Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil være pæn. Denne analyse fokuserer på Danmarks BNP og beskæftigelse efter tre tidligere kriser, hvor det bl.a. ses, at beskæftigelsen er steget med mellem. og 19. fire år efter krisens afslutning. af chefanalytiker Martin Madsen og stud.polit Niels Storm Knigge. april 1 Analysens hovedkonklusioner Når økonomiske kriser afsluttes går det typisk stærkt med væksten og beskæftigelsen i årene efter. Første år efter krisernes afslutning har vi tidligere set, at BNP er steget med mellem og pct., og efter fire år er BNP løftet med mellem 1 og 18 pct. Beskæftigelsen var steget med. personer et år efter afslutningen af 1. oliekrise. Et år efter afslutningen af hhv.. oliekrise og de syv magre år var beskæftigelsen steget med. og. personer. Efter fire år var beskæftigelsen vokset med. personer efter 1. oliekrise, 19. efter. oliekrise og 1. personer efter de syv magre år. I regeringens Vækstplan DK er et mål, at beskæftigelsen øges med 1. arbejdspladser fra 1 til, herunder 1. private job. Det synes ikke urealistisk i et historisk perspektiv selv hvis den økonomiske vækst i år bliver markant mindre end forudsat i Vækstplan DK. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf. 77 Mobil 1 1 9 99 mm@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 77 8 Mobil 8 87 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V 77 1 www.ae.dk
Dansk økonomis genopretning efter tre lavkonjunkturer I denne analyse ses på udviklingen i BNP, beskæftigelse (fordelt på offentlig og privat), privat forbrug, offentligt forbrug samt investeringer og eksport efter afslutningen af følgende tre kriser 1 : 1. Efter 1. oliekrise, hvor lavkonjunkturen afsluttes i. kvartal 197. 197'erne startede med en historisk lav arbejdsløshed på 1-1½ procent. Men afledt af bl.a. den første oliekrise i efteråret 197 oplever Danmark negativ BNP-vækst og en kraftigt stigende ledighed. I 197 lempes både finans- og pengepolitikken bl.a. med en midlertidig momsnedsættelse, mimsen, efterfulgt af en aktiv devalueringspolitik.. Efter. oliekrise, hvor lavkonjunkturen slutter i. kvartal 1981 I 198 afløses devalueringerne af en erklæret fastkurspolitik, der bevirker et kraftigt rentefald og positive BNP-vækstrater.. Efter de syv magre år, hvor lavkonjunkturen slutter i. kvartal 199. I 198 gennemføres kartoffelkuren og en skattereform, der bevirker en opbremsning af væksten og syv magre år fra 1987-9. I 199 topper ledigheden med knap. personer svarende til en ledighedsprocent på over 1 procent. Nyrup-regeringen sætter gang i en række reformer og stimulerer økonomien med kickstart og konvertering fra 199, hvilket hjulpet af gode internationale konjunkturer medvirker til, at de syv "magre" år efterfølges af syv "fede" år. Figur 1 viser år-til-år BNP-væksten i perioden 197 til 1. Gennemsnitligt har BNP-væksten i perioden ligget på 1,8 procent. Det faktiske BNP har cyklet op og ned omkring denne trend. Figur 1. BNP-vækst år-til-år, 197-1 År-til-år vækst, pct. 1 'Mims' 8 Rentefald Kickstart og konvertering År-til-år vækst, pct. 1 Bolig-boble 8 - - -. oliekrise De 7 magre år IT-boble - 1. oliekrise og Kartoffelkur Finans-krise og 'Genopretnings'-pakke -8 7 7 8 8 88 9 9 8 1 - - -8 Højkonjunktur Lavkonjunktur Gnst. BNP-vækst 1997-1 Kilde: AE pba. MONAs databank. 1 I denne analyse defineres en konjunkturvending ved, at der dels skal være mindst fem kvartaler i træk med en år-til-år vækstrate hhv. over eller under trendvæksten, dels skal kvartalet, hvor det er en vending, ikke være mellem to kvartaler med markant "anderledes" vækstbillede. Trendvæksten beregnes som den gennemsnitlige år-til-år-vækst i perioden 1997-1 baseret på MONA-bankens kvartalsvækstrater. Det er valgt at se bort fra genopretningen efter IT-boblen eller dot-com-krisen i 1, hvor lavkonjunkturen slutter i. kvartal. Dels var årene efter præget af boligboblen og kan derfor ikke betragtes som en normal genopretning, dels var der tale om en mindre lavkonjunktur.
