KOMMUNERNES NETVÆRK 2018

Relaterede dokumenter
KOMMUNERNES NETVÆRK 2018

KOMMUNERNES AFFALDSNETVÆRK

kommunernes Netværk 2017 for medarbejdere på Teknik- og Miljøområdet

Kommunernes Netværk 2015

Kommunernes Netværk for medarbejdere på Teknik- og Miljøområdet

kommunernes Netværk 2016

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer

Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november jura uddan. For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere. Miljø

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017

STRATEGISK BYLEDELSE for politikere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Forum for social innovation. Netværk og viden til nye velfærdsløsninger

GG strategi 27. juli Forord

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Handicappolitik Med plads til alle

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

VIDEN, NETVÆRK OG VÆRKTØJER TIL TOPLEDERE OG DRIFTSANSVARLIGE

Forum for social innovation. Netværk og viden til nye velfærdsløsninger

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

GG strategi 17. august Forord

Skanderborg en international kommune

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Skabelon for handlingsplan 2012

Notat om borgerinddragelse

Internationale principper. for Aalborg Kommune

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Kerneydelserne i Miljø udgøres af følgende opgaver:

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimaudfordringen globalt og nationalt

INFRASTUKTUR. Big Data Konference

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Læreplan Identitet og medborgerskab

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

INTERNATIONALE KOMMUNER

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Realiseringsplan Marts 2019

TM Kystbeskyttelse, spildevand og vandløb

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

DANSK FJERNVARME. FJERNVARMENS BRANCHEORGANISATION en stærk energipolitisk aktør

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Stillings- og personprofil. Specialist til støttet byggeri Haderslev Kommune

L E D E R T R Å D E For Miljø 2016

UDVIKLINGSPOLITIK

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Naturkommuner Giv naturen plads

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Børn og Unge i Furesø Kommune

Bliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)

Humanconsult. powered by. hartmanns

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Referat fra fælles med mellem Teknisk Udvalg og Klimarådet

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Bliv en stærkere personalechef

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

Open Call. Sprint:Digital søger designpartnere til at facilitere designsprints. digitale løsninger

CISUs STRATEGI

Lokal Agenda 21-strategi

Udviklingsstrategi 2015

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

Revideret fælles ejerstrategi for Reno Djurs I/S

A V G 1 P L D 2 L O A N S E

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland

Vi har brug for at høre din mening! Til tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen?

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DE ALMENE BOLIGER OG FN S VERDENSMÅL

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Transkript:

KL S NETVÆRK ET OVERBLIK OVER KOMMUNERNES NETVÆRK INVITATION KOMMUNERNES NETVÆRK 2018 FOR MEDARBEJDERE OG LEDERE PÅ TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET

Priser Det koster 6.100 kr. ekskl. moms at være medlem af ét af Kommunernes Netværk i 2018. Til den pris kan kommunen sende to deltagere til tre møder. Det behøver ikke at være de samme to deltagere ved hvert netværksmøde. Ønskes flere deltagere til de enkelte møder, faktureres 800 kr. ekskl. moms pr. ekstra deltager. For miljøjuranetværket gælder andre vilkår, se kl.dk/ miljoejuranetværk. Tilmelding Tilmelding til de enkelte netværk sker via de enkelte netværks hjemmesider find dem via www.kl.dk/netvaerk. Netværkene lanceres for ét år ad gangen. Derfor skal du huske at melde kommunen til igen for 2018, selvom kommunen tidligere har været medlem af et bestemt netværk. www.kl.dk/netvaerk Udarbejdet af: KL Teknik og Miljø Weidekampsgade 10 2300 København S

