Orden og Information problemstillinger over livets oprindelse i grænselandet mellem naturvidenskab og filosofi

Orden og Information problemstillinger over livets oprindelse i grænselandet mellem naturvidenskab og filosofi Indledning Det naturvidenskabelige svar på gåden om lives oprindelse er, at man ikke ved, hvordan livet opstod på Jorden. Naturvidenskaben fortsætter naturligvis sin søgen efter svaret på gåden. Om svaret vil kunne findes inden for den nuværende naturvidenskabelige ramme, som er stærkt domineret af en biologisk tænkning, hvor biologi tenderer til at være en underafdeling af fagene fysik og kemi, kan ingen lige nu have en endegyldig mening om. I dette afsnit vil vi brede forståelsen ud, altså tænke biologi i en bredere betydning end i det første fordybelsesafsnit og inddrage alternative synspunkter, som mange ganske vist ikke deler eller er skeptiske eller direkte afvisende overfor, men som alligevel er synspunkter, der både forskes videnskabeligt i, og som der også kan argumenteres med betydende argumenter for. Ingen forestiller sig, at evolution ikke fortsat vil være en basal forståelsesramme af livets mangfoldighed på Jorden, men en mulighed kunne være, at én af forklaringerne på, hvorfor løsningen på gåden om livets oprindelse lader vente på sig, ligger i, at forklaringsrammen er for snæver ved udelukkende at være fysisk-kemisk-evolutionsbiologisk. 1

Platon, Aristoteles, Archimedes Disse tre store græske filosoffer står for tre meget forskellige holdninger til forståelsen af naturens fænomener. I kort og firkantet udgave ser forskellene således ud: Platon: Ideer var til helt fra begyndelsen. Ideen er den egentlige virkelighed. Fænomenverdenen på jorden (livet og de mange arter) er ideerne virkeliggjort i kød og blod. Der er således ikke tale om nogen tilfældig selvevolution, men om det stik modsatte: inkarnation af ideer til kød og blod. Aristoteles: Kritik af Platon: Der findes ikke en idéverden, hvor livet og alle dyrene eksisterede først som rene ideer, før de blev virkeliggjort på Jorden. Livet kan kun forstås direkte ud fra sansningen af alt det levende. Til gengæld har alle dyr og planter hvert sit formål og mening: Egetræet sit, svanen sit og mennesket sit. Tankegangen kaldes teleologisk (fra græsk: telos=mål, formål). Man kan således kun forstå et levende væsen ved at forstå dets formål. Alt i verden er besjælet af sit formål. Archimedes: Archimedes er den græske naturfilosof, som i sin metode ligner den moderne naturvidenskab mest. Han søgte ikke i naturen efter svar på noget som helst formål. Han undersøgte bare fænomenerne, som de umiddelbart forelå: Målte, vejede og talte dem, og søgte at udtrykke faste regelmæssigheder (naturlove). Han er nok mest kendt for sin formulering af legemers opdrift, når de nedsænkes i vand (se billedet nedenfor). Senere blev Archimedes metode genoptaget af nogle af de største naturvidenskabelige pionerer: Galilæi, som bl.a. erfarede fejl i Aristoteles naturforståelse, samt af Tycho Brahe og Johannes Kepler. Siden er Archimedes metode blevet den metode, som vi i dag forstår som den naturvidenskabelige metode. Naturforståelsen er beskrivende og forklarende ikke forstående. Naturvidenskaben beskriver: tæller, måler og vejer alt, hvad som tælles, måles og vejes kan. Det kan den fysiske, udstrakte verden. Det kan mikroverdenen, og det kan makrokosmos. Naturvidenskaben forklarer den fysiske verden gennem verdensbilleder, der i en fortsat proces revideres i overensstemmelse med iagttagelser, eksperimenter og måleresultater. Matematikken er logikkens og naturvidenskabens forklarende sprog. 2

Archimedes, græsk frimærke. Foto: Wikipedia Det, som ikke kan måles, tælles eller vejes Det siger næsten sig selv, at Archimedes metode efterlader et alvorligt problem: Hvad så med det af virkeligheden, som man evt. ikke kan tælle, måle eller veje? Først og fremmest råbte Aristoteles disciple højt, da Galilæi genoptog Archimedes arbejdsmetode (og det var især kirkens folk): Og hvad så med alle formålene? Thomas Aquinas (den klogeste af disse disciple) tænkning må have runget i hovederne, at Gud giver alle ting deres mening. Og hvad med det sande, det gode og det skønne de klassiske udtryk for Platons højeste ideer? Hvor er de blevet af i de mange succesfulde anstrengelser med at forklare den fysiske naturs indretning. Hvor er meningen og forståelsen blevet af? Er skønhed ingenting i sig selv? Når naturerkendelse grundlægges på Archimedes metode, er det klart, at der er behov for en opdeling af den faglige tilgang til virkeligheden. I dag går det store grundlæggende skel mellem naturvidenskab og åndsvidenskab. Grænselandet mellem biologi og filosofi I de følgende afsnit i dette fordybelsestema er der foretaget endnu en opdeling, nemlig opdelingen af åndsvidenskaben i filosofi på den ene side og teologi/religion på den anden side. De følgende afsnit er indsnævret til kun at handle om livets oprindelse i grænselandet mellem biologi og filosofi. Den religiøse drøftelse foregår i det tredje fordybelsesafsnit. 3

