Romerriget pro p Augustus I år 14 e.kr. døde Augustus efter over 40 år som Roms herre. Han var Europas første kejser, og hans politiske system holdt riget sammen i næsten 500 år. THE ART ARCHIVE/PICTURE DESK & HBO NORDIC/FRA SERIEN ROME.
Augustus kendte alle tricks: Mester i FOR 2.000 ÅR SIDEN paganda Print: wso815 - PDF PROCES Layout: ws Red.sek: np Ved hjælp af løgn, fortielser og massiv propaganda lykkedes det Augustus at nedbryde republikken og blive ROMS FØRSTE KEJSER. Skæbnen kunne den snedige folkeforfører dog ikke styre. Historie 12 2014 15
Romerriget Augustus AF THOMAS HEBSGAARD & NIELS-PETER GRANZOW BUSCH NORTH WIND/AKG-IMAGES En smeltende hed sensommerdag i år 14 e.kr. indser Roms mest magtfulde mand, at han omsider må give slip på sit jerngreb om livet og det romerske imperium. Den 76-årige Augustus er nogle dage forinden blevet syg undervejs fra det nordlige Italien og har ladet sig indkvartere i sin villa i Nola øst for Napoli. Nu står det klart, at den gamle mand ikke vil overleve, så venner og familie er hastet til villaen. Skræmte står den lille skare omkring oldingens sygeseng. I over 40 år har Augustus styret imperiet med næsten overjordisk styrke, og kun de færreste kan forestille sig Rom uden den altdominerende hersker. Men Augustus er uendelig træt og ønsker bare fred. Han har nået alt, han har sat sig for og så alligevel ikke. Skæbnen har spillet ham et puds, og han ved det. Alle har han kunnet manipulere, bare ikke den lunefulde skæbne, og nu er det for sent at gøre mere. Den gamle mand kigger på gæsterne med sine grå øjne, hvis mystiske lys i årtier har fået venner og fjender til at gyse. Han beder om et spejl, så han kan rette sine lokker. Hele hans liv har været et stort blændværk, et nøje iscenesat skuespil. Augustus kan lige så godt fuldføre det med stil: Hvis jeg spillede min rolle godt, så klap, erklærer han, inden øjnene lukker sig for sidste gang. Fra brutal hævner til folkeforfører For nøjagtigt 2.000 år siden, den 19. august, døde Romerrigets første og nok mest gådefulde kejser. Selv fastholdt I år 31 f.kr. blev Marcus Antonius' flåde slået af Octavian (Augustus) ved Actium. Dermed blev Octavian verdens herre. Ved sin død var Augustus noget nær en gud i Rom. På gader og stræder ofrede borgerne til billeder af hans såkaldte genius hans usynlige kraft. BRIDGEMAN Augustus til det sidste, at han havde genindført den romerske republik, og at han selv blot var Roms førstemand. Men det var løgn en af utallige. For reelt havde han reduceret Roms 500 år gamle republik til en tom skal og selv overtaget al magt. Kun de færreste opdagede det dog, før det var for sent. For Roms første kejser var en af verdenshistoriens største mestre i spin og propaganda. Det var et mord, som 58 år forinden havde kastet Augustus ind på Roms brutale politiske scene. I år 44 f.kr. blev den folkekære hærfører og politiker Julius Cæsar stukket ihjel af en stor gruppe senatorer. Årsagen var, at Cæsar havde udnævnt sig selv til diktator og sat Roms senat og dets aristokratiske elite uden for indflydelse. Morderne håbede, at de ville kunne rulle alle Cæsars reformer tilbage og genindføre republikken. Cæsar havde imidlertid adopteret den blot 19-årige Augustus som sin arving. Han bar dengang navnet Gajus Octavius (kendt som Octavian), og den unge mand skulle vise sig at være sin adoptivfars nådesløse hævner. Sammen med Cæsars ryttergeneral Marcus Antonius knuste han den republikanske opposition og indledte en klapjagt på Cæsars mordere, der hver og én blev opsporet og dræbt. Octavian og Antonius