INVITATION TIL KOMMUNERNES NETVÆRK 2018 I 2017 var 88 kommuner medlemmer af KL s netværk på teknikog miljøområdet. I alt repræsenterer de over 96% af Danmarks befolkning. Netværkene er derfor et oplagt sted at finde fælles løsninger, skabe dialog og dele viden. Kommunernes Netværk er en faglig ramme, der skaber rum for sparring og erfaringsudveksling mellem kommunerne. I netværkene tager vi udgangspunkt i aktuelle udfordringer og løsninger, samt nationale og kommunale tiltag. Vi lægger stor vægt på, at du kan komme til orde, og debattere temaerne på dagsordenen. To centrale begreber fungerer som ramme for møderne: inspiration og dialog. Inspiration kommer fra oplægsholdere fra forskellige myndigheder, forskningsinstitutioner og virksomheder, som giver indblik i tendenser, løsningsmuligheder og gode erfaringer. Dialog kommer i mødet med andre kommunalt ansatte med samme interessefelt som dig. Desuden giver medlemskab af et netværk adgang til en dialogportal, hvor du har mulighed for at diskutere med andre medlemmer udenfor møderne, og få information om den nyeste udvikling på området. Dit input er vigtigt. Jo mere aktive og engagerede medlemmerne er jo større er det fælles udbytte. Samtidig er netværkene værdifulde redskaber for dig i forhold til at få nationale input om nyt på teknik- og miljøområdet. Kommunernes Netværk er medlemmernes netværk med KL som facilitator. Netværkene klæder samtidig os i KL på med viden om, hvad der rører sig i din kommune. En værdifuld balast i forhold til vores opgave med at varetage alle kommunernes interesser bedst muligt. Tilmeld jer på kl.dk/netvaerk Glæder mig til samarbejdet Kontorchef Mette Herbert KL Teknik og Miljø

KOMMUNERNES AFFALDSNETVÆRK Kommunernes Affaldsnetværk er målrettet ledere og medarbejdere, der arbejder som myndighed med affald og ressourcernes rolle i den grønne omstilling. Rollen som myndighed på affaldsområdet er en væsentlig del af kommunernes kontakt til både borgere og virksomheder. På netværket går vi i dybden med de områder og problemstillinger, der optager jer i kommunerne. Ressourcestrategi, modernisering af forbrændingssektoren, affaldsplaner, affaldsordninger, regulativer, gebyrregler, digitale løsninger, tilsyn og håndhævelse: Er disse områder en del af din dagligdag med sagsbehandling og strategisk planlægning? Så meld kommunen ind og bliv en del af Kommunernes Affaldsnetværk. I netværket deler du og dine kollegaer ideer, viden og erfaring, og vi peger på de centrale udfordringer og derigennem får I god sparring til at løse kommunens opgaver med affald og ressourcer Netværksmøderne vil blive planlagt efter, hvad der står højt på den kommunale og den nationale dagsorden. På møderne vil vi altid opdatere deltagerne om de aktuelle nyheder i KL og fortælle om vores samarbejde og forhandlinger med de statslige parter. Vi inviterer oplægsholdere fra relevante styrelser og organisationer til at bidrage med fagligt indhold på møderne og give den daglige opgaveløsning et større perspektiv. Oplagte emner for møderne i 2018 vil være tilsyn, evalueringen af politiske aftaler fra 2007 og 2009 og konsekvenserne heraf, affaldsforbrænding, byggeaffald og cirkulær økonomi. De endelige temaer udvælges i dialog med medlemmerne af netværket. www.kl.dk/affaldsnetvaerk 6. februar, 24. maj og 11. oktober Anders Christiansen, T 3370 3411, ach@kl.dk

