Cederfeldsgade, Aarup

Relaterede dokumenter
Projekt fra Kristiansdal

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia

Partshøring og naboorientering

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen. Åben sag

CALUM OASEN K/S. Indsigelse vedr. lokalplan , Boliger og erhverv, Digtervejen Nord

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

Bygherres præsentation af projektet

Notat - Vurdering af indsigelser

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Tilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet af Nørre Allé 78 og Lollandsgade 3, 8000 Aarhus C.

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse

Høringsnotat. Bemærkningerne vurderes mindre væsentlige

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m.

Lokalplanen omfatter ejendommen matr.nr af Sønderborg samt en mindre del af ejendommen matr.nr af Sønderborg (kollegiebebyggelse).

Kommuneplantillæg nr. 3

Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Foreløbig helhedsvurdering

LOKALPLANENS HENSIGT

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål

TJØRRING HOVEDGADE 42

Indstilling. Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Inden kommunen træffer afgørelse i sagen, har du som nabo mulighed for at komme med bemærkninger til projektet.

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Gundsø byråd har d vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

Der opføres derefter ca m² bebyggelse på 1. og 2. sal, der indrettes til beboelse.

FORELØBIG HELHEDSVURDERING

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed fastlægges til 60.

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN NR Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro,

Lokalplan nr Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

LOKALPLAN for Greve Strandby Øst Greve kommune

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

a. INDHOLDSFORTEGNELSE. LOKALPLANEN. STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 39

Lokalplan nr. 59. for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

Indstilling. Høegh-Guldbergs Gade 33 ny beboelsesejendom. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

TAARBÆK BORGERFORENING

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Opførelse af 12 boliger, Smedegade 6 og Vejlbygade 18

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Frederiksborgvej i Allerød

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

NABOORIENTERING OM OPFØRELSE AF BOLIGER PÅ RABARBERVEJ

LOKALPLAN 11.22A GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ GREVE

Transkript:

Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor materialevalget understøtter arkitekturen. Arkitekturen er forholdsvis anonym, men forsøger dog at mime den eksisterende bebyggelse ved valg af murstensfacade og tegltag, som også er

En arkitektonisk og rumlig tilpasning af byggeriet til det pågældende steds omgivelser og kvaliteter Materialevalg, der understøtter arkitekturen Eventuelle særlige krav i forhold til den konkrete lokalitet eksempelvis med hensyn til miljøforhold og understøttelse af byudvikling og bymæssige kvaliteter Overholdelse af eventuelle gældende lokalplaner anvendt i den eksisterende by. Omvendt overholder bebyggelsen kravene i den gældende lokalplan i forhold til ydre fremtræden og dimensioner, og bebyggelsen er søgt tilpasset Aarup Stationsby jf. nedenfor. Bebyggelsen er søgt tilpasset omgivelserne ved at bearbejde facaden, så den lange facade er brudt ned ved en lodret opdeling, samt ved et vandret bånd. Den lodrette opdeling refererer til bebyggelsen i Bredgade, som består af sammenbyggede huse, der i kraft af materialeforskellighed, højdeforskelle og en varieret bearbejdning af facader fremstår adskilte. Det vandrette bånd bevirker, at bygningen opleves opdelt som en sokkel med stueetagen og en overbygning med 1. salen, som igen er referencer fra bebyggelse i Bredgade. Herudover er der givet forslag til en differentiering af facaden, så den kan blive yderligere brudt ned i skala. Der er anvendt to forskellige mursten, der skal medvirke til at få de enkelte facadesektioner til at fremstå som enkelthuse. Om dette kommer til at virke afhænger af, hvilke sten, der vælges og af, at bygningen får en visuel tyngde i stueetagen. Arkitekturen gives den kvalitet, at bebyggelsen forholder sig til Bredgade, ved at anvende samme materialevalg, murstensfacader og tegltag, som i den eksisterende by. Der kan ikke fremhæves særlige forhold, da bebyggelsen arkitektonisk er ret skrabet og nøgtern, der kunne begrunde et anderledes materialevalg. Beliggenheden af projektet er op ad stationen, hvilket giver god tilgængelighed til transport via tog. Stationsnærheden sætter dog også krav til bebyggelsen, hvor det skal dokumenteres, at støjniveauet inden døre samt på friarealer ikke overstiger de vejledende støjgrænseværdier for jernbanestøj. Projektet understøtter målet om at skabe øget bosætning i Aarup med sin placering i byvækstbåndet. 5.19 i Lokalplan 53 er ikke overholdt. 5.19 fastsætter en bebyggelsesprocent på 60 mod projektets 70. Der vil i forbindelse med en konkret byggesagsbehandling kunne dispenseres til en bebyggelsesprocent på 70, såfremt Byrådet ønsker projektet imødekommet. Der er forud for ansøgning om støtte til almene boliger givet en principgodkendelse af byggeriet med følgende anbefalinger/krav: 1. Anbefaling: At parkeringspladsen indrettes grønt, så den får havekarakter og derved tilpasses den tilstødende villaby.

