Godkendelse af projektforslag fra Haarby Kraft-Varme A.m.b.a. og Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.a

[indsæt dato 2014] Sags id: 14/15166 Plan og Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Kontaktperson: Mette Brogaard E-mail: mjoha@assens.dk Dir. tlf.: 6474 6881 Godkendelse af projektforslag fra Haarby Kraft-Varme A.m.b.a. og Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.a

Indholdsfortegnelse 1. Afgørelse... 3 2. Baggrund... 5 2.1 Sagsforløb indhentning af oplysninger og partshøringer... 5 3. Retsgrundlag... 9 4. Begrundelse... 12 4.1 Valg af retsgrundlag... 12 4.2 Samfundsøkonomi og overordnet energimæssig vurdering mv.... 12 4.3 Forudsætninger for konvertering... 21 4.4 Forudsætninger for brændselsvalg... 22 4.5 Forudsætninger for produktionsform... 23 4.6 Forudsætninger for etablering af transmissionsledningen... 23 5. Klagevejledning... 24 6. Kortbilag områdeafgræsninger... 25 7. Bilagsfortegnelse... 26 2

1. Afgørelse Assens Kommunes Byråd har på møde den 17. december besluttet at bemyndige Miljø- og Teknikudvalget til at godkende tillægsprojektet for fjernvarmeforsyning i Glamsbjerg og Haarby, forudsat, at supplerende spørgsmål afklares, og at tillægsprojektet med opdaterede samfundsøkonomiske beregninger fortsat er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Assens Kommunens Miljø- og Teknikudvalg har på møde den xxx besluttet at godkende Haarby Kraft-Varme A.m.b.A. s projektforslag af 9. januar 2013 (dateret december 2012) Biomassekedel og udvidelse af forsyningsområdet i Haarby og Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.a. s projektforslag af 30. januar 2013 Projektforsalg for udvidelse af forsyningsområde i Køng og Gummerup samt etablering af biomassefyret kedelcentral. Projektforslagene er godkendt med de ændrede tekniske, samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske forudsætninger, der følger af: Notat af 10. oktober 2014, udarbejdet af COWI, om tillæg til projektforslag for Glambjerg Fjernvarme A.m.b.a. og Hårby Kraft-Varme A.m.b.a. Notat af 3. november 2014, udarbejdet af COWI, med supplerende samfundsøkonomiske beregninger ved en reduceret varmeffekt på 6,7 MW Notat af 3. november 2014, udarbejdet af COWI, med supplerende virksomhedsøkonomiske beregninger ved indregning af kompensation til NGF. Notat af 10. december 2014, revideret den 17. december 2014, udarbejdet af COWI, med opdaterede samfundsøkonomiske beregninger samt følsomhedsberegninger, på baggrund af Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, december 2014. Projektforslagene fra januar 2013 med de ændrede tekniske, samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske forudsætninger, der følger af de ovennævnte notater, benævnes under ét tillægsprojektforslaget. Herudover foreligger der en række øvrige dokumenter, som bidrager til kommunens oplysning af sagen, men som ikke udgør en del af selve tillægsprojektforslaget. Disse dokumenter er vedlagt som bilag til afgørelsen. Kommunen godkender således konverteringen af de to forsyningsområder fra forsyning med naturgas til forsyning med fjernvarme samt etableringen af en fælles biomassekedel med en kapacitet på i alt 6,7 MW til dækning af det øgede varmebehov i forbindelse med konverteringen. Endvidere godkendes etableringen af en fælles transmissionsledning på i alt 5,2 km fra det fælles produktionsanlæg til henholdsvis Glamsbjerg og Haarby. Projektgodkendelsen meddeles på vilkår om, at der ydes NGF Nature Energy (herefter NGF) kompensation efter bestemmelsen i projektbekendtgørelsens 8, stk. 1. Kompensationen opgøres med de kompensationsbeløb for ejendomme beliggende i NGF s forsyningsområde, der fremgår af projektbekendtgørelsens bilag 2. På baggrund af det oplyste i projektforslaget og projektansøgernes notat af 3. november 2014 vurderes det samlede kompensationsbeløb at udgøre ca. 2 mio. kr., som er indregnet i tillægsprojektforslagets virksomheds- 3

økonomiske beregninger. I forhold til hver enkelt ejendom fastsættes kompensation dog efter følgende kriterier: I overensstemmelse med projektbekendtgørelsens 8, stk. 2, betales der kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsyner på det tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunen til godkendelse, og som skifter fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. Der betales desuden kompensation for ejendomme, der ikke skifter direkte til fjernvarme, men hvor skiftet til fjernvarme finder sted inden for tre år efter opsigelsen af naturgasleverancen. Kompensation betales for ejendomme, der er beliggende i det område, der har ændret forsyningsform, og for ejendomme, der kan nås med en stikledning fra fjernvarmenettet i dette område. Projektansøgerne betaler i henhold til denne projektgodkendelse hver især kompensation for de ejendomme, der konverteres til fjernvarme inden for deres respektive forsyningsområder. Kompensation beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning. Projektansøgerne betaler naturgasdistributionsselskabet kompensation for en ejendom, når fjernvarmeleverance til denne ejendom påbegyndes, jf. herved projektbekendtgørelsens 8, stk. 3. Kommunen vurderer, at tillægsprojektforslaget må anses for det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt både i forhold til referencen, der er baseret på fortsat individuel naturgasforsyning, og i forhold til de to oprindelige projektforslag med separate produktionsanlæg. De to oprindelige projektforslag er indsendt i januar 2013 og skal som udgangspunkt derfor godkendes efter den dagældende projektbekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012. De ændrede tekniske og samfundsøkonomiske forudsætninger, der fremgår af notatet af 10. oktober 2014, hvorved de separate anlæg forudsættes sammenlagt til ét, indebærer efter kommunens vurdering imidlertid så væsentlige ændringer i forhold til de to oprindelige projektforslag, at kommunen anser det for rigtigst at foretage godkendelsen med hjemmel i den nugældende projektbekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014. Kommunen har i den forbindelse noteret sig, at projektansøgerne i notatet af 3. november 2014 har bekræftet, at der betales kompensation til NGF efter gældende satser, og at der i de virksomhedsøkonomiske beregninger er indregnet en skønsmæssigt fastsat kompensationsbeløb på 2 mio. kr., sådan som den nugældende projektbekendtgørelse forudsætter. Kommunen bemærker samtidig, at tillægsprojektforslaget for at være samfundsøkonomisk mere rentabelt end de to separate anlæg som beskrevet i de to oprindelige projektforslag forudsætter, at transmissionsledningen fra det fælles anlæg etableres samtidig med den cykelsti og vandledning, i hvis tracé transmissionsledningen skal etableres. Kommunen anser dette for realistisk. Såvel kommunen som vandselskabet har således en økonomisk interesse i at koordinere etableringen af cykelstien og vandledningen med etableringen af transmissionsledningen, således at omkostningerne ved grave- og retableringsarbejdet kan deles mellem parterne som oplyst af COWI på vegne af projektansøgerne i notat af 6. november 2014. Tidsplanen for tillægsprojektet, hvorefter transmissionsledningen etableres primo 2015, forekommer således også realistisk i lyset af, at projektet altså nu godkendes primo januar 2015. 4