Liv og orden Processtyring og information Liv indeholder ordnede processer. Orden, kosmos, står i modsætning til begreberne tilfældighed og kaos. De biologiske processer må nødvendigvis forløbe i en fast orden eller rækkefølge, for at cellen kan være leve- og overlevelsesdygtig. Molekylære processer i cellen skal styres eller reguleres, således at de forløber i den for livet nødvendige rækkefølge. Dette medfører krav om en (passiv) informationssamling, som (aktivt) kan udløses i delportioner i en rækkefølge, som svarer til antallet af separate, biologiske delprocesser, som cellen skal gennemgå for at kunne leve. I cellen sker dette ud fra makromolekylerne DNA (den passive) og RNA (den aktive). Ordnet molekylopbygning - isomeri Kulstofatomer er biokemiens basale byggeklods. Kulstofatomet har valensen 4 og derfor muligheden for at danne fire kemiske bindinger til andre atomer eller molekyler. Med sine fire bindinger danner kulstofatomet et tetraeder. Der findes i to symmetriske udgaver heraf og derfor findes kulstofbaserede stoffer ligeledes i to symmetriske udgaver, på samme måde som hænder findes i to symmetriske udgaver, men i øvrigt er ens: en højre og en venstre. Disse kaldes L- og D-former. Når der dannes aminosyrer ved en kemisk reaktion, dannes der 50% af hver slags. Da Standley E. Millers i sit berømte forsøg fra 1953 søgte at efterligne Jordens helt tidlige livsbetingelser i en kolbe og med simulering af lyn, dannedes der således aminosyrer med 50% af hver slags. Og når der i naturen dannes peptider (proteiner) af sammensatte aminosyrer, vil disse også indeholde en ligelig blanding af L- og D-former. Undersøgelser af aminosyrer landet på Jorden i nogle særlige usmeltede kometer viser også (næsten) en 50/50-fordeling mellem de to former L og D. 4

Kulstofatomets to symmetriske bindingsstrukturer To symmetriske tetraedre, L og D-form, foto wikipedia Tetra betyder fire. Et tetraeder har fire sider og bruges som model for kulstofatomer: de firer hjørner symboliserer atomets fire bindingsmuligheder (valensen er 4, kulstofatomet er tetravalent) Det er derfor overraskende, at alt liv kun benytter L-former i deres aminosyrer: 100 eller 1000 L-aminosyrer på række. Modsat indeholder alle sukkerstoffer kun kulstofatomer med D-former. Der gives kun få, meget specielle undtagelser fra denne regel, og D- aminosyrer kan ikke erstatte L-aminosyrer i en levende celle. Denne slående orden arves, og som sådan er det forklarligt, at ordenen fortsætter. Det tankevækkende er oprindelsen til denne orden. Kunstigt eller fremmed liv Hvis det lykkes at fremstille kunstigt liv, er det usandsynligt, at dette liv vil kunne blive et liv af samme slags som det biologiske liv, vi kender, der er baseret på denne enestående orden i forhold til L- og D-aminosyreformerne. Man kender ikke opskriften på at danne denne orden. Og hvis der findes liv, der kan undersøges uden for Jorden, vil en analyse af denne ejendommelighed uden tvivl stå højt på forskernes ønskeliste. Artikel Til videre læsning: Se artiklen af bl.a. Anja Andersen: Er det en naturlov, at aminosyrer er venstredrejede? 5

Det særlige ved livet Orden er et tydeligt eksempel på fascinerende træk ved livet. Beskrivelser af livets særlige biokemi fører ofte forskerne til at udtrykke sig med ord som: fascination og undren. Organismens enhed og helhed, evnen til formering (selvkopiering), evnen til tilpasning og evolution mv. synes fascinerende og overvældende. Forklaring på livets molekylære orden Tilhængere af, at den biokemiske evolutionære hypotese (neodarwinismen) er den eneste forklaringsramme for livets oprindelse og evolution, er overbeviste om, at der findes en naturvidenskabelig forklaring bag dannelsen af både biologisk orden og af de komplekse biologiske systemer (fx livets særlige aktørmolekyler (RNA) og den genetiske informationssamling (DNA) og ligeledes de lange ensartede rækker af L- og D-kulstofatomer). Argumenterne er fx: Tilfældighed over uhyre lange tidsrum Den fysiske verden rummer ordensdannende lovmæssigheder, som endnu ikke er opdaget eller udforsket (selvorganisering) Modstandere af den gængse fysisk-kemiske og neodarwinistiske model har flere forskellige steder, hvor de sætter deres kritik ind. Fokus i dette afsnit er fortsat en udvidet forståelsesramme for synet på liv. Vi vil betragte to eksempler på denne kritik. 1 Det biosemiotiske synspunkt, repræsenteret af Jesper Hoffmeyer Hovedsynspunktet er en kritik af, hvad neodarwinismen ikke indeholder i sin forståelse af, hvad liv og biologi er, kun hvad fysik er. Liv er ifølge biosemiotikken knyttet til begreberne information, tegn og betydning. Neodarwinismen kritiseres for ikke at kunne adskille liv og biologi fra fysik og kemi, fordi hele forståelsen af livet har centrum i fysikkens begrebsverden. 2 Intelligent Design synspunktet, repræsenteret af Jakob Wolf Intelligent Design er en kritik af neodarwinismen for ikke at kunne forklare tilblivelsen af kompleksiteten i livets biokemi tilfredsstillende. Tilfældighedsbegrebet anses for at være en umulig eller urealistisk forklaringsramme. Bemærk, at der her er valgt én udlægning af Intelligent Design, nemlig den, som danskeren Jakob Wolf er repræsentant for. 6