2. Anbefaling: Der vælges en mursten, der får det nye byggeri til at falde ind i den eksisterende by. En forkert sten kan have en væsentlig negativ konsekvens for sammenhængen med Aarup Villaby og Aarup Stationsby. 3. Anbefaling: At brandsektionering på loftsrummet føres op som en kam, der adskiller de to tagflader på hver side af kammen. Denne type brandsektionering vil have den positive effekt, at den lange tagflade opdeles, hvorved der sker en yderligere tilpasning til måden, hvorpå husene i Bredgade er sammenbygget. Mange af dem har også en brandkam. 4. Anbefaling: Bygningen bør rykkes lidt tilbage fra vejen, så der er en lidt større afstand. 5. Krav: Af hensyn til brandvej skal der være mere end 40 meter fra vej, hvor der kan parkeres til bebyggelse. Fra den skitserede parkeringsplads er der mere end 40 meter til den nordlige ende af bebyggelsen, men ved at sikre stiadgangen vest for bygningen mod nord ud mod Stationsvej, vil en brandbil kunne holde her og nå den nordlige del af bygningen. Bredgade, Aarup

Det indsendte reviderede projekt. Ændret revideret projekt: ændring af taghældning fra 35 til 45 grader på bebyggelse langs Vestergade. Ændring af bebyggelse mod nord langs Bredgade, herunder ændring af taghældning fra 35 til 45 grader.

Det indsendte reviderede projekt. Ændret revideret projekt: Ændring af taghældning fra 35 til 45 grader på bebyggelse langs Vestergade. Ændring af bebyggelse mod nord langs Bredgade, herunder ændring af taghældning fra 35 til 45 grader.

Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet En arkitektonisk og rumlig tilpasning af byggeriet til det pågældende steds omgivelser og kvaliteter Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor materialevalget understøtter arkitekturen. Arkitekturen er forholdsvis anonym, men forsøger at forholde sig til den eksisterende bebyggelse ved valg af murstensfacade og tegltag, som også er anvendt i de omkringliggende facader. Bebyggelsen er søgt tilpasset Aarup Stationsby jf. nedenfor, men overholder ikke kravene i 6.13 i den gældende lokalplan jf. nedenfor under Overholdelse af eventuelle gældende lokalplaner. Projektet er blevet ændret, så der er mulighed for at tillægge et areal til Sanggårds Plads. Den større plads ændrer på rumoplevelsen, og med en forøgelse af Sangaards Plads er der er brug for en større sammenhæng mellem bebyggelsen på Bredgade og på den første del af Vestergade, særligt ift. det fremsendte projekt, hvor bebyggelsen er sammenhængende. Det er vigtigt, at bebyggelsen får et samlet harmonisk udtryk og ikke blot ses som en bebyggelse langs Bredgade og en bebyggelse langs Vestergade. I forhold til det reviderede projekt er byen omkring, mod nord og langs Bredgade, præget af lavere bebyggelse i en langt mindre skala end bebyggelsen i tre etager. Bebyggelsen i det reviderede projekt er forsøgt tilpasset den mindre skala ved, at den nordligste sektion er lavere. Dette er positivt, men sektionen har dog fået en højde, der næsten svarer til det eksisterende hus mod nord, hvorfor højdeforskellen mellem ny bebyggelse og tilstødende hus blot er flyttet, så højdeforskellen nu er mellem de to nordligste sektioner i projektet. Derudover fremstår den nordligste lave sektion meget smal, og bebyggelsen i tre etager bliver meget dominerende. For at sikre en bedre tilpasning til byen og nedtrapning til byens højder, anbefales det at give de to sidste sektioner mod nord samme højde og hæve taghældningen fra 35 grader til 45 grader. Forskellen dette giver ses på illustrationerne ovenfor. Bebyggelsen er yderligere søgt tilpasset omgivelserne ved at bearbejde facaden, så den er brudt ned ved en lodret opdeling. Facaden mod Bredgade er opdelt lodret i sektioner samt hjørnebygning for at få bebyggelsen til at fremstå som sammenbyggede enkelthuse, og facaden mod Vestergade er ligeledes lodret opdelt i sektioner, der skal fremstå som enkelthuse. Den lodrette opdeling forsøger at mime bebyggelsen i Bredgade, hvor den sammenbyggede facaderække i kraft af materialeforskellighed, højdeforskelle og facadebearbejdning fremstår som enkelthuse bygget over tid. På trods af den lodrette opdeling af facaderne, fremstår bebyggelsen ret monoton. Dette forstærkes af de ubrudte tagflader, der ikke som facaderne er opdelt for hver sektion. Anvendelsen af to forskellige facadesten er antydet, men ikke i et omfang, der vil få de enkelte sektioner til at fremstå som selvstændige sammenbyggede huse. Det er vigtigt, at der anvendes varierende facadesten og det anbefales, at 1. og 2. sektion mod nord langs Bredgade opføres i samme facadesten,