Ansvarlig for gennemførelsen af det godkendte tillægsprojektforslag er de to projektansøgere i fællesskab. Det følgende indeholder en nærmere beskrivelse af sagens baggrund samt af retsgrundlaget for kommunens projektgodkendelse og en uddybende begrundelse herfor. 2. Baggrund I januar 2013 indgav Haarby Kraft-Varme et projektforslag efter Varmeforsyningsloven for udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet i Haarby og Strandby samt etablering af en biomassefyret kedelcentral og Glamsbjerg Fjernvarme indgav et projektforslag efter Varmeforsyningsloven for udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet i Køng og Gummerup samt etablering af en biomassefyret kedelcentral. Projektforslagene omfatter etablering af forsyningsledninger og stikledninger til bygningerne i Køng/Gummerup (ved Glamsbjerg) og dele af Haarby samt Strandby. Størstedelen af områderne i projektforslagene er i kommunens varmeplan udlagt til individuel naturgasforsyning. Gennemførelse af projektet vil derfor medføre en ændring af områdeafgrænsningen mellem individuel naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. Med ændringerne af det oprindelige projekt, medfører tillægsprojektet, at der etableres en fælles biomassekedel i Glamsbjerg med en kapacitet på i alt 6,7 MW til dækning af det øgede varmebehov i forbindelse med konverteringen. Endvidere omfatter tillægsprojektet etablering af en fælles transmissionsledning på i alt 5,2 km fra det fælles produktionsanlæg til henholdsvis Glamsbjerg og Haarby, beliggende i samme tracé som cykelsti og vandledning. Afgrænsningen af de ansøgte områder, herunder placering af fælles biomassekedel i Glamsbjerg, fremgår af kortet, se afsnit 6. Som det fremgår af projektforslaget fra Glamsbjerg er der, inden for det ansøgte forsyningsområde, 258 potentielle eksisterende bygninger, der i dag olie-, gas- eller elopvarmede (ekskl. blokvarmecentraler). Heraf er 167 naturgasopvarmede bygninger. For Haarby og Strandby er der ifølge projektforslaget 259 potentielle eksisterende bygninger, som i dag er olie-, gas- eller elopvarmede, hvoraf 120 er naturgasforsynet. Kommunens godkendelse af projektforslagene indebærer, at fjernvarmeværkerne overtager forsyningspligten for områderne. Projektforslagene pålægger ikke tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning. Tilslutning af eksisterende bygninger sker således på frivillige basis. Den 19. december 2013 godkendte Assens Kommune begge projektforslag, med vilkår om, at der blev etableret en fælles 8 MW fliskedel og et transmissionsanlæg mellem de to fjernvarmeselskaber. Den 16. januar 2014 indbragte Naturgas Fyn Distribution A/S (nu NGF Nature Energy) Assens Kommunes to projektgodkendelser for Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 26. marts 2014 (j.nr. 1021-14-15-13) traf Energiklagenævnet afgørelse om at ophæve projektgodkendelserne og hjemvise sagerne til fornyet behandling. Assens Kommune har herefter genoptaget sagsbehandlingen. 2.1 Sagsforløb indhentning af oplysninger og partshøringer Som led i den fornyede behandling og vurdering af sagen foretog Assens Kommune den 16. juni 2014 en foreløbig partshøring angående varmekapaciteten på henholdsvis Haarby Kraft-Varmes 5

og Glamsbjerg Fjernvarmes eksisterende produktionsanlæg, jf. vedlagte notat af 16. juni 2014. NGF blev samtidig orienteret herom. Formålet hermed var bl.a. at belyse forholdet til brændselsforudsætningerne i projektbekendtgørelsens 17 (tidligere 15). Assens Kommune modtog den 1. juli 2014 et notat for henholdsvis Glamsbjerg Fjernvarme og Haarby Kraft-Varme, hvor spørgsmålene stillet af Assens Kommune vedr. varmekapaciteten på de eksisterende produktionsanlæg besvares, jf. vedlagte notat af 1. juli 2014. Den 2. september 2014 foretog Assens Kommune en partshøring af NGF over de to ovennævnte notater vedr. varmekapaciteten på de eksisterende produktionsanlæg. NGF fremsendte den 16. september 2014 bemærkninger til de to notater vedr. varmekapaciteten, jf. vedlagte notat af 16. september 2014. Den 25. september 2014 fremsendte Assens Kommune særskilte breve til henholdsvis Haarby Kraft-Varme og Glamsbjerg Fjernvarme, hvor kommunen med henvisning til 21, stk. 2 i projektbekendtgørelsen (BEK nr. 795 af 12. juli 2012, svarende til 23, stk. 3 i BEK nr. 566 af 2. juni 2014) anmoder om yderligere oplysninger til brug for kommunens fornyede vurdering af sagen. Begge fjernvarmeværker anmodes om at belyse det alternative scenarium, at fjernvarmeværkerne etablerer et nyt, fælles varmeproduktionsanlæg til dækning af områderne, der ønskes konverteret til fjernvarme, herunder foretage samfundsøkonomiske beregninger af ovennævnte alternativ ift. de scenarier som allerede indgår i de fremsendte projektforslag, og med de samme og nyeste beregningsforudsætninger. Endvidere anmodes om belysning af de tekniske forudsætninger for alternaivscenariet, jf. breve af 25. september 2014. Fjernvarmeværkerne anmodes desuden om, at forholde sig til en række indsigelsespunkter fra NGF, som fremgår af NGF s klageskrift af 30. januar 2014 til Energiklagenævnet, jf. vedlagte breve af 25. september 2014. Assens Kommune modtog et notat, dateret 6. oktober 2014, som svar på kommunens breve af 25. september 2014, udarbejdet af Cowi, på vegne af fjernvarmeværkerne. Assens Kommune anmodede straks om, at få fremsendt beregningsbilag for de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger, idet disse ikke var vedlagt notatet. Den 7. oktober 2014 anmodede kommunen fjernvarmeværkerne om uddybning af fremsendte oplysninger, for så vidt angår de tekniske forudsætninger for etableringen af det fælles anlæg, herunder placeringen af det fælles anlæg samt placering og dimensionering af forbindelsesledning. Udover dette efterspørges manglende besvarelse på et spørgsmål vedrørende de hydrauliske forhold mv., som, iht. fjernvarmeværkernes notat af 1. juli 2014, endnu ikke er afklaret, jf. vedlagte mail dateret 7. oktober 2014. Den 10. oktober 2014 fremsendte Cowi, på vegne af fjernvarmeværkerne, tillæg til projektforslagene for hhv. Glamsbjerg og Haarby med tilhørende bilag. Cowi oplyser telefonisk, at der ikke er udarbejdet en ledningsplan visende det planlagte trace for transmissionsledningen, ligesom det ikke er muligt at uddybe yderligere omkring punktet vedrørende andre muligheder for distribution af varme og forsyningssikkerhed. Nedenstående materiale sendes den 10. oktober 2014 i 2 ugers høring hos NGF: Følgebrev/høringsbrev Breve af 25. september 2014 til hhv. Glamsbjerg Fjernvarme og Haarby Kraft-Varme, anmodning og supplerende oplysninger. Tillæg til projektforslag memo af 10. oktober 2014 6

Oprindelige Projektforslag for fjernvarmeforsyning for henholdsvis Glamsbjerg og Haarby Memo dateret 1. oktober 2013: Et samlet biomasseanlæg i Glamsbjerg (vedrørende samfundsøkonomisk beregning på et samlet biomassefyret anlæg i Glamsbjerg i stedet for et anlæg i hhv. Glamsbjerg og Haarby) Memoer dateret 1. juli 2014 vedrørende vurdering af udnyttelse af eksisterende spids- og reservelastkapacitet i hhv. Haarby og Glamsbjerg. Opdaterede samfundsøkonomiske beregninger for Haarby og Glamsbjerg ved fælles produktionsanlæg NGF fremsendte den 27. oktober 2014 et høringssvar, udarbejdet i samarbejde med NIRAS. NGF oplyste desuden, at de har afholdt et konstruktivt møde med fjernvarmeværkerne med henblik på gennemgang af forudsætninger. Varmegrundlag og dimensionering af fliskedler blev diskuteret på mødet. Det oplyses, at som følge heraf, har fjernvarmeværkernes rådgiver, COWI, revurderet dimensioneringen af fliskedlerne og har i projektet reduceret kapaciteten fra 8 MW til 6,7 MW. Endvidere oplyses, at varmegrundlaget er diskuteret, og COWI ønsker at fastholde opgørelsen af varmegrundlaget, som derved, ifølge NGF, er overvurderet med op til 35%. Herudover har NGF en række bemærkninger og i notatet fremgår en oversigt over forskellige forudsætninger, om hvilke der er uenighed mellem parterne, jf. vedlagte notat af 27. oktober 2014. NGF s høringssvar blev d. 29. oktober 2014 sendt i partshøring hos fjernvarmeværkerne. Fjernvarmeværkerne anmodes i den forbindelse om at bekræfte, at den ansøgte kapacitet af fælles anlægget nu kun udgør 6,7 MW (6,5 MW til forsyning og 0,2 MW til ledningen), og desuden oplyse, hvilken betydning dette eventuelt har for projektforslagets øvrige tekniske forudsætninger. Fjernvarmeværkerne anmodes om at indsende reviderede samfundsøkonomiske beregninger, som afspejler reduktionen i den ansøgte kapacitet, både ved etablering af det fælles anlæg og i forhold til projektforslagenes oprindelige forudsætninger, hvor anlæggene etableres særskilt. Slutteligt anmodes fjernvarmeværkerne om at kommentere på NGF s høringssvar, jf. Assens Kommunes mail af 29. oktober 2014. Fjernvarmeværkerne oplyses telefonisk, at kommunen skal bruge reviderede samfundsøkonomiske beregninger, hvor det reducerede varmebehov lægges til grund både for de oprindelige to projekter og det sammenlagte projekt samt kraftvarmealternativet og referencen med fortsat individuel forsyning med naturgas. Endvidere oplyses fjernvarmeværkerne om, at de skal indregne den reducerede effekt på de biomassefyrede anlæg samt betaling af kompensation til NGF for fjernvarmekonvertering af naturgasfyrede kunder i selskabsøkonomien/virksomhedsøkonomien. Den 3. november 2014 fremsendte COWI på vegne af fjernvarmeværkerne supplerende samfundsøkonomiske beregninger på reduceret anlægseffekt samt et notat til belysning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved indregnet kompensation. Materialet blev d. 4. november 2014 sendt i høring hos NGF. Samtidig sendte Assens Kommune uddybende spørgsmål til Fjernvarmeværkerne vedr. besparelsen på drifts- og vedligeholdelsesudgifter og vedr. kommentering af beregningsforudsætningerne, som er fremført i notat fra NIRAS af 27. oktober 2014, jf. mail af 4. november 2014. Den 5. november 2014 sendte COWI et notat til NGF og Assens Kommune, hvor der henvises til et afholdt møde mellem NGF, NIRAS og COWI, jf. notat af 5. november 2014. Assens Kommunen anmodede samme dag NGF om at fremsende eventuelle bemærkninger til notatet. 7