KOMMUNERNES NETVÆRK OM DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Kommunernes netværk om den almene boligsektor er et forum for vidensdeling og inspiration for kommunale medarbejdere og mellemledere, indenfor den almene boligsektor. Netværket er et samarbejde mellem KL s kontor for teknik- og miljø og center for vækst og beskæftigelse. Opgaven med den almene boligsektor går på tværs af forvaltninger og fagområder i kommunerne. I netværket kigger vi helhedsorienteret på opgaven og behandler både emner om fysiske og sociale indsatser, strategisk byudvikling og datatekniske løsninger på monitorering af bosætning. Med netværket etableres fokus på sammenhængen mellem den almene boligsektor og løsning af kommunale kerneopgaver på velfærdsområdet, fx i forhold integration, beskæftigelse, psykisk syge og udsatte børn og unge. I 2018 vil vi bl.a. fokusere på hvilken rolle den almene boligsektor spiller for kommunernes byudviklingsstrategier. Hvilke muligheder og potentialer indebærer et godt samarbejde med boligselskaberne bl.a. i forhold til at skabe attraktive og rummelige byer og forebygge udsatte, forsømte og isolerede boligområder. Vi kigger også på, muligheder og begrænsninger i lovgivningen og regulativer om anvendelse af landsbyggefondens midler ift. boligsociale indsatser, renovering, nedrivning, nybyggeri osv. Derudover vil vi også fokusere på monitorering af bosætning og brug af data til at kortlægge flyttemønstre og udsathed. Herunder brugen af FLIS og GIS. Møderne er temabaserede med faglige oplæg. Formen er dialogbaseret med fokus på erfaringsudveksling og netværksskabelse. www.kl.dk/almenbolignetvaerk 22. marts, 30. august og 15. november Charlotte Amalie Malling, T 3370 3743, cma@kl.dk

KOMMUNERNES EJENDOMSNETVÆRK Kommunernes Ejendomsnetværk er skabt som et forum for vidensdeling og inspiration for de kommunale ledere med ansvar for den strategiske ejendomsadministration. Der er i de sidste par år kommet stigende opmærksomhed på, hvordan den kommunale ejendomsadministration kan understøtte kommunernes kerneopgaver. Erfaringerne peger på behovet for, at kommunerne etablerer et strategisk fokus på ejendomsadministrationens formål som en grundlæggende forudsætning for at kunne forløse potentialet i kommunernes bygningsmasse. Kommunernes Ejendomsnetværk vil derfor beskæftige sig med alle de aspekter, der har betydning for kommunernes arbejde med at etablere en strategisk tilgang til sammenhængen mellem administrationen af de kommunale ejendomme og kerneopgaverne i den kommunale velfærd. Vi vil i netværket beskæftige os med de emner, der ligger i en strategisk kommunal ejendomsadministration. I 2018 fortsætter vi arbejdet med det politiske fokus på den kommunale ejendomsadministration, både lokalt og nationalt. Den kommunale ejendomsadministration er i 2017 og 2018 også en del af KL s effektiviseringsprogram og digitale handlingsplan. Her handler det også om driftsmedarbejderes rolle. Vi vil i netværket gå i dialog om, hvordan de lokale erfaringer og KL s projekter kan berige hinanden. Netværkets vitalitet og værdi udspringer af den dynamik som medlemmerne bringer ind i netværket. Aktiviteterne i netværket vil derfor blive tilrettelagt sådan, at medlemmerne hele tiden kan bidrage aktivt til vidensdeling på tværs. www.kl.dk/ejendomsnetvaerk 7. marts, 30. august og 15. november Kristoffer Slottved, T 3370 3194, ksl@kl.dk

KOMMUNERNES ENERGINETVÆRK Kommunernes Energinetværk er målrettet medarbejdere, som i det daglige beskæftiger sig med energi- og varmeplanlægning men også jer, som arbejder mere koordinerende med den lokale klimaindsats og omstilling af energien. På netværket går vi i dybden med de energifaglige områder, som optager jer i kommunerne. Interesserer du dig for CO2-målsætninger, kommunernes energiforbrug, samarbejde med energibesparelser hos borgere og virksomheder eller omstillingen til vedvarende energi så er Energinetværket måske noget for dig. På netværket deler vi erfaringer, udpeger udfordringer og får faglig ballast til at løse de daglige opgaver. Indholdet på netværksmøderne vil blive tilrettelagt efter de temaer, der er mest relevante i forhold til den kommunale og nationale dagsorden. På møderne vil vi altid opdatere deltagerne om de aktuelle nyheder i KL og fortælle om vores samarbejde og forhandlinger med de statslige parter. Vi inviterer oplægsholdere fra relevante organisationer og virksomheder til at bidrage med fagligt indhold på møderne og give den daglige opgaveløsning et større perspektiv. I 2018 kan I se frem til input om omsætning af strategier til praksis, placering af anlæg i det åbne land, jeres kontakt med virksomheder og borgere om energibesparelser og meget mere. www.kl.dk/energinetvaerk 15. marts, 23. august og 8. november Birthe Rytter Hansen, T 3370 3330, brh@kl.dk