at de to sektioner på hver side af hjørnebygningen opføres i samme facadesten, at hjørnebygningen opføres pudset som vist på projekttegningerne, og at 1. og 2. sektion langs Vestergade set fra Bredgade opføres i facadesten, der er forskellig fra de tilstødende sektioner. Desuden at 1. og 2. sektion langs Vestergade set fra Bredgade opføres i samme facadesten, og at 3. og 4. sektion langs Vestergade set fra Bredgade opføres i samme facadesten. Se illustrationen ovenfor. Materialevalg, der understøtter arkitekturen Eventuelle særlige krav i forhold til den konkrete lokalitet eksempelvis med hensyn til miljøforhold og understøttelse af byudvikling og bymæssige kvaliteter Overholdelse af eventuelle gældende lokalplaner Der er i lokalplanen krav til udseendet på stueetagerne. Se nedenfor under Overholdelse af eventuelle gældende lokalplaner. Der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor materialevalget understøtter arkitekturen. Arkitekturen er anonym og nøgtern, men trækker dog referencer fra de eksisterende facader ind, og der anvendes murstensfacader og tegltag, som også er anvendt i den eksisterende by. Projektet understøtter målet om at skabe øget bosætning i Aarup med sin placering i byvækstbåndet. 4.6 i Lokalplan 53 fastsætter, at der mindst skal etableres én p-plads pr. bolig. I det reviderede projekt er der 21 boliger men kun 17 p-pladser. Det kan ikke anbefales at etablere boligbebyggelse, uden at parkeringsnormen er opfyldt. Skal de manglende 4 pladser etableres, vil areal dertil blive taget fra de udendørs opholdsarealer. Kravet til opholdsarealer er dog kun 10 % af etagearealet på 1628, hvilket er 163 m 2. Der er i projektet udlagt 120 m 2 på altangange med opholdsarealer og 380 m 2 på terræn; i alt 500 m 2. En dialog om, hvordan det nødvendige antal p-pladser kan sikres, skal tages, så der i fællesskab kan sikres en optimeret løsning. 5.1 i Lokalplan 53 fastsætter en bebyggelsesprocent på 80 mod projektets 84. Lokalplanen muliggør, at der kan dispenseres til en bebyggelsesprocent på 120, hvis der kan etableres et fornuftigt areal til udendørs ophold og privat parkering. 5.7 i Lokalplan 53 fastsætter, at bebyggelse, der ikke ligger i Bredgade, må gives en højde på op til 11 meter. Med anbefalingen om, at bebyggelsen mod Vestergade gives en taghældning på 45 grader, og dermed bliver cirka 1,5 meter højere, er der brug for en dispensation fra 5.7. 6.11 i Lokalplan 53 fastsætter, at facader mod Bredgade skal opdeles i delfacader, der højst må udgøre en længde på 16 meter. Projektet er tegnet med inddelinger af facaden i sektioner på 7 og 5,5 meter. Det er centralt, at denne inddeling bliver understøttet af forskellige sten i sektionerne eller af et varieret materialevalg jf. kommentar ovenfor under Arkitektonisk og rumlig tilpasning vedrørende facadesten.