Elementerne i forklaringerne i de to ovennævnte alternative synspunkter kan skematisk sammenlignes med den traditionelle fysisk-kemiske evolutionshypotese således: Fysisk-kemisk hypotese: naturlove + materie + energi + tid + tilfældighed livets oprindelse Biosemiotik: naturlove + materie + energi + tid + tegnprocesser livets oprindelse Intelligent Design: naturlove + materie + energi + tid + design/designer livets oprindelse Begge de to sidste synspunkter er udtryk for en massiv kritik af forståelsen af livet alene ud fra fysisk-kemisk kontekst. Eller udtrykt modsat: Det er en kritik af den kemiske evolution for at være reduktionistisk ved at reducere liv til kun at være et rent fysik-kemisk fænomen. Biosemiotik Betydningen af ordet biosemiotik: bio = liv; semiotik = læren om informationstegn, kommunikative signaler. Semiotik omfatter alle typer af tegn: færdselsskilte, bogstaver, fuglefløjt osv. Bio-semiotik er viden om naturens tegn og deres betydning, produktion og udveksling. Eksempel: solsorten Et tegn er noget (fx sang), der står for noget andet (fx et territorium), som nogen (fx en anden solsort) kan opfatte. 7

Disse tre elementer betegnes den semiotiske trekant At noget genkendes som noget andet, er roden til al semiosis, sådan udtrykker Jesper Hoffmeyer det i sin bog Biosemiotik, side 332. Den semiotiske trekant Foto: wikipedia Når et menneske gennemgår forandring eller processer, kan det ske på to helt forskellige måder: 1: En fysisk måde: Man sætter sig op på en kælk og glider ned ad en bakke hurtigere og hurtigere. Processen er at forstå som en ren fysisk proces styret af tyngdens træk i kælken med personen siddende på. 2: Man ser en varm sommerdag et tegn i form af to bogstaver IS og man styrter derefter af sted i retning imod skiltet. Det er en semiotisk styret proces. Naturens processer er tegnprocesser Ifølge biosemiotikken må alle den levende naturs processer fra cellen til hjernen - forstås i lyset af deres karakter af at være tegnprocesser. Det betyder ikke en afvisning af, at de samtidig er bundet til fysiske og kemiske lovmæssigheder. Biosemiotikken hævder, at de fysiske og kemiske processer tillige indgår i og er organiseret ud fra en semiotisk dynamik. Det betyder konkret for solsortens fløjten: At et fuglefløjt ikke kan forstås blot som noget rent fysisk (Et fløjt = en lydbølge (af energi) på fx lydstyrken 62 db, som har en varieret frekvens mellem fx 1500 og 1600 Hz) Solsortens fløjt er et tegn, et signal, som betyder noget. Man kan også sige, at det tjener et formål: at advare andre solsorte om at holde sig borte. (Aristoteles gamle tanke om formål får her en renæssance). 8

Betydningen bag eller under eller i solsortens fløjt er overlevelse. Ved at beholde sit eget territorium sikres solsorten overlevelse. Betydningen er ikke solsorten bevidst, men forklares som en evolutionær erhvervet vane Pointen er, at tegnet som betydning ikke er noget, som vi som mennesker, der betragter fænomenet solsorteterritoriesang, lægger ind i betragtningen og på den måde over-tyder fænomenet. Betydningen er en del af det, som vi betragter. Betydning bor i biologien og hører uløseligt sammen med den. Biologi er betydning helt på lige fod med at biologi er materie og kemi. Overalt i biologien menes der således at foregå der en kommunikativ udveksling og reaktion på tegn. Den biosemiotiske kritik af neodarwinismen Når der tales fysik- og kemi-sprog om fænomenet liv, synes en helt række af ord og begreber at være fejlplacerede. Det er ord som information, kode, funktion. Disse ord er tydeligvis noget mere, nemlig semiotiske. I forhold til begrebet liv synes det fx meningsfuldt at betragte de endeløse rækker af gener i DNA-stregnen under synsvinklen information. DNA-strengen er livets bog, koder og tegn. Hvilket betyder, at biosemiotikken i sidste ende får fat i et afgørende træk ved det levende, der begrunder biologien som en nødvendigvis selvstændig videnskabsgren, og ikke bare som en provins af fysikken. Vi ser her en mulig sammenhæng mellem tre felter med hver sin gåde; den videnskabelige gåde om biogenesen, livets opståen; den videnskabsfilosofiske gåde om det, der konstituerer liv som videnskabeligt objekt; og den semiotiske gåde om tegnets opståen i det fysiske univers. Citat af Claus Emmeche, Københavns Universitet, Den biosemiotiske tanke. Sprog, kultur og bevidsthed "I det øjeblik vi ophører med bestandig at søge naturen struktureret i lyset af kausalitet (= årsag-virkning), energi og substans og i stedet søger at strukturere den omkring informationsudveksling mellem kodningsoverflader, så genfinder vi en forbindelse mellem natur og kultur. Når den levende natur forstås som noget, der i altovervejende grad må beskrives som informationsudveksling, når vi altså ikke søger at beskrive den, som om den var død, så bliver dens lighed med vores eget hoved og med kulturens funktionsmåde ikke blot påfaldende, men dejlig. Citat af Jesper Hoffmeyer 9