KOMMUNERNES INDUSTRINETVÆRK Netværket er for medarbejdere og ledere, der arbejder med godkendelse og tilsyn af virksomheder. Vi går i dybden med kommunernes kontakt til borgere og det lokale erhvervsliv. Det giver direkte muligheder for at vejlede og fremme bæredygtig erhvervsudvikling og skabe lige vilkår. At oversætte vanskelig lovgivning for ansøgere får større og større betydning. Gode miljøgodkendelser, forhåndsdialog, opfølgende tilsyn og effektiv håndhævelse er blandt kommunernes værktøjer, og de udvikles gennem jeres erfaringer i netværket. Industrinetværket skal gennem oplæg, drøftelser og information hjælpe deltagerne bedst muligt til at levere løsninger lokalt. Vi lægger stor vægt på vidensdeling, bruger kommunale erfaringer og inviterer oplægsholdere fra relevante styrelser og organisationer til at komme med oplæg på møderne. Det er vigtigt, at der også er plads til det store perspektiv. Udvikling af arbejdet med servicemål vil også fylde meget i 2018, og til foråret kommer evaluering af tilsynet, og Miljøstyrelsen overvejer en branchebekendtgørelse for virksomheder inden for behandling af affald. Både i arbejdet med miljøgodkendelser og tilsynsarbejdet har mange medarbejdere udviklet nye smarte måder at kommunikere med ansøgere. Andre har fundet gode veje til at skaffe sig viden og drage nytte af andres erfaringer i sagsbehandlingen. Det vil vi meget gerne gøre mere brug af på netværksmøderne. På de tre møder skal der også gerne være plads til det store perspektiv, som f.eks. kan give ideer til vores måde at samarbejde på, både lokalt og med de statslige myndigheder, eller hvilke nye teknologier, der kan lette vores arbejde. www.kl.dk/industrinetvaerk 27. februar, 24. maj og 22. november Tom Elmer Christensen, T 3370 3012, toec@kl.dk

KOMMUNERNES LANDBRUGSNETVÆRK Kommunernes Landbrugsnetværk er målrettet kommunale medarbejdere, der arbejder med kommunernes samspil med landbrugserhvervet. Kommunernes rolle som myndighed med ansvar for godkendelse og tilsyn af landbrug er selvfølgelig det centrale omdrejningspunkt for netværket. På netværksmøderne vil muligheden for en tæt sparring og dialog med hinanden og KL være det bærende element. Samtidig vil vi, når det er relevant og spændende også se ud mod horisonten og få inspiration fra nær og fjern. Netværket bygger på en god tradition for tæt dialog med de statslige myndigheder om indretningen af regelgrundlaget for landbrugsreguleringen. Landbrugsnetværket giver derfor medlemmerne en god mulighed for at komme med detaljeret input til arbejdet med at udarbejde regler og vejledninger. Med den nye husdyrlov der trådte i kraft den 1. august 2017, har kommunerne fået et stort og nyt regelsæt at arbejde ud fra. Sagsbehandlingen skal baseres på helt nye principper, og der er stadig større forventninger til at kommunens medarbejdere kan levere en værdifuld service til erhvervet. Samtidig vil størsteparten af landbruget i mange år fremover være reguleret under det tidligere regelsæt, og det kommer til at stille store krav til kommunernes omstillingsparathed og navigeringsevner. I 2017 har netværket påbegyndt arbejdet med at formulere input til statens vejledningsindsats, og det kommer i 2018 til at være et gennemgående tema i samarbejde med Miljøstyrelsen. Det igangværende arbejde med at evaluere miljøtilsynsbekendtgørelsen vil også være et betydeligt fokus i 2018. www.kl.dk/landbrugsnetvaerk 8. februar, 14. juni og 11. oktober Kristoffer Slottved, T 3370 3194, ksl@kl.dk