6.13 i Lokalplan 53 fastsætter, at stueetager mod Bredgade skal adskille sig fra resten af facaden ved en anden farve eller ved overfladebehandling. Dette er ikke opfyldt i projektet, der skal tilrettes, så 6.13 er overholdt. Det er også vigtigt, at bebyggelsen ikke gives en sokkel, men at stueetagen ned til fortovsniveau har samme facadeudtryk. Der er i forhold til det oprindelige projekt givet en principgodkendelse af byggeriet med nedenstående anbefalinger/krav. Efterfølgende er der efter ØK s behandling af sagen i november fremsendt et revideret projekt. Anbefalinger/krav nedenfor er i forhold til det oprindelige projekt. Hvor det reviderede projekt giver anledning til ændringer ift. de oprindelige anbefalinger/krav, er dette angivet med rød tekst nedenfor. 1. Anbefaling: Lokalplanen muliggør den projekterede højde på byggeriet. Det anbefales dog, at bebyggelsen tilpasses de eksisterende bygninger og facaderækken mod nord, langs Bredgade. Bebyggelsen kommer til at fremstå med en stor højdeforskel til Bredgade 60, og byen omkring er præget af højder i 1½ plan på den østlige side af Bredgade. En tilpasning som nedtrapning til byen mod nord anbefales konkret foretaget ved, at bebyggelsen ved de to nordligste sektioner gives en lavere højde. Herved vil den samlede bebyggelse være lav mod Vestergade og mod nord i Bredgade og høj på midten. I det reviderede projekt, der er fremsendt efter behandlingen i ØK i november, er anbefalingen delvist imødekommet. Amstrup&Baggesen er orienteret om følgende vurdering af det reviderede projekt, og har udtrykt, at de ikke umiddelbart ser problemer i at ændre projektet i forhold dertil: at de sidste to sektioner mod nord langs Bredgade bliver i to etager og med en taghældning på 45 grader. Ændringen har den betydning, at der bliver 57 m 2 mindre. Ved en taghældning på 45 grader er der dog mulighed for at indrette kvistlejligheder i bebyggelsen langs Vestergade samt i de to nordligste sektioner på Bredgade. Dette er Amstrup&Baggesen orienteret om, men der er ikke udtrykt ønske om at udnytte denne mulighed. 2. Anbefaling: At brandsektionering på loftsrummet føres op som en kam, der adskiller tagfladen på hver side af kammen, og at kammen laves mellem 2. og 3. facadeinddeling set fra nord. En brandkam som brandsektionering vil have den positive effekt, at den lange tagflade opdeles, hvorved der sker en yderligere tilpasning til måden, hvorpå husene i Bredgade er sammenbygget. At lave en brandkam mellem 2. og 3. facadeinddeling set fra nord vil muliggøre, at bebyggelsen for de to nordligste facadefelter kan gives en lavere højde jf. punkt 1. I det reviderede projekt er den sidste sektion gjort lavere end den 2. sidste sektion, hvorved der er lavet brandsektionering mellem 1. og 2. sektion. Med ændringen jf. punktet ovenfor, vil brandsektioneringen komme mellem 2. og 3. sektion som anbefalet. 3. Krav: Projektet overholder ikke 6.13 i Lokalplan nr. 53. 6.13 fastsætter, at stueetager mod Bredgade skal skille sig ud fra resten af facaden ved en anderledes farve eller overfladebehandling, hvis det kan indpasses i husets arkitektur. Projektet skal tilrettes i forhold dertil. Dette gælder også hjørnebygningen, der er vist med hvid facade på tegningerne. Hjørnebygningen kan sagtens fremstå med en pudset facade over stueetagen. Blot skal stueetagen som udgangspunkt skille sig ud, men ønsker I at hjørnebygningen skal fremstå med pudsede felter i hele højden, vil der kunne dispenseres til dette på baggrund af en dialog om løsning.