UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017

Pattegrisedødelighed, pct DE SMÅ GRISE ER PROBLEMET 50 45 40 35 30 25 20 11 grise 13 grise 15 grise 15 10 5 0 Lille < 1 kg Pæn 1 <-> 1,5 kg Stor 1,5 <-> 2 kg Mega > 2 kg Vægtklasse 2..

FORDELING VED 12 % DØDELIGHED 15 % små grise med 30 % dødelighed = 5 % døde 50 % pæne grise med 10 % dødelighed = 5 % døde 35 % Store + mega grise med 5 % dødelighed = 2 % 50 døde 40 30 20 10 0 Lille < 1 kg Pæn 1 <-> 1,5 kg Stor 1,5 <-> 2 kg Mega > 2 kg 3..

Pattegrisedødelighed, pct DERFOR DØR DE ANDRE 50? 45 40 35 30 25 20 15 10 Daglig kontrol efter kuldudjævning De hullede grise De hullede grise 11 grise 13 grise 15 grise 5 0 Lille < 1 kg Pæn 1 <-> 1,5 kg Stor 1,5 <-> 2 kg Mega > 2 kg Vægtklasse 4..

Frekvens af grise DE FLESTE SMÅ GRISE HAR VÆRDI 60 % AF GRISENE VOKSEDE OVER 150 G/DAG 45 40 35 30 25 20 15 Til mindsteamme 10 5 0 0 50 100 150 200 250 300 350 Daglig tilvækst 5..

DEN KOLDE OG SULTNE GRIS VED KULDUDJÆVNING 157 SMÅ GRISE. L. H. DINESS. MEDDELELSE 1064 B l o d s u k k e r Temperatur 6..

DEN KOLDE OG SULTNE GRIS VED KULDUDJÆVNING 157 SMÅ GRISE. L. H. DINESS. MEDDELELSE 1064 B l o d s u k k e r Kold men mæt Kold og sulten Varm og mæt Varm men sulten Temperatur 7..

DEN KOLDE OG SULTNE GRIS VED KULDUDJÆVNING 157 SMÅ GRISE. L. H. DINESS. MEDDELELSE 1064 B l o d s u k k e 40 grise (25 %) r 60 % overlevelse 8.. Kold men mæt 22 grise (14 %) 96 % overlevelse Kold og sulten Temperatur Varm og mæt 73 grise (46 %) 95 % overlevelse Varm men sulten 22 grise (14 %) 73 % overlevelse

DEN NYFØDTE LILLE GRIS Grisen kan mangle råmælksantistoffer - Grisen skal have råmælk Grisen kan være kold - Grisen skal varmes op Grisen er sulten - Giv råmælk - Giv mælk eller glucose - Læg til mindsteamme 9..

Koncentration af IgG. g/liter DET TAGER 4 TIMER AT OPTAGE RÅMÆLKSANTISTOFFER 16 14 12 10 8 6 10 ml 25 ml 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Timer efter råmælkstildeling 10..

216 AF 220 GRISE HAR ANTISTOF NOK VED 12 TIMER RISUM, 2003 Råmælksantistof g/l 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Vægt i KG

DEN KOLDE GRIS Grise lagt i hulen kravler ud igen - Grisene er jo sultne Grise lagt i kasse i hulen - Husk tilsyn Kuvøser er besværlige - Men det sikrer kontrol Fodervogn med flamingoforing 12..

SMÅ GRISE LÆGGES TIL EN MINDSTEAMME MEDDELESE 1099 Blev hos egen mor Antal grise 140 209 Kuldstørrelse 14 14 Tilvækst. G / dag 145 a 164 b Overlevelse dag 14 89 % 91 % De 19 gram ekstra tilvækst bliver til 400 gram ved fravænning Lagt til mindsteamme 13..

DEN SULTNE GRIS Råmælk Splitmalkning virker, hvis grisen kommer til yveret Giv de små grise 2 timer hos soen Somælk Tidlig kuldudjævning = hurtigt plads til de mindste grise Drikkekopper/energitilskud Der er for lidt energi i energitilskud 14..

TILSKUD TIL GRISE, SOM VEJEDE UNDER 1,05 KG VED KULDUDJÆVNING L. H. DINESS, 2015 15... 28. marts 2017

Råmælksantistof g/liter TILSKUD VED FØDSEL FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLK 7 Grise fik energi-tilskud ved fødsel 3 timer senere 20 ml råmælk Blodprøve 7 timer efter fødsel 6 5 4 3 2 1 0 Ubehandlet kontrol Glucose Ko-råmælk 16... 28. marts 2017

Glucose mmol/liter blod BLODGLUKOSE 3 TIMER EFTER ÉN FODRING MED 4 GRAM TØRSTOF MEDD. 1085 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Vi gav glukose i munden! 1 1,1 1,2 1,3 1,3 1,4 1,4 1,5 1,5 1,6 1,7 Fødselsvægt, kg Kontrol Glucose Ko-råmælk 17..