delte derefter magten over riget mellem sig: Octavian blev herre i Rom og Vesten, mens Antonius styrede Egypten og Østen. Alliancen holdt imidlertid kun kort. Antonius lod sig forføre af Egyptens berømte dronning Kleopatra, og Octavian udnyttede skandalen til at erklære krig mod sin tidligere forbundsfælle. I år 31 f.kr. tørnede Antonius' og Octavians flåder sammen ud for Actium i Grækenland. Antonius og Kleopatra tabte og måtte flygte tilbage til Egypten. Få måneder efter ankom Octavian til Alexandria med sin hær, hvorefter både Antonius og Kleopatra begik selvmord. 13 års blodig borgerkrig med tusinder af spildte romerske liv til følge var omsider forbi, og Octavian kunne vende hjem som sejrherre. Med sejren var det tid til at indlede en politisk pr-kampagne uden sidestykke i Roms historie. Frygtede sin adoptivfars skæbne Octavian vendte tilbage til Rom i år 30 f.kr. og lod hovedstaden eksplodere i et tre dage langt triumftog, hvor Egyptens skatte blev vist frem. Samtidig lod han romerne vide, at borgerkrigens rædsler var ovre. Nu gjaldt det forsoning: Som sejrherre skånede jeg alle, der bad om nåde, skrev han efterfølgende. Selv om Octavian formelt kun var konsul, den ene af de to øverste poster i Roms senat, besad han med en række ekstraordinære beføjelser reelt samme diktatoriske magt, som Cæsar havde haft og det var hans største problem. Octavian frygtede at lide samme skæbne som sin adoptivfar. Men han vidste, at en tilbagevenden til den oprindelige republik var umulig. Imperiet var blevet for stort til at blive styret af en sluttet kreds af snæversynede, magthung rende rigmænd, som udbyttede rigets fattige klasser og kun tænkte på egen vinding. Imperiet havde brug for en visionær leder Octavian selv. Han udtænkte derfor en snedig plan: Udadtil skulle alt se ud, som om republikken var genopstået men reelt
THE ART ARCHIVE Forfatterne gav Augustus storhed Gennem vennen Mæcenas understøttede Augustus Roms litterater med penge. De blev spydspidsen i herskerens litterære propaganda-krig. D et var altafgørende for Augustus at få kontrol over rigets forfattere. Deres værker blev flittigt læst af Roms elite og kunne sikre Augustus et udødeligt eftermæle. Han lod derfor sin litteratur-begejstrede ven Mæcenas, der fungerede som Roms kulturminister, samle et dusin af Roms mest lovende litterater omkring sig med tilbud om økonomisk støtte. Via Mæcenas fik Augustus forfatterne til at forkynde Roms gamle idealer fra tiderne før de blodige borgerkrige, da romerne arbejdede og kæmpede for staten ikke for egen vinding. Samtidig fik han dem til at fremstille ham selv som en gudeagtig helt, der havde frelst romerne fra anarkiet og ledt dem ind i en ny, gylden tidalder, hvor fred og overflod herskede. Blandt de vigtigste af digterne var Vergil, som skrev Æneiden. Det 12 bind store epos anses i dag for at være et af verdenslitteraturens største værker. Vergil blev aldrig helt færdig og bad ved sin død om, at det ufærdige værk blev brændt. Augustus nægtede og lod det skrive færdigt og udgive. Han vidste, at Vergils kæmpeværk ville kaste glimmer over hans styre i årevis. En anden af Augustus' digtere var Horats, som trods sine republikanske idealer besluttede at støtte Augustus. Fra Horats værker kommer udtryk som godt begyndt er halvt fuldendt, den nøgne sandhed og sporene skræmmer. Intet tyder på, at Augustus tvang forfatterne til at lovprise ham. Han havde kløgt nok til at vide, at hans økonomiske støtte ville forpligte dem moralsk, og at de største værker ikke kommer af tvang, men derimod af frihed. Helten