Liv forstås i biosemiotikken grundlæggende ud fra både molekyler og tegn. Den semiotiske tanker har som konsekvens, at de klassiske dualistiske begreber står til forandring. Vi er vant til at skelne skarpt mellem kultur og natur, og ligeledes mellem sjæl og legeme. Med biosemiotikken kommer det skarpe skel til at stå mellem levende og død natur. Med til selve livet hører tegn, information og betydning, og i sidste ende sprog og kultur. Det siger således også sig selv, at den biosemiotiske tanke ikke står uimodsagt i debatten om livets oprindelse. Selvom læren om naturens tegn tillader større sensibilitet overfor de meningsfulde sider af den levende natur - uanset om man tænker på de suveræne livsytringer, eller på livets karakter af under og gave, eller på tilværelsens poetiske og paradoksale sider - så siger biosemiotik intet om hvad betydningen af disse dimensioner er. Og for biologien som naturvidenskab ligger fænomener som meningsfuldhed og bevidsthed stadig indhyllet i tyk tåge. Citat af Claus Emmeche, Københavns Universitet, Den biosemiotiske tanke. Jesper Hoffmeyer, cand.scient et dr.fil. Lektor i biologi Gennem de sidste 10-15 år har Jesper Hoffmeyer arbejdet på at udvikle et nyt internationalt fagområde på grænsefladen mellem naturvidenskab og kulturvidenskab, som vi kalder for biosemiotik. Biosemiotik er baseret på den ide, at den levende natur bæres af eller ligefrem består af semiosis, dvs. af tegn- og betydningsprocesser. Det følger af denne ide, at tegn- og betydningsprocesser ikke, som det ofte har været antaget, kan være det kriterium, vi skelner mellem naturens og kulturens områder på. Snarere må de kulturelle tegnprocesser betragtes som særtilfælde af en mere omfattende og generel biosemiosis, der uophørligt udspiller sig i biosfæren. 10

Jesper Hoffmeyer understreger, at denne ide på ingen måde modsiger den traditionelle naturvidenskabelige opfattelse, at levende systemer er båret af molekylære processer. Biosemiotikken tilslutter sig fuldt ud denne opfattelse, men antager blot, at de molekylære processer ikke udelukkende kan beskrives rent kemisk, idet de som deltagere i livsprocesserne netop udmærker sig ved samtidig at være bærere af semiotiske relationer. Jesper Hoffmeyer, som er født i 1942, er uddannet cand.scient. i biokemi fra Københavns Universitet i 1967. Han blev i 1968 ansat som adjunkt i biokemi ved Københavns Universitet og har siden 1972 været ansat samme sted som lektor i molekylærbiologi. Han har siden 1991 udgivet over 50 videnskabelige publikationer. Fra Jesper Hoffmeyers hjemmeside: A basic paradox Orden og design Naturbetragtning har gennem hele historien givet anledning til fascination og undren. Storheden, mangfoldigheden og skønheden i naturen har for det første givet mennesket en righoldig æstetisk oplevelse. Fascination Fascination er ikke et naturvidenskabeligt ord. Det hører snarere hjemme i kunstens verden. Men ingen er tilsyneladende i stand til at beskrive livet og evolutionen uden også at benytte til kunstens ord. Der er tilsyneladende brug for mere end ét sprog. Fx udtrykker prof. Tom Fenchel sig således i bogen Det første liv Side 57: Denne universalitet såvel som det relativt begrænsede antal molekylstrukturer er forbløffende. Side 83. Vi har nu set på en stærkt forenklet beskrivelse af de enkelste organismer, vi kender. Det indgiver unægtelig en hvis ærefrygt på baggrund af de simplistiske overvejelser jeg har bragt til torvs tidligere i dette kapital ned hensyn til, hvad liv er. 11

