Resumé: Millennium Development Goalsrapporten

UnitedNationsDevelopmentProgramme 17. august 2010 Resumé: Millennium Development Goalsrapporten 2010 i punktform Mål 1 - Halvere ekstrem fattigdom og sult Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning, som lever for under syv kroner om dagen inden 2015 - Fra 1990 til 2005 har den økonomiske vækst været stabil, og det har reduceret antallet af mennesker, der lever for under 1,25 dollar om dagen fra 1.8 milliarder i 1990 til 1.4 milliarder i 2005. - På trods af finanskrisen vurderes den økonomiske vækst i udviklingslandene at have været tilstrækkelig stabil til at nå 2015 Målet for fattigdomsreduktion: i 2015 vil verdens overordnede fattigdomsrate være nedbragt med 15 procent. Det svarer til at 920 millioner mennesker vil leve under den internationale fattigdomsgrænse, hvilket er halvdelen af i 1990. - Finanskrisen har dog sat sine tydelige spor på udviklingen. I forhold til tidligere forventes det, at der i 2009, grundet den økonomiske krise, vil være 50 millioner flere mennesker der lever i ekstrem fattigdom, og Verdensbanken vurderer at tallet kan nå op på 64 millioner ved udgangen af 2010. - Fattigdomsraterne i 2015 og 2020 forventes at blive højere, end de ville have været uden finanskrisen. - Fremskridt mellem 1990 og 2005 har været ujævnt fordelt på tværs af regionerne. Antallet af fattige i Østasien er faldet fra 60 % til 16 % i løbet af denne 15-årige periode, men til gengæld blev det ved med at ligge over 50 % i Afrika syd for Sahara, hvor der dog har været visse fremskridt siden 1999. - Monitoreringen af 2015 Målene udfordres af utilstrækkelig undersøgelse og afrapportering. Problemet gælder særligt for Afrika syd for Sahara og små ø-stater i Stillehavet og Caribien. - Fattigdommen (poverty gap) er siden 1990 blevet mindre dyb alle steder i verden, undtagen i Vestasien. Delmål: Opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle, inklusiv kvinder og unge mennesker - Finanskrisen har tvunget millioner af mennesker væk fra arbejdsmarkedet, medført et fald i den samlede beskæftigelse og tvunget flere familier ud i ekstrem fattigdom. - Krisens skader på arbejdsmarkederne vurderes at være så omfattende at de sandsynligvis vil udgøre en trussel mod det fremskridt, som det seneste årtis arbejde ellers har skabt. - I de fleste regioner har finanskrisen medført et fald i BNP, som har været større end faldet i beskæftigelsen. Det har betydet et fald i det samlede output per arbejder. UNDP Nordic Office - Midtermolen 3 2100 Copenhagen Ø Denmark Tel: +45 3546 7000

- Denne udvikling medfører dårligere arbejdsforhold i de områder, hvor produktiviteten i forvejen var lav. - Såkaldte sårbare jobs er karakteriseres af manglen på formaliserede arbejdsforhold og dækker over ulønnet arbejde i familieforetagender eller egen forretning. Mange af de mennesker, som har mistet deres job under finanskrisen er endt i denne type arbejdssituationer, og opnår dermed ikke væsentlige fordele såsom social sikkerhed. - Før finanskrisen gjorde de skrøbelige arbejdsforhold sig gældende for over tre fjerdedele af de ansatte i Oceanien, det sydlige Asien og Afrika syd for Sahara. - International Labour Organization (ILO) vurderer den globare rate for sårbar beskæftigelse til at være mellem 49 og 53 procent af verdens befolkning i 2009. Det svarer til mellem 1.5 og 1.6 milliarder mennesker. Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning som lever i hungersnød inden 2015 - Siden 1990 er der sket fremskridt i forhold til at reducere andelen af underernærede i udviklingsregionerne, men de senest tilgængelige tal viser at udviklingen igen er gået tilbage: Opgørelser fra perioden 2005-2007 viser at 830 millioner mennesker er underernærede imod 817 millioner i perioden 1990-1992. - Den samlede fødevaretilgængelighed blev forbedret i løbet af 2008 og 2009, men et fald i beskæftigelse og indkomster, kombineret med stigende fødevarepriser i samme periode, har givet de fattigste ringere adgang til fødevarer. - Der er opnået positive