Den 6. november fremsendte COWI et notat med sammenskrivning af kommentarerer til NIRAS notat af 27. oktober 2014 vedr. forudsætninger. Kommunen sendte den 7. november 2014 notatet i høring hos NGF. NGF fremsendte den 11. november 2014 et høringssvar med en række bemærkninger til ovenfornævnte notater. De er fortsat uenige i en række anvendte forudsætninger i projektet. Herudover gør de bl.a. opmærksom på, at de mener, at projektforslaget skal godkendes efter den nyeste projektbekendtgørelse. Til orientering fremsendte kommunen den 13. november 2014 høringssvaret fra NGF Nature Energy af 11. november 2014, udarbejdet af NIRAS, til fjernvarmeværkerne. Kommunen oplyste i den forbindelse, at kommunen anså sagen for fuldt belyst. Men at kommunen ville anmode om, at der udarbejdes opdaterede følsomhedsanalyser på de samme parametre, som i det oprindelige projektforslag fra Haarby, Biomassekedel og udvidelse af forsyningsområdet i Haarby, jf. afsnit 4.3.1., s. 19. både ift. reference, de to oprindelige projekter sammenlagt, alternativ, samt tillægsprojekt med et fælles anlæg. I projektforslag fra Haarby var der udarbejdet følsomhedsberegninger på anlægsudgifter øget med 20 %, lavere start- og sluttilslutning samt el og brændselspriser øget med 20%. Den 14. november 2014 fremsendte COWI, på vegne af fjernvarmeselskaberne, supplerende følsomhedsberegninger. Følsomhedsberegningerne blev sendt til NGF den 17. november 2014. Den 21. november 2014 fremsendte NGF bl.a. bemærkninger om, at der manglede underliggende dokumentation for følsomhedsberegningerne. COWI blev samme dag mundtligt anmodet om at fremsende regneark for de følsomhedsberegninger, der ligger til grund for den beregnede samfundsøkonomiske fordel på 8,6 mio. kr., hvis investeringsomkostningerne øges med 20 %. Dette for at illustrere den anvendte metode, og ikke for at kontrollere samtlige beregninger, da disse bygger på 16 særskilte regneark. Samme dag, den 21. november 2014, fremsendte COWI beregningsudskrifterne, som af Assens Kommune blev videresendt til NGF med anmodning om at fremsendte evt. bemærkninger senest den 26. november 2014. Den 26. november fremsendte NGF et høringssvar, udarbejdet af NIRAS, med kommentarer til de opdaterede følsomhedsberegninger for tillægsprojektet og de fremsendte beregningsudskrifter. NGF anså det herefter for sandsynliggjort, at beregningerne i notatet af 14. november 2014 var sket på samme grundlag som dem, der var rapporteret i notatet af 3. november 2014, men opretholdt i øvrigt sine indsigelser vedrørende nogle af de anvendte beregningsforudsætninger. Kommunen vurderede herefter, at sidstnævnte høringssvar ikke tilføjede nyt til sagen, hvorfor der ikke blev foretaget yderligere partshøring og/eller yderligere indhentning af oplysninger. Det blev vurderet, at der forelå et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at færdigbehandle sagen. Sagen blev på den baggrund behandlet på Miljø-og Teknikudvalgsmødet den 2. december 2014 og på Økonomiudvalget den 8. december 2014. Den 9. december 2014 offentliggjorde Energistyrelsen opdaterede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Som udgangspunkt skal et projektforslags samfundsøkonomiske analyse baseres på de seneste beregningsforudsætninger, der er gældende på tidspunktet for kommunens afgørelse. Kommunen anmodede derfor projektansøger om reviderede samfundsøkonomiske beregninger, både for de oprindelige to projekter og det sammenlagte projekt samt kraftvarmealternativet og referencen med fortsat individuel forsyning med naturgas, herunder beregningsbilag. 8

Herudover bad administrationen om opdaterede følsomhedsanalyser. Den 10. december 2014 fremsendte projektansøger notat med resultater fra de opdaterede beregninger, herunder beregningsudskrifter. De opdaterede beregninger blev samme dag, den 10. december 2014, sendt i høring hos NGF. Den 16. december 2014 fremsendte NGF et høringssvar, udarbejdet af NIRAS, med bemærkninger til de opdaterede beregninger. Det viste sig, at de fremsendte beregninger fra projektansøger ikke var fuldt opdaterede, idet enkelte forudsætninger ikke var ændret i henhold til Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger af december 2014. Kommunen anmodede derfor, den 17. december 2014, projektansøger om at fremsende opdaterede samfundsøkonomiske beregninger, hvor alle forudsætninger er opdaterede i henhold til Energistyrelsens nyeste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra december 2014. Den 18. december 2014 fremsendte COWI, på vegne af projektansøger, opdaterede beregninger. Beregningerne viser, at den samlede samfundsøkonomiske fordel ved tillægsprojektet i forhold til referencen, med fortsat individuel naturgasforsyning, øges fra 21,8 mio. kr. ved Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra oktober 2012, til 23,6 mio. kr. ved de nye beregningsforudsætninger fra december 2014. I forhold til de oprindelige projektforslag fra januar 2013 udviser beregningerne endvidere en samfundsøkonomisk fordel ved tillægsprojektforslaget på 1,4 mio. kr. ved anvendelse af de nye beregningsforudsætninger, hvor der ved de tidligere beregningsforudsætninger fra oktober 2012 var en fordel på ca. 1,2 mio. kr., jf. notat af 10. december 2014, revideret 17. december 2014. De opdaterede beregninger blev samme dag, den 18. december 2014, sendt i høring hos NGF. 3. Retsgrundlag Afgørelsen er truffet i henhold til: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning; lovbekendtgørelse nr. 1184 af den 14. december 2011 ( varmeforsyningsloven ) Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg; bekendtgørelse nr. 566 af den 2. juni 2014 ( projektbekendtgørelsen ). Godkendelsen af tillægsprojektforslaget er foretaget med baggrund i disse bestemmelser: Varmeforsyningslovens 4, stk. 1: 4. Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. Projektbekendtgørelsens 27: 27. Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektforslaget: 1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform. 2) Forsyningsform. 9

3) Energiform. 4) Forsyningsområde. 5) Tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring. 6) Grundlag for beslutning om anvendelse af 6, stk. 3, 7 og 11-13 i lov om varmeforsyning. Stk.2. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, ændring eller drift, f.eks. om 1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen, 2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af de ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil producere, 3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og 4) lavtemperaturdrift. Projektbekendtgørelsens 6: 6. Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med 1 i lov om varmeforsyning og 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk. 5-7. Projektbekendtgørelsens 8, stk. 1-4: 8. Kommunalbestyrelsen kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. dog stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af de kriterier, der er fastlagt i stk. 2 og 3 samt bilag 2. Stk.2. Der betales kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsyner på det tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunen til godkendelse, og som skifter fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. Der betales desuden kompensation for ejendomme, der ikke skifter direkte til fjernvarme, men hvor skiftet til fjernvarme finder sted inden for tre år efter opsigelsen af naturgasleverancen. Kompensation betales for ejendomme, der er beliggende i det område, der har ændret forsyningsform, og for ejendomme, der kan nås med en stikledning fra fjernvarmenettet i dette område. Stk.3. Kompensation beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning. Varmedistributionsvirksomheden betaler naturgasdistributionsselskabet kompensation for en ejendom, når fjernvarmeleverance til denne ejendom påbegyndes. Stk.4. Naturgasdistributionsselskabet og varmedistributionsvirksomheden skal give hinanden de nødvendige oplysninger for beregning og betaling af kompensation. Projektbekendtgørelsens 10, stk. 1: 10. Projekter for transmissionsnet kan godkendes af kommunalbestyrelsen uanset områdeafgrænsningen. Projektbekendtgørelsens 11: 10

11. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, jf. dog 13. Stk.2. Et projektforslag efter stk. 1 skal dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre en anden dækningsgrad er samfundsøkonomisk mere fordelagtig. Projektbekendtgørelsens 17, stk. 1 og 4: 17. Ved etablering af nye varmeproduktionsanlæg eller udvidelse af eksisterende varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen godkende projekter, der opfylder kriterierne i stk. 2-6. Etablering af en transmissionsledning til et eksisterende produktionsanlæg betragtes ikke som etablering af et nyt varmeproduktionsanlæg, hvis det eksisterende produktionsanlægs kapacitet ikke udvides. [ ] Stk.4. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af de brændsler, der er nævnt i 18, hvis anlægget alene er dimensioneret til at dække et øget varmebehov, og det øgede varmebehov ikke kan dækkes af den eksisterende produktionskapacitet. Projektbekendtgørelsens 18: 18. Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraft-varme eller varme, kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, hvis der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog 19: 1) Biomasse. 2) Biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse. 3) Affald. Projektbekendtgørelsens 26, stk. 1 og 2: 26. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af 1) planlægningen efter kapitel 2, 2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3, 3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i 23, stk. 1, nr. 10, og 4) de bemærkninger, der er modtaget efter 25. Stk.2. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk. 5-7. 11

4. Begrundelse 4.1 Valg af retsgrundlag Tillægsprojektforslaget er godkendt efter den nugældende projektbekendtgørelse, selvom de to oprindelige projektforslag er indgivet i januar 2013 og som udgangspunkt således skal godkendes efter den dagældende projektbekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012, jf. overgangsbestemmelserne i 34, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014, og 34, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013. De ændrede tekniske og samfundsøkonomiske forudsætninger, der fremgår af notatet af 10. oktober 2014, hvorved de separate forudsættes sammenlagt til ét, indebærer efter kommunens vurdering imidlertid så væsentlige ændringer i forhold til de to oprindelige projektforslag, at kommunen anser det for rigtigst at foretage godkendelsen med hjemmel i den nugældende projektbekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014. Valget af retsgrundlaget er i øvrigt i overensstemmelse med det anførte i COWI s notat af 5. november 2014 på vegne af projektansøgerne og NIRAS s notat af 27. oktober 2014 på vegne af NGF. 4.2 Samfundsøkonomi og overordnet energimæssig vurdering mv. Assens Kommune har i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens 26 foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af de to oprindelige projektforslag fra januar 2013, tillægsprojektforslaget, referencen med fortsat individuel naturgasforsyning samt kraftvarmealternativet. Vurderingen er bl.a. foretaget på baggrund af kommunens varmeplanlægning, forudsætningerne i projektbekendtgørelsens kapitel 3 for kommunens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, samfundsøkonomiske analyser samt modtagne bemærkninger fra NGF og projektansøgerne i henhold til projektbekendtgørelsens 25. Assens Kommune har endvidere påset, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen i lovens 1. Det er kommunens vurdering, at tillægsprojektforslaget er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. projektbekendtgørelsens 26, stk. 2. Kommunen lægger herved vægt på, at den samfundsøkonomiske analyse som beskrevet i CO- WI s notat af 17. december 2014, viser, at tillægsprojektforslaget har en samfundsøkonomisk fordel på 23,6 mio. kr. i forhold til referencen med fortsat individuel forsyning med naturgas. I forhold til de oprindelige projektforslag fra januar 2013 udviser beregningerne ifølge notatet af 17. december 2014 tilsvarende en samfundsøkonomisk fordel ved tillægsprojektforslaget på 1,4 mio. kr. Det vil sige en fordel på 1,4 mio. kr. ved et fælles anlæg i forhold til to anlæg. Den samfundsøkonomiske fordel i forhold til kraftvarmealternativet er for tillægsprojektforslaget opgjort til 7,4 mio. kr. for Haarby og 5,8 mio. kr. for Glamsbjerg, jf. notat af 17. december 2014. Kommunen skal om tillægsprojektforslagets samfundsøkonomiske analyser generelt bemærke, at disse er udarbejdet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for 12

samfundsøkonomiske analyser på energiområdet og er baseret på projektansøgernes og deres tekniske rådgivers velbegrundede vurderinger af beregningsforudsætningerne. Kommunen har endvidere lægt vægt på: At projektet medfører en reduktion i CO2-emissionen. I det oprindelige projektforslag fra Haarby, fra december 2012, fremgår, at CO2- emissionen reduceres fra i alt 29.713 tons (referencen) til 1.602 tons (projektet) over en 20 årig periode. I det oprindelige projektforslag fra Glamsbjerg fremgår en CO2 reduktion fra i alt 26.751 tons til 3.024 tons. De opdaterede samfundsøkonomiske beregninger i notat af 10. december 2014, revideret den 17. december 2014, viser en CO2-reduktion for de to separate anlæg på henholdsvis 27.179 tons for Haarby og 22.514 tons for Glamsbjerg. Sammenlægningen af de to separate anlæg i tillægsprojektforslaget medfører en marginal øget CO2-udledning på 1.319 tons i forhold til de to separate anlæg. At forbrugerne opnår en besparelse ved skift til fjernvarme. Dette fremgår ligeledes at de oprindelige projektforslag fra januar 2013, pkt. 4.6, hvor besparelserne for de enkelte forbrugergrupper er nærmere udspecificeret. Eksempelvis forventes en naturgasforbruger i Glamsbjerg at kunne spare ca. 20-25% ved skift til fjernvarme og en naturgasforbruger i Haarby forventes at kunne spare ca. 10% ved skift til fjernvarme. Hertil kan bemærkes, at kompensationsbeløbet på 2 mio. kr. ikke forventes at ændre nævneværdigt herpå, da de virksomhedsøkonomiske konsekvenser af kompensationsbetalingen stort set udlignes af det reducerede anlægsbudget som følge af, at effekten reduceres til 6,7 MW, jf. de supplerende virksomhedsøkonomiske beregninger af 3. november. Der forventes derfor fortsat ca. sammen besparelse for fjernvarmeværkerne, som i de oprindelige projektforslag, som tilsvarende vil komme forbrugerne til gode. At projektet er i tråd med Assens Kommunes energipolitik, idet Assens Kommune netop ønsker at fremme projektforslag for omlægning til fjernvarme, herunder konvertering fra naturgas- til fjernvarmeforsyning, baseret på vedvarende energi, jf. Energi- og Klimahandlingsplan 2013-2015 og Strategi for kommuneplan 2013. NGF har under sagens behandling gjort indsigelse vedrørende: Varmegrundlaget Dimensioneringen af biomassekedlen Investeringsudgifterne til transmissionsledningen En række specifikke tekniske forudsætninger i projektansøgernes tillæg til projektforslagene af den 10. oktober 2014, herunder o Opgørelsen af den samfundsøkonomiske fordel ved etablering af én fælles kedel og en transmissionsledning, herunder opgørelsen af en årlig besparelse på 350.000 kr. til pasning af anlæg, vagtordning, service, mm. o Projektforslagets robusthed i forhold til investeringsoverslaget o Beregningsmetoden for følsomhedsanalyser o Opgørelsen af geninvestering og levetid for individuel opvarmning o Opgørelsen af energibesparelser o Opgørelsen af virkningsgrader for individuel opvarmning og fjernvarmeunit o Der er desuden ikke enighed om udgifterne, der er angivet i projekt og reference, herunder udgifter til brugerinvesteringer, scrapværdi, drift og vedligeholdelse af brugeranlæg, frakoblingsgebyr Ad Varmebehovet 13