At filosofere over livets oprindelse, mystik og indretning har ligeledes affødt en række typiske tankesæt: ligesom et kunstværk har en skaber, må naturen vel også have det når livet ikke synes at kunne blive til af sig selv, må et væsen større end livet selv vel så være dets årsag når livet er så komplekst, må en designer eller livs-ingeniør vel være årsag til livets oprindelse William Paley, 1743-1805 Engelsk kristen apologet og filosof. Paley er mest kendt for sin bog Naturlig teologi og fra denne især hans såkaldte urmager-analogi: foto: wikipedia (begge) Uret og urmageren: Ligesom uret må have en urmager, således må naturen have en skaber I Det Nye Testamente er Paulus kendt for en lignende argumentation: For hans (Guds) usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed har kunnet ses fra verdens skabelse og kendes på hans gerninger. Romerbrevet kap. 1, vers 20 Med gerningerne menes tydeligvis alt det skabte i verden. Intelligent design I de seneste årtier er disse klassiske naturbetragtninger især kommer frem igennem teorien med navnet: Intelligent Design (ID). Intelligent Design er blevet forsøgt indført på offentlige skoler i USA som ligeværdig videnskabelig teori til evolutionsteorierne med krav om præsentation i biologiundervisningen. Det førte til en retssag. Tidligere havde 12

der ligeledes i USA været en lignende retssag om undervisning i kreationisme i faget biologi. Begge retssager er endt med samme resultat: Dommen vurderede, at både kreationisme og intelligent design indeholdt religiøse standpunkter og dermed ikke levede op til kravet om ren naturvidenskabelighed, som kræves i faget biologi. Begge syn blev anset for at være religionslignende og af netop denne grund afvist i forhold til USA's religionsneutrale forfatning. Det er umiddelbart klart og enkelt, at kreationisme (af ordet skabelse) indeholder troen på en skaber som en forudsætning for den biologiske forståelse af verden. Kreationisme indeholder religion. Det er mere uklart, hvorfor ordene intelligent og design nødvendigvis må menes at være religionslignende. Tilhængere af teorien om intelligent design, som ikke er kreationister, lægger vægt på, at teorien primært handler om en erkendelse af design i naturen. Design forbindes derefter helt umiddelbart og logisk til intelligensbegrebet. Spørgsmålet er så herefter, om det er ligeså klart at intelligensbegrebet også kommer til at medføre begrebet Gud? Naturvidenskab og intelligens Naturvidenskab kræver, at enhver forklaring gives inden for rammerne af begreberne fysik, kemi, naturlov - og tilfældighed. Derfor afviser man, at andre fremmede begreber som design eller intelligens kan få adkomst til den naturvidenskabelige forklaringsmodel. Den danske ID-fortaler Jakob Wolf bakker dette synspunkt om adskillelse mellem naturvidenskab og intelligent design op, hvilket modsat ofte ikke synes at være tilfældet hos amerikanske tilhængere af ID. Link I Danmark står det mangeårige medlem af Hare-Krishna-bevægelsen, Leif Asmark Jensen, for hjemmesiden www.intelligentdesign.dk. Hvad ligger der i begrebet intelligens? Intelligens indeholder en række egenskaber, som den rå materie ikke indeholder: - intelligens kan forudse konsekvenser - intelligens kan planlægge - intelligens kan frit skabe orden - intelligens kan foretage frie valg - intelligens kan skabe meget komplekse systemer Nogle er meget bevidste om, at tankerækken skal stoppes ved begrebet design. Man mener således, at begrebet design har ret til en form for videnskabelig anerkendelse, fordi det ikke forudsætter nogen bestemt 13

livsholdning eller tro, men alene kan anerkendes ud fra naturens kompleksitet, orden mv. For andre fortsætter tankerækken efter ordene intelligent design. Tankerækken menes ikke at kunne slutte med ordet intelligens, men må kobles til et personligt væsen eller lignende overfysisk begreb. Intelligens optræder ikke i naturen uden at være tilknyttet et væsen. Derfor lægger denne fortsatte tankerække op til et person- og gudsbegreb som nødvendig årsag til livets oprindelse. Ikke én bestemt gud, men et guddommeligt, skabende og designende væsen. Orden Eksempel: Hvis et menneske ankommer til en tilsyneladende øde ø og vil undersøge, om der har været intelligente væsener på øen før dets egen ankomst, vil det nyankomne menneske uden tvivl se efter spor af intelligens, fx orden eller design. Ligger - eller bedre står - der sten i lige rækker med samme afstand. Er der tegnede eller malede mønstre? Findes der kort sagt orden. Som tidligere nævnt i afsnittet Fakta og viden kan der også gennem rent fysiske fænomener opstå orden. Eksemplerne var iskrystaller, det periodiske system, diamanter mv. Energiændringer ind i den fysiske konstellation kan skabe ordnede strukturer, som langt overgår, hvad tanken umiddelbart regner med. En central forsker i naturens egen evne til at danne orden og selvorganiserende systemer er den belgiske nobelpristager Ilya Prigogine (nobelpris i kemi i 1977). En umiddelbar betragtning af iskrystallen udviser en fascinerende orden, og tanken vil hurtigt kunne være på vej imod en argumentation af et behov for en specifik intelligent designer af krystallen. - Begrebet orden er således ikke et éntydigt begreb knyttet alene til intelligens. 14

