger på en lukket profil, må andre ikke bruge det uden din samtykke. Sociale medier og straffeloven - Paragraffer du skal være opmærksom på Lovgivningen sætter nogle grænser for borgernes ytringer og dialog i de analoge og sociale medier. Her er nogle af de vigtigste.

Trusler i strid med Straffelovens 266: Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Diskrimination i strid med Straffelovens 266b: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Injurier i strid med Straffelovens 267: Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i borgernes agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Udvidet åbningstid for beboerdemokratiet Erfaringerne med et forsøgsprojekt om det digitale beboerdemokrati viser, at engagementet og deltagelsesniveauet stiger, når beboerne får mulighed for også at være i digital dialog inden møderne. Det digitale beboerdemokrati er på vej. Indtil nu har 6 7 afdelinger fra henholdsvis Boligforeningen 3B, fsb, BO-VEST og DAB været med i et forsøgsprojekt om det digitale beboerdemokrati, der skal evalueres med udgangen af 2014. Projektet er søsat i et samarbejde imellem Boliglaboratoriet, Assembly Voting, en række boligorganisationer og Ministeriet for by, bolig og landdistrikter. Et digitalt mødested Om forsøgsprojektets formål fortæller projektleder Line Skovgaard, Boliglaboratoriet. Det digitale afdelingsmøde består af en simpel og brugervenlig hjemmeside med to moduler. Det ene kan bruges til at stille forslag, kvalificere forslag og opstille kandidater til bestyrelsen, mens det andet er et valgmodul til afstemninger. Erfaringerne viser, at flere beboere deltager aktivt i både debat og valg og at der kommer markant flere forslag. Line Skovgaard vurderer, at der i gennemsnit har været en deltagelse på mellem 30-35 % af beboerne i de afdelinger, som har medvirket i projektet. I en enkelt afdeling kom deltagelsen helt op på 56 %. Et demokratisk supplement Line fortæller, at projektet fra nogle sider er blevet mødt med en vis skepsis, da en del beboerdemokrater mener, at demokratiske processer udvikler sig bedst i det fysiske møde imellem mennesker. Det er hun enig i, og mener at det digitale skal ses som et supplement.

De digitale værktøjer skal ses som et supplement, der kan styrke dialogen og beboernes engagement og kvalificere afdelingsmøderne. Det handler i bund og grund om, at udvide åbningstiden for demokratiet. Undersøgelser viser, at beboere ofte bliver væk fra afdelingsmøder på grund af travlhed, skiftende arbejdstider eller fordi de som småbørnsfamilier har rigeligt at se til i aftentimerne. Men den stigende gruppe af digitale borgere giver disse grupper mulighed for at blande sig, når beboerdemokratiet suppleres med digitale muligheder, hvor de kan deltage, når de har tid, lyst og mulighed. Forslag, debat og afstemninger Det digitale afdelingsmøde er bygget op på basis af alle de krav, som loven i dag kræver for afholdelse af afdelingsmøder. En måned før afdelingsmødet kan beboere digitalt begynde at opstille kandidater, stille forslag til afdelingsmødet og begynde en fælles dialog. Det slutter 14 dage før afdelingsmødet, hvor der er deadline for at stille forslag, men diskussionen og opstilling af kandidater kan fortsætte helt frem til afdelingsmødet. På afdelingsmødet kan beboerne færdigformulere de forslag, der skal til elektronisk afstemning ud over beretningen, driftsbudgettet og kandidaterne. Den elektroniske afstemning sættes så i gang umiddelbart efter afdelingsmødet er slut. Abonnement og service I dag kræver loven om beboerdemokrati, at beboerne møder frem til afdelingsmødet, og det er ikke lovligt at brevstemme eller at stemme digitalt. Så hvis forsøgsprojektet skal lovliggøres, kræver det en lovændring, som formentlig kan gennemføres i løbet af 2015. Den digitale løsning vil blive solgt som en software as a service, hvor firmaet Assembly Voting står for drift, sikkerhed og udvikling af nye funktioner. Den enkelte afdeling betaler en fast årlig pris for en komplet serviceløsning og kan herefter frit benytte alle dele af løsningen i abonnementsperioden. Med til løsningen vil der blive tilknyttet en Hotline Support.