resultater i forbindelse med at reducere andelen af undervægtige børn under fem år i alle udviklingsregioner med undtagelse af det vestlige Asien, men udviklingen er stadig langt fra 2015 Målet om en halvering. Der mangler fortsat information om, hvor meget fødevarekrisen og den økonomiske krise har påvirket forekomsten af undervægt. - Problemet er størst i det sydlige Asien, hvor 46 procent af børn under fem år er undervægtige. Det skyldes bl.a. manglen på fødevarer og ernæringsrigtige fødevarer, utilstrækkelige sanitære forhold og et dårligt sundhedssystem. I alle udviklingsregioner er børn på landet mere underernærede end børn, som lever i byerne. I dele af Asien, Latin Amerika og Caribien er forskellen mellem de to grupper vokset fra 1990 til 2008. I Sydøstasien, Afrika syd for Sahara og Nordafrika er det dog lykkedes af nedbringe fejlernæringen i landområderne og dermed reducere den store forskel der var på underernærede børn mellem land- og byområderne. - Fattigdom og underernæring hænger tæt sammen. Overalt i udviklingslandene er der dobbelt så stor sandsynlighed for at børn fra de fattige husstande bliver underernærede end børn fra de rigeste husstande - Sikkerheden i verden trues af konflikter. Selv flere år efter endte konflikter, forbliver flygtninge i lejre med begrænset beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, og et utilstrækkeligt sundhedssystem. Over 42 millioner mennesker er fordrevet på grund af konflikter eller forfølgelse, hvoraf 15,2 millioner er flygtninge som bor udenfor deres lands grænser og 27,1 millioner har måttet slå sig ned i nye områder indenfor deres lands grænser 2

MÅL 2: Opnå grundskoleuddannelse til alle Delmål: Inden 2015 skal alle børn, drenge som piger, have mulighed for at genneføre en grundskoleuddannelse - Andelen af børn i udviklingslande som er indskrevet i grundskolen er steget til 89 procent over de sidste ti år. Selvom at der flere steder er gjort markante fremskridt, sker udviklingen stadig ikke hurtigt nok til at målet om at have alle børn i skole i 2015 med sikkerhed kan nås. - Det totale antal af børn, som ikke går i skole bliver ved med at falde, og det er på trods af at der bliver flere og flere børn i skolealderen. Halvdelen af de børn i verden, som står uden for skolesystemet bor i Afrika syd for Sahara og mere end en fjerdel i det sydlige Asien. - For at nå dette 2015 Mål er der behov for flere lærere og klasselokaler. Alene i Afrika syd for Sahara skal det nuværende antal af undervisere fordobles. - Den mest afgørende årsag til manglende skolegang er fattigdom. Herudover kommer forhold som køn, handicap og om man bor i land- eller byområder. MÅL 3: Øge ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettigheder Delmål: Opnå fuldkommen ligestilling på grundskoleuddannelsen inden 2005 og på alle uddannelsesniveauer inden 2015 - I mange udviklingsregioner bliver det vanskeligt at opnå målet om ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet inden 2015. - I løbet af de seneste ti år er der dog sket væsentlige forbedringer netop med hensyn til skolegang: I 1999 var der 91 kvinder pr. 100 mænd i grundskolen og 88 på ungdomsuddannelserne. Det havde i 2008 udviklet sig henholdsvis til forholdet 96:100 i grundskolen og 95:100 på ungdomsuddannelserne. - Kvinder vælger i højere grad end mænd humanistiske og socialvidenskabelige fag, og er betydeligt underrepræsenterede inden for naturvidenskab og ingeniørfagene. - Fattigdom udgør i høj grad en barriere for kvinders mulighed for at få en uddannelse. For piger i skolealderen, fra de fattigste 60 procent af befolkningen, er risikoen for ikke at få en uddannelse tre gange større end for deres jævnaldrene med velstående baggrund. - På globalt plan var andelen af kvinder med lønnet arbejde uden for landbrugssektoren nået op på 41 procent i 2008. - Flere udviklingsregioner som Nordafrika og den sydlige og vestlige del af Asien halter stadig meget bagefter. Her er kun 20 procent af den lønnede arbejdsstyrke uden for landbrugssektoren kvinder. - Kvinder