Skabelse af en dansk ramme for køreplansoptimeringskriterier. Aalborg Trafikdage 2011 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark

Relaterede dokumenter
Planlægning med køretidstillæg i jernbanekøreplaner. Aalborg Trafikdage 2011 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark

Danske Key Performance Indicators for jernbanekøreplaner. Aalborg Trafikdage 2012 Bernd Schittenhelm Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark

Timetable Attractiveness Parameters. COMPRAIL 2008 Bernd Schittenhelm, Technical University of Denmark & Rail Net Denmark

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen

Kapacitetsvurdering af jernbaneinfrastruktur

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen.

Dobbelt op i Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

TSI-OPE angiver (i kapitel 7.1 Principper) rammerne for gennemførelse af bestemmelserne

Plan for Trafikstyrelsens sikkerhedstilsyn Jernbane

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Optimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt. Mikkel Thorhauge

Jernbanesimuleringsværktøjer i Danmark. Aalborg Trafikdage 2008 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark

Udfordringer, organisering og sikkerhedsniveau

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen,

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. september 2017 (OR. en)

7. møde. 16. januar 2013 Kl

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.

Kundeundersøgelser i køreplanlægningen

Nye tider DSB s køreplan 2016

Jeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen.

Plan for Trafikstyrelsens sikkerhedstilsyn Jernbane

Køreplaner og passagerer

TRAFIKPLAN FOR jernbanen

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen i overensstemmelse

økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. til Trafikstyrelsen

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

HÅNDBOG OM TRAFIKTERMINALER

hjælp af passagerforsinkelsesmodeller Mikkel Thorhauge

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland Trafikdage på AAU 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane , Høringsudgave af 10. oktober 2012

Udkast Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. 1)

Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar. Troels Richter, Trafikal Analyse og Opfølgning, Banedanmark

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland

Linje 8 Horsens omlægning af ruteføringen grundet udvidelse ved Rema 1000s lager

Trafikkøbsrapport Trafikkøb

Passagerforsinkelsesmodellens anvendelighed i samfundsøkonomiske analyser. Mikkel Thorhauge

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

Rejsekortet. Oplæg på møde i kvalitetsudvalget 7. juni 2012 v/michael Steinberg

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

S-banens konkurrencedygtighed og passagergrundlaget

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport

Jobtildeling under flere kriterier

Fremkommelighedspuljen 6. runde

NOTAT. Automatisk S-banedrift

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Referat. Generalforsamling 2010 i BaneBranchen den 15. april. Deltagere: Louise Hopkinson, DNV

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

DB Schenker Rail Scandinavia

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Midttrafik har nu gennemgået jeres udkast til togkøreplanerne for K11.

Dobbelt op i BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Passagerpulsen. Mette Boye. Trafikdage Ålborg 2015

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Undersøgelser på Aalborg Nærbane

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

DSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter. TØF Kollektiv Trafik Konferencen oktober Korsør

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Servicestandard for højttalerudkald i tog. For lokomotivførere i S-tog

Letbanering i Indre København en konsekvensvurdering

Trafikplan for jernbanen,

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

Potentialer i Randers bybusser

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Trafikstyrelsen Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane

Potentialer for optimering af den kollektive trafik

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009

Kapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen

Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen

1. kvartal kvartal kvartal 2010

Transkript:

Skabelse af en dansk ramme for Aalborg Trafikdage 2011 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark

Motivation Udvikling af en almen anerkendt dansk liste over prioriterede f.eks. til brug ved køreplansgenerering og evaluering 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Oversigt Køreplansoptimeringskriterier fra: Danske Statsbaner (DSB) Arriva Danmark DB Schenker Rail Scandinavia Banedanmark Trafikstyrelsen Syntetisering af Vejen til konsensus i Danmark Decision management metoder - SMART(ER) - Direct Ranking Konklusion & perspektiver 3 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Dagsorden for interviews med de vigtigste danske køreplansinteressenter 1. List de vigtigste køreplansevalueringskriterier for Jeres selskab a) Beskriv/forklar hvert kriterie for at gøre det operationelt i en køreplanskontekst b) Hvordan kan hvert kriterie genkendes i køreplanen? c) Kom med forslag til målemetoder for tilstedeværelsen af et kriterie i køreplanen 2. Prioritér Jeres liste af køreplansevalueringskriterier 4 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

DSB Passagertogsoperatør 1. 2. 3. 4. 5. Robusthed af køreplanen Hurtige, højfrekvente og direkte forbindelser Togbetjening af mindre stationer Effiktiv udnyttelse af jernbaneinfrastrukturen Skalérbarhed af køreplanen Realistisk køreplan: køretider, vendetider og standsningsstider Køreplanslagt rejsetid, gennemsnitlig ventetid ved station og rejsetidsforlængelser ved skift Minimumservice, mulighed for at øge serviceniveauet, genåbning af stationer Hurtige passagertog påvirkes ikke af langsomme godstog. Ingen godstog I myldretider. Mulighed for at øge/reducere frekvensen af tog med køreplansstrukturen. Tid til at ændre oprangering af tog. 5 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Arriva Passagertogsoperatør 1. 2. 3. 4. Overholdelse af krav i trafikudbudsmateriale Attraktive skiftemuligheder til DSB og lokale busser Periodiske køreplaner er at foretrække Servicere åbningstider af skoler og større arbejdspladser Udbudsdokumenter. Tæt samarbejde med Banedanmark, Trafikstyrelsen. Arriva-tog er feeder -tog. Tæt samarbejde med DSB. Planlagt spildtid i køreplanen er acceptabel. Morgenmyldretid (5-10), dagtimer (10-18) og aften+nattetimer (18-01). Tog skal være på bestemte tider på specifikke stationer om morgenen. 5. Realistisk køreplan Tæt samarbejde med Banedanmark. Bruge erfaringer fra DSB. 6 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