KONKLUSIONER Efter 8 timer kan grisen kuldudjævnes Kun enkelte små grise mangler råmælksantistoffer 10 ml råmælk pr. kg gris sikrer grisen råmælks-antistoffer Varme og glukose kan redde svage grise Brug en mindsteamme til de mindste pattegrise 18..

ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG 19..

MULIGE GEVINSTER Højere fravænningsvægt Lavere dødelighed Færre ammesøer Kan du få både i pose og sæk? Kan du dække omkostningerne til indkøb og drift af mælkekopanlæg? 20..

INVESTERING I ANLÆG Ca. 1.100 kr./faresti (montage ca. 300 /stumper ca. 800) Estimeret holdbarhed = 8 år 21..

OMKOSTNINGER PER GRIS I 10 BESÆTNINGER 12,5 kr. per frav. gris 80-90 % udgøres af mælkeerstatning Gens. omkostninger i alt = 430 kr. per årsso 22..

430 KR. PER ÅRSSO SKAL DÆKKES AF: Højere fravænningsvægt Lavere dødelighed Færre ammesøer Flere årssøer = flere faringer Højere fravænningsalder 23..

KAN PATTEGRISENE VOKSE AF MÆLKEERSTATNING? Kræver, at grisene drikker det: 20 pct. af grisene i et kuld drikker IKKE De resterende 80 pct. drikker enten LIDT eller MEGET Yderligere video reg. skal vise, hvilke grise der er i hvilken gruppe Meldinger fra besætninger - grisene foretrækker visse produkter fra andre 24..

KAN PATTEGRISENE VOKSE AF MÆLKEERSTATNING? Kræver, at grisene kan fordøje det Forsøg med god mælkeerstatning viste fordøjelighed på 97 % Når grisene er 14 dage gamle, begynder de at producere de enzymer, der kan nedbryde korn og soja. Korn og soja til grise under 2 uger, kan ikke fordøjes Hvorvidt det suser i gennem eller påvirker tarmen er der tvivl om Fordelene hos en ældre gris er de samme som ved brug tørfoder 25..

INDHOLD Mælkepulveret består af: Skummetmælkspulver, valle, mejeri-biprodukter osv. Vegetabilsk fedt (muligvis kokosolie/palmeolie) Hvede og soja (højere andel i blanding 2) Diverse: Sukker, blodplasma. Vær opmærksom på: Indholdet kan variere i samme produkt Indhold i forhold til pris 26..

ANALYSER AF PRODUKTER I DE 10 BESÆTNINGER Gennemsnit af Blanding 1 Gennemsnit af Blanding 2 Pris per FEsv, kr. 8-13 6-10 Energi, FEsv/kg 1,61 1,56 Råfedt, % 14,2 9,5 Råprotein, % 21,1 20,8 27..

ANALYSER AF PRODUKTER I DE 10 BESÆTNINGER Gennemsnit af Blanding 1 Gennemsnit af Blanding 2 So mælk Pris per FEsv, kr. 8-13 6-10 3 Energi, FEsv/kg 1,61 1,56 0,41 (liter) Råfedt*, % 14,2 9,5 37,4 Råprotein*, % 21,1 20,8 29,7 * % af tørstof 28..

EFFEKT PÅ FRAVÆNNINGSVÆGT Estimeret effekt i 10 besætninger (ud fra forbrug): Udenlandske forsøg: 1,25 2 FEsv per kg tilvækst ~ 650 g øget vægt ved brug af mælkeerstatning = 300 kr. per årsso Omkostning 430 kr. per årsso 29..

KALVE MÆLKEERSTATNING Billigere per Fesv: 9,14 kr/fesv Højere andel af mælkeprodukter Næsten ingen hvede eller soya Findes i to typer (>60 % og <60% skummetmælkspulver) MEN!!!!!!! Vi har ingen ide om, hvordan kalveerstatning opfører sig i anlægget eller grisen Blanding 1 Blanding 2 Kalv ME Pris per FEsv, kr. 8-13 6-10 9 Energi, FEsv/kg 1,61 1,56 1,75 Råfedt, % 14,2 9,5 15,5-20,0 Råprotein, % 21,1 20,8 20,0-25,4 30..

EFFEKT PÅ DØDELIGHED Forsøg med og uden mælkeerstatning og lige mange grise ved kuldudjævning: Reduktion: Dansk forundersøgelse: 5 procentpoint(14 grise/kuld) Udenlandske forsøg: 0-4,2 procentpoint Et enkelt forsøg, viste kun effekt om sommeren lav mælkeydelse 31..