i udviklingslande har typisk en lavere løn og dårligere arbejdsvilkår end mænd. - Den økonomiske krise har ikke blot skabt mere arbejdsløshed over hele verden, den har også forringet kvaliteten af de tilgængelige jobs. Kvinder er i højere grad end mænd i risiko for at ende i sårbare og usikre jobs med dårlige arbejdsforhold og meget lav indkomst. - Kvinder er fortsat stærkt underrepræsenterede på arbejdsmarkedets topposter. Globalt er kun hver fjerde leder kvinde. - Andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer nåede op på 19 procent verden over i 2010. Det er en stigning siden 1995, hvor det kun var 11 procent, men det er langt fra 2015 målet om ligestilling. - I 58 lande besidder kvinder under 10 procent af pladserne i parlamentet - Blot ni ud af 151 af verdens valgte statsoverhoveder er kvinder. 3

Mål 4: Mindske børnedødeligheden med to tredjedele Delmål: Mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele inden 2015 - Børnedødeligheden i udviklingslandene er faldet betydeligt: i 1990 var der 100 dødsfald pr. 1000 børn under fem år, i 2008 var antallet bragt ned til 72. - Lungebetændelse, diarre, malaria og AIDS var årsag til 43 procent af al børnedødelighed i 2008. Disse sygdomme kan forebygges og behandles med meget lave omkostninger. - På trods af at mange af årsagerne til børnedødelighed let kan nedbringes, har der i mange lande været minimale eller ingen fremskridt på området. Ud af de 67 lande i verden med høj børnedødelighed er kun 10 på rette vej mod at nå 2015 målet. - Problemet er allerstørst i Afrika syd for Sahara, hvor hvert syvende barn dør inden det bliver fem år. - Globalt set dækkede rutinemæssig vaccination mod mæslinger af børn i udviklingsregionerne 81 procent - i 2008. Det er en stigning siden 2000 på 11 procentpoint. Dog er der stadig ulighed i adgangen til vaccinationerne mellem sociale og økonomiske grupper samt børn i by- og landområder. - For at opretholde den positive udvikling i børnedødeligheden, som er båret af udbredelsen af vaccination for mæslinger er det nødvendigt med en vedvarende indsats. Mål 5: Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele Delmål: Mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden 2015 - Dødelighed blandt piger og kvinder på grund af komplikationer under graviditet og fødsel er vanskeligt at måle på grund af systematisk under- og fejlrapportering. En styrket sundhedsindsats rettet mod netop dette område, samt en positiv tendens i de tilgængelige data indikerer dog, at der sker fremskridt på området. - Foreløbige data fra WHO, UNICEF og Verdensbanken vidner om betydelige fald i mødredødeligheden. Udviklingen er dog stadig langt fra det fald på 5,5 procent årligt, som er nødvendigt for at nå 2015 Målet. - Forblødning og forhøjet blodtryk er skyld i over halvdelen af alle dødsfald hos gravide eller fødende kvinder. Begge dele ville kunne forebygges eller behandles ved tilstedeværelsen af kompetent sundhedspersonale, med tilstrækkeligt udstyr til rådighed. - Andelen af kvinder i udviklingslande, som får fødselshjælp fra uddannet sundhedspersonale er steget fra 53 procent i 1990 til 63 procent i 2008. I det sydlige Asien og Afrika syd for Sahara sker de fleste fødsler dog stadig uden uddannet assistance. Delmål: Opnå universel adgang til reproduktiv sundhed inden 2015 - På trods af fremskridt er adgangen til lægehjælp under graviditet stadig ét af de områder, hvor der er størst ulighed mellem rig og fattig. - I sydøst Asien, hvor forskellen er størst, er det næsten alle blandt de rigeste 20 procent af befolkningen, der tilses af en læge mindst én gang i løbet af deres graviditet mod 77 procent blandt de fattigste. - Antallet af fødsler blandt 15-19-årige kvinder i udviklingsregionerne var faldet mellem 1990 og 2000, men siden da er den positive udvikling stagneret, og i enkelte områder er tallet igen begyndt at stige. Fattigdom, manglende uddannelse og om man bor på landet i stedet for i byen er de væsentligste indikatorer for sandsynligheden for at blive gravid i teenageårene. 4