Projektansøgerne har opgjort varmebehovet i tillægsprojektforslaget på baggrund af oplysningerne i BBR-registret om bygningsalder og størrelse i m 2. Kommunen finder opgørelsen ved hjælp af BBR-registret egnet til at opgøre varmegrundlaget. Varmebehovet er beregnet ved hjælp af enhedsværdier fra VarmeplanDK udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut. NGF har påpeget, at opgørelse af varmebehovet i stedet bør ske på grundlag af det faktiske naturgasforbrug, som ifølge NGF er væsentligt lavere. NGF henviser herved også til egne erfaringer på området. Projektansøgerne har oplyst, at enhedsværdierne er valgt, fordi de bygger på et stort statistisk materiale for bygningskategorien, hvorimod anvendelsen af målinger blot viser forbruget for de daværende beboere og deres forbrugsadfærd. Der kan være store variationer imellem identiske huse som følge af forskel i antal af beboere og forbrugsvaner. Projektansøgerne har også oplyst, at de overtager forsyningspligten til alle som tilslutter sig fjernvarme, uanset den nuværende opvarmningsform, hvorfor det af hensyn til fjernvarmeforsyningen er det samlede varmebehov, der er afgørende. Endvidere har projektansøgerne også oplyst, at det ikke er muligt entydigt at sammenligne NGF s opgørelser baseret på antal installationer med BBR-registrets opgørelse af m 2 -areal på bygningsniveau, da der kan være flere årsager til forskellen i naturgasforbruget og det beregnede varmebehov som f.eks. gaskedlernes virkningsgrad eller anvendelse af supplerende varmekilder. Assens Kommune finder, at projektforslagets oplysninger om varmebehovet bygger på et realistisk grundlag. Det er beregnet ud fra den samlede, registrerede bygningsmængde i de to nye områder, der fremadrettet skal kunne opvarmes med fjernvarme fordelt på 3 forskellige bygningskategorier, henholdsvis boliger, erhverv og offentlige bygninger. Heroverfor finder Assens Kommune ikke, at NGF s forbrugsoplysninger (oplysninger om gassalget til kunder i området) og det generelt oplyste om NGF s egne erfaringer på området sandsynliggør, at projektforslaget forudsætninger vedrørende varmebehovet bygger på et urealistisk grundlag. Forbrugsoplysningerne afspejler tværtimod en grad af forbrugeradfærd, som gør oplysninger usikre, ligesom forbrugsoplysningerne ikke tager højde for anvendelsen af supplerende varmekilder. Samlet finder Assens Kommune derfor, at den anvendte metode i tillægsprojektforslaget, hvor hele varmebehovet dækkes af boligens registrerede primære varmekilde, er mest retvisende i forhold til opgørelsen af varmebehovet, da projektansøgerne i forhold til deres forsyningspligt må indrette sig på at kunne stille denne kapacitet til rådighed, og da estimater over anvendelsen af supplerende varmekilder også vil bidrage til en forøget usikkerhed i forhold til projektets forudsætninger. Desuden må det forventes, at supplerende varmekilder i en vis grad fortrænges ved overgangen til fjernvarme, da varmeudgifterne pr. kwh samtidig reduceres. NGF har i notat af 11. november 2014 fra NIRAS endvidere rejst spørgsmål ved sammenhængen mellem det forudsatte øgede varmebehov på 19.077 MWh, som ligger til grund for dimensioneringen af produktionsanlægget, og den forudsatte varmeproduktion på 10.114 MWh, der fremgår af de samfundsøkonomiske beregninger. Assens Kommune skal hertil for det første bemærke, at varmeproduktionen i de samfundsøkonomiske beregninger faktisk forudsættes at stige til 14.438 MWh efter 6 år i takt med tilslutningsgraden. 14

For det andet følger det af projektbekendtgørelsens 17, stk. 4, at dimensioneringen af anlægget nødvendigvis må bygge på det samlede varmebehov i forsyningsområdet. Det skyldes navnlig hensynet til projektansøgernes forsyningspligt, fordi den godkendte biomassekapacitet ikke vil kunne udvides efterfølgende, hvis der sker en større tilslutning end, der ligger til grund for de samfundsøkonomiske beregninger. Den forudsatte varmeproduktion i projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger afspejler derimod den forventede udvikling i tilslutningsgraden, der i forhold til de samfundsøkonomiske beregninger må anses for den mest realistiske. Ad dimensioneringen af biomassekedlen (varmeeffekt) Projektansøgerne har i et notat af 3. november 2014 foretaget en korrektion af anlægseffekten for den fælles biomassekedel. Projektansøgerne anmoder således om godkendelse af en biomassekedel med en varmeeffekt på 6,7 MW (imod tidligere 8MW), da projektansøgerne efter en revurdering har fundet, at denne varmeeffekt vil være tilstrækkelig til at dække det forøgede varmebehov i de to nye områder samt varmetabet i transmissionsledningen. NGF har gjort indsigelser imod dimensioneringen, da NGF finder, at varmeeffekten rettelig bør fastsættes til 6,54 MW, hvis der tages højde for, at varmetabet i transmissionsledningen er tilnærmelsesvis konstant. Hertil har projektansøgerne i notat af 5. november 2014 oplyst, at effekten på 6,7 MW svarer til spidslastbehovet for de nye områder i et normalår, således at der ikke udløses spidslastproduktion på naturgaskedler. Varmebehovet i de eksisterende fjernvarmeområder indgår således ikke i de samfundsmæssige beregninger for projektet. Ud fra hensynet til dels forsyningssikkerheden og varmetabet i transmissionsanlægget og dels med henblik på fastlæggelsen af en varmeeffekt, som dækker spidslastbehovet i de nye områder, kan Assens Kommune tiltræde, at biomassekedlen får en varmeeffekt på 6,7 MW. Der henvises i øvrigt til det nedenfor anførte om brændselsforudsætningerne i projektbekendtgørelsens 17, stk. 4. Ad investeringsomkostningerne til transmissionsledningen Transmissionsledningen på 5,2 km fra den nye biomassekedel til Haarby Kraft-Varmes forsyningsnet forudsættes i projektforslaget etableret til 6,2 mio. kr. Transmissionsledningen forudsættes etableret samtidig med etableringen af en vandledning og en cykelsti, hvorved der kan drages fordel af de øvrige anlægsarbejder i området. NGF har påpeget, at tidsplanen for etableringen af transmissionsledningen derfor bør belyses nærmere. Projektansøgerne har som nævnt oplyst, at investeringsoverslaget til transmissionsledningen skyldes muligheden for at etablere ledningen samtidig med etableringen af en cykelsti og en vandledning. Kommunen anser dette for realistisk. Såvel kommunen som vandselskabet har således en økonomisk interesse i at koordinere etableringen af cykelstien og vandledningen med etableringen af transmissionsledningen, således at omkostningerne ved grave- og retableringsarbejdet kan deles mellem parterne som oplyst af COWI på vegne af projektansøgerne i notat af 6. november 2014. 15

Tidsplanen for tillægsprojektet, hvorefter transmissionsledningen etableres primo 2015, forekommer således også realistisk i lyset af, at projektet altså hermed godkendes primo januar 2015. Ad opgørelsen af den samfundsøkonomiske fordel ved etablering af én fælles kedel og en transmissionsledning I notatet af 10. oktober 2014 er der angivet en samfundsøkonomisk fordel på 1,8 mio. kr. for udmøntningen af projektet med en fælles biomassekedel og en transmissionsledning frem for to selvstændige produktionsanlæg. Ved projektansøgernes notat af 3. november 2014 er den samfundsøkonomiske fordel ved tillægsprojektforslaget i forhold til to selvstændige anlæg reduceret til 1,2 mio. kr. som en følge af den reducerede varmeeffekt. Ved de opdaterede beregninger af 17. december 2014 er den samfundsøkonomiske fordel ved tillægsprojektforslaget i forhold til to selvstændige anlæg dog forøget til 1,4 mio. kr. Den samfundsøkonomiske fordel ved etableringen af én fælles biomassekedel skal i øvrigt tillægges den generelle samfundsøkonomiske fordel, som er opgjort for projektet i sin helhed i forhold til referencen, således at den samfundsøkonomiske fordel ved et fælles anlæg i forhold til referencen udgør i alt 23,6 mio. kr. ifølge notatet af 10. december 2014, revideret den 17. december 2014. NGF har i sit notat af 27. oktober 2014 gjort indsigelser til den opgjorte samfundsøkonomiske fordel ved etableringen af én fælles biomassekedel. NGF bemærker, at det ikke fremgår af beregningerne, at transmissionsledningen vil medføre udgifter til øget brændselsforbrug og øgede driftsudgifter til ledningen og til pumpeel. Derudover stiller NGF spørgsmålstegn ved opgørelsen af den årlige besparelse på 350.000 kr. til pasning af anlæg, vagtordning, service mm. med henvisning til, at denne overstiger de samlede drifts- og vedligeholdelsesudgifter, hvorved kommunen forstår, at der sigtes til de tilsvarende udgifter for de separate anlæg. Hertil har projektansøgerne oplyst, at de driftsafhængige omkostninger for biomassekedlen vil udgøre ca. 260.000 kr., men at besparelsen på 350.000 kr./år ikke er en besparelse i de driftsafhængige udgifter. Besparelsen er begrundet i en reduktion i de faste udgifter til bemanding under drift og vagtordning inklusive kørsel, indkøb og kontrol af flis samt besvarelser ved vedligeholdelse af ét anlæg i stedet for to. Da der kun regnes på den marginale merudgift til forsyning af det øgede varmebehov, indgår projektansøgernes faste udgifter ikke i beregningerne. Assens Kommune finder det på denne baggrund fortsat realistisk, at projektansøgerne kan realisere synergigevinster, som de beskrevne, ved udmøntningen af tillægsprojektforslaget med etablering af én biomassekedel og en transmissionsledning, da der er tale om en besparelse i forhold til den marginale merudgift ved forsyning af det øgede varmebehov og ikke som anført af Naturgas Fyn en besparelse i forhold til de to separate anlæg. Ad projektforslagets robusthed i forhold til investeringsoverslaget vedrørende distributionsnettet Ud fra erfaringer i forbindelse med et tidligere konverteringsprojekt for Assens Fjernvarme har NGF foreslået, at robustheden i projektforslagets investeringsoverslag undersøges. Projektansøgerne anfører hertil, at oplysningerne om investeringen i distributionsnettet er baseret på erfaringer fra andre projekter. Hertil kommer, at følsomhedsberegningerne fortsat udviser en samfundsøkonomisk fordel ved etablering af et fælles anlæg i forhold til referencen på 10,3 mio. kr., selvom investeringsom- 16