Æneas flygtede fra Troja med sin far og sønnen Julus. Vergils udødelige epos Med sit 12-binds storværk Æneiden skabte digteren Vergil et epos, der kunne måle sig med imperiets storhed under Augustus. Digteren hensatte handlingen til en fjern fortid, men fyldte værket med henvisninger til Augustus. Hovedpersonen er Æneas, der flygter fra Troja, da byen udslettes. Den trojanske helt er søn af stamfaderen til Julius Cæsars og dermed Augustus familie. Af guderne er Æneas udset til at grundlægge et nyt rige i Italien det fremtidige Rom. Vergil beskriver bl.a., hvordan Æneas, der reelt set er et billede på Augustus, må opgive både kærlighed og barmhjertighed for at opfylde sin skæbne. Lucius Rufus Poeten Lucius Rufus fik en vigtig rolle, da han på Augustus' ordre færdiggjorde Vergils Æneide. Horats Digteren Horats blev sin tids største poet. I sine berømte Oder hylder han indirekte Augustus. Vergil Digteren Vergil skrev storværket Æneiden, som beskrev, hvordan Augustus var Roms ældste heltes arvtager. Mæcenas Rigmanden Mæcenas var en af Augustus' nære venner og en ivrig forfatter. Han så værdien i at knytte litterater til Augustus og har lagt navn til begrebet mæcen. BRIDGEMAN Historie 12 2014 17 Print: wso815 - PDF PROCES Layout: ws Red.sek: np Propaganda-midlerne: LITTERATUR
Propaganda-midlerne: PORTRÆTKUNST Billedhuggerne gjorde Augustus til superhelt I republikkens tid havde Roms store mænd lagt vægt på at blive portrætteret realistisk med alle skønhedsfejl og alderens trykkende rynker. Augustus lod sig i stedet fremstille ung og gudesmuk. Portrætterne blev masseproduceret og opstillet i alle imperiets byer, så enhver kunne se, hvem Roms vigtigste mand var. Hånden byder ro Augustus har højre arm udstrakt i den såkaldte adlocutio-positur, som skal vise ham som en feltherre, der taler til sine opmarcherede soldater. Hans ansigt var evigt ungt Augustus ønskede at fremstå som Romerrigets gudeagtige frelser. Og da guder ikke ældes, gjorde Augustus' ansigt heller ikke. Selvom herskeren blev over 70 år gammel, var hans portræt evigt ungt. FØR Augustus var rynker et tegn på karakter og visdom. METROPOLITAN MUSEUM OF ART DE AGOSTINI/GETTY IMAGES Kroppen er inspireret af græske statuer Romerne elskede græske statuer med deres kraft og næsten overjordiske fremtoning. Det passede perfekt til Augustus' myte om sig selv, og hans billedhuggere kopierede derfor stilen. Augustus-statuen er inspireret af ældre græske statuer. Delfin symboliserede den endelige sejr Ved Augustus' højre fod svømmer en delfin. For datidens romere var den en klar henvisning til hans sejr over Antonius og Kleopatra i søslaget ved Actium i 31 f.kr. Amor viser herskerens gude-slægt Kærlighedsguden Amor var symbol på Augustus guddommelige ophav: Amor er søn af gudinden Venus, som ifølge legenden var stammoder til den afdøde Julius Cæsars slægt og dermed også til adoptivsønnen Augustus. Diplomat-sejr på harnisk I år 20 f.kr. tvang Augustus arvefjenden Perserriget til at tilbagelevere flere militærstandarter, som romerne havde mistet. Den store triumf blev derfor afbildet midt på hans brystpanser. THE ART ARCHIVE & BRIDGEMAN & DE AGOSTINI/GETTY IMAGES & SHUTTERSTOCK HERSKERENS MANGE ANSIGTER KRIGSHELTEN Augustus bar egekransen for at vise, at han havde reddet Rom fra borgerkrigen. PRÆSTEN I år 12 f.kr. blev Augustus Roms ypperstepræst. Præsteportrætterne viste borgerne hans store fromhed. GENERALEN Det var vigtigt for Augustus at minde hæren om hans militære baggrund. SENATOREN Augustus sørgede nøje for også at vise sin tilknytning til senatet.