- Siden 1990 er udbredelsen af prævention blandt kvinder mellem 15 og 49 år i udviklingsregionerne steget til 60 procent i 2007. - Fra år 2000 til 2007 er udbredelsen dog sket markant langsommere, og der er stadig stor forskel i adgangen til prævention mellem regionerne: I Afrika syd for Sahara og Oceanien gælder det kun for henholdsvist 22 og 28 procent af kvinderne. - Udbredelsen af svangeskabsforbyggelse er lavest blandt de kvinder som er fattigst, bor på landet og har ingen eller kun lidt uddannelse. - Finansiel støtte rettet mod familieplanlægning er faldet fra 8,2 til 3,2 procent af de samlede udviklingsmidler mellem 2000 og 2008. MÅL 6: Bekæmp HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme Delmål: Bremse og reducere udbredelsen af HIV/AIDS inden 2015 - Delmålet lyder: "Bremse og reducere udbredelsen af HIV/AIDS inden 2015". Derfor er det ikke globalt muligt at måle, hvor tæt vi er på målet, men antallet af nye HIV tilfælde er dog på vej ned i mange lande. - HIV er stadig den smitsomme sygdom, som tager flest menneskeliv. I 1996 toppede udbredelsen, da 3,5 millioner mennesker blev smittet det år. I 2008 var antallet af nyligt smittede reduceret til 2,7 millioner. - På verdensplan lever 33,4 millioner med HIV. 22,4 af dem bor i Afrika syd for Sahara. - Selvom det er lykkedes at nedbringe antallet af nyligt smittede, er antallet af mennesker der lever med HIV det højeste nogensinde. Stigningen i antallet af HIV-smittede skyldes at udbredelsen af antiretroviral medicin er forbedret. - Særligt blandt unge mellem 15 og 24 år er der behov for at udbrede viden om hvordan HIV overføres. I udviklingsregioner har under hver tredje af mændene og under hver femte af kvinderne i denne aldersgruppe klar og tilstrækkelig viden om HIV. - Det vurderes at 17,5 millioner børn og unge mistede én eller begge forældre som følge af AIDS i 2008. 14,1 million af dem lever i Afrika syd for Sahara. Børn som er blevet forældreløse på grund af AIDS har højere risiko for at blive udstødte, underernærede, syge, udnyttede eller ende i børnearbejde end børn, der bliver forældreløse af andre årsager, p.g.a. stigmatisering. Delmål: Opnå universel adgang til behandling af HIV/AIDS til alle, der har brug for det - Fra 2005 til 2008 er andelen af HIV-smittede i udviklingsregioner med adgang til den livsforlængende antiretrovirale medicin steget fra 16 til 42 procent. - Adgangen til den nødvendige medicin kan ikke følge med udbredelsen af sygdommen: For hver to, der starter i behandling bliver fem nye smittet med HIV. - 5,5 millioner mennesker lever med behov for behandling, som ikke imødekommes. Delmål: Bremse og reducere tilfælde af malaria og andre sygdomme inden 2015 - Halvdelen af verdens befolkning er i risiko for at få malaria. Det vurderes at 863.000 ud af 243 millioner smittede mistede livet på grund af malaria i 2008. 89 procent af disse tilfælde er i Afrika. - Som følge af bedre finansiering og mere opmærksomhed på malaria er der gjort store fremskridt indenfor både forebyggelse og behandling af malaria. 5

- Den globale produktion af myggenet er firedoblet siden 2004 og var i 2009 oppe på 150 millioner net. Data fra 26 afrikanske lande viser at i 2008 sov 22 procent af børn under fem år under myggenet mod kun to procent i 2000. - I Afrika, hvor 90 procent af alle tilfælde af malaria er, antages det at der skal 350 millioner myggenet til, før der kan opnås fuld dækning. - Mange afrikanske lande har forbedret deres behandlingsprogrammer ved at anvende mere effektiv, men også mere omkostningstunge former for behandling. - Indsatsen varierer dog stadig meget mellem landene: Op til 67 og helt ned til én procent af børn med symptomer på malaria modtager behandling. Fra 2005 til 2009 var der kun otte, ud af de 37 lande med tilgængelig data, hvor mere end 50 procent af de malariaramte børn modtog behandling. - Den eksterne finansiering til kontrol af udbredelsen af malaria er steget markant over de seneste år. Men omfanget er stadig langt fra de 6 milliarder dollar, som en tilstrækkelig