Figur viser beskæftigelsesudviklingen i perioden 1971 til 1 med markering af kriserne. Der ses efter alle kriser et relativt kraftigt beskæftigelsesløft, som uddybes nedenfor. I perioden 1971 til 1 er beskæftigelsen samlet steget med fra, mio. personer til,9 mio. personer svarende til et beskæftigelsesløft på knap. personer. I analysen ses alene på beskæftigelsesudviklingen efter afslutningen af de første tre kriser. Figur. Beskæftigelsesudviklingen, 1971-1 1. personer 1. personer.8.7.. 1. oliekrise. oliekrise 7 magre år It-boblen Finanskrisen.8.7........... 71 7 7 77 79 81 8 8 87 89 91 9 97 99 1 7 9 11. Beskæftigelse Kilde: AE pba. MONAs databank. Figur viser BNP-vækstraten, efter de tre lavkonjunkturer er afsluttet og de følgende fire år. Første år efter kriserne er BNP-væksten mellem ca. og pct., og efter andet år er vækstraten mellem 1½ og ½ pct. I. og. år er væksten fortsat over trendvæksten på 1,8 pct. Figur. BNP-vækst de fire første år efter krisernes afslutning Pct. 7 1 Trendvækst År 1 År År År 1. oliekrise. oliekrise 7 magre år Pct. 7 1 Kilde: AE pba. MONA s databank.
Figur viser BNP-udviklingen 1 kvartaler ( år) frem, hvor udgangspunktet er lavkonjunkturens sidste kvartal. BNP stiger stødt, og efter fire år er BNP løftet med mellem 1 og 18 pct. Figur viser beskæftigelsesudviklingen fra afslutningen af de tre lavkonjunktursperioder. Et fælles kendetegn er, at når beskæftigelsen endelig kommer i gang, har vi tidligere set markante løft få år efter krisernes ophør. Et år efter afslutningen af første oliekrise var der således. flere i beskæftigelse, mens der et år efter. oliekrise var. flere i beskæftigelsen end ved krisens afslutning. Efter fire år var beskæftigelsen vokset med. personer efter 1. oliekrise, med knap 19. efter. oliekrise og med godt 1. personer efter de syv magre år. Figur. BNP-udvikling, indeks Figur. Beskæftigelse, 1. personer 1. pers. 1. pers. 1 1 11 1 11 1 9 1 7 8 9 1 11 1 1 1 1 1 1. oliekrise. oliekrise 7 magre år 9-1 7 8 9 1 11 1 1 1 1 1-1. oliekrise. oliekrise 7 magre år Anm.: Den vandrette akse viser antal kvartaler, hvor = lavkonjunkturens sidste kvartal. I lyset af at beskæftigelsen efter de tre tidligere kriser er steget med hhv.., 17. og 19. personer fire år efter krisens afslutning, synes det ikke umuligt at skabe 1. arbejdspladser frem mod, hvilket er målet i regeringens Vækstplan DK. Arbejdstiden har dog typisk trukket i modsat retning. I regeringens vækstplan fordeler beskæftigelsesløftet sig med 1. private job og 1. offentlige job frem mod. Fordelingen af beskæftigelsesfremgangen mellem det private og det offentlige efter de tre kriser ses af figur. Jobvæksten efter kriserne kom især i den private sektor efter. oliekrise og efter de syv magre år. Efter. oliekrise blev der skabt næsten 18. private jobs på de fire år. I perioden i midt 9 erne voksede antallet af offentlige jobs med knap., mens antallet af private jobs voksede med 1.. Derimod lå mere end 8 pct. af jobvæksten i det offentlige efter 1. oliekrise, hvilket skal ses i lyset af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i særligt erne og 7 erne, hvilket gav anledning til mange offentlige jobs i form af børnepasning mv.
Figur. Privat og offentligt beskæftigelsesløft år efter vendingen fra lav- til højkonjunktur 1. pers. 18 1 1 8 1. oliekrise. oliekrise 7 magre år Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse 1. pers. 18 1 1 8 Anm.: Effekten efter år fra ophøret af lavkonjunkturen. Se anmærkningen til figur 1. Væksten efter 1. oliekrise var det første år især trukket af den indenlandske efterspørgsel med en kraftig stigning i det private forbrug i lyset af den midlertidige momsnedsættelse mimsen. Eksportens bidrag til væksten bidrager også kraftigt i årene efter. Det fremgår af figur 7 og 8. I alle år efter 1. oliekrise bidrager det offentlige forbrug markant til BNP-væksten i takt med, at velfærdssamfundet udbygges. Væksten efter. oliekrise er den mindste det første år men ender efter fire år med at have gennemgået den kraftigste vækst. I modsætning til 1. oliekrise kommer den indenlandske efterspørgsel ikke i gang før år. Væksten efter de syv magre år var bredt funderet. Der var pæne stigninger i både det private forbrug og investeringer. Figur 7. Indenlandsk efterspørgsel Figur 8. Eksport 1 1 1 1 11 11 11 11 1 1 1 1 1 7 8 9 1 11 1 1 1 1 1 1 7 8 9 1 11 1 1 1 1 1 1. Oliekrise. Oliekrise 7 magre år 1. Oliekrise. Oliekrise 7 magre år