skulle alt styres af Octavian i kulissen. Under et senatsmøde den 13. januar i år 27 f.kr. viste 35-årige Octavian sine skuespilevner, da han ifølge den romerske historiker Dio Cassius bekendtgjorde over for de måbende senatorer, at han fratrådte sin post: Jeg nedlægger mit embede med alle dets beføjelser og tilbagegiver jer alt: hæren, lovene og provinserne. De chokerede senatorer var først helt tavse. Så rejste den ene togaklædte herre efter den anden sig, roste højlydt Octavian for at have skabt fred i riget og tryglede ham derefter om at fortsætte. Med teatralsk mine afslog han igen og igen, men accepterede til sidst at forblive konsul og beholde kontrollen over særligt urolige provinser: Spanien, Gallien, Syrien og Egypten, hvor størstedelen af Roms hære befandt sig. Taknemmelige tildelte senatorerne Octavian ærestitlen Augustus Den Ophøjede. En mindre pralende titel blev anvendt til daglig: Princeps, som egentlig betød første-senator. Som en markering af de nye tider blev Octavians officielle navn fremover Imperator Cæsar Augustus. Fra da af overgik jeg alle andre i autoritet, men besad ikke mere magt end de andre, som var mine kolleger i embederne, skrev Augustus siden. Virkeligheden var mindre rosenrød: De senatorer, som havde ført an i bønnerne og hyldesten, skyldte alle Augustus deres stilling, og deres optræden var en nøje koreograferet forestilling, forberedt af Augustus selv. Som konsekvens stemte folket ved de årlige embedsmands-valg kun på kandidater, som Augustus støttede. Det var fortsat kun Roms elite, som kunne stille op til valgene, men Princeps godtog kun mænd, som ville arbejde for statens bedste og ikke for egen vindings skyld. Tidligere havde provinsguvernører ofte groft udbyttet deres provinser og ligefrem angrebet nabolande i håbet om krigsbytte. Det satte Augustus nu en stopper for. I sine egne provinser indsatte han loyale stedfortrædere, og i de øvrige provinser blev guvernørerne nøje overvåget af Augustus' kontrollanter, som sørgede for, at skatterne ikke eksploderede, og at ingen anvendte provinsernes tropper uden tilladelse. Samtidig gjorde Augustus det umuligt for andre at overstråle ham. Triumftog gennem Roms gader blev stort set afskaffet og forbeholdt medlemmer af Princeps' inderkreds. Og da en provinsguvernør efter en sejr på slagmarken lod statuer af sig selv opstille, blev han prompte kaldt hjem i vanære. Fra at have været rigets mest magtfulde institution var senatets medlemmer nu blevet reduceret til Augustus' rådgivere uden mulighed for at udfordre Princeps økonomisk eller militært. Skabte sin egen personkult For ikke at vække misundelse eller forargelse sørgede Augustus for aldrig at fremvise sin rigdom og magt offentligt. Sammen med sin hustru Livia boede han på Palatinerhøjen i Rom i et mindre hus, som hverken var iøjnefaldende i størrelse eller elegance, som historikeren Sueton formulerer det. Han besøgte huset efter Augustus' død og blev overrasket over den beskedne udsmykning og møblernes ringe kvalitet: De ville end ikke være blevet anset for passende for en privat borger. Ifølge de romerske kilder lod Augustus hustruen Livia og datteren Julia, som han havde fra et tidligere ægteskab, væve sit tøj. Samtidig dyrkede han billedet af sig selv og sin familie som samfundets moralske fyrtårne og indførte bl.a. strenge straffe for ægteskabsbrud, ligesom at han forbød kvinder som tilskuere til atletik-stævner, hvor de mandlige deltagere var nøgne. Den beskedne livsførelse og strenge moral var dog rent blændværk. På en Kæmpebyggerier imponerede romerne Augustus foretrukne propagandamiddel var gigantiske byggeprojekter. Ligegyldigt hvor borgerne kiggede hen, fortalte nyopførte teatre, parker og templer om Roms nye hersker. Romerriget Byen, skrev Sueton, blev forbedret så meget under hans herredømme, at han med god grund pralede af at have overtaget Rom i mursten, men efterladt den i marmor. AKG-IMAGES Print: wso815 - PDF PROCES Layout: ws Red.sek: np Forførte alle med fred og penge Senatsmødet i år 27 f.kr. var en kæmpetriumf for Augustus, der stadig var konsul og nu havde fået tildelt magten over størstedelen af hæren af senatet. Dertil kom, at han også havde fuld kontrol over Egypten, hvis skatte gjorde ham til Roms rigeste mand. Han var nu i stand til personligt at betale soldaternes sold, og da statskassen ikke kunne finde penge til at købe korn til de fattige for, trådte Princeps til og betalte af egen lomme. Han blev derfor umådeligt populær blandt Roms proletariat. Efter at han havde lokket soldaterne til sig med gaver, folket med kornuddelinger og alle med fredens velsignelser, tiltog han sig senatets, embedsmændenes og lovenes beføjelser uden at møde modstand, skrev den romerske historiker Tacitus rammende. 