indsats vurderes at koste. - En intensiv indsats for at kontrollere malaria kunne nedbringe børnedødeligheden i mange afrikanske lande med to tredjedele så man dermed nåede det fjerde 2015 Mål. - Tuberkuloses er næstefter HIV den sygdom, der er skyld i flest dødsfald på verdensplan. I 2008 døde 1,8 millioner mennesker på grund af tuberkuloses. Halvdelen af disse var HIV-smittede, som kunne være undgået, hvis der havde været adgang til antiretroviral terapi. - Tilfælde af tuberkulose nåede sit højeste i 2004 med 143 tilfælde pr. 100.000 mennesker. Antallet er nu faldet til 139 i 2008. Dog vokser det samlede antal af nye tilfælde fortsat på grund af en generel stigning i befolkningstilvæksten. - Hvis den nuværende tendens fortsætter, og antallet af tilfælde af tuberkuloses pr. 100.000 mennesker bliver ved med at falde, så vil det lykkes at nå 2015 målet på dette område. MÅL 7: Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø Delmål: Integrere princippet om bæredygtig udvikling i landepolitikker og programmer inden 2015 og vende tabet af naturressourcer Note: Dette mål dækker over en lang række indsatsområder som biodiversitet, afskovning, slum og udledning af CO2. - Den globale udledning af CO2 går stadig i den forkerte retning og det forventes, at vi i 2020 vil udlede 65 % mere CO2 i forhold til 1990-niveau. - Rydningen af skovområder sker i dag langsommere end tidligere, men problemets omfang er dog stadig alarmerende højt. Over det seneste årti har netto-tabet af skovområder fra 2000 til 2010 været 5,2 millioner hektar om året. I 1990 erne var tallet helt oppe på 8,3 millioner. - Skovrydningen skyldes primært omlægning til landbrugsjord, men også naturkatastrofer og andre årsager spiller ind. - Sydamerika og Afrika har de seneste ti år haft de største tab af skovområder med henholdsvis 4 og 3,4 millioner hektar årligt. - Finanskrisen har medført et mindre fald i CO2-udledning, men tendensen forventes at være kortvarig. Ifølge det Internationale Energiagenturs vurderinger vil niveauet af CO2-udledning stige igen når den økonomiske krise er overstået og vil i 2020 være 65 procent højere end det var i 1990. - 16. september 2009 havde 196 lande underskrevet Montreal Protokollen og reduceret forbruget af stoffer, der udtynder jordens ozonlag, med 98 procent. Dette bemærkelsesværdige fremskridt er et godt eksempel på Mål nr. 7 - at integrere princippet om bæredygtig udvikling i landepolitikker - og Mål nr. 8 - at opnå globalt partnerskab for udvikling. 6

Delmål: Bremse tab af biodiversitet og opnå, inden 2010, en markant reduktion - Målet om at reducere tabet af biodiversitet inden 2010 er ikke nået. Selvom der har været nogen fremgang i bevarelsen af biodiversiteten er den stadig for nedadgående og tabene er uoprettelige. - Op mod 17.000 af verdens dyre- og plantearter er truet af udryddelse. Arter i udviklingsregioner har særlig risiko for udryddelse og deres vilkår forringes hurtigere end truede arter i udviklede lande. - 12 procent af jorden og 1 procent af havet rangerer som særligt beskyttede områder, men der tages stadig ikke tilstrækkeligt hensyn til en række områder af central betydning for klodens biodiversitet. Delmål: Halvere inden 2015 andelen af mennesker, som ikke har adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold - Verden er på rette vej til at indfri målet om at halvere antallet af mennesker, som ikke har adgang til rent drikkevand. Det skyldes især, at de enkelte lande har investeret heftigt i forbedret vand og sanitet. - De største fremskridt på drikkevandsområdet er opnået i Østasien, hvor adgang til rent drikkevand blev forbedret med næsten 30 % i perioden 1990 til 2008. - Der er en betydelig forskel i adgangen til rent drikkevand mellem by- og landområder: Blandt mennesker, der mangler adgang til rent drikkevand på verdensplan bor otte ud af ti på landet. Selv i egne med relativt gode vandforhold er forskellen stadig markant. - Manglen på rent drikkevand er størst i Afrika syd for Sahara og Oceanien. - I 2008 havde 48 procent