kostningerne for det samlede tillægsprojekt inklusive distributionsnet øges med 20 pct, jf. notat af 10. december 2014, revideret den 17. december 2014. Det konverteringsprojekt som NGF henviser til er et projekt udført af Assens Fjernvarme, og der er således tale om et andet projekt med en anden projektansøger. Assens Kommune vurderer, derfor ikke, at projektet kan sammenlignes med nærværende projekt. NGF er ikke kommet med yderligere oplysninger, der kan føre til, at Assens Kommune anser investeringsomkostningerne i nærværende projekt for urealistiske. Assens Kommune anser derfor projektforslagets beregningsforudsætninger vedrørende investeringsbehovet for realistiske også i forhold til distributionsnettet, idet der vedrørende transmissionsledningen henvises til det allerede anførte herom. Ad beregningsmetoden for følsomhedsanalyser Projektforslaget indeholder en beregning af følsomhedsanalyser på følgende parametre: Anlægsudgifter øget med 20 pct., lavere start- og slutningstilslutning samt el- og brændselspriser øger med 20 pct. Følsomhedsanalyserne er foretaget således, at der belyses følsomheden over for variationer i de forudsætninger, som kommunen anser for de mest centrale for tillægsprojektforslagets samfundsøkonomiske beregninger, og hvor kommunen anser det for særlig relevant at få konsekvenserne af eventuelle udsving belyst ved en følsomhedsanalyse. Projektansøgerne har på foranledning af kommunen opdateret de oprindelige følsomhedsanalyser i notat af 10. december 2014, revideret den 17. december 2014. De opdaterede følsomhedsanalyser viser en reduceret, men stadig betydelig samfundsøkonomisk fordel ved tillægsprojektforslaget i forhold til referencen på 10,3 mio. kr., hvis investeringsomkostningerne øges med 20 pct., og 15,6 mio. kr. ved lavere start- og slutningstilslutning. Hvis el- og brændselspriser øges i forhold til basisregningen, øges den samfundsøkonomiske fordel ved tillægsprojektforslaget ligeledes til 32,0 mio. kr. i forhold til referencen. NGF har i notat af 26. november 2014 kommenteret de følsomhedsberegninger i notat af 3. november 2014 og har i den forbindelse alene opretholdt sine tidligere fremsatte indsigelser vedrørende nogle af de anvendte beregningsforudsætninger. [afsnittet kan og bør formentlig erstattes med en gengivelse af NGF s høringssvar til notatet af 10. december 2014, revideret den 17. december 2014, når det foreligger]. Assens Kommune vurderer, at tillægsprojektforslagets følsomhedsanalyser samlet set giver et tilstrækkeligt overblik over projektets robusthed og understøtter, at tillægsprojektforslagets samfundsøkonomiske beregninger bygger på et realistisk grundlag. Ad opgørelsen af geninvestering og levetid for individuel opvarmning I tillægsprojektforslaget er det forudsat, at der sker geninvestering af alle anlæg til individuel opvarmning inden for de næste 6 år. NGF har gjort indsigelse heroverfor. NGF har i stedet påpeget, at anlæggene har en gennemsnitlig levetid på 20 år, hvorfor NGF finder, at geninvestering for individuel opvarmning bør indregnes med af 5% pr. år. Hertil har projektansøgerne oplyst, at levetiden for en sådanne anlæg afhænger af, om de vurderes ud fra en teknisk eller økonomisk betragtning, da den tekniske levetid ofte vil være længere end den økonomiske, da vedligeholdelsesomkostningerne vil være stigende med anlæggenes alder. Det kan således være økonomisk fordelagtigt at udskifte anlæggene tidligere. 17

For så vidt angår anlæggene til individuel opvarmning i områderne i Glamsbjerg og Haarby, der ønskes konverteret, har projektansøgerne oplyst, at anlæggenes aldersfordeling ikke er jævn over 20 år. Endvidere er det oplyst vedrørende forudsætningerne i tillægsprojektforslaget, at disse bygger på, at omkostningerne til vedligeholdelse op til et fyr/kedel bliver ca. 15 år er veldokumenterede på baggrund at de tilbudte reservedelsforsikringer. At der ikke tilbydes reservedelsforsikringer ud over 13-15 år, kan efter projektansøgernes opfattelse tages til udtryk for, at omkostningerne til vedligeholdelse er så usikre, at der ikke kan tilbydes en tilstrækkelig forsikring. I beregningsforudsætningerne er der således valgt at indregne en reinvestering i anlæggene efter 15 år. Det oplyste fra NGF herom sandsynliggør efter kommunens opfattelse ikke, at forudsætningen om, at alle anlæg til individuel opvarmning er udskiftet inden for de næste 6 år, bygger på et urealistisk grundlag. Der henvises endvidere til Energiklagenævnets afgørelse af 8. september 2014 (j.nr. 1021-13-116-19), hvor tilsvarende forudsætninger var lagt til grund for Helsingør Kommunes projektgodkendelse for fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør by. Ad opgørelsen af energibesparelser Der er ikke i tillægsprojektforslaget indregnet energibesparelser i bygninger i de nye forsyningsområder. NGF mener derimod, at der skal indregnes energibesparelser med 2 pct. og henviser endvidere til, at f.eks. større renoveringer omfatter energibesparende løsninger, når bygningsreglementet kommer til anvendelse og til et generelt forventet energiforbrug til opvarmning i husholdninger ifølge Energistyrelsens seneste basisfremskrivning. Projektansøgerne har oplyst, at fastsættelsen af varmebehovet ud fra enhedsværdierne, jf. også afsnittet ovenfor om varmebehovet, erfaringsmæssigt er fastsat op til 10 pct. lavere end fjernvarmeforbruget i boliger. Projektansøgerne har derfor vurderet, at det opgjorte varmebehov er dækkende for det fjernvarmebehov, der kan forventes i de kommende år. Assens Kommune finder på den baggrund, at der i tilstrækkelig grad reelt allerede er taget højde for energibesparelserne ved fastsættelsen af varmebehovet. Der henvises endvidere til det allerede anførte vedrørende opgørelsen af selve varmebehovet. For så vidt angår Energistyrelsens seneste basisfremskrivning for 2014, fremgår det af denne (s. 27), at det nævnte fald i energiforbruget i høj grad er trukket af konverteringer til andre opvarmningsformer, hvilket det konkrete tillægsprojektforslag netop er et eksempel på. Ad opgørelsen af virkningsgrader for individuel opvarmning og fjernvarmeunit NGF har gjort indsigelse imod de virkningsgrader for både anlæg til individuel opvarmning og fjernvarmeunits, der fremgår af tillægsprojektforslaget. I projektforslaget er virkningsgraden for naturgasfyr, oliefyr og fjernvarmeunits angivet til henholdsvis 95 pct., 85 pct. og 100 pct.. NGF finder, at virkningsgraden skal fastsættes til henholdsvis 96,5 pct., 92,5 pct. og 98 pct. Projektansøgerne har angående anlæg til individuel opvarmning oplyst, at der i projektforslaget er anvendt en gennemsnit årsvirkningsgrad over anlæggenes levetid. Kedelstandard, vedligeholdelse og sommervirkningsgrad har stor betydning for anlæggenes gennemsnitlige årsvirkningsgrad. Derudover kan kondenserende drift af naturgaskedler ikke forventes fuldt ud i alle installationer, da det kræver en tilstrækkelig lav returtemperatur fra radiatoranlæg og varmtvandsanlæg. 18