3 1 Augustus' forum med templet for krigsguden Mars Hævneren blev bygget af Augustus for at fejre sejren over Cæsars mordere. Det stod færdigt i år 2 f.kr. 2 Cæsars Forum med templet for gudinden Venus blev påbegyndt af Cæsar og færdiggjort af Augustus. 3 Basilica Julia var også blevet påbegyndt af Cæsar. Augustus udvidede og færdiggjorde den store mødehal. 2 1
Propaganda-midlerne: POLITIK I 500 år lå magten i senatet... Den romerske republik blev oprettet i 509 f.kr., da romerne afskaffede det forhadte kongedømme. Ærgerrige romere, som havde råd til at varetage det ulønnede job som republikkens embedsmænd, begyndte nederst på karrierestigen som kvæstor. Herefter bevægede de sig langsomt op, indtil de til sidst endte som konsuler. Censoren kunne ekskludere senatorer Funktion: Censorerne var tidligere konsuler. De havde kompetence til at ekskludere senatorer, hvis de moralsk ansås for uværdige, eller de ikke havde den fornødne formue til at sidde i senatet. BRIDGEMAN & THE ART ARCHIVE AUGUSTUS MAGTBASE SENATETS EMBEDSMÆND Konsulerne var rigets generaler Folketribunen beskyttede folket Kvæstoren sad på statens pengekasse Funktion: Den laveste rang i embedsmandssystemet var kvæstorerne, der administrerede statsfinanserne. Funktion: Folketribunerne repræsenterede de fattige. De kunne fremsætte lovforslag og nedlægge veto mod alle andres. Ædilen kunne blive folkets stjerne Funktion: Med ansvar for bl.a. Roms kornforsyning og afholdelse af folkeforlystelser var ædilen ofte Roms mest populære mand. Augustus var efter borgerkrigen Roms rigeste mand og kunne derfor omgå statskassens kontrol ved bl.a. selv at betale sine soldater. Funktion: Sidste trin på karrierestigen var konsul, som ledte senatsmøderne. I krigstid anførte konsulerne legionerne. Funktion: Prætorerne tjente som retsformænd ved civile domstole. I konsulernes fravær varetog de også disses opgaver. H ÆRCHEF IMMUNIT ET BR ØD OG CIRKUS VETORET STATSK ASSEN Megaformue udkonkurrerede statskassen Prætoren styrede domstolene Augustus blev folkets beskytter Folketribunerne var folkets favoritter. Augustus fik derfor i år 23 f.kr. senatet til at give ham myndighed som folke tribun for livstid. Folket blev bedøvet med brød og cirkus Dygtige ædiler havde mulighed for at blive endnu mere populære end Augustus. Derfor betalte han af egen lomme for korn og skuespil til folket....augustus stjal magten på 10 år Ingen kunne dømme Roms førstemand Augustus frygtede at blive slæbt for domstolene for at have brudt forfatningen. Han fik derfor senatet til at give ham straf-immunitet. Soldaterne blev Augustus' mænd Ved at overtage de mest urolige provinser fik Augustus kontrol over størstedelen af rigets tropper. Ingen kunne således udfordre ham militært. UDVÆLGER Augustus rensede senatet for fjender I flere omgange blev Augustus udnævnt til censor. Det udnyttede han til at smide 200 senatorer på porten, heriblandt en del af sine modstandere. Gradvist overtog Augustus de vigtigste funktioner i republikkens embedsmandssystem. Til sidst havde han suget al kraft ud af republikkens institutioner, men lod dem overleve af rent kosmetiske hensyn. 20
ø nær Napoli, langt fra offentlighedens nysgerrige øjne, havde Augustus sin egen luksusvilla, hvor han kunne nyde livet med nære venner. Og ifølge Sueton besad han desuden langt op i alderen en passion for at deflorere helt unge piger, som blev hentet til ham i alle kvarterer selv af hans egen hustru. Arvingerne døde på stribe Augustus havde imidlertid et problem. Han havde kun datteren Julia og dermed ingen mandlig arving. I år 25 f.kr. bortgiftede han derfor den kun 14 år gamle Julia til sin søsters søn, Marcellus. Konsulembedet, som Augustus besad, kunne dog ikke arves, og desuden lignede det efterhånden et skjult diktatur, at han år efter år blev genvalgt til embedet. I år 23 f.kr. bekendtgjorde