KOMMUNERNES KLIMATILPASNINGSNETVÆRK Netværket er for medarbejdere og ledere, som arbejder med at hindre skader, der følger af klimaforandringerne. Både specialisterne og generalisterne er velkomne, for i netværket går det ud på at få nye bekendtskaber, som kan udfordre og hjælpe, når verden bliver kompleks. Store problemer er uløste, både naturfagligt/ teknisk og samfundsfagligt/økonomisk. Vi vil søge viden om problemerne hos fagpersoner fra statslige myndigheder, tænketanke og universiteter. Vi vil søge forslag til løsninger fra rådgivere og lokale myndigheder, som har erfaring dermed. Som hidtil vil vi på møderne invitere aktuelle oplægsholdere til at inspirere os. I vil høre nyt fra KL og få mulighed for at drøfte aktuelle problemstillinger indbyrdes, med os og med de inviterede fagpersoner. Netværket sætter i 2018 fokus på oversvømmelse og erosion. Hvad ved vi nu om oversvømmelse fra grundvand, hav og vandløb? Hvem får regningen og hvad koster det cirka? Hvordan får man forebyggelse til at ske? Årets tema følger op på aftalen om kommunernes økonomi i 2018, på regeringens forskellige initiativer inden for klimatilpasning, og på nye muligheder for at beskrive og forstå udfordringerne. Her følger tre eksempler: I 2018 står vi igen med en ændret kystbeskyttelseslov, hvor kommunerne får et nyt og større ansvar. I 2018 står vi forhåbentligt med nye muligheder for at lade forsyningerne håndtere regn over by. I 2018 skal nye data om vandløb (hydrologisk tilpasningslag) på arbejde i kommunerne. www.kl.dk/klimatilpasningsnetvaerk 14. marts, 21. juni og 7. november Niels Philip Jensen, T 3370 3750, npj@kl.dk

KOMMUNERNES VAND- OG NATURNETVÆRK Netværket er målrettet kommunale medarbejdere, der arbejder indenfor fagområderne vand og natur. Selvom lovgivningen på de to områder ikke altid lægger op til fælles løsninger, hænger de to områder tæt sammen både fagligt og politisk. På netværksmøderne ser vi på de fælles interesser, der er i forvaltningen af vand og natur. Indenfor både vand og natur er der tradition for mange nye love, regler og forordninger. Derfor er timing og forhåndskendskab vigtigt for jer alle. Under overskriften Nyt fra KL præsenteres initiativer KL er involveret i på jeres vegne. Det, sammen med oplæg fra ministerier og styrelser, gør at netværket har et unikt indhold med relevans og overblik, som ikke tilbydes af andre. I 2017 var der 66 kommuner med i netværket, og med et gennemsnitligt deltagerantal på 103 var der masser af inspiration at hente hos kollegaer fra hele landet. Regeringens landbrugs- og naturpakker er i anden halvdel af 2017 kommet gevaldigt op i gear, og der tales om en naturpakke 2.0. Det vil helt sikkert kaste nye regler og vejledninger af sig til fælles behandling på netværksmøderne i 2018. Vandløb- og klimatilpasning, 3 beskyttelsesnaturtyper og Grønt Danmarkskort kommer også på dagsordenen. Tilsvarende kommer vi igen i 2018 til at tale en del om vandområdeplanerne: Både om implementering af store og mindre indsatser, OG om eventuelle ændringer i målsatte vandområder. Vådområdeindsatsen og samspil med lodsejere og civilsamfundet i øvrigt bliver også en central del af vores netværksmøder. www.kl.dk/vandognaturnetvaerk 15. marts, 14. juni og 2. november Lars Kaalund, T 3370 3753, laka@kl.dk