Endvidere har projektansøgerne oplyst, at forskningsresultater fra DTU har vist, at en sommervirkningsgrad på 40-80 pct. for både kondenserende og ikke-kondenserende naturgaskedler er realistisk, afhængig af varmtvandsbehovets størrelse. Angående virkningsgraden for fjernvarmeunits finder projektansøgerne, at varmetabet fra en nyisoleret installation med gennemstrømningsvandvarmer vil være ganske minimal, hvorfor projektansøgerne fastholder, at virkningsgraden for fjernvarmeunits bør fastsættes til 100 pct. NGF har i notat af 11. november 2014 foreslået undersøgt, om de implicerede fjernvarmeselskaber finder gennemstrømningsvarmere hensigtsmæssige. Da de ansvarlige for projektforslaget imidlertid netop er de implicerede fjernvarmeselskaber selv, lægger kommunen til grund, at det er tilfældet. På den baggrund finder Assens Kommune, at projektforslagets forudsætninger angående virkningsgrader for individuel opvarmning og fjernvarmeunits bygger på et realistisk grundlag. Ad tillægsprojektforslagets forudsætninger om udgifter i projekt og reference til brugerinvesteringer, scrapværdi, drift og vedligeholdelse af brugeranlæg og fjernvarmeunits samt frakoblingsgebyr for naturgas. Brugerinvesteringer i referencen NGF har generelt påpeget, at der efter NGF s opfattelse er anvendt for høje værdier for brugerinvesteringer i referencen. I projektforslaget er der forudsat værdier på 35.000 kr. for udskiftning af natugasfyr (villa), 45.000 kr. for udskiftning af oliefyr (villa), 125.000 kr. for udskiftning af store naturgasfyr og 175.000 kr. for udskiftning af store oliefyr. Disse værdier burde ifølge NGF i stedet fastsættes til henholdsvis 27.200 kr. (naturgasfyr villa), 39.700 kr. (oliefyr villa), 54.400 kr. (store naturgasfyr) og 79.400 kr. (store oliefyr). NGF har i den forbindelse anført, at tillægsprojektforslaget her bør baseres på den nyeste version af teknologikataloger, hvor der fremgår en pris på ca. 30.000 kr. (4.000 euro) for naturgasfyr. Projektansøgerne anfører i notatet af 10. oktober 2014 fra COWI, at de anvendte 35.000 kr. ekskl. moms er baseret på teknologikataloget fra maj 2012, men fortsat er repræsentative, bl.a. fordi ikke alle vælger den billigste løsning, og at der er forskel på installationsstederne, ligesom man ved nedbrug af gaskedler ikke altid vil have tid til at indhente flere tilbud. Det tilføjes i COWI s notat af 6. november 2014 bl.a., at investeringen er baseret på COWI s erfaringer fra andre projekter, og at den af NGF fremhævede standardinstallation kun omfatter, hvad der som minimum skal laves, og at en række forhold derfor ikke er omfattet, samt at udskiftning af naturgasfyr kan ske som en pludselig og uforudset hændelse. Kommunen anser tillægsprojektforslagets forudsatte brugerinvesteringer i referencen for realistiske. Særlig vedrørende investeringsomkostningerne ved udskiftning af naturgasfyr, bemærker kommunen, at projektforslagets forudsatte omkostningsniveau på 35.000 kr. faktisk er lavere end den omkostning fremgår af Energistyrelsens teknologikatalog fra maj 2012, hvor investeringsudgiften ved installation selve enheden udgør ca. 37.400 kr. (5.000 euro). Som anført af projektansøgerne bygger projektforslagets forudsætninger endvidere på projektansøgernes erfaring fra tidligere projekter, og kommunen er enig i, at energikatalogets investe- 19

ringsomkostninger ved installation af selve kedlen ikke tager højde for andre nødvendige omkostninger. Som eksempel kan nævnes omkostninger til nedtagning af den eksisterende kedel, som det også fremgår af teknologikatalogets tabel 4.4. Scrapværdi NGF har påpeget, at der bør indregnes en scrapværdi for individuelle anlæg i referencen. Projektansøgerne har oplyst, at scrapværdien i Glamsbjerg kan fastsættes til 0,14 mio. kr. og i Haarby til 0,17 mio. kr. Projektansøgerne har oplyst, at scrapværdien ikke er indregnet, da den har marginal betydning, og da der heller ikke er indregnet reinvesteringer i naturgaskedler, som har en kortere levetid end 20 år. Assens Kommune konstaterer, at scrapværdien for de individuelle anlæg i referencen faktisk er opgjort til henholdsvis 0,14 mio. kr. og 0,17 mio. kr., men er i øvrigt enig i, at beløbene i sig selv er af ganske marginal betydning for den samlede samfundsøkonomiske vurdering. Kommunen finder derfor ikke, at det af NGF anførte herom i sig selv eller sammenholdt med det i øvrigt anførte sandsynliggør, at tillægsprojektforslagets samfundsøkonomiske beregninger bygger på et urealistisk grundlag. Drift og vedligeholdelse af anlæg til individuel opvarmning og fjernvarmeunits I projektforslaget er der indregnet 1.900 kr./år til drift og vedligeholdelse af et naturgasfyr og 2.500 kr./år for et oliefyr. NGF mener, at disse udgifter i stedet bør indregnes med henholdsvis 1.500 kr./år og 1.900 kr./år. Projektansøgerne har oplyst, at omkostningerne til drift og vedligeholdelse skal anses for et gennemsnit til at holde fyrene i drift henover fyrenes levetid set fra forbrugernes side. Udgifterne omfatter service, vedligeholdelse, reservedele og el til fyr og cirkulationspumpe. Vedligeholdelsesudgifterne vil være stigende over årene og en stor del af udgifterne er ikke omfattet af serviceaftaler, og der må derfor påregnes ekstraudgifter til tilkald af reparatør og reservedele. Derudover er det ikke muligt at tegne serviceaftaler med reservedelsforsikring for gaskedler over 8 år, hvorfor projektansøgerne ved fastsættelsen af udgifterne til drift og vedligeholdelse også har taget højde for, at udgifter til service med udskiftning af reservedele inklusive arbejdsløn vil være højere end serviceaftalens pris. Reservedelsforsikring dækker kun med 3.000 kr., når et gasfyr er mellem 10 og 13 år gammelt. Der kan kun tegnes reservedelsforsikring, der dækker indtil fyret er 13 år gammelt. Udgifterne til drift og vedligeholdelse af oliefyr omfatter skorstensfejer, service, vedligeholdelse, reservedele og el til fyr og cirkulationspumpe. På baggrund af projektansøgernes præciserende oplysninger vurderer Assens Kommune, at udgifterne i tillægsprojektforslaget til drift og vedligeholdelse af anlæg til individuel opvarmning i referencen bygger på et realistisk grundlag. NGF finder, at udgifterne til drift og vedligeholdelse af fjernvarmeuniten skal fastsættes til 1.117 kr./år og ikke 500 kr., som fremgår af projektforslaget, og efterspørger dokumentation herfor. Hertil har projektansøgerne oplyst, at udgiften på 500 kr./år er fastsat med baggrund i data fra andre fjernvarmeselskaber og med hensyntagen til, at den anvendte vekslertype er meget enkel i sin opbygning. 20

Assens Kommune vurderer, at også denne omkostning er opgjort på et realistisk grundlag, idet kommunen bemærker, at beløbet bl.a. på baggrund af indsigelserne fra NGF er opjusteret i forhold til den forudsatte omkostning på 250 kr., der fremgår af de oprindelige projektforslag fra januar 2013. Anvendelsen af et erfaringsbaseret tal for denne omkostning er efter kommunens opfattelse nødvendig i modsætning til drift- og vedligeholdelsesomkostningerne for naturgasfyrene, hvor omkostningerne kan dokumenteres konkret via prissætningen på de ovennævnte serviceaftaler mv. Frakoblingsgebyr NGF har opgjort frakoblingsgebyret til 6.500 kr. i stedet for de i projektforslaget angivne 3.500 kr. Projektansøgerne har oplyst, at frakoblingsgebyret er fastsat ud fra NGF s tarifblad på tidspunktet for projektforslagets udarbejdelse ud fra den forudsætning, at projektansøgernes entreprenør foretager opgravning til afkobling. NGF har i notat af 11. november 2014 fra COWI bemærket, at omkostningen tilsyneladende forudsætter, at fjernvarmentreprenøren i forbindelse med etablering af stikledningsarbejde også fritlægger og senere retablerer gasledningen uden beregning. Assens Kommune er enig heri. Det nugældende gebyr for frakobling ses i øvrigt ikke umiddelbart at være offentliggjort, men Assens Kommune finder, at gebyret på 3.500 kr. svarer nogenlunde til øvrige naturgasselskabers frakoblingsgebyr, hvis en ekstern entreprenør står for opgravning og frakobling, og at opgørelsen således bygger på et realistisk grundlag. 4.3 Forudsætninger for konvertering Ved udmøntningen af tillægsprojektforslaget er det forudsat, at der konverteres eksisterende naturgaskunder til forsyning med fjernvarme. Det følger af projektbekendtgørelsens 8, stk. 1, at det er en forudsætning for godkendelsen af et projektforslag for et konverteringsprojekt, at varmedistributionsselskabet yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet. Kommunen har som forudsat fastsat vilkår om kompensationen på baggrund af kriterierne herfor i bekendtgørelsens 8, stk. 2 og 3, samt bekendtgørelsens bilag 2, jf. ovenfor. Assens Kommune har noteret sig, at projektansøgerne i notat af den 3. november 2014 har forudsat, at der indregnes en kompensation til NGF, som fastsættes på baggrund af projektbekendtgørelsens regler. Kompensationen vurderes at ville beløbe sig til ca. 2 mio. kr. Projektansøgerne har ligeledes i notatet af 3. november 2014 belyst de virksomhedsøkonomiske forudsætninger i forbindelse med kompensationen. Det fremgår heraf, at indregningen af en kompensation marginal betydning for projektansøgernes selskabsøkonomi set i forhold til de oprindelige projektforslag, da besparelsen ved reduktion af varmeeffekten er marginalt større end de selskabsøkonomiske ekstraudgifter ved betaling af kompensation til NGF. På dette grundlag har Assens Kommune stillet som vilkår for godkendelsen, at projektansøgerne indregner kompensation til NGF i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens 8, stk. 21