af befolkningen i udviklingsregioner ikke adgang til basale sanitære forhold. I Afrika syd for Sahara og det sydlige Asien, hvor udfordringen er størst, gælder det for henholdsvis 69 og 64 procent. Delmål: Opnå markant fremgang i levevilkårene for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden 2020 - Den samlede andel af mennesker, der lever i slumkvarterer er faldet siden 2000 fra 39 til 33 procent frem til idag. Dog er der stadig sket en vækst i de absolutte tal, som estimeres til at være på 828 millioner mennesker mod 767 i 2000. - Folk der lever i slumkvarterer er i højere grad end andre fattige, syge og analfabeter. - I Afrika syd for Sahara lever 62 procent af by-befolkningen i slumkvarterer i 2010. I områder med væbnet konflikt er andelen af mennesker, der bor i slum steget fra 64 til 77 procent fra 1990 til 2010. Denne tendens gælder ikke blot for Afrika, men forekommer også i det vestlige Asien i høj grad på grund af forringelsen af levestandarden i Irak. Mål 8: Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse Note: Mål 8 har ikke 2015 som deadline. Derfor kan man ikke sige, hvor langt vi er fra målet, men man kan se, at det går i den rigtige retning. - Udviklingsbistanden er stigende på trods af finanskrisen, men Afrika har ikke modtaget det beløb, som de var stillet i udsigt. - På G-8 topmødet i 2005 forpligtede donorerne sig til at hæve udviklingsbistanden. På baggrund af de daværende forventninger til den økonomiske vækst i perioden frem til 2010, blev den samlede 7

bistand vurderet til at nå op på 130 milliarder dollars. På grund af finanskrisen er det reelle tal blevet 108 milliarder (2004-priser). - Den totale bistandshjælp ligger stadigvæk et godt stykke under FN s målsætning på 0.7 procent af de udviklede landes Bruttonationalprodukt (BNP). Med ca. 0,8 procent af BNP er Danmark ét af de lande, der levede op til målsætningen i 2009 sammen med Sverige, Norge, Holland og Luxembourg. - USA var det land, der ydede mest bistandshjælp i absolutte tal i 2009 efterfulgt af Frankrig, Tyskland, England og Japan. Delmål: Imødekomme særlige behov i udviklingslande, lukkede lande samt småstatsøer under udvikling - Henover de sidste ti år har udviklingslande og verdens fattigste lande opnået større adgang til de udviklede landes markeder. - Det er de rigeste udviklingslande, der har oplevet den største stigning i adgangen til de udviklede landes markeder. Verdens mest fattige lande har kun oplevet en marginal stigning når det gælder adgang til de rige landes markeder. - I 2008 og 2009 har finanskrisen medført et fald i både værdi og omfang af handelen i udviklingslandene. Særligt priserne på olie og mineraler har påvirket verdens mindst udviklede lande negativt. Delmål: Yde gældslettelse til udviklingslandene én gang for alle - I 2010 har 40 berettigede lande kvalificeret sig til gældslettelse (HIPC initiativet). Ud af de 40 lande, er 35 lande nået til beslutningsfasen i processen ( decision point ), og har fået fremtidig gældslettelse på 57 milliarder dollars. - 28 lande er nået til gennemførelsesfasen ( completion point ) af gældslettelsesprocessen, og har modtaget yderligere gældslettelse på 25 millarder dollars under initiativet: multilateral gældslettelse. Delmål: Øge adgangen til de fordele som nye teknologier, især information og kommunikation, tilvejebringer i samarbejde med den private sektor - Brugen af informations- og kommunikationsteknologi er stadig stigende. Særligt mobiltelefoni udbredes hastigt i udviklingslande, hvor over 50 procent af befolkningen ved slutningen af 2009 havde en mobiltelefon. - Adgang til internettet på verdensplan er fortsat meget begrænset. I alt har 23 procent af verdens befolkning adgang til internettet. I udviklingsregionerne er kun hver sjette online. - Én af de store udfordringer forbundet med udbredelsen af internetforbindelser er tilgængeligheden af bredbånds netværk. En langsom internetforbindelse kan ofte forhindre brugen af en række væsentlige fordele som f.eks. brugen af netbank og internethandel. 8