KOMMUNERNES ÅBEN LAND OG LANDDISTRIKTSNETVÆRK Kommunernes Åben Land og Landdistriktsnetværk henvender sig til udviklingsmedarbejdere, planlæggere, landzoneadministratorer, byggesagsbehandlere og andre, der arbejder med landdistrikternes vilkår. I netværket stiller vi skarpt på aktuelle problemstillinger, der knytter sig til det åbne land såsom funktionstømning, fraflytning og forfaldne bygninger, men også på udvikling af erhverv og energiproduktion i landzonen, natur- og kystturisme, bosætning mv. På netværksmøderne tager vi udgangspunkt i de konkrete opgaver, som I står overfor i den daglige opgaveløsning. Vi får på netværksmøderne besøg af myndighederne, der opdaterer os på nyeste nationale initiativer og beslutninger samt forskere og andre nøglepersoner, der kan sætte den daglige opgaveløsning ind i et større perspektiv. Centralt for netværket er også, at vi deler gode kommunale erfaringer med hinanden. Temaerne afhænger hvert år af, hvad der er på den kommunale dagsorden. I 2018 vil fokus være på den nye lovstruktur på plan-, natur- og miljøområdet. Hovedfokus vil være på implementering, vejledninger mv. i forbindelse med den nye planlov. Andre temaer er energiplanlægning i det åbne land, herunder vindmølleplan-lægning, samt landdistriktsudvikling og mulighederne for omdannelse i det åbne land, herunder landsbypuljen og de nye muligheder planlovsrevisionen giver. Møderne tager faglige temaer og aktuelle myndighedsbeslutninger op, og bruger kommunale cases til at belyse området og konkrete kommunale værktøjer. www.kl.dk/aabenlandnetvaerk 5. marts, 4. juni og 29. oktober Berit Mathiesen, T 3370 3727, bem@kl.dk

KOMMUNERNES MILJØJURANETVÆRK Kommunernes Miljøjuranetværk henvender sig til kommunale miljøjurister, ledere, sagsbehandlere samt medarbejdere, der har gennemgået KL s Miljøjurauddannelse. I netværket stiller vi skarpt på den aktuelle lovgivning inden for teknik- og miljøområdet og har et tværfagligt fokus på de helt centrale problemstillinger. Netværket får på møderne input fra juridiske eksperter fra både det private og det offentlige. Vi tager os tid til juridisk nørderi - og du får rig mulighed for at få juraen og den praktiske verden til at passe sammen. I netværket deler du viden og erfaringer med dine kollegaer på tværs af landet. Vi peger på de centrale udfordringer, og du får derigennem god sparring til at løse kommunens opgaver på det plan-, natur- og miljøjuridiske område. Temaerne afhænger helt af, hvad der er på den kommunaljuridiske dagsorden. I 2018 vil der være fokus på den nye lovstruktur på plan-, natur- og miljøområdet. Møderne vil i høj grad tage udgangspunkt i de temaer, som deltagerne i KL s Miljøjurauddannelse er blevet undervist i. På hvert møde tager vi faglige temaer samt aktuelle afgørelser og sager op, og her spiller medlemmernes egne kommunale cases en stor rolle. I netværket kan du få konkret sparring via kollegaers og juridiske eksperters input til løsninger på dine egne sager. Desuden vil vi også beskæftige os med mere overordnede juridiske perspektiver, som fx generel forvaltningsret, kommunalret og EU-ret. www.kl.dk/miljoejuranetvaerk 3. maj, og 1. november Anders Christiansen, T 3370 3411, ach@kl.dk

OVERSIGT OVER NETVÆRK KOMMUNERNES AFFALDSNETVÆRK KOMMUNERNES NETVÆRK OM DEN ALMENE BOLIGSEKTOR KOMMUNERNES EJENDOMSNETVÆRK KOMMUNERNES ENERGINETVÆRK KOMMUNERNES INDUSTRINETVÆRK KOMMUNERNES LANDBRUGSNETVÆRK KOMMUNERNES KLIMATILPASNINGSNETVÆRK KOMMUNERNES VAND- OG NATURNETVÆRK KOMMUNERNES ÅBEN LAND OG LANDDISTRIKTSNETVÆRK KOMMUNERNES MILJØJURANETVÆRK

KL Teknik og Miljø Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk/netvaerk