han derfor, at han ikke længere ville stille op. I stedet lod han senatet tildele ham folketribun-myndigheden for livstid. Folketribunen var folkets repræsentant i senatet og kunne fremsætte lovforslag og nedlægge veto mod andres beslutninger. Og vigtigst af alt: Tribunmyndigheden kunne Augustus langt lettere overdrage til sin arving. Samme år indtraf katastrofen imidlertid, da Marcellus døde af sygdom. Augustus' hustru Livia så nu en chance for, at Augustus kunne adoptere den ene af hendes to sønner, Tiberius, og gøre ham til arving. Han havde bl.a. anført Augustus' felttog i nutidens Ungarn og Østrig med stor succes. Men Augustus kunne ikke fordrage ham og giftede i stedet Julia bort til sin gamle ven og tro støtte Agrippa, der dermed blev hans naturlige arvtager. Julia og Agrippa fik hurtigt fem børn, men i år 14 f.kr. døde Agrippa pludseligt under en rejse i øst, kun 50 år gammel. Nu fik Livia omsider overtalt Augustus til gifte Julia bort til Tiberius, som blev tvunget til at lade sig skille fra sin højt elskede hustru, Vipsania. Det blev et dybt ulykkeligt ægteskab. Julia var ifølge Sueton blevet opdraget strengt, men efter hele tre tvangsægteskaber begyndte hun en lang række seksuelle eskapader med Roms unge mænd. Efter sigende var hun allerede begyndt, da hun var gift med Agrippa. Hun gennemførte dog kun fuldt samleje, når hun var gravid: Tiberius blev Roms kejser. Her giver han og broren laurbærgrene til Augustus. AKG-IMAGES Passagerer tillades aldrig om bord, før skibet er fuldt lastet, som hun udtalte. Trods ægteskabet nægtede Augustus imidlertid fortsat at gøre Tiberius til sin arving og adopterede i stedet Julias og den afdøde Agrippas to ældste sønner, Gaius og Lucius. Tiberius forlod derfor Rom og bosatte sig på Rhodos. I mellemtiden nåede rygterne om Julias seksuelle udskejelser Augustus. Han havde i årevis omhyggeligt opbygget et billede af sin familie som moralens fanebærere og lod rasende datteren deportere til en fjern ø. Da han fik besked om, at en af datterens fortrolige, en kvinde ved navn Phoebe, havde begået selvmord, råbte han: Jeg ville have foretrukket, at jeg var Phoebes far! Den bitre ende Den 61-årige Augustus så aldrig sin datter igen, men satte i stedet alt ind på, at Gaius og Lucius blev hans værdige arvinger. Som 19-årig blev Lucius sendt til Spanien, mens den to år ældre Gaius tog til Lilleasien for at lære riget at kende. Men igen greb den lunefulde skæbne ind i herskerens planer. I år 2 e.kr. fik han således den frygtelige besked, at Lucius var død undervejs til sin destination af en pludselig sygdom. Og blot to år efter døde også Gaius. Alle Augustus' forhåbninger til fremtiden var med ét knust. Romerriget Efter sin død i år 14 e.kr. blev Augustus brændt. Under kremeringen blev en ørn sat fri for at bære hans ånd op til guderne. Han var nu 67 år gammel og havde mistet alle de arvinger, han havde satset på. Tilbage var kun Tiberius, som efter syv år i eksil var vendt tilbage til Rom. I år 4 e.kr. lod Augustus derfor senatet tildele Tiberius folketribun-myndigheden, hvorefter han officielt adopterede ham med ordene: For statens skyld. Roms kejserdynasti var dermed en realitet. Ingen protesterede, for som historikeren Tacitus senere skrev: Hvor mange var der vel tilbage, som huskede republikken? Romerrigets første kejser og måske største skuespiller døde 10 år senere. Han havde som han påstod genoprettet republikken, men på samme tid frataget dens institutioner al magt. Svagheden i Augustus' system blev imidlertid synlig efter hans død: Det virkede kun med den helt rette mand i spidsen. Tiberius udviklede sig hurtigt til en paranoid diktator, der henrettede hundreder af frygt for attentater og gemte sig på øen Capri. Og efterfølgerne viste sig endnu mere inkompetente og morderiske. Den sidste af Augustus' arvtagere blev den gale kejser Nero, der 54 år efter Augustus' død blev afsat og derefter begik selvmord. Læs mere Anthony Everitt: The Life of Rome's first Emperor Augustus, Random House, 2007 Richard Holland: Augustus Godfather of Europe, The History Press, 2007 HistorieNET har samlet et galleri med eksempler fra historien, hvor herskere succesfuldt har anvendt propaganda: historienet.dk/propaganda HULTON ARCHIVE/GETTY IMAGES Print: wso815 - PDF PROCES Layout: ws Red.sek: np