DB Schenker Rail Scandinavia Godstogsoperatør 1. 2. Koordinering af internationale kanaler Kanaler giver fleksibilitet til hvor lokomotivførerskifte kan foretages Ingen eller kun lidt planlagt spildtid ved grænsestationer. Kanalen skal muliggøre at lokomotivføreskifte kan foretages på 3-5 forskellige stationer. Fleksibilitet i personaleplanlægning. 3. Robusthed af køreplanen Tog som ankommer rettidigt til Danmark skal også forlade Danmark rettidigt. 4. 5. Lavt niveau af planlagt spildtid i køreplanen Periodiske køreplaner foretrækkes Antallet af planlagte overhalinger skal holdes på et minimum. Høje rejsehastigheder. Forudsigelige køreplaner gør planlægningsporcessen mere effektiv. 7 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Trafikstyrelsen national myndighed 1. Periodisk køreplan 2. Robusthed af køreplanen En køreplan skal være let at forstå og let at huske. Inspiration kan bruges fra Schweiz (Bahn2000) Brugen af planlægningsregler. Disse skal være baseret på internationale standarder hvis muligt. 3. Attraktive skiftemuligheder Fra en socio-økonomisk sysnvinkel: Skiftetid er mere værdifuldt end forlængede resjetider. 4. Planlagt rejsetid for tog Kortest mulige rejsetider for tog. Planlagt spildtid skal holdes på et minimum. 5. Reserve af køreplanskanaler til godstog Godstog som ankommer undenfor deres kanal kan benytte en tom planlagt kanal. Dette skulle forbedre den samlede rettidighed af tog. 8 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Banedanmark infrastrukturforvalter 1. Robusthed af køreplanen 2. 3. Kompleksitet af togtrafik i og omkring stationer Udnyttelsesgraden af køreplanskanaler 4. Planlagte rejsetid for tog Brug af planlægningsregler. Evaluering af køreplansstabilitet. Variation i standsningstider passende til tid på dagen og type af rullende materiel. Implementering af et trafikkompleksitetsindeks baseret på sporplan, sikringsanlæg, planlægningsregler og konfliktsandsynligheder. Være i stand til at overholde de kontraktuelle krav til togenes rettidighed. Bevare en balance mellem solgte og teoretisk tilgængelige kanaler. Køretidsberegninger er baseret på UIC 405 folderen. 5. Køreplanen er udarbejdet inden en given tidsfrist Overholdelse af tidsfrist givet af Rail Net Europe. 9 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Syntese - overblik 10 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Syntese - overblik 11 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Road map til konsensus Workflow 12 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Road map til konsensus Reducering af antallet af Basismetode: SMART (Simple Multi Attribute Rating Technique) Baseret på følgende axiomer: 1. Afgøreligt Altid præference mellem to muligheder 2. Transitivitet A>B og B>C så A>C 3. Summation A>B og B>C så A>>C 4. Løselig Muligt at give optioner en værdi 5. Endelige øvre og nedre grænseværdier for vigtighed 13 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Road map til konsensus Reducering af antallet af SMART (Simple Multi Attribute Rating Technique) Har 8 faser: 1. Identificering af interessenter 2. Identificering af alternative muligheder/aktioner (en bedre køreplan) 3. Identificering af relevante attributer (optimeringskriterrier) 4. Giv værdi til hvert kriterie (vælg en værdifunktion) 5. Tildel hvert kriterie en vægt (vigtigheden af kriteriet) 6. Tag et vægtet gennemsnit af de værdier hvert kriterie har fået tildelt 7. Tag en beslutning 8. Udfør en sensitivitetsanalyse (robusthed af beslutning) 14 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Road map til konsensus Reducering af antallet af Anbefalet metode: SMARTER videreudvikling af SMARTmeotden på 2 områder: 1. Lineære værdifunktioner 2. Kun rang swings fra værst til bedst af hvert kriterie ift. deres vigtighed Rank Order Centroid (ROC) vægte Rang Antal af indikatorer 2 3 4 5 6 7 1 75.0 61.1 52.1 45.7 40.8 37.0 2 25.0 27.8 27.1 25.7 24.2 22.8 3-11.1 14.6 15.7 15.8 15.6 4 - - 6.3 9.0 10.3 10.9 5 - - - 4.0 6.1 7.3 6 - - - - 2.8 4.4 7 - - - - - 2.0 15 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Road map til konsensus prioritering af valgte Anbefalet metode: Direct Ranking Brug af styrken afpræferancen: - Rang 3 har dobbelt så stor præferance som Rank 2 sammenlignet med Rank 1 - Rank X er 10 gange så værdifuld som Rank 1 16 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Konklusion & Perspektiv Første skridt er taget i retning af skabelsen af en almen accepteret dansk liste over prioriterede : Succesfulde interviews er blevet afholdt med de vigtigste danske interessenter. Resultaterne af interviews er blevet syntetiseret og forberedt til det videre arbejde. Et road map for opnåelse af en konsensus om en dansk liste af prioriterede er blevet præsenteret: SMART(ER) -metoden anbefales til reduktion af antallet af foreslåede optimeringskriterier. Direct Ranking -metoden anbefales til prioriteringen af de udvalgte optimeringskriterier. Beslutningsworkshoppen afholdes i løbet af efteråret 2011. 17 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Skabelse af en dansk ramme for Tak for Jeres opmærksomhed! Spørgsmål? Bernd Schittenhelm, bs@transport.dtu.dk