Argumentet, at orden med nødvendighed er affødt af intelligens, er således ikke korrekt, men modsat er det korrekt, at der gives orden, som med nødvendighed må tilskrives intelligent medvirken. Således fx med et kunstværk. De to amerikanere, biologen Michael Behe (f. 1952) og matematikeren William Dempski (f. 1960) er blandt de kendteste fortalere for teorien om intelligent design (ID). Dempski har således opstillet en model for erkendelse af intelligent design. Først opstiller han fire mulige forklaringsmåder for fænomener: 1) Noget sker af nødvendighed, ved naturlov, 2) Noget sker tilfældigt, 3) Noget sker ved en kombination af nødvendighed og tilfældighed, 4) Noget sker i kraft af en intelligent årsag. Dempski arbejder derefter ud fra en analyse af, hvad der i praksis kendetegner, at noget er frembragt ved en intelligent årsag, og nævner tre karakteristika. Her gengives disse karakteristika: kontingens: At det undersøgte kunne havde været anderledes: Der må grundlæggende have eksisteret et valg mellem konkurrerende muligheder, som det fx er tilfældet med DNA-strengens information kompleksitet: Der må ikke være tale om blot gentagne enkle mønstre, som også kan skyldes tilfældighed og naturlove (som fx krystallers udformning), men der må være tale om egentlig kompleksitet. Jo større kompleksiteten er, jo mindre er sandsynlighed for, at man står over for naturlige ikke-intelligente fænomener specifikation: Der må ikke være tale om tilfældige træk, men mønstre samtidig med kompleksitet. Med sådanne begreber mener Dempski at kunne identificere intelligens i kulturen og altså også i naturen! I den aktuelle debat omkring teorierne om intelligent design er det især debatten omkring de såkaldte irreducerbare systemer, som står i centrum. Cellen som maskine og som et irreducerbart system Cellen kan i høj grad sammenlignes med en maskine. En maskine består af en lang række enkeltdele, som ikke naturligt hører sammen, og ved hjælp af en nøje gennemtænkt konstruktion samvirker alle enkeltdelene, så disse tilsammen skaber en helt ny funktion og helhed, som ingen af enkeltdelene har eller indeholder i sig selv, nemlig maskinens funktion. Pointen er, at maskinen ikke kan bringes til at fungere gradvist baseret på enkeltdele, og modsat vil mangel på eller ødelæggelse af blot en enkelt del medføre total funktionsløshed. - alle enkeltdele er nødvendige fra starten - maskinen er kompleks - maskinen kan ikke reduceres til noget enklere 15

Tilhængere af teorien om intelligent design i forbindelse med livets oprindelse har denne grundlæggende tankegang: - livet er en yderst kompleks maskine en selvreproducerende maskine - en uhyre stor kompleksitet er nødvendig fra begyndelsen af, for at cellen kan være levende - høj grad af kompleksitet er et gennemgående træk ved biologiske systemer - det er derfor enten en fysisk umulighed, at livet kan opstå af sig selv, eller også er sandsynligheden for en selvskabt dannelse så lav, at den derfor anses for absurd lav og derfor bør lades helt ude af betragtning som en mulighed - selv over en uendelig lang tidsperiode Maskinen er størknet ånd Max Weber, 1864-1920, tysk økonom og sociolog (citeret efter K. E. Løgstrup: Ophav og Omgivelse, Gyldendal 1984, side 96) Naturens økonomiske princip Et bærende princip i de biologiske systemer er, at det unyttige sorteres fra (ved selektion), fordi unyttige funktioner vil kræve unødig energi, og det formindsker organismens overlevelsesdygtighed. Kritikere af evolutionsteorien fremhæver således, at selektionsprincippet forhindrer evolution. Logikken er følgende: - komplekse systemer kan kun opbygges over lange tidsrum, og disse komplekse systemer kræver mange enkeltdele, før de er funktionsdygtige - det er usandsynligt, at alle enkeltdele til et komplekst system opstår samtidig, og derfor vil der findes unyttige enkeltdele til ufærdige systemer over meget lange tidsrum - ikke funktionelle elementer vil blive frasorteret af selektionsmekanismen - derfor modarbejder selektionen evolutionen af helt nye komplekse systemer Argumentet modsiges af evolutionstilhængere ved at godtgøre, at visse komplekse systemer faktisk kan opbygges gradvist. Der nævnes fx, at man meget vel kan forestille sig, at den nuværende funktionalitet på et tidligere evolutionært stade havde en ganske anden funktionalitet, og via mutering og selektion er funktionaliteten blevet ændret og på sigt endda grundlæggende ændret. 16

Debatten om intelligent design har mest taget udgangspunkt i konkrete biologiske delsystemer som fx flagellatens bevægelsessystem og blodets koagulationssystem. Klapmusefælden har været et ofte anvendt mekanisk eksempel til forståelse af irreducerbare komplekse systemer. Klapmusefælden består af et antal enkeltdele, som hver især betinger den samlede funktionalitet. Tankegangen er: En hvilken som helst enkeltdel, som fjernes, vil medføre, at der slet ikke er tale om en musefælde, men bare uhensigtsmæssige metalstykker. Ingen enkeltdel kan undværes. Enten opstår alle enkeltdelene samtidig (hvilket er ekstremt usandsynligt), eller også opstår en musefælde slet ikke. Nuværende pave Benedikt XVI, tidligere kardinal Ratzinger: livet er resultatet af intelligent formål, ikke af tilfældige begivenheder Forrest/Gross 2004, p. 68 eller Darwin eller Intelligent Design, side 104 Selv om den katolske kirke fuldt ud anerkender evolutionen, sker det ikke uden samtidig at anerkende en tanke om formål og mening. Artikler To artikler knytter sig direkte til forestillingen om Intelligent Design. Jakob Wolf: Erkendelsen af intelligent design i naturen er almentmenneskelig og Artikel fra Aktuelt Naturvidenskab : Intelligent Design en teori med godt og dårligt, og indeholder et eksempel på en typisk og meget hård naturvidenskabelige kritik af ID. Artiklen forholder sig også til Jakob Wolfs artikel. 17