2 og 3, samt bilag 2, hvorefter kommunen anser forudsætningerne for godkendelsen af konverteringen, jf. projektbekendtgørelsens 8, stk. 1, for opfyldt. Godkendelsen af konverteringen forudsætter ligeledes en positiv samfundsøkonomi i forhold til referencen med fortsat individuel forsyning med naturgas, hvilket der dog er redegjort for ovenfor i afsnit 4.3. 4.4 Forudsætninger for brændselsvalg Udmøntningen af tillægsprojektforslaget forudsætter, at der etableres et biomassebaseret produktionsanlæg i form af et flisfyret kedelanlæg. Dette anlæg har karakter af et varmeproduktionsanlæg, herunder da anlægget ikke kan producere el. Kedlen skal dække det øgede varmebehov ved konverteringen af naturgasområderne til forsyning med fjernvarme. Det følger af projektbekendtgørelsens 17, stk. 4, jf. 18, at kommunen kan godkende etableringen af en udvidet produktionskapacitet i form af et biomassebaseret anlæg, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, hvis anlægget alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov, og det øgede varmebehov ikke kan dækkes af den eksisterende produktionskapacitet. Haarby Kraft-Varme har en eksisterende varmekapacitet på i alt 13 MW ved sammenlægning af kapaciteten af alle nuværende produktionsanlæg. Tilsvarende har Glamsbjerg Fjernvarme en samlet varmekapacitet på 15,2 MW ved sammenlægning af alle nuværende produktionsanlæg. Begge projektansøgere har på de eksisterende produktionsanlæg to driftskonfigurationer normal drift og reservelast. Projektansøgerne har vurderet, at det er muligt at anvende alle produktionsanlæg samtidig, men at ingen af projektansøgerne tidligere har gjort dette. Det kræver efter projektansøgernes oplysninger nærmere undersøgelser af ledningsnettet for at afklare, om ledningsnettet kan distribuere den samlede varmeeffekt f.eks. i forhold til pumpekapacitet, temperaturforhold og dimensionering. Projektansøgerne har begge oplyst, at ansøgernes eksisterende reservekapacitet er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden. Reservelastkapaciteten skal kunne sikre varmeforsyningen i tilfælde af udfald af en grundlastenhed. Med et reservelastanlæg forstås ifølge Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der er etableret til at kunne dække den del af varmeproduktionen, som ikke kan dækkes af grundlastanlægget, fordi grundlastanlægget ikke er i drift, f.eks. ved havari eller vedligehold. Ud fra Energistyrelsens vejleding vurderer Assens Kommune, at 1) et reservelastanlæg kapacitetsmæssigt maksimalt kan have samme effekt som grundlastenheden, og 2) at reservelastanlægget kun må tages i anvendelse, når grundlastenheden ikke er i drift. I både projektforslagene og projektansøgernes høringssvar af 1. juli 2014 anvendes konsekvent benævnelsen reservelast og reservelastkedel om projektansøgernes reservelastanlæg. At projektansøgerne har oplyst, at alle produktionsanlæg inklusive reservelasten ikke tidligere er anvendt samtidigt, og at det er usikkert, om ledningsnettet kan distribuere den samlede var- 22

meeffekt, anser Assens Kommune som en indikation for, at reservelastanlæggene har karakter af egentlig reservelast og at de dermed ikke indgår i den almindelige varmeproduktion. Hos begge projektansøgerne er reservelastkedlen samtidig indrettet således, at reservelastanlægget i hvert fald tilnærmelsesvist kan substituere de enkelte grundlastenheder, uden dog at være dimensioneret større, end Energistyrelsens ovennævnte vejledning forudsætter. Assens Kommune lægger herefter til grund, at den konkrete dimensionering af reservelastkedlerne er foretaget med henblik på at understøtte grundlastenhederne. Da de eksisterende reservelastanlæg endvidere forudsættes også at skulle tjene til reservelast for det biomassebaserede anlæg, som ønskes godkendt ved parternes tillægsprojektforslag, finder Assens Kommune henset til projektansøgernes oplysninger om ansøgernes driftskonfiguration, at det øgede varmebehov efter konvertering af de nye områder ikke kan dækkes af den eksisterende produktionskapacitet. Denne vurdering er foretaget ud fra hensynet til forsyningssikkerhed - herunder navnlig opretholdelsen af varmeforsyningen under havari, driftsstop eller lignende på grundlastenhederne. Som der er redegjort for ovenfor af afsnit 4.1, er det forudsat i tillægsprojektforsalget, at der skal etableres en biomassekedel med en varmeeffekt på 6,7 MW, som skal dække det øgede varmebehov i de nye områder Glamsbjerg og Haarby samt et mindre ledningstab i transmissionsledningen. Der henvises endvidere til det ovenfor anførte vedrørende varmebehovet og om dimensionering af biomassekedlen (varmeffekten). Assens Kommune lægger herefter til grund, at biomassekedlen er dimensioneret således, at den alene kan dække det øgede varmebehov fra de nye forsyningsområder. Assens Kommune anser derfor forudsætningerne for godkendelsen af varmeproduktionsanlægget, jf. projektbekendtgørelsens 17, stk. 4, for opfyldt. Godkendelsen af varmeproduktionsanlægget forudsætter ligeledes en positiv samfundsøkonomi, hvilket der dog er redegjort for ovenfor i afsnit 4.3. 4.5 Forudsætninger for produktionsform Efter projektbekendtgørelsens 11, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraftvarmeanlæg. Det forudsætter dog ifølge bestemmelsen, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige, idet der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt. Assens Kommune anser forudsætninger i denne bestemmelse for opfyldt. Der henvises som allerede anført til, at den samfundsøkonomiske fordel i forhold til kraftvarmealternativet for tillægsprojektforslaget er opgjort til 7,4 mio. kr. for Haarby og 5,8 mio. kr. for Glamsbjerg, jf. notat af 10. december 2014, revideret den 17. december 2014. 4.6 Forudsætninger for etablering af transmissionsledningen Det følger af projektbekendtgørelsens 10, stk. 1, at projekter for transmissionsnet kan godkendes af kommunalbestyrelsen uanset områdeafgrænsningen. 23

Der gælder således ikke nogen selvstændige forudsætninger for etableringen af transmissionsledningen udover det almindelige krav om positiv samfundsøkonomi, jf. bekendtgørelsens 26, stk. 1, der er behandlet ovenfor. 5. Klagevejledning Byrådets afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klagen kan sendes pr. post til postadressen Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller sendes pr. e-mail til ekn@ekn.dk. Klagen skal være skriftlig med angivelse af de synspunkter, som klagen støttes på. Den afgørelse, der klages over, bør vedlægges klagen. Energiklagenævnet orienterer kommunen om klagen. Det er sagens parter og eventuelle andre, der efter lovgivningen er gjort klageberettigede, der kan klage. En klage har ikke uden videre opsættende virkning på den afgørelse, der klages over. Det betyder, at den afgørelse, som der klages over, skal/kan efterleves. Energiklagenævnet kan dog i særlige tilfælde imødekomme en anmodning fra en af sagens parter om at tillægge klagen i sagen opsættende virkning, medmindre andet er fastsat ved lov. Energiklagenævnets afgørelser er endelige. Det betyder, at man ikke kan klage til andre forvaltningsmyndigheder over afgørelserne. Hvis en af sagens parter er utilfreds med Energiklagenævnets afgørelse i sagen, kan parten anlægge retssag mod nævnet ved domstolene. Læs evt. mere om Energiklagenævnets retningslinjer på http://www.ekn.dk/klagebehandling 24

6. Kortbilag områdeafgræsninger Områdeafgrænsning Køng/Gummerup, samt placering af fliskedel - Kortudsnit fra projektforslag. Områdeafgrænsning i Haarby, fremtidige fjernvarmeområder er de blå områder - Kortudsnit fra projektforslag. 25