AKTUELLE DØDELIGHEDER I 10 BESÆTNINGER 32..

GEVINST VED LAVERE DØDELIGHED Estimeret gevinst i 10 besætninger: 2,5 procentpoint fald (gennemsnit af forsøg) 174 kr. per årsso 33..

SAMLET GEVINST FRAV.VÆGT OG DØD. Gevinst ved højere frav. vægt: 300 kr. per årsso Gevinst ved reduceret dødelighed: 174 kr. per årsso = 474 kr. per årsso Omkostning 430 kr. per årsso 34..

OVERFLØDIGHEDSHORNET Flere grise ved kuldudjævning = færre ammesøer Højere fravænningsalder Helt sikkert på mellemsoens grise Farestalde som kører kontinuert kan hæve frav.alder på alle grise Flere årssøer = flere faringer per farestald Kræver: at du har ekstra pladser i drægtighedsstald og løbeafdeling at du kan komme af med grisene og ikke forringer deres kvalitet i smågrisestald 35..

DER SKAL LÆGGES FLERE GRISE TIL SØERNE Kuldudjævningsstrategi og fravænnede per fravænning i de 10 besætninger 14-16 grise ved kuldudjævning 11,9-14,3 frav/frav 36..

14, 16, 18 ELLER 20 GRISE VED KULDUDJÆVNING AKTUEL AFPRØVNING: - Kassestier og løsdriftssti (kombi) - Grise over 1 kg - Låste kuld dag 1-21 Grise i kuld 14 16 18 20 Antal fravænnede, stk. 13,2 14,1 15,8 17,1 Gris vægt ud, kg (dag 21) 6,3 6,0 5,6 5,6 Kuldvægt, kg 83,4 85,4 88,8 95,2 Døde efter kuldudj., pct. 5,5 10,8 12,1 14,5 HUSK, Dødeligheden før kuldudjævning er ca. 5 % 37.. Flere grise hos soen vil betyde at...mælkekopanlægget ikke kan sikre dig: Højere fravænningsvægt Reduktion i dødelighed Resultat = Økonomisk vægtning af antal fravænnede grise samt fravænningsvægt Gevinsten skal findes i flere faringer per farestald

MANGE GRISE SAMT LAV DØDELIGHED Virkeligheden viser, at besætninger med god management kan få soen til at passe flere grise uden at gå på kompromis med pattegrise dødelighed. Besætning ændrede strategi ved kuldudjævning: Før (14 grise ved kuldudj.): 11,6 frav/frav Ekstremt højt antal levf. (18,6) Meget lav dødelighed (6%) 54 % pct. ammesøer Efter (16 grise ved kuldudj): 13,6 frav/frav Lidt højere dødelighed (7%) 28,6 % ammesøer 38..

FORBRUGET AF MÆLKEERSTATNING STIGER Forbrug per gris i forhold til fravænnede per fravvænnede i de 10 besætninger 39..

FORBRUGET AF SOMÆLK STIGER Højere kuldstørrelse har betydning for soen: Alle funktionelle patter er i brug Maksimal træk på soens mælkeydelse Afprøvning tyder på øget huldtab ved 20 grise hos soen Højt vægttab hos so giver risiko for fald i totalfødte i næste kuld Mælkekopanlæg kræver optimal management af søer! 40..

GEVINST VED REDUKTION I AMMESØER Ikke estimeret i de 10 besætninger kræver før/efter analyse Afhænger af den enkelte besætning f.eks.: Hvor mange søer anlægget kan indeholde Omkostninger ved flere ædepladser i drægtighedsstald Osv. I sådanne strategiske beslutninger, bør alle detaljer medtages. 41..

MÆLKEKOPANLÆG ER EN BRUGBAR METODE til at håndtere det høje antal af levendefødte grise. Høj omkostning, som SKAL hentes hjem Grisene skal kvittere for den høje omkostning til mælkeerstatning Der må ikke gås på kompromis med management af mælkeanlæg eller søer Alle ovenstående beregninger er med aktuelle gode priser på grise En række andre mulige fordele, som skal undersøges 42..

DE SMÅ GRISE HOS MINDSTEAMMER Aktuel afprøvning: De mindste grise hos mindsteammer med og uden supplerende mælk - Grise under 1 kg - Låste kuld dag 1-frav. Uden mælk Tilvækst i smågrisestald følges Med mælk Døde og udtagne per kuld, pct. 17 12 Hjælp, de små grise ved at aktiverer ventil 43..

KONKLUSION Vi kender omkostningerne ret præcist: 12,5 kr. per fravænnet gris Vi skal arbejde på at undersøge gevinsterne: I farestalden I smågrisestalden For den enkelte gris 44..