Manglende falsificerbarhed En videnskabelig teori skal kunne falsificeres: Det skal være muligt at kunne teste den og således få mulighed for at kunne se, om den evt. ikke passer. (= falsificering). En meget hyppig kritik af ID-teorien er netop denne: Hvordan skal man kunne falsificere den? Det er jo ikke muligt at lave et forsøg, som viser, at naturen ikke kunne være intelligent designet. Det skulle da lige være at lave liv i den rå materie, - men så er vi jo bare tilbage ved udgangspunktet. Af denne grund mener mange, at teorien ikke rettelig kan kaldes for en naturvidenskabelig teori. Analog erkendelse Intelligent design har som nævnt også været en del debatteret i danske medier. Teologen Jakob Wolf har i bogen Rosens råb præsenteret intelligent design-teorien på en selvstændig måde: Teoriens videnskabelige placering som hverken naturvidenskab eller religion, men et selvstændigt ståsted der imellem. Teorien om intelligent design er hverken en naturvidenskabelig erkendelse eller en religiøs tro. (citat fra bogen Darwin eller Intelligent design, side 160). Wolf kalder erkendelsen af naturens design for.. umiddelbar..,.. spontan..,.. fænomenologisk.. og.. hermeneutisk... Den grundlæggende tanke er, at naturen umiddelbart tilsiger en betragter, at den er designet. Naturens mange roser råber intelligent design. Wolf mener grundlæggende at der er tale om to forskellige typer af erkendelse: Den naturvidenskabelige og den analoge. Med afsæt i denne forskellighed kan Wolf udtrykke en dialogisk tanke: Jeg mener, at vi på en måde kan sige, at begge teorier er rigtige på hver sin måde Wolf mener ikke, at darwinismen og intelligent design-teorierne kan forenes, hvis de tænkes at ligge på samme plan: Enten er livet intelligent designet eller også er det ikke. I sidste ende vil én af synspunkterne vise sig at være sandheden om naturens opståen og udvikling (samme bog side 168-170). Men indtil noget andet er bevist, forbeholder Wolf sig den fulde ret til at hævde naturens intelligente design, fordi tankegangen bygger på en analog erkendelse - en erkendelsestype vi som mennesker i øvrigt anerkender som sand: Når et fænomen ligner et andet fænomen (= er analog til), så drager vi logiske slutninger på baggrund af denne lighed. Eller udtrykt konkret: Når vi som mennesker kan se, om en genstand, fx en maskine, er intelligent designet eller ej, så kan samme erkendelse overføres på naturens fænomener. Analog erkendelse Analog erkendelse står i modsætning til kausal erkendelse, som er naturvidenskabens erkendeform. 18

Kausal kommer af det latinske ord kausa: årsag. I naturvidenskaben forstås fænomener ud fra deres årsager og virkninger. Eksempel: Den røde billardkugle støder skævt ind i den hvide kugle. Derfor fortsætter de begge og deler bevægelseserergien fra den første hvide kugle imellem sig, hvorfor farten bliver nedsat, osv. Tid og rum hænger sammen. Der må aldrig være et slip i tid og sted i en kausal forklaring. Analog erkendelse forstås uafhængigt af tiders og steders sammenhæng. En solsort på Sicililien i år 2002 kan forstås sammen med en and i Danmark i år 2009 fordi de ligner hinanden. Hvorfor ligner så mange ting hinanden? Fordi hævder Løgstrup at verden indeholder en helt basal orden, uden hvilken vi slet ingenting ville kunne forstå. Forståelse af analogier er betinget af, at verden er et (gudgivet) kosmos og ikke et kaos orden og ikke uorden. Denne analoge erkendelse af verdens orden er ifølge Kant og Løgstrup betingelsen for al anden erkendelse, også en betingelse for den kausale erkendelse. Den analoge erkendelse er at overføre erkendelse om lighed fra ét fænomen til et andet fænomen. Der er en lighed trods forskelligheden. Den analoge erkendelse kaldes ligeledes primær, fordi den går forud for anden erkendelse. Wolf mener derfor, at bevisbyrden ligger på naturvidenskaben, som har pligten til at bevise, at det forholder sig anderledes. Mennesket tilkendes hermed en ret til at fastholde den umiddelbare erkendelse af intelligent design i naturen indtil andet måtte blive bevist. Wolf er i sin tænkning omkring analog erkendelse specifikt påvirket af den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) og desuden af den danske religionsfilosof K. E. Løgstrups (1905-1981) fænomenologiske tydning af tilværelsen. Immanuel Kant og Knud Ejler Løgstrup 19

Fænomenologi Fænomenologi er en selvstændig videnskabelig og filosofisk indgangsvinkel til forståelse af virkeligheden. Naturvidenskaben tænker kausalt, dvs. forstår verden ud fra de enkelte fysiske fænomeners årsager og virkninger. Fænomenologien lægger vægt på, at verden også er subjektiv : den opleves! Verden sanses! Sansningens indhold er ikke bare de såkaldte fysiske sekundære egenskaber, som fx farver kan siges at være det rent naturvidenskabeligt: Farver eksisterer jo ikke reelt som egenskaber ved en ting. De opstår bare ved lyset i øjet. Træet er således forstået ikke grønt. Den egentlige verden anses således forstået at være den rent fysiske - den primære! En sådan naturvidenskabelig tankegang vender fænomenologien sig imod og hævder, at verden er farvet, og at den subjektive oplevelse af verdens fænomener er lige så sand (virkelighed) som den naturvidenskabelige såkaldte objektive beskrivelse af verden og af de fysiske fænomener. Det fælles for fænomenologer i forhold til naturvidenskaben er afvisningen af naturvidenskaben som enerådende tilværelsestolkning. Det er især en kritik af det, som naturvidenskaben ikke erkender. Altså ikke af det, som naturvidenskaben udtrykker, men det, som den ikke udtrykker og erkender. Det, som mangler at blive udtrykt. K.E. Løgstrup udtrykker sin kritik således: Alle tanker, alle følelser, som vi tager tingene og begivenhederne med, dementerer tilfældigheden, allerede fordi vi tillægger alt betydning. En mere omfattende modsætning i vor tilværelse end modsætningen mellem tilfældighed og betydning findes ikke. Skabelse og tilintetgørelse, Metafysik IV, side 219, Gyldendal 1978 Løgstrups hævder, at hans fænomenologiske standpunkt ikke i sig selv er udtryk for et religiøst standpunkt. Udtalelsen skal læses fænomenologisk, og udtrykker dermed et væsenstræk ved den menneskelige tilværelse, som naturvidenskaben anklages for at overse, og uden hvilken virkeligheden ikke menes at kunne beskrives sand. Løgstrup hævder verdens grundlæggende orden (kosmos og ikke kaos), men han vedgår også, at hans tydning af den menneskelige tilværelse ligger en religiøs tolkning nær, men i sig selv hævder Løgstrup - er tydningen ikke religiøs, men derimod en elementær beskrivelse og analyse af, hvad livet alment menes at indeholde og at være. Fænomenologien som videnskab er kommet til inden for de seneste 125 år og kan ses som en ny hovedåre i en videnskabelig-filosofisk tænkning. Nogle af hovedpersonerne er den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938), tyskeren Martin Heidegger (1889-1976) og som nævnt den danske religionsfilosof K. E. Løgstrup (1905-1981). 20

I fag som filosofi og psykologi giver det god mening at opdele i disse tre videnskabelige strømninger 1. naturvidenskabelig 2. fænomenologisk 3. hermeneutisk eller åndsvidenskab (humaniora) ad 3: Hermed menes: Studiet af menneskets kultur og sprog, mennesket som handlende og skabende væsen: Humaniora som videnskab omfatter filosofi, historie, oldtidskundskab, religion, kommunikation, kunst, litteratur, psykologi, leksikografi og sprog. Den fænomenologiske logik Kan man drage logiske slutninger fra fænomener i verden og til Gud? Eller sagt med andre ord: Kan man vise, at det er Gud, der står bag verden ved at studere biologien? - Er det det, som man gør i strømningen Intelligent Design? Efter Immanuel Kants kritik af den menneskelige erkendelse er vi jo ellers holdt om med at mene, at man kan bevise eller kan modbevise Guds eksistens, fordi Gud principielt må tænkes udenfor (hinsides) den menneskelige erkendelse og begrænsninger. Nu har Løgstrup jo af gode grunde ikke selv haft mulighed for at svare på dette spørgsmål i forhold til Intelligent Design, men hvis man anvender hans tankegang i øvrigt, vil den kunne se cirka således ud: Der må skelnes skarpt mellem tydning og bevis. Et bevis er tvingende sandt. Det er en tydning ikke. Løgstrup ville uden tvivl have fastholdt, at en naturbetragtning af livet som biologisk fænomen i sig selv indeholder en række metafysiske sandheder (=analytisk sande), fx livet er selvregulerende livet indeholder en helhedsdannende magt Disse sandheder er ikke naturvidenskabelige sandheder, der kan findes frem til i et laboratorium ved at påvirke biologisk liv og undersøge årsager og virkninger (kausale forløb). Herefter ville Løgstrup for sin egen del have tydet det biologiske livs selvregulerende og helhedsdannende magt religiøst som værende Guds værk, 21

men ville ikke have anset denne tydning som tvingende for tanken (=logisk nødvendig). Tydningen er ikke indeholdt i tanken selv, men er en tillagt tilføjelse dertil (= en syntese af to forskellige tanker). Der går ikke en lige logisk linje fra ordene helhedsdannende og selvregulerende og til Gud. De tydes sammen, men analyseres ikke sammen. 22